De ro brande i København i 1729 og 1795 har voldt stor skade. Vi kigger på nogle af dem. Velkommen til vore fjerde historiske tur på Strøget. Vi besøger bl.a. værtshuset ”Under Hatten” og et ”Jomfrusæde”. Den første egentlige ”Børskafé var ”et arnested for mindre hyggelige sygdomme”. En voksdukke skabte trafikkaos. Og så besøgte vi en hyggelig ostehandler. Efter hans død kom der hele fire skillingsviser. Et kongeligt køretøj møder vi også. Mon kongen havde god samvittighed, da han takkede for festen ved han og konens sølvbryllup?

 

Kongeparrets sølvbryllup

Vi er nu igen engang taget ind på Strøget. Skuepladsen er Højbro Plads. Christian den Niende og Dronning Louise fejrer guldbryllup den 26. maj 1892. Uden for Højbro Plads havde man ladet oprejse en kæmpe kuplet æresport med en engel ovenpå.

Da overpræsident Klein ved en tale havde overbragt lykønskningerne på københavnernes vegne, svarede kongen:

• Jeg regner mig selv for københavner, Hr. Overpræsident. Thi for 61 år siden kom jeg som dreng hertil fra den landsdel, som vi desværre er skilt fra. Jeg ønsker Guds rigeste velsignelse over dette land. Dette folk og denne by, hvis beboere, jeg betragter som mine brødre og børn.

Ja det lyder jo ømt og godt. Men hvad var det lige kongen havde gang i med Bismarck og Det Tyske Forbund? Ja se, det beskæftiger vi os med et andet sted. (Se artiklen: begik kongen højforræderi?).

 

Vi stopper op ved Helligåndskirken

Men vi stopper lige op ved Helligåndskirken. Jo, vi her været her før i vores artikler. Undertegnede har dog også herfra slæbt et hav af historiske bøger med hjem på cykel. Der kan til orientering være ret så mange antikvariske bøger i sådan en rygsæk.

Indtil 1881 hed kirken, Helliggejstkirke. Efter en gennemgribende restaurering i 1878 – 80 fremstod den som en af Københavns mest stilfulde kirker. I den katolske tid fremstod de to markante bygninger som Gråbrødreklosteret og Helligåndshospitalet. Men ved reformationen blev klosteret forenet med hospitalet. Senere blev hospitalet flyttet til Vartov.

 

Tugt – og børnehus

Hele bygningskomplekset undtagen kirken, blev derefter brugt som Tugt – og Børnehus. Men Frederik den Tredje solgte alle grundene på ejendommen til hopapoteker Samuel Meyer. Han udparcellerede grundene og solgte ejendommene.

Gamle gadenavne fortæller ofte gode historier. Og det gør det også i denne forbindelse. For den lille snævre gade, der gik fra Walkendorfsgade til Gråbrødretorv, hed nemlig Tugthusporten. I 1843 fik gaden navneforandring til Lille Helliggejststræde. I 1881 var dette også slut. Da blev det så til Niels Hemmingsensgade.

 

Stenboderne

Her lå også i sin tid en kirkegård. I 1528 blev der også opført 12 små murede huse, der blev kaldt Stenboderne. De blev dog senere gjort større. Imponerende er det også, at der i den gamle kirke var anbragt et klokkespil på 29 klokker.

Det var også her i nærheden, at vi fik en gade ved navn Kokkegade. I 1859 blev den omdøbt til Store Helliggejststræde. I 1881 blev det så Walkedorfgade.

Ud mod Niels Hemmingsensstræde var der i selve kirkemuren anbragt en del salgsbutikker. Det var de såkaldte Lærredsboder. De var udlejet til hosekræmmere. Oehlenschlæger fortæller i sine erindringer, at det var her, at Rahbek, købte sin alt andet end elegante klædningsstykker. Det gjorde han, når Kamma Rahbek syntes, at dem han havde på, var blevet slidte. Der var i alt 27 butikker her. Den årlige lejepris var selv efter datidens forhold yderst beskeden fra 8 Rdlr.til 8 Rdlr. Til gengæld var der ingen vinduer i lokalerne. Det eneste lys man fik, var gennem dørens glasruder.

 

Slagterne kom for en kort periode

I disse boder måtte der hverken forhandles drikke-, fede – eller saltede varer. Man måtte heller ikke sælge hør og hamp og lignende. Men i 1842 blev der dog givet lidt dispensation. Butikkerne blev udlejet til en del slagtere. Men det var kun kortvarig. I 1846 fik slagterbutikkerne plads på den gamle Nikolaj Kirkegård.

Efter kirkens gennemgribende restauration i 1878 – 1880 forsvandt boderne. Kirken fik sit oprindelige høje slanke spir tilbage. Det havde man ikke råd til efter den store brand. Indtil da måtte kirken nøjes med et kullet spir.

Kirkemuren mod Amagertorv forsvandt i 1855 og blev erstattet af et jerngitter.

Det var også her i området, at der opstod eksklusive vinforretninger, hvor byens borgerskab kunne tage sig en lille en på næsten alle tider af døgnet, samtidig kunne de betragte livet på gennem Strøget.

 

Et kongeligt køretøj

Måske kunne man være heldige, at se en prægtig kongelig karosse komme kørende gennem Strøget og dreje ned ad det smalle mørke Klosterstræde. Dens guldgalonerede kusk og to hejdukker bag på vejen. Inde i vognen sad en stærkt opstadset dame med et lille sygeligt udseende barn på skødet. Barnet var Danmarks Haab, Frederik, den høytelskedes, Søn. Kronprins Christian (den senere Christian den Syvende) var født i 1749, og den opstadsede dame, var hans Amme, hans vartfrue, Anne Marie Malling, gift med skomager Mathias Hansen i Klosterstræde. En af sønnerne i deres ægteskab var for øvrigt den berømte arkitekt, C.F. Hansen.

 

Anseelige huse – indtil branden

Ved byens brand i 1795 blev de fleste af Amagertorvs bygninger indtil Hyskenstræde ødelagt. Husene mellem Købmagergade og Klosterstræde blev dog skånet. Billeder fra det 18. århundrede viser, at der her lå anseelige huse. Vi ved da også, at der her i det 17. århundrede boede masser af adelsmænd, embedsmænd og andre borgerlige.

 

Den ”vittige” ostehandler

I ejendommen i nummer 11 var der i mange år en gros forretning i tæpper og møbelstoffer. Men i 1848 rykkede en urtekræmmer ind. Hans navn var Ludvig Aagaard, som fik oparbejdet en forretning med ost som specialitet. Snart kendte alle hans navn. Det var både på grund af hans joviale ansvar, sine varers kvalitet og hans slagfærdighed.

Når Christian den Niende og Dronning Louise havde været på rejse i udlandet stillede Oste – Aagaard sig ofte på Toldboden og rakte Dronning Louise en blomsterbutik. Han var altid ved den lejlighed, dybt bugende og iført kjoleklædt.

 

Peter – forsvind i dybet

Når børn kom ind i butikken, fik de et stykke chokolade pakket ind i et stykke papir på hvilket, der var trykt et billede. Han stående ordre var til butiksdrengen, når en kunde ønskede en eller anden ost:

• Peter, forsvind i Dybet.

Derefter forsvandt butiksdrengen ned i lagerkælderen. En dag kom en officer ind i butikken, for at købe en ost:

• Peter forsvind i dybet og hent en grøn os til den soldat
• Undskyld, jeg er ikke soldat, jeg er officer
• Det er det samme Peter. Stig alligevel bed i dybet og hent en af de grønne til den officer, der ikke er soldat.

Officeren skyndte sig at gøre sin indkøb færdig og forsvinde ud af butikken. En anden historie er om en dame, der have svært ved at beslutte sig. Hun skulle smage den ene ost efter den anden. Til sidst udbrød Aagaard:

• Peter, spring over til Rubow og hent et par rundstykker. Den dame ønsker, at spise frokost her.

 

Skøn Jomfru – Luk dit vindue op

En aften kom Aagaard sent hjem fra et møde. Måske var han lidt gennemrislet. Han havde glemt sin dørnøgle of entréklokken virkede ikke. Resolut gik han i gården tog brandstien ned og stillede den op af gårdvæggen og kravlede op af stigen. Her sang han så af fuldt bryst, den gamle romance:

• Skøn Jomfru, luk Dit Vindue op,
• Her er Din Hjertenskær

Her boede han så i 26 år på Amagertorv, den festlige Oste – Aagaard. Men i 1874 fik han så en opsigelse af sin husvært Seidelin, der skulle bruge Aagaards lokaler til noget andet. Aagaard satte plakater op i sine vinduer med påskriften: Jeg er blevet opsagt. Demonstrativt havde han skrevet beskeden på gråt papir.

 

4 skillingsviser nævnt efter Ostehandleren

Aagaard flyttede hen til Store Kirkestræde 3 og 5, som han købte. Her drev han sin forretning indtil han døde i 1882. Selvfølgelig kom der da også en skillingsvise ud af den historie:

• Som en Dranker uden Most,
• Som en Aagaard uden Ost

Efter hans død, kom der yderligere tre skillingsviser. Mere kan man vel ikke opnå?

I stueetagen i ejendommen Amagertorv nummer 11 rykkede nu G. Cloëttas Konditori nu ind. I Seidelins Port sad i mange år en kagekone, der var meget anset af byens ungdom.

 

En voksdukke skabte trafikkaos

I naboejendommen i nummer 13, blev Danmarks indtil da største konfektionsforretning grundlagt. I 1856 åbnede Jacob Moresco en handel med dameoverstykker, kjoler, besætningsartikler m.m. Forretningen havde dog også fået ”særnavnet”: De la ville de Paris. Butikken lå på første sal, og facaden her havde han hvidmalet, mens navnet prangede i alle regnbuens farver.

En voksdukke blev stillet op i førstesalens vinduer. Den blev belyst om aftenen. Og når den var færdigpyntet blev et håndsving sat i sving, så publikum kunne beundre den fra alle sider. Arrangementet skabte trafikkaos. Nu var Moresco ikke den første, der indførte mekaniske reklamedukker i butikker. Den første var den kendte modehandler Louise Rasmussen. Moresco flyttede senere til nr. 14 og endnu engang derfra til Østergade 24.

Ved ejendommene 21 og 25, der går ud til Læderstræde, lå grosserer Julius Kopps forretning med gummivarer. Omkring 1698 havde København i alt 10 isenkræmmere, hvoraf de 4 var enker, der alle boede på Amagertorv.

 

Arnestedet for mindre hyggelige sygdomme

I det københavnske restaurantliv har nummer 21 spillet en vis rolle. I 1880erne florede Natkaféerne. I 1890 får København sin første Børskafé. Den blev også kaldt Riises Kafé og den havde fået natbevilling. Den største søgning var der fra klokken 22 til 2. Her i lokalerne udfoldede der sig et leben med en moral, som københavnerne indtil da ikke havde oplevet før. Professor Edv. Ehlers kunne derfor i 1896 oplyse, at kafèen var arnestedet for en mængde mindre hyggelige sygdomme, der alle kunne henføres til bekendtskaber, som man stiftede her. Snart måtte stedet lukkes, og man sagde, at det var myndighederne, der lukkede stedet.

I nummer 23 lå Ottos Konditori. Her kunne man få Fru Heibergs Kage eller Orla Lehmanns Kage. Berømt var også Den Krumme Kage med Oblatunderlag.

 

Datidens berømte sanger

I nummer 27 lå en ejendom, der kan føres langt tilbage. Den blev i 1645 ejet af em kræmmer ved navn Ditmer Bøfeke. Han var en af dem, der i 1658 var med til at formulere privilegierne. Adressekontoret havde sine lokaler her, men i 1795 blev det lagt i aske. Man måtte finde midlertidige lokaler på hjørnet af Købmagergade og Klarboderne.

Jo her i nummer 27 boede datidens berømte sanger, koncertmester og komponist Edouard du Pay. Mange syngestykker er komponeret på dette sted. Den berømte koncertmester m.m. drev nodehandel herfra. Den overdrog han senere til musikhandler E. Friing på Nytorv 139. Det var for resten her, hvor Søren Kierkegaard blev født.

 

Jordbær – med eller uden sherry

Kælderbutikken i nummer 27 var et sted hvor alle, såvel som høj og lav søgte hen om sommeren. Forretningen blev grundlagt i 1834 af frugt – og vildthandler J.L. Andersen. Her kunne man få en portion jordbær, med og uden sherry. Eller med og uden fløde. Jo her residerede Jordbær – Andersen eller Jordbær – kælderen.

 

Jomfrusæde for 20 købmænds – og præstedøtre

I nummer 29 lå Klostergaarden. For cirka 500 år siden lå her en gård, der omkring år 1500 blev lejet af Det Tyske Kompagni. Dette blev ophævet i 1526, hvorved lejemålet ophørte, og byen blev da ejer af gården. I 1536 blev det kongens ejendom, og omkring 1558 kom den i privat eje.

I begyndelsen af det 18. århundrede blev gården ejet af husstafferer Peter Petersen og senere dennes enke. Da bybranden i 1728 nåede dennes hus fik hun mod klingende mønt hjælp fra nogle hundrede matroser, som bredte sejldug over hele huset og overøste det med vand. Ved denne kloge handling fik hun standset ilden her.

Senere blev Amagertorv 29 udnævnt til Jomfrusæde for 20 købmænds – og præstedøtre, der havde fyldt deres 35. år, og som havde ført et christeligt, tugtigt og agtværdigt Levnet. Stiftelsen, der skulle kaldes De Brødre Petersens Jomfru – Sæde eller Kloster, begyndte først sin virksomhed i 1769.

 

Under Hatten

I nummer 31 var der i særdeleshed et skilt af en høj hat, der tiltrak opmærksomhed. I en del år boede her en hattemager. Under hattemagerens butik lå en ølhal med tilhørende restaurant. Her var der altid stoppet til med gæster. Jo, Under hatten var meget populær. Publikum var små håndværksmestre, som stilfærdigt nød deres øl, yngre svende lod højt af deres historie.

I 1859 meddeles der, at der kunne købes Carlsberger fadøl til seks skilling pr. glas. Men i 1861 meddeler en ny vært, at han i Ølhallen Gl. Amagertorv 31, ligefor Kokkegaden, hvortil en beqvem Nedgang i Gaarden, udskjænker Bajersk og Bitter –øl (en endnu ukendt ølsort) til 4 skilling pr. ½ Flaske. Dobbelt – og Citron- Øl (ligeledes en indtil da, ukendt drik) til 8 Skilling.

Man kunne også nyde en ½ hummer med brød og smør for 75 øre stykket, men det var hvis en del senere.

 

Kongen holdt øje med branden

Det sidste hus på Amagertorvs venstre side, nummer 33 er på hjørnet af Hyskenstræde. Det var her på dette sted, at Løveapoteket havde ligget siden 1637. Bygningen havde forinden været kongeligt tøjhus og inden da Kompagnihus for tyske købmænd. Desværre måtte den flotte ejendom lide skæbne som så mange andre den 23. oktober 1728. Fra Løveapoteket førtes ilden ned ad Hyskenstræde, hvor Frederik den Femte til hest fulgte ilden. For om mulig at standse ildens videre hærgen, red han tilbage til slottet. Her befalede han den vagthavende løjtnant tilligemed slotsvagten og 200 matroser til at drage omsorg for, at de i apotekets kælder værende brandfarlige varer ikke forværrede situationen.

 

Det nye hus holdt kun i 60 år

Det nye hus, der kom i stedet for apoteket, kom ikke til at stå der længere end cirka 60 år, da blev den offer for næste store brand, den i 1795.

Og på den måde fik vi atter gået en tur inde på Strøget dengang. Vi vender frygtelig tilbage en anden gang.

 

Kilde: Se

• Litteratur: København (under udarbejdelse)

 

Hvis du vil vide mere: Læs på www.dengang.dk

• Adspredelse i Det Gamle København
• Dengang på Strøget (1)
• Gamle værtshuse i København
• Flere Gamle Værtshuse i København
• Forlystelser i København
• Fra Ildebrand til Kæmner
• Gamle Lav (Laug) og Gilder i København
• København 1840 – 1880
• København i slutningen af 1500 – tallet
• København omkring år 1800
• København – for længe siden
• Københavns Historie – i småbidder
• Strøget – endnu mere (3)
• Strøgets historie (2)