I Skole i Højer

I Rudbøl måtte læreren spise på omgang hos forældrene. Han fik dog tilskud til foder til køerne. Skolen i Nørremølle havde 17 elever i 1924. Indtil 1804 var der ingen skolebygning i Højer. Og så skulle 150 børn placeres på 55 m2. Degnen skulle ved siden af passe jobbet i kirken. Og hvad er ”Æ Fisgaf”? Så var der en tysk privatskole i Storegade. En tysk og en dansk skole blev placeret delvis i samme bygninger. Og så var det ikke godt at skolelederne var uenige. Så var der godt, der kom nye skoleledere, som udviklede et varmt venskab. Men da nazismen bredte sig, opstod der spændinger. Og i besættelsestiden var der kold luft mellem danske og tyske lærere. I skolegården blev der talt sønderjysk. De danske forældre var præget af mindreværdsfølelse. Og de tyske forældre følte sig hævet over de danske småkårsfolk. Og så var det sandelig kreative stillingsopslag.  

                                   

Læreren måtte spise på omgang hos forældrene

Ja vi kigger da også lige på, hvordan det var at gå i skole i nabobyerne. Og skal vi ikke starte helt syd på-i Rudbøl?

Indtil 1822 var det en såkaldt biskole. Man havde ikke en egentlig skolebygning. Undervisningen foregik i et lejet værelse. Og læreren fik kost ved børnenes forældre. Det er hvis det, som man kalder ”omgangsbespisning”. Ja dengang kaldte man det for ”Wandeltisch”. Man blev bestemt ikke rig af lærerlønnen, som blev betalt af forældrene.

 

Tilskud til foder til køerne

Men i 1822 blev der bygget en skolebygning med lærerbolig. Undervisningslokalet var på 24 m2. Nu ophørte ”Wandeltisch” og læreren fik et lille kosttilskud samt foder til et par køer. Rudbøl Skole blev opgraderet til en distriktsskole, hvor ældre elever også kunne undervises.

Indtil 1865 var undervisningen på dansk, derpå indførtes tysk 12 timer om ugen. Fra 1876 blev der undervist på tysk, men først skulle læreren forflyttes, for han kunne ikke tysk.

I 1882 blev der på det nuværende Rudbølvej 4 bygget en ny skole med skifertag, rummelig skolestue og lærerbolig. I de første år efter Genforeningen blev der undervist i både dansk og tysk. Om formiddagen var der på tysk og om eftermiddagen på dansk. Alle elever deltog i begge dele.

 

Nedlagt i 1970

Den 23. august 1923 blev der til den danske afdeling indviet en ny skole med lærerbolig. 26 elever blev indmeldt i den danske afdeling og 17 i den tyske. Og så kørte man de to afdelinger separat.

I 1946 gik alle børnene fra den tyske skole over i den danske, som derefter var den eneste skole i Højer Landsogn, indtil den blev nedlagt i 1970.

 

En skole i Nørremølle

I 1819 blev der bygget en skole i Nørremølle på det gamle Frederikskog dige. Det var lige i nærheden af møllen. Ja her lå tidligere en skole. Den nye skole var også en distriktskole. Undervisningssproget var tysk, indtil det i 1859 blev afløst af dansk. Dette bevirkede, at den daværende lærer måtte flytte. I 1865 blev der atter undervist på tysk.

Skolen bestod af en lys og ”rummelig” skolestue og lærerbolig. Læreren havde foruden en lille kontantløn, fri bolig samt græsning og foder til to køer og frit brændsel. Senere blev hans indtægter forhøjet. Omkring 1840 holdt han desuden 100 får på forlandet.

 

17 elever i 1924

Der blev bygget en ny skolestue. Den gamle fik læreren som soveværelse. Fra 1908 gik børnene fra den nordlige del af Frederikskog i skole i Højer. Efter 1920 fortsatte skolen i Nørremølle med en lærer, der både underviste i dansk og tysk. Det var vel nok den mindste skole i Tønder Amt. I 1924 havde den 17 elever.

Først i 1928 blev skolen delt i en dansk og en tysk afdeling. Den danske afdeling blev nedlagt i 1942. Ved nedlæggelsen blev der henvist til skolen i Rudbøl.

Vi har i en tidligere artikel besøgt skolen. Det var efter besættelsen, hvor man fandt en masse Nazi-undervisningsmateriale på skolen.

 

Indtil 1804 ingen skolebygning i Højer

Indtil 1804 var der ikke nogen skolebygning i Højer. Læreren, der blev benævnt ”Degnen” måtte selv sørge for sin bolig og finde et lokale, hvor han kunne undervise. Lokalet var som regel så dårlig, at det slet ikke egnede sig til undervisning.

Degnen skulle selv sørge for rengøring. Det var kakkelovn i lokalet. Eleverne skulle selv medbring tørv til at fyre med. De unge måtte også hver betale en skilling i skolepenge.

I 1804 blev der bygget en degnebolig til læreren og hans familie. Men boligen skulle også rumme andenlæreren, som degnen selv måtte antage og lønne.

 

120 børn til 55 m2

I forbindelse med dette, blev der opført en lys og rummelig skolestue på 55 m2. Men så skulle den også rumme hele 120 børn. De blev undervist samtidig af to lærere. Den ene havde måske dansk med halvdelen af flokken, mens den anden havde regning med resten.

 

Degnen skulle også passe jobbet i kirken

Det var ret utilfredsstillende. Så i 1832 blev der bygget en skole med to klasseværelser, en for de yngste og en for de ældste. Mellem de to klasser var der en dobbeltdør. Så kunne andenlæreren have begge klasser, såfremt førstelæreren i sin egenskab som degn skulle være organist i kirken.

Hver af de to klasser blev delt i to hold, så egentlig var det en fireklasse-skole. I den yngste klasse hjalp de ældste læreren med at undervise. Omkring 1846 var der omtrent 100 elever i hver af de to klasser.

 

Nye skole med tre klasser

I 1856 byggede man igen en ny skole med tre skolestuer. Denne skole blev etableret på Skolegade 7a, b,c,d. De tre klasseværelser var i den nordlige del af huset. I loftet var der i hver klasse en slags skorsten med åbning til loftsrummet. Med et ”låg” kunne der åbnes, hvis luften i klassen blev for tyk. Den blev i folkemunde kaldt ”æ fisgaf”.

Undervisningssproget var dansk. Men i de to ældste klasser havde eleverne desuden undervisning i engelsk og tysk. Det var 30 timers undervisning hver uge også for de yngste.

I 1872 blev skolen udvidet til fire klasser. For første gang blev det nu også ansat en lærerinde, så nu var der hele fire lærerkræfter.

 

Skolen udvidet til seks klasser

Men med tiden blev også denne skole for lille. Så i 1905-1906 blev skolen i Søndergade bygget til fem klasser og fem lærerkræfter. Og det var hele seks klasseværelser. Nu var den ene dog beregnet til teknisk skole. Bygningen havde desuden to lærerboliger. Skolen var efter datidens forhold meget moderne med centralvarme og elektrisk lys.

Fra 1880 til Genforeningen var undervisningssproget i Højer udelukkende på tysk.

 

En tysk privat skole i Storegade

Fra 1824 til 1864 var der en tysk privatskole i Højer. Den lå i Storegade 2. Senere blev den flyttet til Nørregade 26, hvor skolens leder boede. Den havde i perioder to lærere og modtog også elever fra nabosognene.

Siden 1850 har der været 15 børneskoler i den nuværende Højer Kommune. Fra 1865 til 1920 var de alle mere eller mindre tysksprogede.

Efter Genforeningen har der været dansk og tysk kommuneskole i Højer og Højer Landsogn.  Indtil 1946. Fra 1951 var der tysk privatskole i Højer. I 1930erne og 40erne var der en tysk privatskole i Nr. Sejerslev.

 

En dansk kommuneskole

Indtil 1920 var der en offentlig skole i Højer. I oktober 1920 blev der oprettet en dansk kommuneskole. Men da der var plads nok i den store skolebygning fra 1906 fik den til huse der sammen med den tyske kommuneskole. På det tidspunkt var der 168 børn i den tyske afdeling, fordelt på fire klasser med to lærere og en lærerinde.

Den nyoprettede danske afdeling begyndte med 16 elever, men allerede året efter i 1921 var der 45. Den var normineret til to lærere, men i de første måneder blev alle børnene undervist i en klasse af en lærer. Først fra 1921 var der to lærere.

 

To skoleledere var uenige

I den tyske afdeling fik eleverne i de fire ældste årgange fire timers danskundervisning om ugen, givet af den danske førstelærer. Og tilsvarende gav den tyske førstelærer fire timer i tysk om ugen i den danske afdeling.

Men det kunne ikke blive ved med at gå på denne måde. Modsætningsforholdene var alt for store. Særlig var der dybe uoverensstemmelser mellem de to skoleledere. Dette forplantede sig til eleverne. I hver frikvarter var der således slagsmål mellem danske og tyske børn.

En ung dansk lærer var meget betænkelig ved at overtage et vikariat efter megen avisskriveri. Men da amtsskolekonsulenten løfte om, at det blot drejede sig om et seks ugers vikariat, ja så tog han vikariatet. Og han blev der til sin død. Han var leder af den danske skole fra 1938-1947.

 

Nye skoleledere og et varmt venskab

I 1926 blev den danske førstelærer afskediget. Året efter måtte den tyske skoleleder forlade skolen efter en dom for værtshusslagsmål. Det viste sig, at udskiftningen af to skoleledere kom til at betyde meget for skolen og dens problemer. Der opstod trods nationale forskelle et varmt venskab mellem de to skoleledere. Dette smittede af både på forældrekredsen og børnene. Det var nærmest ideelt for skolevæsenet i Højer.

 

En stigende spænding

I 1934 og 1938 skiftede henholdsvis den tyske og den danske afdeling skoleledere. Efter 1933 kunne det mærkes at nationalsocialismen trængte frem. Og det var en stigende spænding.

 

Forældre måtte betale skolepenge

De børn fra Højer Landsogn og Emmerlev Sogn, der boede tæt ved grænsen til Højer flække havde ikke nær så lang vej til skolen i Højer som til henholdsvis Rudbøl og Emmerlev Skole, så de fik lov til at gå i Højer. Men forældrene skulle betale skolepenge for det.

De tyske afdeling havde fået bevilliget et klasseværelse på 6 gange 8 meter indrettet til gymnastiksal med ribber ved vinduet.

Indtil da foregik de danske gymnastiktimer i forsamlingshuset og de tyske på Hotel Stadt Tondern, det daværende Nørregade 5. Når vejret ellers tillod det, havde man legemsøvelser og boldspil på skolepladsen.

 

Sønderjysk på skolepladsen

Et materialerum og lærerværelset var fælles for begge skoler. På lærerværelset hang tre store billeder, Goethe og Brorson. I midten var det den schweiziske pædagog Pestalozzi. Før den 9. april 1940 var lærerværelset absolut fælles. Man startede om morgenen med at give håndtryk til alle. Fællessproget var dansk. En del af skolens undervisningsmateriale var også fælles.

På skolepladsen blev der næsten kun talt sønderjysk.

 

Nu med gymnastiksal

I 1938 havde byrådet nedsat et udvalg, der skulle forbedre en udvidelse af skolen med gymnastiksal, to sæt omklædningsrum med bad samt toiletter for elever og lærere. På 1. sal skulle der være et skolekøkken og et sløjdlokale. Licitationen i 1939 viste udgifter på godt 100.000 kr. Der blev bevilliget et starttilskud på 25.000 kr.

Gymnastiksalen var 7×14 meter. Den blev også benyttet af den danske idrætsforening og den tyske Turnverein. Skolekøkkenet blev først taget i anvendelse i 1943. På 2. sal blev det også plads til en lejlighed og den blev taget i anvendelse af den tyske lærerinde.

 

Kold luft mellem de danske og de tyske lærere

Den 9. april 1940 bar præg af at der var to nationale modsætninger i Højer, og at tyskerne var i flertal. Klokken 10 fik de tyske elever fri. Og de fleste tog til Tønder med deres forældre for at byde de tyske tropper velkommen.

Det varede ikke længe før tyske tropper også nåede Højer. Dagligdagen var præget af besættelsen. I kælderen på skolen blev der indrettet et primitivt beskyttelsesrum. Heldigvis blev det aldrig for det. Efterhånden blev der mere og mere kold luft mellem de danske og de tyske lærere.

 

Indkvartering på skolen

I årene 1943-1945 var der indkvartering på skolen i sammenlagt 16 måneder. I den tid var gymnastiksalen konstant optaget og de øvrige lokaler i skiftende omfang. De tyske klasseværelser blev uden for skoletiden brugt som mødelokale for Zeitfreiwillige, hvor også de tyske lærere deltog. Legepladsen virkede som eksercer- og øvelsesplads.

Der blev indrettet et klasseværelse for de danske elever i Børnehavne, Nørregade 39, hvor man fyrede med tøv i en lille, interimistisk brændeovn.

 

De sidste soldater forlød Højer 8. maj

Den 5. maj 1945 samledes de danske børn omkring førstelærerens flagstang og sang mens flaget blev hejst. Der gik stadig tyske vagter omkring skolen. Den 8. maj forlod de sidste soldater byen. Dagen efter blev de tyske lærere interneret i Fårhuslejren. Den tyske lærerinde måtte nu selv foretage undervisningen i den tyske afdeling. Dette fortsatte til den 27. juni, hvor den blev lukket.

 

De danske forældre præget af mindreværdsfølelse

Den tyske og den danske skoles baggrund var vidt forskellig. Den danske forældrekreds bestod mest af mindre bemidlede, arbejdere, småhandlende, tjenestemænd og nogle forretningsfolk. Fra midten af 1920erne var der en del gendarmbørn i skolen. Mange af de danske forældre var kommet fra andre egne. De boede her så en kort overgang og så søgte så igen andre græsgange.

Der var særdeles mange af de danske forældre, der ikke følte sig bundet til egnen. Dette forhold medførte at danskheden og forældrekredsen var præget af mindreværdsfølelse og mangel på virkeligt sammenhold.

 

Tyskerne følte sig hævet over de danske småkårsfolk

I modsætning hertil var den tyske forældrekreds langt mere stabilt. Ved slægtsbånd, traditioner og fælles minder følte de sig tæt knyttet til egnen. Næsten al jord i Højer Flække og Højer Landsogn var på tyske hænder. De allerfleste håndværkere og handlende i byen tilhørte tyskheden. De tilhørte den besiddende klasse, som var sit værd bevidst. De følte sig hævet over de danske småkårsfolk.

 

De danske lærere i Tønder Amt sagde nej

Det nationale var trukket meget skarpt op i Højer. Der var kun ganske få, der efter kapitulationen blev overført fra tysk til dansk skole. Omkring 1. oktober 1945 havde børnetallet i den danske skole nået 88. Byrådet besluttede derfor at oprette en lærerindestilling på skolen. Skolen blev nu også opgraderet til en fire klasses skole.

Der blev oprettet særklasser til de tyske børn. Det var meningen denne ordning kun skulle vare i tre måneder, men man valgte at forlænge den. Men hertil sagde de danske lærere i Tønder Amt nej.

 

Den Tyske Privatskole

I de følgende år opstod der tyske privatskoler op overalt i landsdelen. Die Deutsche Privatschule Hoyer var nummer 24 i rækken efter 1945. Den begyndte under trange forhold i lokaler som man havde lejet i det nuværende Østergade 9, der tilhørte Hotel Stadt Tondern.

Samtidig begyndte den tyske skoleforening straks med planer om en ny skole. Fra Bonn havde man sikret sig finansieringen. Den 3. november 1956 kunne den nye smukke skolebygning, Nørrevej 64 indvies. Den havde på et tidspunkt 70 elever og to lærere plus skolelederen. Et nyt skolekøkken og sløjdlokale dannede de ydre rammer for den bedst mulige undervisning i disse nye fag. Den 1. april 1959 havde man 97 elever.

De tyske privatskoler havde i de første år ikke eksamensret. Derfor fuldendte mange elever fra Højer deres skolegang på statsskolen i Tønder. Senere blev elevtallet formindsket i Højer. Her afsluttede man med 7. klasse for så at fortsætte på Ludwig-Andressen Schule i Aabenraa.

I 1993 var der 35 elever i Højer tyske Privatskole. Der blev oprettet børnehaveklasse ved skolen i 1980.

Men i 2011 lukkede den tyske skole i Højer. Til sidst havde man kun 12 elever, og det tyske mindretal var også blevet ramt af offentlige besparelser i Tyskland.

 

Kreative stillingsopslag

I 1959 havde den danske skole 171 elever. Med skoleloven af 1958 åbnede der sig en mulighed for at få en realeksamen. Man indledte et samarbejde med de fem vesteregnskommuner om at anlægge og drive en skole, hvor der skulle undervises fra 1. – 10. klasse. Og overenskomsten blev først underskrevet i 1961, men da havde ordningen allerede fungeret et par år.

I 1964 kunne man endelig indvi Digeskolen, men indtil da havde man hutlet sig igennem. Gymnastiklokalet var indrettet i to rum til to klasselokaler. Og gymnastikundervisningen måtte foregå i Højer Ungdomsskole. De to realklasser måtte have deres undervisning i to små stuer i Højer Fritidshjem på Ballumvej.

Der var i den grad mangel på lærer i 1970erne. En borger foreslog følgende i stillingsopslaget:

• Kun 9 km til Cathrines Grænsekro i Rosenkrantz med billige grogger og andet godt.

En annonce fra midt i 1960erne havde følgende tilføjelse:

• I øvrigt kan tilføjes

Badestrand: dårlig

Naturskønhed: en smagssag

Frisk luft: masser

Hash: vistnok ingen

Inspektør: nåh-ja

Arbejde: Rigeligt

Gode kollegaer og godt kammeratskab

                                                 

Digeskolen-en distriktsskole

I 1992/1993 var der 325 elever, regnet fra børnehaveklasse til 10. årgang. I Sdr. Sejerslev Skole var der 45 børn.

Men i 2017 er der 170 elever fra 0-6 klasse. De ældre går på Tønder Overbygningsskole, som dengang jeg gik der, hed Tønder Kommuneskole. Og på Digeskolen, som kan kalde sig en distriktsskole er der i dag også en skolefritidsordning.

 

 

Kilde:

• Se litteratur Tønder
• Se litteratur Højer

 

Hvis du vil vide mere: Om Undervisning og Skoler – se her på www.dengang.dk

• Emmerlev Skole
• Livet på Seminariet i Tønder
• Sprogkampen i Tønder 1851-1864
• Tønder Statsskole-dengang
• I skole i Tønder
• Vajsenhuset i Tønder
• Blomst til skilsmissebyen
• Tønder Seminariets Historie
• Skolen dengang i Rise Sogn
• I skole i Aabenraa
• Et Gymnasium på Nørrebro
• Blaagaard Seminarium
• Grundtvig på Nørrebro
• De stakkels skolebørn

 

Hvis du vil vide mere: Om Højer og Omegn i gamle dage, så indeholder www.dengang.dk 63 artikler.