I Ildlinjen

Et forsøg på anmeldelse af en krigsdagbog, som slet ikke er en krigsdagbog. Det er tydeligt at bogen var skrevet om, inden den udkom første gang. Det er en åbenhjertig bog, spændende og medrivende med en ekstra krølle. 5.270 nordslesvigere faldt. Hver 8. af de 30.000 fra Nordslesvig blev krigsinvalide. Tre fire gange så Brodersen foran sig. Vi oplever scener som ”dræb eller bliv dræbt”. Der er barbariske og dyriske scener. Begik Brodersen selv krigsforbrydelser? Da han ville flytte et lig, vrimlede det ud med rotter. Under besættelsen blev syv betjente i Aabenraa, der blev arresteret. Brodersen kendte den sadistiske forhørsleder. Det var hans gamle krigskammerat. Alle syv blev løsladt, med Brodersen blev mistænk for nazistiske tendenser.   

 

Troværdigheden er bevaret

Det er en lidt usædvanlig bog, som vi har fået mellem hænderne. Forlaget prøver på at sælge den som krigsdagbog, men det er den næppe. Den er ganske tydelig litterær bearbejdet efter hjemkomsten og det er næppe sket af H.C. Brodersen selv.

Man har så fået tre eksperter til at bearbejde bogen. Og vi får også en historie fra besættelsestiden. H.C. Brodersen fik foranlediget at syv betjente blev frigivet efter at være arresteret. Siden blev politistationen sprunget i luften og stærk beskadiget. Det hele skete efter en sabotageaktion med store menneskelige følger.

Nu kan man jo med så meget efterrationalisering måske miste troværdigheden, men den er dog i høj grad bevaret. Vi får samtidig med den såkaldte krigsdagbog forklaret og beskrevet ting og sager. Og så har de tre redaktører ved siden af stort kendskab til H.C. Brodersen gøren og laden.

 

5.270 faldt under krigen

Postbud, H.C. Brodersen blev som nordslesvigere bosiddende på Als i 1914 indkaldt på tysk side. 5.270 faldt under krigen. Tre fjerdedel af disse blev anset for at være dansksindede. Omkring hver ottende af de 30.000 indkaldte blev krigsinvalide.

I løbet af krigen gik 2.500 nordslesvigere over grænsen til Danmark selv om H.P. Hanssen bad dem om at lade være. Vores hovedperson deltog i krigen til det sidste.

Måske er de mest grufulde episoder bortredigeret. Og de medtagende episoder er gennembearbejdet. Men med eksperternes noter, virker det hele troværdigt.

 

Han starter med Mobilitetsordre

Brodersen var indkaldt til Füsiller-Regiment ”Königen” nr. 86. Den 31. juli 1914 starter Brodersen som postbud med at køre ud med mobilitetsordre til alle kommuneforstandere i sit postdistrikt. En række personer kommer med betragtninger og udtalelser, der virker meget gennemtænkte.

 

En frygtelig virkning

Man mærker hele tiden ”Aldrig mere krig”. Det skinner på en eller anden måde igennem bogen. Det var i 1914 og Brodersen og hans kompagni havde lige passeret floden Marne:

 

• Ikke anende, at fjenden var i nærheden, var franske tropper om aftenen kommet marcherende ind i byen. Byens beboere havde overøst dem med gaver og blomster og havde tiljublet dem og midt i hele begejstringen havde granaterne fra vort batteri af vort artilleri fundet vej ind i byen.
• Batteriet stod opstillet i lige linje med hovedgaden, og med sine shrapnels og granater havde de skudt ind i de med militær- og civilpersoner fyldte gader. Virkningen heraf var frygtelig, thi flugt var umulig. Vi så bunker af døde civile liggende blandt de uniformerede. Afrevne lemmer lå spredt blandt de sønderskudte mennesker og blodsprøjt havde farvet mure og vinduer. Det var et frygteligt billede af ødelæggelse, og aldrig vil det gå ud over min erindring.

 

Tre – fire gange havde han døden foran sig

Ufatteligt er det at Brodersen ikke gik mentalt ned. Tre – fire gange havde han døden lige foran sig og dog overlevede han. Rent held og overmenneskelig styrke må tilskrives dette.

Vi hører om hans gode kammerater og sammen kommer de i fransk krigsfangenskab i oktober 1918.

 

Fornemmelsen var, at den sidste time var kommet

Ved tilfangetagelsen troede han og en gruppe på en halv snes mand at deres sidste time var kommet. Hovedparten af delingen forsøgte at tage hovedgangen ud, men de blev alle dræbt af franske håndgranater. De blev sendt til en gengældelses-fangelejr, som særlig straf for, at nogle af de franske fanger er blevet dårligt behandlet i tysk fangenskab.

Men det som dansksindet nordslesviger lykkedes det for Brodersen at overtale kommandøren at blive overført til Aurillic, der husede mange af de øvrige nordslesvigske tilfangetagende soldater.

 

Han opfattede det som en pligt

Under en orlov i 1915 bliver Brodersen gift med sin udkårne. Året efter fødes han barn. Måske har dette mentalt holdt ham oppe. To gange bliver han såret. Men alle gange vender han tilbage til aktiv tjeneste. Han får dog rimelige lange orlovsperioder ud af det.

Vi hører ikke så meget om det at være dansk og så kæmpe på tysk side. Han opfatter det som en ret og en pligt til at deltage. I maj 1917 mener hans far, at han skal desertere, men det undslår Brodersen. Men under den sidste orlov forsøger han med et par kammerater at flygte til Fyn. Men det må opgives.

 

Slaget ved Somme

I september – oktober 2016 overlever han mirakuløst de frygtelige kampe ved Sommes:

 

• Himmel og jord står i et. Aldrig har vi oplevet noget lignende. Ildhastigheden er i dag steget til det højest, der er endnu præsteret. Halsende, det ene batteri værre end det andet, udslynger de deres døds- og fordærvelsesbringende projektiler i ukendte masser. Fejende i lav højde hen over hovederne på os, der forkuede og ængstelige klumper sammen i ethvert hul, brøler disse bæster for ved den mindste berøring med jorden at eksplodere og rives fra hinanden i mange stumper, der fløjtende og surrende flyver omkring.

 

Man blev berørt af kammerats død

Den typiske periode i frontgraven for en tysk infanterist var mellem fem og ti dage, hvorefter der fulgte en tilsvarende periode i baglandet. Men historierne om Første Verdenskrig handler ofte om de store slag.

Skyttegravskrigen kunne godt være kedsom. Men man skulle hele tiden holde sig i agt. Det skete også at man skulle foretage stormløb med store tab til følge. Dette var ikke nogen let opgave. Man blev mødt af fjendens ild. Og så skulle man igennem spærreild.

En af de sidste udfordringer var at klippe sig igennem fjendens pigtråd. Alt dette under stadig beskydning af maskingeværer og rifler. H.C. Brodersen beskriver en kamp i 1916:

 

• Jeg har været så uheldig at have fået anvist et ”Sappehoved”, hvor der aldrig er ro. Håndgranaterne flyver frem og tilbage, thi der er kun 3-4 km over til franskmanden, der har modarbejdet sappen.

 

Redder sin kammerat for døden

En god kammerats død kunne godt udløse mere voldsomme handlinger på slagmarken. Andre reaktioner var naturligvis lamslåelse, depression og forvirring.

I forhold til de tætteste former for kamp, nærkamp med de bare næver, knive, spader og bajonetter er der også eksempler i bogen. Her er Brodersen sendt ud på patrulje for at fange fanger fra en fransk fremskudt stilling foran den franske frontgrav:

 

• Sepl havde fået fat i sin kniv, og det var et frygteligt våben i hans hånd. Han brugte den på en så frygtelig måde, at hans modstander blødte af mange stiksår, og med sin stålhjelm søgte det arme menneske at afværge det afgørende stik.
• Skorstensfejeren kæmpede en fortvivlet kamp mod sin mand, der var stor og stærk. Franskmanden havde nu med et kvælertag fået fat i halsen på ham, og de faldt nu og tumlede rundt nede i hullet. Jeg kunne nu ikke høre noget livstegn fra skorstensfejeren, og med et spring sad jeg nu på ryggen af hans modstander. Et revolverskud imellem hans skuldre gjorde ende på kampen.

 

Her kan man dog høre lidt sympati for modstanderen. Han er i stand til at anerkende franskmanden som et menneske. Han greb først ind, da hans kammerat var i yderste livsfare. Men måske er disse ord tillægsord i den efterrationalisering, der er sket. Bogen udkom første gang i 1933.

 

Dræb eller bliv dræbt

Brodersen kæmpede også mod de franske kolonialtropper (Zuavere). Muligvis havde han ikke set et sort menneske før. Han kaldte dem også ”De sorte Djævle-Zuaverne” De havde været i baghold og nu lykkedes det at dræbe en del af disse tropper. Man kunne mærke en vis eufori.

I bogen oplever også eksempler på ”dræb eller blive dræbt situationer for eksempel i 1914 i en mand – til mand bajonetkamp med en englænder:

 

• Bevidstheden om, at den der gav op, var dødsens, gav os uanede kræfter. Det blev en frygtelig, forbitret kamp for det sølle liv. Det er umuligt at beskrive, hvordan jeg var til mode, men jeg husker, at jeg i pludselig angst for at skulle dø gerådede i et frygteligt raseri. Jeg tænkte ”Nu eller aldrig” og samlede mine sidste kræfter til et afgørende stød.

 

Barbariske og dyriske situationer

Nogle gange møder vi også barbariske og dyriske situationer. Brodersen beskriver et stormangreb i 1916 mod en fransk skyttegrav nær byen Rouvroy:

 

• Det var en samling af altforglemmende mennesker, der var hensat i dyrisk råhed ikke alene kæmpende for deres eget liv, men for at tage så mange af de andres som muligt.
• Da de sidste håndgranater var kastet og den sidste patron i revolveren var afskudt, søgte vi endnu med den blodrøde bajonet eller med den blodige kniv i hånden ned i understandene for om muligt der at antræffe et offer, der kunne tænkes at have skjult sig.

 

Nærkampe med fjenden

I bogen optræder der flere nærkampe med fjenden. Han og hans kammerater havde fået ordre til at tage en mand til fange fra den franske skyttegrav. Det lykkedes dem efter en del håndgemæng fik de set deres franske fange an. Han var frygtelig tilredt og blødte voldsomt fra flere knivstik. Om resultatet af deres handling skrev Brodersen:

 

• Et par store tårer banede sig vej ned ad kinderne og forsvandt i fuldskægget. Et fotografi viste, at han var tjenestemand, at han var gift og havde et barn. Det var en pige i 12-års alderen. Kort efter hørte han en sagte jamren, der endte i et dybt suk. Vores fange var død og havde i sine sidste minutter trykket billedet til sine læber.

 

Ud af liget vrimler det med rotter

Vi oplever en masse grusomheder. Bl.a. oplever vi et lig, der skal begraves i et granathul. Da han forsøgte at bære liget hen til hullet, skiltes det i flere stumper og ud af mund, ærmer og støvler for der snesevis af rotter, der havde fundet sig et godt madsted.

Først i april 1919 bliver de nordslesvigske krigsfanger fra lejren i Aurillac frigivet og hentet hjem. Vi hører ikke rigtig noget om Brodersens barn eller kone.

 

Brodersen bliver politibetjent

Men fra de tre redaktører ved vi, at Brodersen bliver politibetjent. En overgang tjente han som en del af vagtmandskabet ved afstemningen i Nordslesvig i zone 1 og Mellemslesvig i zone 2.

Han pensioneres i midten af 1950’erne fra jobbet som politibetjent i Aabenraa.

 

Krig er umenneskelig

Moralen er vel, at vi skal undgå krig, for det er umenneskelig. Men Brodersen har ikke nogen illusion om evig fred. Undertegnede kom til at tænke på Ernst Jünger: I Stålstorme. Men her er forfatteren nærmest fascineret af krigen. Det er Brodersen bestemt ikke.

 

En åbenhjertig bog

Thomas Dinesens ”Pligtens tunge bud” foregår ved østfronten. Denne er præget af mange flere hverdagsdetaljer og en meget større detaljerigdom. Men den er mere afdæmpet.  Den har ikke så meget fokus på krigens meningsløshed som Brodersens beretning. Og så er Brodersens nok meget mere åbenhjertig.

 

Var Brodersen involveret i ugerninger

Jo dansksindede krigsdeltagere har bestemt været involveret i krigsforbrydelser under Første Verdenskrig. Omkring 6.000 belgiske civile heriblandt en masse børn blev dræbt ved tyske overgreb.

Beretningerne i bogen er meget direkte. Vi skånes ikke. Men det er som om, at det er noget, der ikke bliver sagt. Mon Brodersen har været involveret i ugerninger?

Ifølge de tre redaktører var Brodersen en strid type, der ofte havde kontroverser med sine kollegaer. Derfor blev han flere gange forflyttet.

 

Syv betjente blev arresteret i Aabenraa

Anden verdenskrig er også beskrevet med ifølge redaktørerne er det så rodet, at det ikke kunne publiceres. Men historikerne beskriver, hvad der skete i Aabenraa. Det kan du også læse på vores hjemmeside. Se vores artikel-henvisning i slutningen af denne artikel.

Sabotageaktioner i Aabenraa fik store menneskelige følger. Gestapo fik flere gange optrevlet modstandsbevægelsen i Aabenraa. Og Gestapo mente at politiet. Derfor blev syv betjente arresteret. Efterfølgende blev politistationen sprunget i luften med store skader til følge.

 

Brodersen tænkte på selvmord

De syv betjente blev forhørt af den tyske overkriminalkommissær Walther Neuhaus. Det havde været en af Brodersens soldaterkammerater. Han påtog sig rollen som beskytter for betjentene fra Aabenraa. Men ifølge nogle af de betjente så havde Brodersen åbenbart fraterniseret med nazisterne. Dette første til en tjenestelig samtale efter besættelsestiden. Men ingen af de syv betjente fra Aabenraa blev dog dømt af tyskerne.

Selv om de dansksindede nordslesvigere måske modvilligt kæmpede for tyskerne så fandt de dog mange gode soldaterkammerater blandt tyskerne.

Brodersen blev ikke dømt. Men sagen gjorde ham forbitret, så meget at han overvejede selvmord. Brodersen døde i 1973.

 

Spændende og medrivende med en ekstra krølle

En spændende og medrivende bog med en ekstra krølle på hallen med beskrivelsen af forholdene under besættelsen i Aabenraa.

 

 

Kilde:

• dengang.dk – diverse artikler
• I Ildlinjen. H.C. Brodersens krigsdagbog 1914-1919 (Redaktører: Martin Bo Nørregård, Claus Bundgård Christensen, René Rasmussen)
• Sønderjyske Årbøger
• J.I. Bergholt: Pligtens vej – En sønderjyde i Første Verdenskrig
• Claus Bundgård Christensen: Danskere ved Vestfronten 1914-1918
• Bjarne S. Bendtsen: Mellem fronterne
• S.K Årbøger (div. Udgaver)
• denstorekrig1914-1918.dk
• Inge Adriansen, Hans Schultz Hansen: Sønderjyder og Den Store Krig 1914-1918
• tidskriftet-epsilon.dk
• kulturkapellet.dk

 

• Hvis du vil vide mere: Om Første Verdenskrig og Sabotage i Aabenraa:

 

• dengang.dk indeholder 1.701 artikler:

 

• Under Sønderjylland (199 artikler):
• Russiske krigsfanger i Sønderjylland
• Haderslev – under Første Verdenskrig
• Sønderjyder (nordslesvigere) i Første Verdenskrig
• Flugten over Grænsen 1914 – 1918
• Dengang ved fronten
• Krigsfanger i Sønderjylland

 

• Under Padborg/Kruså/Bov (61 artikler):
• Første Verdenskrig i Bov

 

• Under Aabenraa (164 artikler):
• Sabotage i Aabenraa
• Modstandsbevægelsen i Aabenraa

 

• Under Besættelsestiden (Før/Nu/Efter): (343 artikler):
• Tilfældet Aabenraa Motorfabrik