I et skydeskur på Amager
7 mand blev kørt ud på dette øde sted. Det var natten mellem den 8. og 9. maj 1947. De var medlemmer af den berømte Brøndum (Peter) – Bande. De havde mindst 150 mord på deres samvittighed og skader for 100 millioner kroner. Tre medlemmer af banden slap med livsvarig fængsel. De ansvarlige – de uniformerede blev efter kort tid løsladt. Og den værste Horst Issel var endda beskyttet af CIA. Efter et par år i dansk fængsel blev han i 1957 sendt til USA. Kaj Munks morder sagde om Issel ”Hensynsløs, sadistisk og uden hæmninger”. Terror og mord over hele landet. Det var tyskernes svar på sabotage og modstandskamp. Men ofte blev dette udført af danskere. De vakte i den grad folks afsky.
Man hører syv skudsalver
De nærmeste hører syv skudsalver med en halv times mellemrum. Vi er ude på Amager ved militærdepotet på Magretheholmen. Et uhyggeligt og blodigt kapitel finder sin ende herude. Det er henrettelsen af Brøndum-banden. Tænk engang, at de syv, der var i tysk tjeneste stod for over 150 terrordrab. Og dette inden for de sidste to år. Var de blevet dømt to år senere, var de måske sluppet med livet i behold.
Sidste benådningsansøgning afvist
Det er en flot dag – den 8. maj. Sydøstlig vind og skyfri himmel. Temperaturen er hurtig over 20 grader. Sommeren i 1947 blev fantastisk. I Vestre Fængsel går livet sin vante gang. Her sidder mange fængslede og internerede fra besættelsestidens tid. Det er som om, at der findes en usikker neutralitet mellem dem og de almindelige kriminelle.
Specielt er det i dag. Den sidste benådningsansøgning er netop blevet afvist. Nu er det sikkert de syv medlemmer af Brøndumbanden skal henrettes i nat.
Den sidste rejse
Man havde fået indkørt rutinerne. Fængselsinspektøren havde meddelt afgørelsen og fangerne var nu indsat i enkeltceller. Nu blev en del af fængslets restriktioner ophævet. Nu havde hver især mulighed for at komme overens med sin samvittighed.
Nu måtte man også sige farvel til familien. Men det var nu ikke så lige til. Ingen af de syv familier måtte møde hinanden. Dette gav problemer ved ind- og udgange. Det hele skulle koordineres.
Personalet løste problemerne stille og rolig. Ingen havde egentlig så meget lyst til det. Opgaven skulle løses ordentlig.
Kort før midnat, var Brøndum-banden parat. De ventede nu på, at blive bagbundet og ført på deres sidste rejse.
På vej til skydeskuret
Kort efter midnat den 8. maj 1947 kører lastbiler med en halv times mellemrum gennem København til bestemmelsessted. Og det var på det militære område ved Christianshavn eller for at være mere nøjagtig Christiania.
Hvert af bandemedlemmerne bliver bevogtet af fem bevæbnede politibetjente. Og en hundefører. I andre biler fulgte maskinpistolbevæbnede betjente. Det var en hel kortege, der kørte gennem de afspærrede gader i København.
Kl. 0,15 kører den første lastbil gennem porten ved Magretheholmen. Den kører til militærdepotet ved den anden fæstningsgrav, ad en smal græsdækket jordvej, som adskiller Amagers indre og ydre voldgrav.
Her ved militærdepotet er der efterhånden masser af aktivitet. Det første eksekutionskommando var kommet. De står nu ved siden af ammunitionsbygningen. Et stykke presenning er spændt over vejen og skjuler derved kommandoen for henrettelsespladsen.
Klar og fyr
Den ansvarlige politikommandør læser dommen op for de 10 politifolk – otte betjente og to kriminalbetjente.
Efter oplæsning af dommen pointerer kommandøren, at henrettelsen foregår på vegne af det danske folk og under ordre. Efter en kort prøve går det stærkt.
Straks efter ankomst bliver den dødsdømte straks ført over i skydeskuret. Her bliver han bundet fast til bagvæggen og får trukket en hætte ned over hovedet. Det er embedslægen, der anbringer et hvidt sigtemærke over hjertet. Hvis den døddømte har ønsket det, træder præsten frem for at lyse den sidste velsignelse.
Natten er klar og det er ganske lunt. Mens præsten siger de sidste ord, træder eksekutionskommandoet frem og tager opstilling fem mener fra skydeskuret. Kommandøren giver to enkle ordre:
- Klar og fyr
Der bliver skudt. Mens skuddene lyder i natten træder lægen frem og kontrollerer, at døden er indtruffet. Politikommandøren står klar med en pistol, hvis dette er nødvendigt. Et såkaldt nådeskud blev dog aldrig nødvendig i Danmark.
Klokken 4 er det slut
De døde bliver nu straks lagt i en kiste og ført til krematoriet. Imens bliver skydeskuret gjort rent med vand fra voldgraven. Med en halv times mellemrum gentager scenen sig til alle syv fra Brøndum-banden er skudt.
Klokken 4 om morgenenden 9. maj 1947 er det slut. Den største sag under besættelsen er over. Og disse personer har fået deres straf:
- Henning Brøndum, Robert Lund, Bothildsen Nielsen, Svend Thybo Sørensen, Ib Nedermark Hansen, Aage Mariegaard, Helge Erik Lundquist
Mange danskere fra den tyske sikkerhedstjeneste
Dagen efter er der en kort notits, der meddeler at henrettelsen er foretaget. Man ønsker ikke unødig meget omtale af dødsstraffen. Derfor holdt man omtalen så diskret som muligt.
Blandt de i alt 30 personer, der blev henrettet på voldterrænet, var der mange danske medlemmer af den tyske sikkerhedstjeneste for modterror. En af disse var den 29 – årige Henning Brøndum. Han var dengang leder af en mindre gruppe.
Derfor hed det ”Peter – gruppen”
Modviljen mod tyskerne og deres håndlangere var åbenlys. Tyskerne mente, at de med modterror kunne skræmme danskerne væk fra at støtte modstandsbevægelsen. Derfor oprettede tyskerne sikkerhedspolititjenesten(SD). Det var en dansk – tysk specialgruppe, der egentlig fik navnet ”Peter gruppen. Det var efter den tyske leder, Otto Schwerdt, hvis dæknavn var ”Peter Schäfer”.
Denne blev senere afløst af SS-Hauptsturmführer Horst Issel, der virkede frem til besættelsen.
En af de første mord, som de begik, var mordet på digterpræsten Kaj Munk.
Flere blev rekrutteret
Flere blev allerede rekrutteret i foråret 1944. Fælles for de fleste var, at de havde været med i Frikorps Danmark eller Waffen SS. Brøndum fik ledelsen af en gruppe på ti mand. Og den første terrorhandling var sprængningen af lampefabrikken LYFA i Valby.
Mistænkte modstandsfolks – sympatisører blev anholdt og mishandlet. Ofte med døden til følge. Uskyldige civile plaffes ned i forbindelse med folkestrejkerne. Antallet af clearingsmord stiger. Ja det gjorde tilfældigheden i udpegning af ofre også.
Ramt af stikkerlikvidering
Også Brøndum-banden blev ramt af stikkerlikvidering. Det var tre stykker, der blev likvideret af medlemmer fra Holger Danske. Brøndum – banden svarer igen med markaber modterror, der trækker et blodigt spor af bombesprængninger og likvideringer til Jylland og Fyn.
Brøndum anholdt på Mørkøv Station
Nogle af de danske medlemmer forsøger at flygte til Tyskland, da det hele var slut. Her kunne de gemme sig. For nogle lykkedes det, for andre gjorde det ikke. Brøndum blev arresteret på Mørkøv Station med falske ID-papirer.
Terror og mord over hele landet
Sagen kom op i Københavns Byret i juli 1946. Statsadvokaten indledte sin procedure:
- Aldrig før er en sådan bølge af terror og mord gået over landet. Det var fjendens hensigt at holde befolkningen nede i en skrækpsykose. Kampen mod tyskerne måtte føres i det skjulte. Da tyskerne ikke kunne komme det til livs, greb man til terroren. Det var ikke krig, det var forbrydelser, der var inspireret fra og planlagt på højeste sted. Forbrydelserne er alle udøvet i tysk interesse. Initiativet og ledelsen var tysk, men man fandt danske hjælpere i tysk sold, som ville være med. Det er dem, der nu skal stå til regnskab for deres handlinger.
De vakte befolkningens afsky
Omfanget vakte efterhånden befolkningens afsky. Ved retsmøderne mødte folk op i stort tal for at se de anklagede. Skrækken fik ansigt. Henning Brøndum tiltaltes personligt for 35 drab og to drabsforsøg samt deltagelse i 52 bombesprængninger og et togattentat. Under afhøringerne gribes Brøndum flere gange i forsøg på at påtage sig skyld for mord, som andre medlemmer har begået. Han var ligeglad nærmest kynisk. Han vidste vel, hvad der ventede forude.
Han viste ingen fortrydelse for sine handlinger, hverken før eller efter retssagen. Højesteret dømte syv medlemmen til døden tilsammen har de vel 150 mennesker på samvittigheden.
Forpligtet af ed til føreren
Statsadvokat Alex Haslund spurgte:
- Hvordan så De på alle disse forbrydelser?
Kaj Henning Bothildsen Nielsen svarede:
- Menneskeligt set var det jo ikke godt, men vi måtte ty til samme midler som modstandsbevægelsen, det er alt, hvad jeg siger om denne sag.
Statsadvokaten:
- De anser altså deres forbrydelser for berettigede?
Bothildsen Nielsen svarede:
- Ja fuldt ud. Jeg har aflagt ed til Føreren, til Hitler, og den følte jeg mig forpligtet af
Dømt for 55 drab
Egentlig var der ti af Brøndum (Peter) – Gruppen, der var indstillet til dødsstraf. Men nu slap de tre af dem med livsvarrig fængsel.
Kaj Henning Bothildsen var 27 år, da han modtog sin dødsdom for 55 drab, 11 drabsforsøg, 84 sprængninger, seks togattentater og tre røverier.
Robert Lund var 21 år, da han fik en dødsdom for 16 drab eller medvirken til drab, fire drabsforsøg, 31 sprængninger og to togattentater.
Via Schalburgkorpset
Mens Kaj Henning Bothildsen Nielsen søgte at blive indrulleret i kampen for det tredje rige – men blev kasseret på grund af dårlige lunger – gik Robert Lund i nationalsocialistisk arbejdstjeneste. Han fortsatte i 1943 mod Waffen SS, men også han måtte lide den tort, at blive kasseret. Det var på grund af en uopdaget hjertefejl. I stedet blev Robert optaget i Schalburgkorpset, et korps, der i Danmark skulle hjælpe bekæmpelsesmagten til at bekæmpe modstandsbevægelsen. I oktober 1944 blev Robert overført til den værste terrorgruppe på dansk jord nogensinde Peter – gruppen. Her mødte han Karl Henning.
150 dræbte og skader for 150 millioner kr.
Det var lykkedes for Karl Henning i 1941 at blive sendt til SS-forskole i Sennheim i Sydtyskland. Hjemme i Aarhus havde han efterladt sin kone og to små børn. Men han fik ikke held med at blive sendt til østfronten.
Men i 1943 blev han optaget i Schalburgkorpset.
Ja det var jo ikke kun de cirka 150 mennesker de fik dræbt. Gruppen forvoldte skader for 100 millioner kroner.
”Sonderkommando Dânemark”
Det var Himmler, der havde udpeget lederen, Otto Schwerdt. Det havde fået det tyske navn ”Sonderkommando Dänemark. I Berlin havde man fået at vide, at gruppens arbejde hovedsagelig var mord og sabotage.
To gange gennemførte Peter – gruppen attentater mod passagertoget Jyllandsekspressen, i oktober 1944 og februar 1945. Resultatet var 20 dræbte og mange hårdt sårede.
En inderkreds af tyske officerer havde bestemt, at man skulle ramme, hvor danskerne kunne mærke det. Og det var i Tivoli, teatre, biografer og andre forlystelsessteder. Et yndet mål var også avis-pressen. Det gik ud over Fyens Stiftstidende, Demokraten i Aarhus, Vendsyssels Tidende m.m. Bomberne ramte også private forretninger, fabrikker og produktionsfirmaer, der ikke arbejdede for tyskerne.
Den 22. februar 1945 gennemførte gruppen et attentat mod Guldsmedegade i Aarhus, hvor en hel gade blev angrebet, 7 mand omkom.
På Odense Amts og Bys Sygehus blev fire unge lægekandidater dræbt med nakkeskud.
De uniformerede blev løsladt
Hvordan gik det lige for de hovedansvarlige for terroren i Danmark. Werner Best, den tyske rigsbefuldmægtigede – blev dømt ved højesteret i marts 1950. Han blev idømt 12 års fængsel. Politichef Pancke fik 20 års fængsel. Lederen af den tyske sikkerhedstjeneste, Bovensiepen blev fundet skyldig i terrordrabene og idømt livsvarigt fængsel.
Men ak. Best blev løsladt i august 1951 og i juni 1953 fulgte Pancke. Og Bovensieben blev løsladt sammen med de sidste tyske krigsforbrydere den 1. december 1953. Blandt disse var også Kaj Munks morder, Söhnlein.
Efter at have afsonet 4 år af de 24, som Otto Schwerdt, leder af den berygtede Peter – gruppe, blev denne frigivet i 1953. Han døde i 1975.
Horst Paul Issel på flugt
En af de værste fra gruppen Horst Paul Issel er det også en speciel historie om. Han havde fået den specielle opgave sammen med sin deltagelse i Peter – gruppen at oprette Varulve – grupper. Under Issels ledelse foretog Peter – gruppen 63 mord, 7 mordforsøg og 129 sprængninger. Tre af disse var foretaget mod tog. Ved sprængninger blev 29 dræbt og mere end 32 alvorlig sårede.
Det lykkedes Issel at komme fra København til Næstved. Han fik udleveret en uniform, der svarede til en rytters. En tysk oberstløjtnant Günther Toepke, som vi tidligere har mødt i vores artikler forsynede ham med falske ID-papirer og et dokument, hvor det stod, at hans soldaterbog var blevet væk.
Issel var ved at tage kapsel
Fra Næstved gik det videre til Kruså, hvor han blev stoppet af modstandsfolk. De opdagede ikke hans falske papirer. Mange eftersøgte tyske soldater i Danmark slap på denne måde ud af landet.
Issel forsøgte desperat at komme væk fra Tyskland. Han viste en af sine kammerater, Söhnlein – den cyankaliumkapsel, som han havde været ved at tage, da modstandsbevægelsen ved Kruså havde været ved at afsløre ham. Han havde haft kapslen i munden.
Denne Söhnlein var en, som Issel mødte under sin flugt. Og hvis du kan huske navnet, så var det ham, der myrdede Kaj Munk. Han var også gået uhindret over grænsen.
Hensynsløs, sadistisk og uden hæmninger
Senere fortalte Söhnlein om Issel:
- Han er hensynsløs, sadistisk og uden hæmninger af nogen art
Det lykkedes dog for Issel, at holde sig skjult indtil 1948. Og nu anmodede dansk politi at få ham udleveret. Men det tog sin tid, at få ham udleveret, og det havde sin årsag. Issel forsøgte sig med at hævde, at han slet ikke havde gjort tjeneste i Danmark. Men den 21. maj 1949 lykkedes det for to danske betjente at føre Issel fra Holstein til Roskilde.
CIA beskyttede Issel
De danske betjente opdagede nu, at Issel var blevet brugt som CIA – agent. Og åbenbart var man ifølge et dokument fra 16. juni 1945 klar over Issels engagement i Danmark. Han havde også fået et stort netværk, som nu CIA kunne gøre brug af. Men selv om Issel havde været eftersøgt, havde CIA ikke være videre behjælpelig.
Tværtimod så forsøgte amerikanerne at hindre, at danskerne tog ham med hjem. Men nu var det englænderne, der hjalp danskerne i dette tilfælde.
CIA gjorde også masser af indvendinger, da krigsforbryderen Issel var i dansk varetægt. Han erkendte sig ikke skyldig, idet han sagde, at han som officer bare havde udført en ordre.
Benådning – med CIA’ s hjælp?
Ved Byretten den 21. januar 1950 blev Issel dømt til døden. Han ankede og fik sin dom omstødt til 20 års fængsel i Landsretten. Han afsonede i Horsens Statsfængsel, men han blev benådet i 1953 med eller uden CIA’ s hjælp.
- Issels kontakt til CIA understreger vel også, at han ikke var en helt uegnet efterretningsofficer.
I hvert fald så oprettede CIA dette år en ny personalemappe på ham. Og i 1957 rejser han så til USA med eller uden CIA’ s hjælp. Han var igen en af de talrige uniformerede, der slap for videre tiltale.
Vi finder aldrig ud af om, CIA havde en finger med i spillet
Andre terror – grupper
Vi har tidligere beskæftiget os med tyske terrorgrupper her på siden, der var jo bl.a.
- Schiøler – gruppen
- Tosca – gruppen
- Lorenzen – gruppen
- Birkedal – Hansen – gruppen
- Lille Jørgen – gruppen
Disse grupper stod hovedsagelig for direkte efterforskning af modstandsbevægelsens. Af og til involverede de sig i tilfældige mord og terror. Men langt de fleste terrorhandlinger blev begået af Peter – gruppen.
Kilde:
- information.dk
- Artikler fra www.dengang.dk
- danmarkshistorien.dk
- politimuseet.dk
- Frank Bøgh: Peter-gruppen – Tysk terror i Danmark
- Rauer Bergstrøm: Hellere hertug i helvede
- Frederik Sand: Uopklaret – Danmarkshistoriens største uopklarede kriminalsager
Hvis du vil vide mere: På www.dengang.dk er der 252 artikler om Besættelsestiden (før/under/efter) herunder:
- Slemme folk fra Sønderjylland
- Dødsstraf
- Retssikkerheden under Besættelsen
- Da krigsforbryderne flygtede
- Ikke alle krigsforbrydere flygtede
- B. Mathiesen – portræt af en forræder
- Flensborg 1945 – 20 år som regeringsby
- Flugt gennem Danmark
- Skal alle krigsforbrydere ikke straffes?
- Danskerne i Hitlers tjeneste
- Danskerne i tysk terrors tjeneste
- I Tysk krigstjeneste og mange flere