Vi er 1951, endnu i marts ligger der snesjap på Nørrebrogade. Arbejdsløsheden var stor, vel nok på cirka 10 %. Bolignøden var stor, en halv million lejligheder var uden bad og centralvarme.
En bank – morder i avisen
Den 30. marts 1951 kunne man i Politiken læse
1: Bankmoderen var en prøveløsladt Hipomand.
2: Efter at have dræbt to bankmænd i Landsmandsbankens Nørrebro – afdeling fangedes han på en køkkentrappe – Motiv: ”At skaffe penge til et bedre samfund”.
Den 28 – årige Palle Wischmann Hardrup (PH) blev energisk forfulgt, indtil man fandt ham i en opgang i Griffenfeldsgade, hvor han havde gemt sin frakke. Berlingske Tidende kunne fortælle, at han ikke havde større økonomiske problemer. Social – Demokraten kunne også fortælle, at han tidligere var blevet idømt 14 års fængsel, som landsforræder.
To kyniske mord
Jamen hvad var der sket?
PH havde bedt sin formand i dansk Oliefyringskompagni om et par timers fri. Han tog flere hyrevogne ind til Nørrebro. Det sidste stykke cyklede han, iført en kedeldragt, en skihue og mørke solbriller.
Han trådte ind i banken kl. 10.45. I banklokalet var der mindst fire funktionærer og to kunder, hvoraf den ene var arkitekt Walsøe, den anden bud Olsen fra Land og Folk.
Et skræmmeskud blev sendt op mod loftet. Alle kastede sig mod gulvet, undtagen bankbestyrer Arnold Wisbom. PH råbte til kasserer Kai Møller, der havde søgt dækning bag skranken, at han skulle fylde den medbragte mappe med pengesedler.
I stedet for at parere ordre trak kassereren sig tilbage. Et skud ramte Møller i brystet, og han faldt om på gulvet. Han prøvede at kravle væk, men sank straks efter sammen.
PH vendte sig om mod Wisbom. Han gentog ordren om at fylde mappen med pengesedler. Måske trådte han et skridt tilbage, eller gik det panik i PH. Men et skud ramte Wisbom i hjertet.
Under tumulten var det lykkedes for kasserer Andersen, at trykke på alarmen.
På flugt
PH blev grebet af panik, han flygtede. Ude foran banken havde der samlet sig en del mennesker hidkaldt af skuddene og alarmen. Fotograf Bernhardt Sommer forsøgte at spænde ben for PH. Det lykkedes ikke. Skrup af eller jeg skyder. PH løb hen til sin cykel, sprang op på den, og kørte tværs over vejen. I det samme kom lagerarbejder Carl Vilhelm Petersen. Han forsøgte, at afskære vejen til Solitudevej. De tørnede sammen, og væltede begge. I faldet tabte PH sin pistol. Han snappede den, og kørte videre. I forsigtigt tempo gik det ned af Solitudevej.
Pågrebet i Griffenfeldsgade
Men den 20 – årige blikkenslagelærling, Helmer Hansen fra lærlingehjemmet, Rantzausgade 58, havde observeret hele optrinet fra en skobutik lige i nærheden. Han fulgte efter pistolmanden i sikker afstand. Fra Solitudevej gik det til højre af Kappelvej.
Ud for Griffenfeldsgade 38 satte PH sin cykel, og gik ind i gadedøren. Helmer Hansen åbnede gadedøren, men PH greb pistolen og snerrede ”Kan de så komme ud”.
En patruljevogn og en cyklende betjent, Frølund var hurtigt kommet til stedet. Frølund fjernede cyklen, og de tre betjente fra patruljevognen fik hurtigt overmandet PH.
Man kørte derefter forbi banken, og her kunne bankfunktionærerne bevidne, at man havde fat i den rigtige.
Nyt nazistisk parti
Hermed syntes forbrydelsen fuld opklaret, selv om man kunne være lidt uforstående over for gerningsmandens motiver.
Berlingske Tidende funderede over, om der kunne være en medskyldig.
Ret hurtig kom Schouw Nielsen (SN) ind i billedet. Han og PH havde planer om, at danne et nyt parti, en slags nynazisme, man ville engagere en kendt nazist, Ejnar Vaaben som propagandaleder.
Mistanke om Hypnose
Den 3. april stillede Politiken spørgsmålet: Bankmordet udført under hypnose. Avisen havde fundet ud af, at da SN og PH havde siddet sammen i fængsel, havde de tilbragt tiden med yoga og hypnose. En tidligere fange kunne berette at han havde set PH i dyb trance i deres fællescelle. Og PH`s kone kunne berette om, at hendes mand var aldeles under SN´s indflydelse.
Bange for russisk invation
SN blev på baggrund af dette fængslet. Han havde oprindelig to pistoler. Den ene var opbevaret hos en svoger, hvor politiet havde fundet den. Den anden havde han smidt i Ladegårdsåen, da han hørte om bankrøveriet og drabene. Politiet fandt den efter SNs anvisninger. Begrundelsen for, at han havde disse pistoler var, at han frygtede en russisk invasion.
Den cykel som var blevet brugt til røveriet tilhørte SN.
Hipokorpset
Medierne fokuserede på Hipokorpset – en forkortelse for HilfsPolizei. Det blev oprettet efter, at tyskerne arresteret den 19. september 1944 havde arresteret det danske politi. Korpset blev opfattet som et rent terrorkorps, som tog del i den tyske terror, men bestod af danskere og landssvigere. Somme tider åbnede korpsets medlemmer ild mod tilfældige landsmænd, somme tider medvirkede de til tortur af danske frihedskæmpere. De to anholdte havde været særdeles aktive medlemmer i dette korps.
Diagnose: Skizofreni
Politiet ønskede efter anholdelsen at få at vide, om PH var sindssyg i gerningsøjeblikket, og hvad art hans sindssyge i så fald kunne være.
Man fandt ud af, at han var uegnet til almindelig fængselsstraf, men samtidig overordentlig farlig for retssikkerheden. Man anbefalede, at han blev anbragt på et sindssygehospital, formentlig bedst på sikringsanstalten. Diagnosen lød i første omgang på skizofreni – dengang anset for at være en kronisk sygdom uden form for helbredelse. PH havde fortalt, at han blev styret udefra af hallucinatoriske stemmer.
Retslægerådet skifter mening
PH påstod, at det ikke var SN, der var lig med hans skytsånd.
Retslægerådet blev i tvivl om deres egen diagnose. Således skrev de 29. februar 1952:
2:Der må herefter anses for sandsynligt, at den oprindelige diagnose, skizofreni, ikke længere kan opretholdes.
Og i BT kunne man læse, at man ikke kunne begå mord under hypnose.
3: De anklagede bliver dømt
4: Nævningene skulle tage stilling til om PH var
5: skyldig i et røveri i Hvidovre
røveriforsøg på Nørrebro og skyldig i drab
utilregnelig på grund af sindssyge eller tilstande, der kan ligestilles med sindssyge
Dommer Holm oplyste om, at lægerne var enige om, at PH ikke havde begået sine handlinger under hypnose, for der var erindring bagefter. Lægerne var uenige om posthypnostisk påvirkning. Alle lægerne var enige om, at han havde lidt af en sjælelig forstyrrelse, som de mener kan sidestilles med en slags sindssyge.
Angående SN var spørgsmålene om han havde planlagt og tilskyndet til røveriet i Hvidovre, på Nørrebro, og om han havde planlagt og tilskyndet til drab i banken på Nørrebro. Desuden om der ved hans påvirkning alene var anvendt hypnose – både hypnose og anden påvirkning – eller alene anden påvirkning.
Begge bliver kendt skyldige i alle tre spørgsmål. SN blev kendt skyldig i at have anvendt hypnose og anden påvirkning.
PH idømmes livsvarig psykopatforvaring. SN bliver idømt livsvarigt fængsel.
Flugt fra fængslet
Danmarks særeste retssag var dermed ikke slut. Der bliver kæret til forskellige instanser, og Retslægerådet kommer med en masse modstridende konklusioner.
I 1961 flygter SN fra fængslet. Efter en halv time bliver han pågrebet. Han havde skrevet et brev til justitsminister Hans Hækkerup, lagt i en postkasse uden at frankere. I brevet stod der:
6: Jeg kan simpelt hen ikke holde ud, at sidde uskyldig i en livsfangecelle.
Den 18. august 1966 afsagde Byretten kendelse om, at PH skulle prøveudskrives. Det mærkede PH dog ikke noget til, da anklagemyndigheden straks kærede til landsretten. Byrettens afgørelse hvilede på en ny erklæring fra Retslægerådet om, at PH ikke led af nogen form for psykisk lidelse.
På fri fod
Så endelig den 24. december 1966 kan aviserne skrive, at PH sættes på fri fod. Han skal holde jul med sin værge, advokat Carl Madsen, der også havde lovet at skaffe ham arbejde og logi. Men det skulle gå endnu et halvt år, før SN den 6. juni 1967 kunne forlade fængslet som en fri mand og nedbrudt efter over 15 års indespærring, og det meste af tiden i isolation.
Kunne ikke stå for presset.
Den 27. maj 1974 skriver BT
7: Hypnose – moderen tog gift – kunne ikke stå for presset
SN var ved 14 – tiden fundet i sin lejlighed på Amager.