Hvornår opstod Hertugdømmet Slesvig?
Hvorfor bruger du ikke bare ordet ”Genforening”? Hertugdømmet eksisterede i hvert fald 1232. I en lovtekst fra 100-tallet blev landsdelene delt. Knud Lavard omtales som ”danskernes hertug”. 1130’erne sad Knud ”i spidsen for Slesvig”. Præfekt i Slesvig. I 1189 nævnes ”Slesvigernes Hertug”. Hertug – titlen nævnes for første gang regionalt. Valdemar Sejr brugte den Sønderjyske Hertug-titel. 1214/1215 afstod Kejseren land nord for Elben. Er du forvirret? I 1232 gik hertugdømmet til Abel. Sønderjylland/Slesvig blev en selvstændig stat. Greverne fra Holsten overtog magten. Hertugdømmet bestod fra ca. 1200 – 1867 med egen lovgivning.
Hvorfor bruger du ikke bare ordet ”Genforening”?
Undertegnede er igen blevet bebrejdet, at jeg ikke vil ”anerkende” ordet ”Genforening”. Det vil jeg faktisk som en slags ”følelse” men ikke som ”juridisk” eller ”historisk”. Jeg kan godt forstå at mange bruger ordet, men det er faktisk ikke korrekt. Og dog vi skal temmelig langt tilbage i historien!
Nej gennem hele 1800-tallet var området heller ikke dansk, som det er påstået.
Sønderjyllands historie er kompliceret. Ingen tvivl om det. Landsdelen blev udskilt fra Riget og underlagt en hertug, der overtog de fleste af kongens beføjelser. Men hvornår fandt det sted?
Hertugdømmet eksisterede i 1232
I 1232 eksisterede Slesvig som hertugdømme. I det år blev Abel, den næstældste af Valdemar Sejrs sønner i ægteskabet med dronning Berengaria forlenet med Slesvig. Hans ældre bror Erik (Plovpenning)blev kronet som faderens medkonge.
Men hvor langt skal vi i grunden gå tilbage, når vi skal have starten med? Knud Lavard, der døde i 1131, var en af de første hertuger af Slesvig. Man regnede med at han besad et jarl-dømme, der svarede til norske og svenske jarl-dømmer. Men en jarl svarer til begrebet greve. Så egentlig skal kilderne fra dengang måske lige efterses nok engang.
I en lovtekst fra 1100-tallet blev landsdelene delt
Landsdelen syd for Kongeåen optræder som noget, der er skilt fra landsdelen nord for i en lovtekst fra 1100-tallet. Det betyder måske bare at den danske del af den jyske halvø var delt i to landstings-områder.
Nørrejylland – nord for Kongeåen havde landsting i Viborg. Landet syd for Kongeåen med landstinget Urnehoved syd for Aabenraa.
Knud Lavard var ”danskernes hertug”
I de officielle dokumenter blev Knud Lavard omtalt som ”danskernes hertug” eller ”hertug af Danmark”. Det gælder bl.a. det brev fra 1169, der ophøjede ham til helgen og i en officiel oversigt over den danske kongeslægt fra 1190’erne.
Også i berettende kilder optræder han som danskernes hertug eller hertug af Danmark. Vi må derfor fastslå, at Knuds hertugdømme var et embede, der omfattede hele kongeriget og ikke en forlening med et egentligt geografisk afgrænset hertugdømme.
1130’erne: Knud sad i spidsen for Slesvig
Det er muligt, at vi har en forgænger og en efterfølger i en hertug Håkon, der nævnes 1085 og en hertug Erik, der optræder i 1145.
Knud blev også valgt til fyrste over Oboritterne (et slavisk folk, der boede i det senere Holsten og Mecklenburg. Men det hørte det ikke til det danske rige.
Vigtig er det at vide, hvilken tilknytning Knud havde til Slesvig. Hvad indebar den?
En kilde fra midten af 1130erne – kort efter Knuds død fortæller at:
- Knud bliver sat i spidsen for Slesvig
Præfekt i Slesvig
Ordet ”præfectus” bliver brugt. Men hvordan skal det oversættes? Vi kender præfekter fra byer som Lund og Roskilde. Måske kan man antage, at de danske præfekter ligesom de tyske borggrever forenede udøvelsen af kongelig myndighed i byen med militære beføjelser.
Konklusionen må være, at Knud Lavard, der var ”hertug af Danmark” fik betroet opgaven som ”præfekt i Slesvig. En forgænger i dette embede var den Eilif, der ifølge Saxo blev afsat på grund af landsforræderi.
I 1189 nævnes ”Slesvigernes Hertug”
Knud Lavards søn, den senere Valdemar den Store fik tildelt præfekturet over Slesvig af Svend Grathe, hvorved en anden præfekt, der var udnævnt af Svends rival, Knud blev fortrængt.
Som konge synes Valdemar den Store hverken at have udnævnt en ”Hertug af Danmark” eller en præfekt over Slesvig. I hans ældste søn Knud den Sjette’ s regeringstid (1182 ø- 1202) omtales kongens lillebror Valdemar (Sejr) imidlertid som hertug.
I 1189 er hans titel ”hertug af Danmark” lige som Knud Lavard havde været. I et kun delvis overleveret brev omtales han dog som ”Slesvigernes Hertug” og i et udkast til et brev fra Abbed Wilhelm kaldes han ”Jydernes Hertug”.
Hertugtitlen for første gang ”regionalt”
Her er hertugtitlen for første gang regional, hvad der kunne tyde på, at der er tale om et egentligt hertugdømme. Men for at gøre det hele ekstra forvirrende så svarer hverken ”slesvigernes hertug” eller ”jydernes hertug” imidlertid til den senere officielle titel som ”hertugerne af Slesvig”, der altid var ”hertug af Jylland”.
Man kan således på den ene side ikke afvise, at der var opstået et slesvigsk hertugdømme i 1190’erne. På den anden side giver de to dokumenter dog ikke et sikkert bevis.
Valdemar Sejr brugte den sønderjyske Hertugtitel
Med sikkerhed ved vi imidlertid, at Valdemar Sejr brugte den sønderjyske hertugtitel som konge. I et privilegiebrev for Lübeck, som er bevaret i original, lyder hans fulde titel:
- Valdemar, af Guds nåde danskernes og vendernes konge, hertug af Jylland, herre over Nordalbingien.
Dokumentet kan dateres til tiden mellem 1202 og 1214. Den samme skriver har udfærdiget et andet brev fra Valdemar Sejr og et fra hans forgænger Knud den Sjette, så brevet må være udfærdiget i kongens kancelli. Titulaturen kan derfor opfattes som officiel.
1214/1215 afstod Kejseren land nord for Elben
Waldemar den Anden fastholdt titlerne som hertug af Slesvig og herre over Nordalbingien (landet nord for Elben) indtil den tyske Kejser Frederik den Anden ved nytår 1214/15 afstod landet nord for floderne Elben og Elde til Valdemar.
Fra 1215 til sin død 1241 benyttede han en forenklet titel:
- Valdemar af Guds nåde danskernes og vendernes konge.
Denne ændring må betyde, at Nordalbingien (og også Slesvig) var blevet indlemmet i Danmark.
Er du forvirret?
Blev du nu mere forvirret? Vi havde altså i den 11. og 12. århundrede ganske vist en hertug, ikke af ”Slesvig” men derimod ”af Danmark”. Hertil kom at kongen havde en repræsentant i Slesvig med titlen ”præfekt”.
En ”hertug af Slesvig” optræder først i kilderne 1193 og først med sikkerhed mellem 1202 og 1214, hvad der måske hænger sammen med opgøret efter biskop Valdemar af Slesvigs oprør 1192.
Hertugembedet blev ikke bibeholdt efter 1215, men efter at Valdemar Sejrs ældste søn, Valdemar den Unge, i 1218 blev kronet som medkonge, blev hertugtitlen givet til den næstældste søn, Erik.
I 1232 gik hertugdømmet til Abel
Da Valdemar den Unge døde, og det i 1232 blev Eriks tur til at blive kronet som faderens medkonge, gik hertugdømmet over til Abel, der nu var den næstældste søn. Slesvig fungerede således som ”sekundogenitur”. Det betyder et len, der går til den næstældste søn. Fra 1232 til 1375 herskede Abel og hans efterkommere over Slesvig.
Hertugdømmet Slesvigs opståen må således dateres til tiden omkring 1200, måske 1190’erne.
Sønderjylland/Slesvig – en selvstændig stat
Det lykkedes før hertugerne at gøre det til en stort set uafhængig stat, der dog fra 1375 kom i union med sin sydlige nabo, det tyske grevskab Holsten. Jo praktisk taget var Sønderjylland/Slesvig en selvstændig stat.
Kongesønner blev hertuger eller grever af Lolland-Falster, Estland, Blekinge eller Halland som var nogle af rigets yderprovinser.
Greverne fra Holsten overtog magten
I 1375 uddøde hertugslægten. Kongen havde da alle tiders chance for at få nedlagt hertugdømmet. Men samme år uddøde kongeslægten imidlertid også. Mens de to forskellige arvinger kæmpede om Danmarks trone, erobrede greverne af Holsten – Sønderjyllands sydlige naboer – nemlig hele Sønderjylland.
De havde i9 forvejen længe haft den sydlige del i pant. Og 1386 anerkendte dronning Margrethe den Første dem officielt som hertuger – dog ikke i ”Sønderjylland”, men i ”Slesvig”. Det skulle blive hertugdømmets navn fremover.
Slesvig havde samme fyrste som Holsten. Men Holsten var nu engang et tysk grevskab. Vi har i tidligere artikler godtgjort at den danske konge kunne have overtaget Hertugdømmet til det danske kongerige.
Hertugdømmet bestod fra ca. 1200 til 1867
Jo Hertugdømmet Slesvig dækker over et territorium, der bestod fra ca. 1200 til 1867. Begrebet dækker i denne periode stort set det samme ord ”Sønderjylland”. Det fik sit eget dynasti, som vi allerede har nævnt.
Efterhånden var det navnet ”hertugdømmet Slesvig” der overtog den helt gamle betegnelse ”hertugdømmet Sønderjylland”.
Kære læser, hvis du nu er mere forvirret, end da du startede, ja så forstår jeg det godt.
Kilde:
- dengang.dk – diverse artikler
- graenseforeningen.dk
- historiekanon.dk
- Carsten Porskrog Rasmussen: De slesvigske hertuger
- Sønderjysk Månedsskrift
- Inge Adriansen m.fl.: Sønderjylland A – Å
Hvis du vil vide mere:
- dengang.dk indeholder 1.987 artikler
- Under Sønderjylland finder du 243 artikler
- Under Indlemmelse, Afståelse og Genforening finder du 149 artikler
- Under 1864 og De Slesvigske Krige finder du 46 artikler
- Enklaverne i Sønderjylland 1-2
- Sønderjyllands historie indtil 1200
- Abel og hans sønner
- Er Genforening det rette ord?
- Var Sønderjylland en del af Danmarks Rige i Middelalderen?
- Genforening, Afståelse, Deling eller Grænsedragning?
- Hertugdømmet – den rigtige historie
- Hvorfor anerkender Det Tyske Mindretal ikke ordet ”Genforening”?
- Hvorfor ikke bare bruge ordet ”Genforening”?
- Sønderjylland eller Slesvig?
- Genforening – Juridisk: Nej – Folkeligt: Ja
- Ribe-brevet
- Margrete den Første og Sønderjylland