I 1920 havde tyskerne store stemmetal i Tønder og Højer. Aabenraa, Sønderborg og Tinglev havde også tysk flertal men ikke i så høj grad. I Tønder var der kun 23 % danske stemmer, og i Højer var der 27 % danske stemmer. Midt imellem lå enklaven, Møgeltønder med hele 86 % danske stemmer.

 

Var Vidåen skyld i, at jeg blev dansk ?

Ja, og måske var det Vidåens løb, der er skyld i, at jeg er født i Danmark og ikke i Tyskland. Den såkaldte Clausen – linje dannede grundlaget for grænsedragningen. H.V. Clausen havde forinden foretaget grundige undersøgelser. Grænsedragningen tog hensyn til natur og historie i forening.

 

Tiedje – bæltet

Men fra tysk side kom der et modstykke. Det såkaldte Tiedje – bælte. Tønder og Højer stemmerne skulle efter denne plan medvirke til grænsedragningen
på østkysten.

Mange danskere var sure over, at Flensborg ikke kom med til Danmark. Man mente, at tyskerne blev belønnet for tysk herredømme mellem 1864 og 1920. I 1867 havde der været et knebent dansk flertal i en linje syd for Flensborg.

Det var den århundrede gamle kirke – og skolesprogsgrænse, der gjorde forskellen.

 

Borgerskabet talte tysk

Om det var den Gottorpske styre i dele af Sønderjylland, der var skyld i den store andel af hjemmetyskere, ja det er de lærde uenige om. Den herskende øvrighed brugte det tyske sprog. Herredømmet fra 1864 til 1920 har også haft sin virkning.

Fra 1840 går det toneangivende borgerskab i Tønder mod syd. Det var ikke nødvendigvis indvandringen sydfra, der var skyld i tyskheden i Tønder. Borgerskabet i Tønder var i tusinder af år knyttet til de samme familiebånd. Det skyldes byens opdeling, men det er en historie i sig selv. Den kommer senere.

Men også selve Sønderjyllands og Tønders historie er indviklet. Og de er bestemt ikke identiske, og det gør det hele mere indviklet. Men vent til du engang her på siden får Historien om Tønderhus.

Biskop Odinkar af Ribe overtog fra sin far Jarl Toke i 1043 en tredjedel af Sinland (den tids navn for Sønderjylland). Blandt disse besiddelser var Møgeltønder.

 

Var Tønder tysk fra starten ?

Tønder havde særstatus m.h.t. lovgivning. Den var hentet i udlandet, nemlig i Lübeck. Tyske historieforskere hæfter sig ved

• at tyske kræfter tidlig har været førende
• at stadsretten uden tvivl skyldtes et hanseatisk fremstød over Ejderen
• at tysk indflydelse har været til stede, allerede ved byens grundlæggelse
• at Hertug Abel muligvis har haft samarbejde med ”en tysk ”Nikolai – købmandsgruppe”

Det var særlig den tysksindede professor Ludwig Andressen, der mente, at Tønder var Tysk fra starten. men det er blevet afvist af danske historikkere.

Initiativet til stadsretten kom fra Broder Reinhard, Hertug Alberts rådgiver, og leder af Franciskanerordenen i Danmark. Men der er dog intet der tyder på, at Tønder var afhængig af retspraksis i Lübeck.
Møgeltønder og Tønder i hver sin retning

Allerede fra 1265 minder historien om, at borgerne i Tønder og Møgeltønder var i hver sin lejr. I 1300 – tallet var der en evig kamp om Tønder. I 1357 lykkedes det at fravriste kongens magt over Tønder.

 

Uafbrudt Holstensk styre fra 1377

De Holstenske grever udnyttede situationen, da Valdemar Atterdag i 1375 pludselig døde. De besatte hele Sønderjylland. I 1368 lykkedes det Dronning Magrethe af taktiske grunde at anerkende deres herredømme over grænselandet. Men på den betingelse at Sønderjylland var et len af Kongeriget Danmark.

For Tønder betød det, at byen fra 1377 var under uafbrudt holstensk styre.

I det historiske forløb blev skellet mellem Møgeltønder og Højer stadig større. I 1407 lykkedes det for Dronning Magrethe, at erhverve Trøjborg Gods, som hun omgående skænkede til Ribe bispestol.

 

Kirkesproget var tysk

Kirkesproget i Tønder blev efterhånden plattysk og det blev nødvendigt, at få tyske præster. Den første var helt fra Hamborg, Johan Meyndorph. Bisperne syntes åbenbart, at det var helt i orden med tyske præster.

Ja for at gøre det rigtig indviklet, så lå Tønder i Ribe Stift, men beliggende i hertugdømmet Slesvig. Møgeltønder lå i Kongeriget Danmark.

 

Øvrigheden taler tysk

Højer havde overtaget Tønders rolle som havneby. Også her ønskede man at distancere sig fra Møgeltønder, og have så lidt med Bispestaden Ribe at gøre som muligt. Allerede i 1526 fik Tønder en evangelisk præst. Man ønskede at frigøre sig helt fra Ribe. Det lykkedes næsten også. Efter 1580 var Tønder, Højer, Ubjerg, Abild, Brede m.m. kun underlagt Ribe med hensyn til regnskabet.

I 1631 protesterede Tønders borgmester over, at den nyansatte præst holdt sin første prædiken på højtysk, og ikke plattysk. I landsognene var både kirkesproget og skolesproget dansk. Hvis man skulle begå sig hos øvrigheden i Tønder, måtte man nødvendigvis søge byens tyske skrive – og regneskoler.

I Møgeltønder fortsatte man samme udvikling som i Ribe og i sognene nord for Ribe.

 

Modstand mod den kongelige
øvrighed

I 1600’ernes store krige knyttede hertugdømmerne sig til svenskerne, som var det danske kongemagts største fjende.

To gange forsøgte den danske kongemagt at forsøge en besættelse af den gottorpske del af Slesvig (1675 og 1684). I Tønder var det provst Stephan Kenckel, der ledede modstanden mod den kongelige øvrighed.

Under Den store Nordiske Krig (1700 – 1720) lykkedes det omsider for den danske kongemagt at nå sit mål. Hele Hertugdømmet Slesvig og hele det sønderjyske område kom i 1720 under kongeligt styre. Men det betød ikke, at landsdelen kom ind under Kogerigets tyre. Det særlige hertugdømme bestod også fremover.

Møgeltønder tilhørte stadig Kongeriget, mens Tønder/Højer, hvor Danmarks konge var sin egen hertug af Holsten.  Og der var stadig heller ikke den samme lovgivning som i Møgeltønder og resten af Kongeriget.

I Hertugdømmet var hoveriet afløst af en fast pengeafgift. Der var general tilfredshed med hertugen.
Møgeltønders historie var  gennem Middelalderen præget af stridigheder mellem greverne og fæstebønderne.

I Tønder var det ledende borgerskab knyttet til det hertugelige. I overgangsperioden 1864 – 1871 fandt de fleste nordslesvigere sig til rette i det nye tyske rige, også i Tønder. I Møgeltønder skete det modsatte, her forblev man dansk.

Det er det historisk betingede modsætningsforhold til det kongerigske repræsenteret af Møgeltønder og Ribe, og dermed til begrebet det danske. Det skyldes ikke tilegnelse af det tyske sprog og kultur, at Tønder og Højer stemte tysk.

Kilde: 

• Litteratur Tønder 
• Litteratur Møgeltønder 
• www.dengang.dk – diverse artikler 

Hvis du vil vide mere: 

• www.dengang.dk indeholder 1.783 artikler
• Under Tønder finder du 283 artikler 

Redigeret 15. – 04. – 2022