Hvorfor ikke bare bruge ordet ”Genforening”?

Det er stærkt overdrevet at beskylde ”Den Gamle Redaktør” for historieforfalskning. Spørgsmålet er, hvem der bedriver historieforfalskning. I 1920 skabte man en ny situation. Der findes både en dansk og en tysk opfattelse af samme situation. Hertugerne overtog mere og mere kongens magt. Danmark brød aftalen. Sønderjylland blev indlemmet i Danmark. Begrebet ”Genforening” blev brugt i de dansksindedes kamp. Nationalpolitiske plakater fra begge sider. Skal man ”tvinge” nogen til at bruge ordet ”Genforening” I Sydslesvig har mindretallet ingen problemer med at acceptere det tyske mindretals opfattelse. Det er grænsen, der har flyttet sig. Tysk historiker mener at det er ”Erhvervelse af land”. Det er tale om historiske kendsgerninger kontra følelsesstemning. Det bliver aldrig tale om en ”Historisk Genforening”. Hvorfor udelukker man alle de andre ord?

 

Hvem bedriver ”Historieforfalskning”?

Vores artikler om ”Besættelsestiden” og ”Genforening” møder ikke forståelse alle steder. Men derfra og så beskylde ”Den Gamle Redaktør” for historieforfalskning er nok overdrevet. Se engang de kilder, som vi anvender.

Man har endda mente, at ”Den Gamle Redaktør” med det navn, han har. tilhører det tyske mindretal. Derfor foragter han ordet ”Genforening”. For det første har undertegnede aldrig tilhørt det tyske mindretal og for det andet har han aldrig ”foragtet” ordet ”Genforening”. Han har udelukkende mente at det rent historisk er forkert at bruge det. Følelsesmæssigt er det nok i orden.

Nu er det jo heller ikke altid alle journalister der sætter sig rigtig ind i sagerne. Her på siden har vi efterhånden 140 artikler om emnet. Indrømmet så er meget af det gentagelser. Nogle af indlæggene er foredrag som undertegnede har afholdt.

Der er kommet udmærkede bøger om emnet, men det er nu ikke alle indlæg i diverse aviser, der er lige korrekte. Måske er undertegnede for meget sønderjyde eller for meget ”historienørd”

 

Man skabte en ny situation

Statsminister Neergaard sagde i Dybbøl den 11. juli 1920, at Sønderjylland i sin tusindårige historie ikke havde været dansk. Hel nøjagtig var det vel nok nærmere 800 år. I 1920 vendte man ikke tilbage til en gammel situation. Man skabte en ny. Er det så tale om en genforening?

Det var så i 2020 at alle festlighederne skulle have været afholdt. Og som man efterhånden sikkert har lagt mærke til, så nåede undertegnede til afstemningsfesten i Rens. Men kan man så bare udskyde det hele til 2021? Bliver det så det samme?

 

Der findes forskellige opfattelser af begivenheden

Når nu Slesvig ikke har været en del af Danmark, hvorledes kan det så være man i den offentlige debat her i landet kalder det for ”Genforening”. Er det en speciel dansk fortolkning af begivenheden. Der findes andre opfattelser af begivenheden.

 

Danmark var i en personalunion

Hertugdømmet Slesvig var frem til 1864 et landområde, der var underlagt den danske konge som lensherre. Den danske konge var indtil det tidspunkt såvel hertug som medhertug som konge i hertugdømmet Slesvig.

Kongeriget Danmark var således i personalunion med det både dansk- og tyskprægede Slesvig. Kongeriget var også i personalunion med de sydligere beliggende hertugdømmer Holsten og Lauenburg, der var rent tyskprægede. Frem til 1806 var det en del af det politiske konglomerat Det Romerske Rige. Fra 1816 medlem af Det Tyske Forbund – et forbund af 35 tyske lande og fire fristeder.

 

Hvor stor betydning havde håndfæstningen?

Det er ikke altid let at forklare. Set fra tysk perspektiv har Slesvig og Holsten siden 1460 været betragtet som en helhed. Det var dengang med Ribe-brevet. Men var dette brev ikke bare en håndfæstning? Længe før dette årstal var det ikke mere dansk.

Denne håndfæstning blev brugt af de tyskorienterede slesvig-holstenere i den nationale kamp i 1800 – tallet. Slesvig Holsten blev betragtet som en helhed, der ikke kunne adskilles. Problemet er bare, at de to hertugdømmer havde hver deres lovgivning. Og som vi tidligere skrev, så var Holsten en del af Det Tyske Forbund.

Ikke alle historikere tillægger denne håndfæstning lige stor alvor. Egentlig var den glemt. Men for Slesvig-holstenerne i 1800 – tallet fik den stor betydning. Retorikken og selvopfattelsen voksede. Men havde håndfæstningen lige så stor betydning efter 1460, som den fik i løbet af 1800-tallet?

 

Hertugerne overtog kongens magt

Allerede fra 1232 udviklede Slesvig sig til et særligt territorium, hvor hertugerne gradvist overtog kongens magt. Den slesvigske hertugslægt uddøde i 1375, hvor greverne fra Holsten tog over. Slesvig-Holsten forblev derefter i personalunion helt frem til 1864. De to områder voksede derefter sammen i en politisk enhed.

 

Danmark brød aftalen

Fra 1830 opstod der forskellige vækkelser i Slesvig. Den frisiskfødte Uwe jens Lornsen ønskede et forenet Slesvig-Holsten. I Londonaftalen efter den Første Slesvigske Krig, hvor Danmark vandt, indgik man den aftale, at Slesvig ikke måtte inkorporeres i kongeriget.

I 1863 vedtog den danske regering alligevel November forfatningen, der var en fælleforfatning for kongeriget Danmark og hertugdømmet Slesvig. Dette bragte Danmark på kollisionskurs mod de tyske stater inden for Det Tyske Forbund men også stormagterne. Derfor var der ingen hjælp at hente i 1864.

 

Indlemmelse i Danmark

Med virkning fra 1867 blev provinsen Slesvig-Holsten indlemmet i Preussen. Hermed fortsatte man fra tysk side at betragte de nu tidligere hertugdømmer som en helhed.

Statsretligt betegnes Nordslesvigs forening med Danmark efter folkeafstemningerne i 1920 som:

 

• De sønderjyske Landsdeles indlemmelse i Danmark

 

I samtiden blev begivenhederne også omtalt som:

 

• Sønderjyllands tilbagevenden
• Nordslesvigs tilbagekomst til Danmark

 

En isoleret national fortolkning

På tysk bruges udtryk som ”afståelsen” eller ”indlemmelsen i Danmark”. Disse betegnelser gengiver på samme måde som ordet ”Genforening” en isoleret national fortolkning af begivenhederne.

 

Begrebet ”Genforening” bliver brugt

Begrebet ”Genforening” blev udbredt i årene efter Pragfredens paragraf fem fra 1866. Denne paragraf i fredsaftalen mellem Preussen og Østrig åbnede muligheden for em senere folkeafstemning om de nationale tilhørsforhold i de nordlige områder af Slesvig således at disse områder kunne blive ”forenet” med Danmark.

Der står ”forenet” og ikke ”genforenet”.

I 1869 dukkede begrebet ”Nordslesvigs genforening” op i den danske offentlighed såvel i Nordslesvig som kongeriget Danmark. Den preussiske regering slog meget hårdt ned på betegnelsen.

 

Ordet ”Genforening” bliver brugt i de dansksindedes kamp

Der var steder i Nordslesvig, hvor der blev udbragt skåler for ”genforening”. i mødet mellem rigsdanske og dansksindede sønderjyder. Ordet ”Gjenforening” optræder i en underskriftsindsamling i 1869, da cirka 27.000 dansksindede sønderjyder skrev under på, at de ønskede en ”Gjenforening” med Danmark på baggrund af Pragfredens paragraf fem.

De dansksindede sønderjyder har således siden afståelsen af landsdelen til Preussen betegnet deres nationalkamp som en ”Gjenforening”

 

Forskellige opfattelser

Men ret bogstaveligt kan man ikke betegne det som hændte i 1920 som en genforening.

Fra dansk side har man siden 1864 uafbrudt betragtet Nordslesvig/Sønderjylland og kongeriget Danmark som en helhed.

Fra tysk side har man betragtet hele Slesvig-Holsten som en helhed (inklusive Nordslesvig). Det kan aflæses af afstemningsplakaterne op til de to afstemninger i Slesvig 1920.

 

Nationalistiske plakater

I den danske plakatpropaganda bruges gennemgående Dannebrog som et optisk symbol på fællesskab. Der spilles på den fælles fortid selv om der er gået meget lang tid. Man bruger ordet ”hjem”, der antyder at Slesvig/Sønderjylland i et stykke tid har været borte fra Danmark.

I Flensborg brugte man ”den historiske ret”:

 

• I 1000 Aar var du Danmarks By – Du Barn af Danmark blev dansk paany.

 

De tysksindede afstemningsplakater benyttede sig ikke af det tyske nationalflag i sort-rød-gylden i propagandaen men det slesvig-holstenske flag i blå-hvid-rød. Det er fordi, at Slesvig-Holsten opfattes som en helhed:

 

• Wir wollen Deutsch sein wie unsere Väter waren

 

Skal man “tvinge” nogen til at bruge ordet ”Genforening”?

Et socialdemokratisk medlem af byrådet i Sønderborg startede i oktober 2019 en debat. Han krævede en tysk accept af ordet ”genforening”. Det tyske mindretal burde anerkende ordet. Han kritiserede, at de tyske tekster brugte ordet ”Grænsedragning”. Han mente, at man skulle bruge ordet ”Wiedervereinigung” Og han synes, at det var forkert, at når de brugte ordet så var det i citationstegn.

Nu er det jo sådan, at for tyskerne er Wiedervereinigung genforeningen mellem DDR og Vesttyskland. Tyskerne sætter fokus på afstemningen og den nye grænse, der blev resultatet. Nu kan man vel ikke påtvinge et mindretal en bestemt holdning, der passer ind i en eller anden selvopfattelse. Det er vel både imod Ytringsfriheden og København – Bonn erklæringen.

 

I Sydslesvig har man ingen problemer med det tyske mindretals fortolkning

Nu fejrer hverken Det tyske mindretal i Danmark eller i Det danske mindretal i Sydslesvig Genforeningen.

Og syd på har det danske mindretal ingen problemer med at tyskerne ikke kalder det for genforening. Som danskerne syd på lægger vægt på den nære tilknytning til Danmark i den nordlige del af Slesvig helt tilbage til 400-tallet. Her anerkender man at der fra tysk side er fokuseret på, der ikke var tale om en genforening. De lægger vægt på, at hertugdømmet Slesvig-Holsten aldrig var en del af kongeriget. Det danske mindretal lægger vægt på, at der var stærke forbindelser geografisk og statsligt til kongeriget Danmark før 1864.

 

Det er Grænsen, der har flyttet sig

I magasinet Grænsen udtaler formanden for det tyske mindretal, Heinrich Jürgensen:

 

• Jeg håber, at vi kan få både danskere og tyskere til at forstå, at det ikke er os, der har flyttet os. Det har grænsen. I det tyske mindretal taler vi heller ikke om en fejring af Genforeningen. Faktisk synes vi, det er lidt af en retorisk genistreg at kalde det for en genforening. Tværtimod delta man jo Slesvig i 1920, så det er tale om et Nord- og et Sydslesvig.

 

Tysk historiker: ”Erhvervelse af land”

Den tyske historiker, Klaus Alberts mener, at det er tale om ”erhvervelse af et land”. Han hæfter sig ved Neergaards tale på Dybbøl Banke i 1920 og kalder det bemærkelsesværdigt at Neergaard satte spørgsmålstegn ved begrebet ”Genforening”.

Alberts tilføjer, at Neergaard modsagde sig selv, fordi han i sin tale talte om ”det gamle danske Sønderjylland” og ”vort gamle land”.

Alberts er af den opfattelse at Niels Neergaard var underlagt tidens patriotiske stemning.

Historikeren og juristen Alberts fremhæver at territoriet Slesvig frem til 1864 var et dansk domineret statsforbund og at Sønderjylland/Slesvig i 1920 indgik en helt anden form for statsforbund. Slutningen er, at udtrykket ”Genforening” er et udtryk for anakronisme.

Vi har så slået dette ord op i Den Danske ordbog og det betyder:

 

• Noget eller nogen som tilhører eller er præget af en anden tid end omgivelserne – især noget som man synes virker forældet.

 

Her forholder historikeren sig kun til det statsretslige aspekt og ikke den følelsesmæssige begrundelse.

 

Historiske kendsgerninger kontra følelsesstemning

Den Nordslesvigske Vælgerforening brugte ordet ”Genforening” i Aabenraa – resolutionen den 17, november 1918.

Det handler på den ene side om historiske kendsgerninger og på den anden side om den nationale følelsesstemning i Danmark. Den ”følte” Genforening kan vel godt forstås efter det som de dansksindede nordslesvigere var igennem fra 1864 – 1920.

 

Det bliver aldrig en ”historisk Genforening”

Det bliver aldrig en historisk Genforening. Men hvorfor afviser man så hele tiden begrebet ”Slesvigs deling”. Det var jo i århundreder et hertugdømme helt for sig selv før det blev tysk i 1864 og dansk i 1920 – altså Nordslesvig.

Indtil modsætninger hobede sig op i 1800-tallet, så var det jo slesvigere, der boede her. Først dengang delte man sig i danske og tyske grupper. Ja så var det jo også lige de såkaldte ”blakkede”

Dengang var Slesvig en af de mere velstillede områder inden for den danske helstat. I dag er både Sønderjylland og Sydslesvig økonomisk og kulturelt to yderpunkter i hver deres nationalstat.

 

Man udelukker andre ord

Man må respektere at ordet ”Genforening” har en stor følelsesmæssig betydning. Men det kan ikke respekteres, at man er fuldstændig fastlåst i dette ord og slet ikke vil lukke andre ord ind. Nogle gange har man indtrykket, at debattører, politikere m.m. ikke har sat sig ind i den rigtige historie.

Ordet ”Genforening” er et ord, der isoleret kun bruges fra dansk side og det er i den grad følelsesmæssig betonet. Men det udelukker dog ikke alle de andre ord:

 

• Indlemmelse, deling, grænsedragning, afståelse m.m.

 

Måske har ordet ”Genforening” for meget glansbillede over sig. Man glemmer at fortælle alle facetter af historien.

 

Kilde:

• Akademisk Kvarter (Hans Christian Davidsen)
• dengang.dk – div. Artikler
• danmarkshistorien.dk
• grænseforeningen.dk
• Magasinet Grænsen
• Hans Christian Davidsen: I heling og deling – fortællinger og tekster om genforeningen
• Hans Schultz Hansen: Genforeningen – 100 danmarkshistorie
• Aasted, Shanz, Sørensen: Grænsen er nået
• Adriansen, Dam-jensen, Madsen: Sønderjylland A til Å
• Adriansen, Schwensen: Vor der Deutschen Niederlage sur Teilung Schleswigs
• Alberts: Volksabstimmung 1920. Als Nordschleswig zur Dänemark kam.
• Jyske Tidende (diverse artikler)
• Der Nordschleswiger (diverse artikler)
• Flensborg Avis (diverse artikler)

 

Hvis du vil vide mere:

• dengang.dk indeholder 1.685 artikler, herunder 140 artikler under kategorien: ”Indlemmelse, Afståelse, Genforening”