Hvordan var det at bo i Fårhuslejren?

Kan man sammenligne forholdene? Det tyske Mindretal har givet en undskyldning. Interneringslejr – under Modstandsbevægelsen. Man brugte samme struktur. Fængselsvæsnet overtog i august 1945. Forplejningen er miserabelt, sagde en indsat. Tysksindet læge kaldte forholdene acceptabel. Fårhusfangerne følte sig uskyldige. De sanitære og hygiejniske forhold var ikke blevet forbedret. Der var varemangel. Der var historier om vold, drab og udhungring. Atmosfæren i begyndelsen var fjendtlig og undertiden hadefuld. Vi får en syrlig beskrivelse af forholdene. Fængselsinspektøren var ikke tilfreds med forholdene. De blev dog forbedret. Alt for lidt lægehjælp. Først i 1947 blev lægehjælpen optimal. Et internt notat fra Fængselsvæsnet i 1947 afslørede, at der var ”KZ – lignende” forhold. Men først to år efter lukkede man lejren. Den blev dog så brugt som kaserne overtaget af hæren under navnet ”Padborg – lejren”.

 

Kan man sammenligne forholdene?

Vi har også lavet en artikel om at bo i Fårhuslejren lige som vi har gjort med Frøslevlejren. Vi har så egentlig planer om at skrive to artikler om dette. Der skal lige gøres opmærksom på alle de artikler vi har skrevet om Besættelsestiden og tiden efter i grænseområdet. Husk også at kigge på vores kildemateriale.

Kan man sammenligne de to steder og så bare sige, at danskerne var nogenlunde tilfredse med forholdene, men det tysksindede (Fårhuslejren) var slet ikke tilfredse for så på den måde at udstille dem.

Vi kunne jo selvfølgelig bruge den tysksprogede litteratur som vi har om forholdene. Men de er nu så godt som alle meget negative. Det vil nok ikke give det rigtige billede. I forbindelse med vores bogudgivelse i 2017 talte vi også med nogle af de tidligere ansatte.

For en del år siden mødte jeg sammen med min afdøde kone to tidligere vagter fra den første tid til en fætter/kusinefest.

 

Det tyske Mindretal har givet en undskyldning

Det skal da heller ikke skjules, at Det tyske Mindretal brugte forholdene i Fårhuslejren til at få fremtvunget en undskyldning fra den danske regering for den måde, de er blevet behandlet på. Men den problematik tager vi en efterfølgende artikel. I mellemtiden er det sket det, at Det tyske Mindretal har sagt undskyldning. Igen engang skal vi henlede til de artikler, vi allerede har skrevet.

 

Interneringslejr – under Modstandsbevægelsen

Indtil den 3. august 1945 var Fårhuslejren en interneringslejr under modstandsbevægelsens kommando. Stort set hele fangeledelsen fra Frøslevlejren samt et vagtkompagni på ca. 150 Frøslev – fanger forblev i lejren fra 5. maj for at forberede lejren til interneringerne.

Den danske lejrleder fra Frøslevlejren var kaptajn Poul Martin Digmann. Folkene i hans kommandantskab var folk fra Frøslevlejrens fangeledelse.

 

Man brugte samme struktur

I løbet af kort tid var mere end 3.000 interneret i Fårhuslejren, der officielt først blev indviet den 1. juni 1945. De internerede var fortrinsvis folk fra Det tyske Mindretal i Sønderjylland og folk, der havde udført tysk uniformeret og bevæbnet tjeneste enten på udefronten i fortrinsvis Waffen – SS eller på hjemmefronten i diverse korps først og fremmest Zeitfreiwilligendienst, der var en slags hjemmeværn.

Der blev brugt de samme strukturer med fangeselvstyre som der var anvendt i Frøslevlejren.

Igen var det Den danske Forvaltning, der stod for fangernes forplejning og forsyning af medicinalvarer.

 

Fængselsvæsnet overtog i august 1945

Men da Fængselsvæsnet overtog lejren i sin helhed den 3. august 1945, stod alle strukturer fra Frøslevlejren for fald. Nu skulle fangerne behandles efter de normale statslige regulativer for fanger i statslige straffeanstalter. Straffelejren lukkede i efteråret 1949. Da var retsopgøret stort set et afsluttet kapitel, men overvågningen fortsatte.

Allerede på nuværende tidspunkt vil man kunne se, at man ikke kan sammenligne oplevelserne. En anden ting at i Frøslevlejren sad man ofte gennem længere tid. Og indtil august var man bevogtet af et vagtmandskab, der ikke var uddannet. Mange af dem var sikkert også hævngerrige. Det har de to tidligere vagter, som vi tidligere har nævnt i hvert fald udtalt.

Barak H 6 var efterhånden et lille sygehus. Der var læger blandt de internerede, der tog sig af deres syge medfanger.

 

Forplejningen er miserabel!

De tidligere Frøslevfanger roste maden. De roste også den lægelige behandling. Men en interneret fra Det tyske Mindretal skildrer i en beretning et ophold i sygebarakken således:

• De første uger var frygtelige. Lejren blev mere og mere fyldt. I kølevogne og åbne lastbiler ankom de arresterede nordslesvigere. Som storforbrydere blev de behandlet og proppet ind i de overfyldte barakker. Uden plan og orden stuvede man ca. 3.000 kammerater sammen bag lejrens pigtråd.
• Snart var barak 6 overfyldt. Forplejningen var miserabel. Da så tilmed diarreen begyndte at grassere vidste vi ikke, hvad vi skulle gøre. I tre køjers højde lå de syge. Ofte mistede de bevidstheden efter de mange nødvendige toiletbesøg.

Er denne beretning overdrevet? Det giver jo unægtelig antagelser som om man var i en KZ – lejr. Lejrkommandant Digmann rapporterede til sine overordnede i modstandsbevægelsen om nogle lette mavetilfælde.

 

Tysksindet læge kaldte forholdene acceptabel

Peter Christian Alnor fra det tyske Mindretal var en af de internerede læger, der fungerede i barak 6. Hans erindring svarer ikke til det, som vi lige har hørt:

• Sammen med tre ældre kollegaer fik jeg ansvaret for sygeafdelingen. I de uger, vi var sammen, lærte jeg meget af disse ældre, erfarne kollegaer og vi holdt videnskabelige forelæsninger og foredrag for hinanden, så godt som det lod sig gøre. I det store og hele var forholdene acceptable (durchaus erträglich)
• Man måtte ikke glemme, at krigen netop var forbi, og at der manglede en del i Danmark. Fængselsfunktionærerne optrådte korrekt, ingen måtte sulte og fryse. De hjemvendte frontsoldater (der under deres tjeneste havde været udsat for en anderledes barsk smalhans) opfattede forholdene som paradisiske.

Det er godt nok to forskellige opfattelse. Men nu kan man lægge mærke til, at Alnor taler om fængselsfunktionærer. Og de kom jo først efter den 6. august. Den internerede fra Det tyske Mindretal taler om den første tid.

 

Fårhusfangerne følte sig uskyldige

Frøslevfangerne betragtede sig vel som skyldige mens Fårhusfangerne betragtede sig som uskyldige. Frøslevfangernes taknemlighed rettede sig mod de danske myndigheder, ikke mod de tyske. Fårhusfangerne havde ikke på samme måde nogen som holdt med dem og søgte at gavne deres sag på trods af ”undertrykkernes” hensigter.

 

De sanitære og hygiejniske forhold var ikke forbedret

De sanitære og hygiejniske forhold var ikke forbedret efter Frøslevlejren. I begyndelsen af juni henvendte de to læger Alnor og Brenner fra Tønder sig til Lejrkommandant Digmann. Der havde allerede blandt de indsatte været en række tilfælde af smitsomme sygdomme og utøj som fnat, kønssygdomme og lus som de to læger kædede sammen med, at der ikke blev udleveret sengetøj, men udelukkende madrasser og tæpper, som tilmed ikke var desinficerede.

Smittefaren blev yderligere øget af, at de internerede ikke havde ordentlig adgang til at få vasket deres undertøj og andre beklædningsgenstande – enten i et vaskeri eller ved at få udleveret tilstrækkelig med vaskemidler.

Lægerne efterlyste også midler, som kunne anvendes til en forsvarlig desinfektion af fangestuer, toiletter, vaskerum, madrasser og tæpper.

 

Der var varemangel

Allerede i Frøslevlejrens tid begyndte man at opføre et moderne vaskeri i lejren. Og på baggrund af lejrlægernes henvendelse forsøgte Digmann at speede færdiggørelsen af vaskeriet op. Men på grund af varemangel, f.eks. brændsel til kedlerne i vaskeriet var det vanskeligt.

Så indtil vaskeriet i løbet af sommeren 1945 kom i gang, måtte de internerede vaske deres tøj i barakkens vaskerum og tørre det i fangestuerne. Det var også vanskeligt at skaffe lagner og håndklæder.

Digmann var kontant over for fangeledelsen og også over for den enkelte internerede eller dennes pårørende.

Man indgik en aftale med læge Hans Lorentzen fra Bov om at være tilsynsførende over for mindretallets læger i lejren.

 

Historier om vold, drab og udhungring

I Det tyske Mindretal bredte det sig historier om vold, drab og udhungring i Fårhuslejren. Man kunne forvente en høj døds-rate fordi modstandsbevægelsen stod for driften. I perioden maj – juni døde tre internerede i lejren og den tredje på sygehuset i Aabenraa, hvortil han var blevet overført.

I alle tre tilfælde blev der optaget politirapport. De interneredes tillidsmænd og læger var involveret, der blev foretaget ligsyn og obduktion. I alle tre tilfælde var dødsårsagen naturlig.

 

Atmosfæren var fjendtlig og undertiden hadefuld

Der er ingen tvivl om, at atmosfæren i Fårhuslejren, mens den var under modstandsbevægelsens kommando, var kølig og tonen mellem vogterne og indsatte var fjendtlig og undertiden hadefuld. Det var selvfølgelig ikke på nogen måde hensigtsfuld at overlade bevogtningen og opsynet med de internerede til modstandsfolk. Det må jo formodes at de havde et vist modsætningsforhold til hinanden.

Vold mod de indsatte forekom ligesom en del utidigt skyderi. Der blev også ”organiseret” ihærdigt fra de indsattes ejendele. Man beslaglagde også til tider den man som de pårørende kom med.

 

Syrlig beskrivelse af forholdene

Den 3. august var det så Fængselsvæsnet, der overtog. Så skulle der være mere ordnede forhold. En indsat Martin Lorenzen fortæller:

• Den lægelige betjening lod meget tilbage at ønske. Hver barak havde en gang om ugen en konsultationsdag, de øvrige dage måtte man nøjes med at melde sig til behandling hos en fængselsfunktionær i sygebarakken som med skiftende succes optrådte som ”saniteter”. Derfor omdøbte vi indsatte hurtigt ”sygebetjent” til ”cykelsmed”
• Var deres behandling overfladisk, så var det ikke meget bedre hos lægen, hvor 20 – 30 mand på rekordtid blev ekspederet og spist af med en eller anden pille. Hos ”cykelsmeden” blev en angina behandlet på følgende måde: en træske ned i svælget og så lidt jod på det betændte sted og på mandlerne.
• De to praktiserende læger fra det nærliggende Bov tog sig af lejren ved siden af Senere blev en ung læge ansat som lejrlæge. Han spurgte altid: Hvad ordinerede lægen sidste gang? Og sandelig, den samme medicin blev på ny ordineret.
• De fleste antog med rette, at han ikke anede, hvordan han skulle behandle den pågældende lidelse. Sygebarakken var konstant overfyldt. Der kom man først hen, når man var alvorlig syg.

Det var en ganske syrlig beskrivelse af forholdene. Men holder den beskrivelse. ”Cykelsmedene” var specielt uddannede diakoner, der var tilknyttet lejrens sygebarak. Et par af dem kunne føres tilbage til Frøslevlejrens Danske Forvaltning.

 

Fængselsinspektøren var ikke tilfreds med forholdene

Hvad angår lægetjenesten så førte hans Lorentzen tilsyn med lægerne fra Det tyske mindretal. Denne ordning overtog fængselsinspektør Cuno Gjerstrup fra august 1945, da han overtog driften af lejren.

Men fængselsinspektøren var bestemt ikke tilfreds med ordningen. Han fandt ud af at sygebarakken fungerede som illegal kommunikationscentral. Så han fjernede de internerede læger fra sygebarakken. Tilbage i barakken var nu kun en ”sygebetjent” altså en ”cykelsmed” i døgnvagt.

 

Forholdene blev forbedret

Dr. Lorentzen kom så hver morgen på stuegang og behandlede de indlagte patienter. Om eftermiddagen var det dr. Due. Han tilså de patienter, der havde meldt sig syge, men som ikke var sengeliggende. Denne ordning fandt Gjestrup fuld betryggende.

 

Alt for lidt lægehjælp

Først i juni 1946 blev en ung læge, Anders Hansen Schmidt ansat som lejrlæge. Men det viste sig, at der slet ikke var ført journaler over patienterne. En undersøgelse blev foretaget. Der blev ansat yderligere en læge samt to sygeplejersker. Der skete en forbedring af sygebarakken. Og endelig blev der iværksat en stærk forbedring af de sanitære og hygiejniske forhold i lejren.

 

Først i 1947 blev lægehjælpen optimal

Først fra 1947, hvor antallet af fangetallet faldt betydeligt, syntes lægebehandlingen i Fårhuslejren at være tilstrækkelig. I dette år advarede Fængselsvæsnet også om forholdene i Fårhuslejren. Man talte ligefrem om KZ – lignende forhold. Her var det ikke behandlingen man talte om men bygningernes beskaffenhed og de forhold som de indsatte blev budt.

 

Et internt notat: KZ-lignende forhold!

Lejrens faciliteter, først og fremmest de store belægningsstuer svarede ikke til moderne dansk fængselsstandard. Dette nævnte Fængselsvæsnets direktør i et internt notat. Allerede i sommeren 1947 var det tydeligt, at Straffelejren i Fårhus ikke havde nogen fremtid som ordinær fængselsanstalt.

 

Fra 1949 blev det Padborg – lejren

Men først i efteråret 1949 lukkede Straffelejren i Fårhus. På det tidspunkt var retsopgøret et overstået kapitel. Det vil sige at overvågningen i Sønderjylland fortsatte (se artikel) og de borgerlige rettigheder var stadig frataget mange fra Det tyske Mindretal i Sønderjylland.

Men det var ikke slut med Frøslevlejren eller Fårhuslejren. Nu overtog den danske hær lejren og omdannede den til kasserne ved navn Padborglejren. Og i barak 6 var det under dr. Lorentzens kyndige ledelse.

 

Kilde:

• Litteratur Padborg/Kruså/Bov
• dk – diverse artikler
• Henrik Skov Kristensen. Gerningsmænd eller ofre
• Henrik Skov Kristensen: Straffelejren – Fårhus, landssvigere og retsopgøret
• Henrik Skov Kristensen: En station på vej til Helvede. Harreslev Banegård og deportationen af danske fanger fra Frøslev til tyske koncentrationslejre.
• Mågård red: Fanger i Frøslevlejren 1944 – 1945
• Dansk medicinsk Årbog 2016
• Samtaler med folk, der ønsker at være anonyme i forbindelse med bogudgivelse (Uwe Brodersen: Grænsen er overskredet)
• Samtale med to vagtmænd, der ønsker at være anonyme (Vagtmandskab fra maj til august 1945)

 

Hvis du vil vide mere:

• dengang.dk indeholder 1.849 artikler
• Under Besættelsestiden (Før/Under/Efter) finder du 378 artikler
• Under Padborg/Kruså Bov finder du 64 artikler
• Under Sønderjylland finder du 215 artikler
• Under Grænsen er overskredet finder du 6 artikler
• Under Tønder finder du295 artikler
• Under Aabenraa finder du 183 artikler
• Besættelsestiden (Før/under/efter) i Padborg/Bov – området:
• Hvordan var det at bo i Frøslevlejren
• Myter omkring Frøslev – og Fårhuslejren
• Grænsen dengang (b)
• Dramaet ved Viadukten
• Dramaet ved Viadukten endnu mere (2)
• Myten om de hvide busser
• I Kollund Østerskov lå to villaer
• Sandheden om Karantænestationerne
• Holocaustfornægteren fra Kollund
• Militære efterretninger fra grænselandet
• Kæmp for alt, hvad du har lært, Chr. Fries
• Besættelsestiden i den sidste tid i Bov Kommune
• To skæbner i Kiskelund
• Frøslevlejren i den sidste tid
• Frøslevlejren
• Faarhuslejren
• Straffelejren
• Harreslev – dengang
• Rønshoved, Hokkerup, Gårdeby
• Dansk agent skyld i gendarmers død
• Sandheden om de hvide busser
• Bov Kommune under besættelsen
• En sønderjyde krydser sine spor
• De mystiske mord ved grænsen 1-2
• Forord (1) ”Grænsen er overskredet
• Asmus Jensen – et mord efter 1945 (opdateret 2021)
• Var det et hævnmotiv
• Grænsen er overskredet – anmeldelse og omtale
• Mord i Padborg 1-4
• De slagne ved grænsen
• Gendarmer ved grænsen 9. april 1940

 

• Det Tyske Mindretal under Besættelsen:
• Nazister i Tønder
• Da Hagekorsflaget blev hejst i Tønder
• Da tyskerne kom til Tønder
• Tønder mellem dansk og tysk
• Overvågning i Sønderjylland
• Folketingsvalget 1939
• Jens Møller – Folkeforfører eller fører
• Den dansk – tyske sameksistens i Tønder
• Mindretal i brændpunktet
• Sheriffen fra Tinglev
• Den Sønderjyske efterretningstjeneste
• Det tyske mindretal
• Jordkamp, Vogelgesang og Domæne-gårde
• Bov Sogn – mellem dansk og tysk
• Besættelsestiden og det tyske mindretal
• Gerningsmænd og ofre
• De danske varulve
• De dødsdømte fra Tønder
• Tønder efter krigen
• Den Sønderjyske Politiadjudant
• Løjt mellem dansk og tysk
• Da nazismen kom til Sønderjylland
• De fem lange år i Sønderjylland
• Opgøret efter 1945
• Tyske flygtninge i Nordslesvig
• Sønderjylland – maj 1945
• Tønder mellem dansk og tysk
• Aabenraa – maj 1945
• Aabenraa under besættelsen
• Knivsbjerg – nord for Aabenraa (vers. 2018)
• En Sønderjyde – krydser sine spor
• Fra krig til internering
• Dibbernhaus i Aabenraa
• Efter besættelsestiden
• Nazistisk Ungdomsarbejde i Sønderjylland
• Vidste de frivillige, hvad de gik ind til?
• Slemme folk fra Sønderjylland
• Retssikkerheden under og efter besættelsestiden
• Danskerpak og Tyskerpak
• Retsopgøret i Sønderjylland og mange flere