Hvor ligger Kanslergade 10 på Østerbro?
Dette er måske en lidt utraditionel anmeldelse af den nyeste bog i serien ”100 Danmarks-historier i 100 måneder til 100 kr.” Og bogen det er Kristina Krake: Kanslergadeforliget. Der er skrevet en masse om dette emne. Kanslergade 10 findes ikke mere. Stedet har fået ny adresse. Mange politikere har boet på Østerbro. I 2011 var lejligheden 7 mio. kr. værd. Gift med Anna i 23 år. Gift og skilt med Olga. Pap-mor lige så gammel som datter. Kaotisk kærligheds- og familieforhold Stauning truet i det sønderjyske. En krise ventede forude. Man havde ofret på principper. Inviteret hjem til Kanslergade. De Konservative var ikke inviteret. Landbruget var det bærende erhverv. Augusta måtte ned i kælderen. Den fastlåste situation blev opløst. Hvem gav sig mest? Den positive fremstilling dominerer. Der blev slugt karameller. Bogen kan varmt anbefales. Mon unge mennesker også køber disse bøger?
Der er skrevet en masse om dette emne
Egentlig har vi jo læst utrolig meget om Kanslergadeforliget i diverse bøger, på nettet osv. Her troede vi så, at vi vidste det hele. Det gjorde vi ikke. I denne spændende bog fandt vi en masse nyt. Men vi bruger her forskellige kilder til at anmelde denne bog.
Kanslergade 10 findes ikke mere
Kanslergade er en 100 meter lang sidegade til Jagtvej. Mod syd har vi så Ove Rodes Plads. Langt op i tiden var en kansler, en embedsmand med masser af magt. Ja det var den næsthøjeste stilling, man kunne få i Riget. Navnet fik gaden i 1915.
Og adressen, Kanslergade 10 1. th. findes ikke længere. Nu hedder det Ove Rodes Plads 1. Navneforandringen kom i 1937 efter at folk var valfartet til at beskue den ejendom, hvor det berømte forlig kom i hus. Efterhånden var denne tilstrømning en belastning for beboerne. En mindeplade kan man heller ikke finde her.
Mange politikere har boet på Østerbro
Og i 1937 boede Stauning i en æresbolig på Valeursvej i Gentofte. Det var i 1910 – 1920 at Arbejdernes Kooperative Byggeforening bebyggede området. Og det var ikke den sidste statsminister, der boede på Østerbro. H.C. Hansen, der var statsminister 1955 – 1960, boede på adressen Østerbrogade 95, hvor også minister Knud Heinesen har boet. Ja nede i Rosenvænget i Danmarks første villakvarter har der også boet et par ministre.
Gaden præges af boligforeningen Kanslerhus.
I 2011 var lejligheden 7 millioner kr. værd
Og tænk Staunings 191 kvm store lejlighed blev i 2011 solgt for 7 mio. kr. Hvor meget mon den er værd i dag? Den var meget flot istandsat. Det hed sig dengang, at det ikke var en historienørd, der købte lejligheden.
Gift med Anna i 23 år
Stauning var lige så utraditionel som dette forlig. Han havde to forhold og to børn, der havde en fælles far. Han var både patriark og fraktalfar, gammeltestamentlig og moderne ved at være gift med hjemmegående husmødre i spidsen for en sammenbragt børneflok.
Thorvald var gift med Anna i 23 år. Ægteskabet var barnløst. Hun var vel nærmest en grå mus, undseelig. Hun ordnede alt for Thorvald, både som husmoder og sekretær. Hun blev kørt ned i 1921. Denne episode har vi beskrevet i en tidligere artikel om ”Stauning på Nørrebro”.
Gift og skilt fra Olga
Det var måske en dyb intens sorg, for året efter blev Thorvald gift med Olga. Uhørt var det dengang, men Olga havde både uddannelse og ambitioner. På Thorvalds vegne. Det gik ikke så godt. I 1930 blev de to separerede.
Hun nægtede at lade sig skille. Derfor levede Thorvald og sangerinden Augusta Eriksen sammen på polsk fra 1930. Ja det var de kvinder, som Thorvald levede sammen med. Der er ikke her plads til de løse forbindelser.
Pap-mor lige så gammel som datter
Børnene var der også tre af. Aase var ikke Thorvalds barn, men hans gode vens. Vennen kom til at gå i seng med Thorvalds ungdomskæreste Andrea. Resultatet blev, at Aase blev adopteret af barnløse Staunings. Men hun smuttede, da hun fik en pap-mor, der kun var to år ældre end hende selv.
Da Thorvald var 50 år og Olga 40 år fik de Søren, som tog med far på Grønlandsrejse i 1930. Det var Olga meget fortørnet over. Hun mente, at det var farligt for knægten, men hun bekymrede sig ikke så meget om hendes mand. Ham var det vel også farligt for?
Imellem Aase og Søren var det Holger, der blev optaget i familien Stauning i 1913 som otteårig. Da var hans mor, sidespringet og cigar-rullersken Caroline Levin død.
Kaotisk kærligheds- og familieforhold
Staunings kaotiske kærligheds – og familieforhold er på en gang gammeldags og genkendelige. Statsminister-ægtefæller, der går hjemme uden uddannelse, og som tilmed accepterer utallige sidespring, er en uddød race. Men at finde sig yngre og smukkere kvinder, hvoraf den ene sætter hælene i og nægter at samarbejde, det ses stadigvæk. Også i Kanslergade.
Stauning truet i det sønderjyske
Ja sådan kunne vi blive ved med at berette om denne Stauning. Nede ved grænsen provokerede han bønderne så meget, at den legendariske Cornelius Petersen truede Stauning på livet og komme inde at sidde for det. Og denne Stauning betroede sig til tyske kollegaer, at Socialdemokrater i Danmark ikke støttede de dansksindede i Nordslesvig. Det ændrede sig dog senere.
Men lad os nu vende tilbage til det, som det hele drejer sig om – Kanslergade-forliget. Bemærkelsesværdigt er det, at det foregik samme nat som Hitler kom til magten i Tyskland.
En krise ventede forude
Arbejdsløsheden nærmede sig 50 pct. Det var ikke meget lys forude. I byerne var en storkonflikt under opsejling. Når overenskomsten udløb 1. februar stod 100.000 arbejdere til at blive lockoutet, når overenskomsten udløb 1. februar. Arbejderne skulle gå 20 pct. ned i løn.
Der blev givet tilskud til nedslagtning af kreaturer samt til reduktion i svineproduktionen for at få prisen på landbrugsvarer til at stige.
Man havde ofret på principper
Der blev gennemført vinterhjælp til de arbejdsløse og støtte til boligbyggeri og offentlige arbejder. Og som Stauning sagde, så havde man ofret nogle principper, men reddet landet. Og det har han vel ret i?
Inviteret hjem til Kanslergade
Venstre og radikale Venstre var inviteret hjem til privaten på Kanslergade. Det var ikke let. Forhandlingerne var lange og besværlige. Men her kunne man uforstyrret af journalister i hyggelige omgivelser måske finde ud af noget,
De Konservative var sure
De Konservative var ikke inviteret med. Det var nok fordi, at de havde meldt ud, at de var imod et forbud mod lockout. Men de Konservative var alligevel rasende. Og egentlig kunne man godt forstå det. Aftalen var sket uden for de parlamentariske arenaer. Samtlige rigsdagsmedlemmer skulle tage stilling uden at kende hele forligsskitsen i detaljer.
Landbruget var det bærende erhverv
Vi må huske på, at på daværende tidspunkt var landbruget landets bærende erhverv. Det beskæftigede ganske vist kun 1/3 af de erhvervsaktive, men stod for ca. ¾ af eksporten og dernede den valutaindtjening, der skulle muliggøre indkøb af råstoffer til industrien og færdigvarer til forbrugerne. Omkring 60 pct. af eksporten gik til Storbritannien og 20 pct. til Tyskland.
I løbet af tre år skabte det en halvering af produktionsværdien i landbruget. Resultater af dette udeblev ikke. Forøgelsen af tvangsauktioner var på en femdobling fra 1929 til 1932.
Augusta måtte i kælderen
Venstre-folkene havde taget deres jakker på og var på vej hjem med uforrettet sag. Stauning foreslog, at de da lige skulle drikke en Go’nat drink. Det var Staunings samlever, der havde foreslået dette.
Augusta Eriksen blev sendt ned i en mørk kælder efter husets sidste flaske Whisky. Hun vidste, at den sidste flaske gemte sig nede i kælderen. Hun var faktisk dødsensangst for at gå derned. Det var fuldt af rotter og det var bælgmørkt. Hun skulle op ad en stejl køkkentrappe.
Det fastlåste situation blev opløst
Flasken så ikke særlig appetitlig ud. Den var snavset og ækel af kælderens støv og fugt. Hun hældte whiskyen over på en karaffel og serverede den længe ventede whisky.
De gode dråber opløste den fastlåste situation
Et par timer senere efter adskillige sjusser og gode cigarer var forliget i hus. Og det omfattede faktisk 18 – 20 punkter.
Hem gav sig mest?
Stauning gik med til at devaluere kronen med 10 pct. Til gengæld fik Stauning to store indrømmelser. For det første opbakning til at gennemføre indgreb i arbejdskonflikten, så lockouten blev afblæst og arbejdernes lønninger fastfrosset. For det andet nikkede Venstre til konturerne af en omfattende socialreform. Partiet ville ganske vist ikke stemme for, men de lovede at undlade at blokere for reformen, når den skulle gennem Landstinget.
K.K. Steincke havde gennem fire år forsøgt at få flertal for sin reform.
Man kan altid diskutere, hvem der gav sig mest. Men i hvert fald lykkedes det for Danmark at holde Fascisme og nazisme på afstand. Dog skal vi ikke glemme, at der i 1930erne var masser af gadekampe.
Normalt er ordet kompromis et skældsord. Men det kan man vel ikke kalde dette forlig. Uden kompromiser fik man ikke et velfungerende demokrati.
Den positive fremstilling dominerer
Det er klart, at det omkring dette forlig er opstået en masse mytologi. Allerede i 1930erne udråbte den socialdemokratiske presse forliget til en historisk bedrift. Og der er spundet masser af historier om krisepolitikkens effekt og parlamentariske handlekraft. Man fik jo ikke etableret et fast samarbejde med Venstre. Den positive fremstilling dominerer. De mange myter om Kanslergadeforliget kunne godt tåle at blive nuanceret. Socialdemokratiet brugte forliget til at positionere sig som et regeringsdueligt parti og demokratiets vogter. Men hvem ville ikke gøre det?
Man kan sige, at de tre partier redede Danmark fra noget, der var meget skidt.
Der blev slugt kameler
Og i deres argumentation kiggede Socialdemokratiet slet ikke på de uheldige virkninger for arbejderbevægelsen. Reallønnen sank. Der blev slugt mange kameler den nat på Østerbro.
Og meget apropos så blandede Socialdemokratiet sig også i arbejdsmarkedets- politikken dengang.
Bogen kan varmt anbefales
Bogen kan varmt anbefales. Det kunne være sjovt at se, om det også er unge mennesker, der køber disse pragtfulde bøger, der giver et nyttigt og lærerigt indblik i danmarkshistorien.
Kilde:
- Kristina Krake: Kanslergadeforliget
- dengang.dk – diverse artikler
- arbejdermuseet.dk
- denstoredanske.lex.dk
- danmarkshistorien.dk
- avisen.dk
- wikipedia.dk
- ugeavisen.dk
- information.dk
- stiften.dk
- Henning Grelle: Thorvald Stauning-Demokrati eller kaos
- Hartvig Frisch: Pest over Europa Bolschevisme -Fascisme – Nazisme
- Bent Jørgensen: Storbyens Stednavne
- Bent Zinglersen: Københavns gadenavnes historie
Hvis du vil vide mere:
- dengang.dk indeholder 1.953 artikler
- Under besættelsestiden (Før/Under/Efter) finder du 394 artikler
- Under Østerbro finder du 105 artikler
- Under Nørrebro finder du 313 artikler
- Gadevold i 1930erne
- Er Wilfred Petersen en nazist, der ikke er helt glemt?
- Pibende hængsler
- Militante Ungdomsbevægelser – dengang
- Var konservativ Ungdom – nazister?
- Bloddrenge og unge nazister
- Slaget på Blågårds Plads
- Stauning på Nørrebro