Havde Absalon dog bare skrevet ned, hvad han så, ja så havde Københavns Historie været meget lettere. Historikkerne har nemlig taget fejl. Det som Absalon overtog var ikke bare en lille samling fiskerhytter. Det var allerede en etableret handelsplads, som var væsentlig større, end det som historikerne hævder. Læs her Københavns Historie fra før Absalon til ca. år 1290.

 

Vi har lært det forkerte

Vi har lært i skolen, at det var Absalon, der grundlagde København, men det er ikke rigtig. Da han overtog byen var det allerede en bydannelse. Og den er åbenbart større end man har antaget.   Den første jordebog, som Roskilde bispen udarbejdede er fra 1367. De arkæologiske spor bliver der stadig flere af. Og det er kun godt. For der findes ikke meget skriftligt, man kan gå ud fra.  Og måske er denne artikel også allerede forældet. Den blev skrevet i 2012.

 

Beboet i uendelige tider

Kystlinjen forløb lidt syd for Strøget og der var et ca. tre kilometer bredt vandbælte til Amager. Sådan så det ud 3.000 år f.Kr. Efterhånden var det muligt at bosætte sig her. Der er således fundet rester af en boplads fra ældre stenalder, der hvor Frederiksborggade i dag udmunder i Nytorv.

Under rådhushallen er der fundet rester fra en boplads fra endnu ældre tid. I Livjægergade på Østerbro var en boplads for 2.500 år siden.

Fem flintflækker er fundet ud for Mikkel Bryggersgade 2, en stenøkse i inderhavnen og en ornamenteret armring ved  Knippelsbro. Og det dukker sikkert meget mere op, når Metro – byggeriet for alvor går i gang. (Ja under dette arbejde blev der gjort en masse interessante fund).

Men allerede disse fund vidner om, at der på et forholdsvis snævert område har været masser af bebyggelse i meget lang tid. Hvordan kunne Absalon så overtage en så lille by, som, der blev påstået?

 

Først nævnt i 1043

Kystområdet har været særdeles sumpet. Første gang vi hører benævnelsen Havn er i 1043 i Knytlinge – sagen. Den er så godt nok først skrevet omkring 1250 – 1270. Her skulle Svend Estridsen have søgt hen efter at have tabt et søslag mod kongen, Magnus den Gode. Senere inddelte kongen landet i bispedømmer.

 

Byen som gave

Absalon levede fra 1128 til 1201. Han fik byen Havn som gave. Og det er så her vi får det berømmelige bevis. Byen havde tidligere været kongens eje. Historikere taler om en lille by, fordi man opfatter en beskyttelsesvold mod en handelsplads for en by-vold. Byen har på daværende tidspunkt sikkert allerede været stor. Og en stormand, der har været en slags bestyrer for kongen har haft en storgård i byen.

At byen voksede hurtig, kan måske ikke udelukkende tiltænke Absalon. Den var måske stor i forvejen.

Vi har noget materiale fra Saxo. Men hvem var det lige, der havde bestilt denne krønike. Jo det var Absalon. Det er dermed klart, at denne skulle omtales som den store skaber.

Det som Valdemar den Store (1131 – 1182) skænkede omfattede foruden byen Havn også Utterslev, Vanløse, Vigerslev, Serridslev, Valby og Emdrup. Desuden var der områder i Brønshøj, Gentofte, Hovedgård, Mørkhøj, Bagsværd, Virum, Høsterkøb, Rødovre, Nærum og Borgby (Løjtegård).

 

Overladt til Bispestolen

Absalon havde været biskop i Roskilde. Hele gaven blev overladt til Roskilde Bispestol, dog mod selv at have råderet i hele sit liv. Det er ikke gået helt stille for sig. Paven stadfæstede gaven i 1186. Syv år senere forbød paven en afhændelse af borgen i Havn. Måske var det fordi, at Havn var hovedbyen Roskildes adgang til omverdenen. Denne borg var blevet opført i 1167. Der findes fragmenter af denne under Christiansborg. 

 

Havn som handelsplads

Havnen lå godt beskyttet. En landevej førte til Roskilde. Rester af en stor gård eller var det borgen Havn er fundet under Vingårdstræde 6 (Magasin du Nord).

Indtil nu har historikerne påstået, at bebyggelsen var koncentreret om nutidens Frederiksberggade. Kirken var viet til Sankt Clemens, de søfarendes og handelens beskytter. Men de nyeste fund viser, at der har været en trækirke samt en kirkegård før denne kirke.

Historikere har påpeget, at Absalons by havde stenbelægninger på de vigtigste veje. Det var blandt andet tilfældet med de to nordgående udfaldsveje Købmagergade og Nørregade samt Vimmelskaftet, Skindergade og linjen Kattesundet, Larsbjørnsstræde til omtrent midtvejs mellem Studiestræde og Sankt Peters Stræde.

Byen Havn var et eftertragtet fiskerleje, som blev søgt af mange. Der var masser af sild i Øresund. Mon ikke historikerne undervurderer Havns betydning som handelsby. Nye fund vil sikkert påvise dette.

 

Den gængse opfattelse

Den gængse opfattelse er at

•  Biskop Absalon får udleveret et gavebrev af Konge Valdemar, der bekræfter, at han har fået tildelt byen. Den berømte skriver Saxo er den første, der for alvor omtaler byen i sit store værk om Danernes historie. Værket blev skrevet på bestilling af biskop Absalon i årtierne omkring 1200.
• I værket omtales byen Portus Mercotorum, det vil sige Købmændenes Havn eller på datidens dansk Købmanahavn. Saxo nævner, at Absalon er ejer af Københavns borg, men ellers er dens beskrivelser af selve byen yderst sparsomme.

 

Historiker tager fejl

Historikerne må til tasterne igen. Det var ikke bare en sølle landsby som Absalon fik foræret af paven. Man har aldrig troet, at der var så meget bebyggelse, så tidligt. Byens første overhoved boede måske på den stormandsgård, som man har fundet på Kongens Nytorv. .Her eksisterede der jo en sand gavebod med Øresundssild.

Hvorfor skulle en så magtfuld mand som biskop Absalon nøjes med en samling fiskerhytter? Københavns historie er bygget på lidt for mange myter. I de kommende år vil vi formentlig kunne lægge spændene brikker til det nye historiske publikationer.

 

Allerede mange overraskelser

Arkæologerne må derfor i gang med at grave for at finde den hele sandhed. Om mon ikke Metro – byggeriet finder nye sandheder? I 2010 vil der foregå den største udgravning i Nordeuropas historie. Måske finder man de helt rige fund, der gør København til en rigtig storby før år 1000.

Og allerede nu har man fundet en mængde overraskelser.

1. Under udgravningen til Metro – byggeriet på Kongens Nytorv i midten af 90’erne fandt arkæologer fra Københavns Bymuseum grøfteskel, der kan have tilhørt en prægtig stormandsgård fra omkring 1020. Udgravningen er foregået på et gigantisk område. Ud over stormandsgården fandt man også et smukt håndtag skåret i hjortetak fra sen vikingetid, dvs. Fra 1000 – tallet.
2. Under en udgravning i Pilestræde fandt man en velbevaret brønd bestående af to tønder træ, der var stablet oven på hinanden. Brønden havde sidt været i brug i slutningen af 1100 – tallet.
3. Da man ville erstatte et ødelagt fundament på adressen, Gammeltorv 18, fandt arkæologerne sporene efter en brønd eller grøft, der er dateret mellem 1027 til 1213.
4. I foråret og forsommeren 2008 udgravede Københavns Bymuseum den berømte kirkegård, som ifølge historiske optegnelser lå ved den middelagtige kirke Sankt Clements fra 1100 – tallet, der i sin tid lå tæt ved Strøgets udmunding til Rådhuspladsen – nær adressen Frederiksborggade 38. Hidtil har arkæologerne regnet Sankt Clemens kirke for at være Københavns ældste kirke, men under udgravningerne fandt arkæologerne ud af, at der allerede i 1000 – tallet lå en kirke i området, der dog havde en lidt anden placering. I en af de ældste grave fandt man et skelet af et barn, der var begravet med et kobbersmykke, der er dateret til 1000 – tallet.

De fire fund ligger i et område mellem Kongens Nytorv og Rådhuspladsen, men fælles for dem alle er, at de ligger uden for den lave og meget lille befæstning, som man hidtil har ment omsluttede og afgrænsede byen, da Absalon overtog byen i 1160’erne.

Man må derfor antage, at København er ældre end hidtil antaget, og at Absalon ikke er byens grundlægger. Endelig viser fundene, at byen havde en helt anden opdeling, end man hidtil har antaget.

 

København lå  ikke inden for befæstningen

Igennem de sidste 100 år har arkæologer arbejdet ud fra den teori, at det oprindelige København lå inden for befæstningen, der kørte op langs Lavendelstræde og Mikkel Bryggersgade langs indersiden mod øst af Vestergade og ned langs vestsiden af Gammel Torv.

I 1800 – tallet fandt man rester af befæstningen langs denne strækning. Man konkluderede uden videre, at befæstningen var en by-vold, selv om det viste sig, at den var for lav til at have en afgørende effekt.

Dateringerne viser, at den halvanden meter høje befæstning blev bygget i 1140’erne eller 1150’erne. Det er kort før, at biskop Absalon overtager byen i 1160’erne.

Det område som befæstningen omkranser, er ikke mere end tre hektar. Hvis befæstningen virkelig fungerede som by-vold i sin tid, så var det ikke plads til mere end en lille samling af huse inden for området.

Denne vold er dateret til at være bygget i midten af 1100 – tallet, hvor biskop Absalon overtog byen. I midten af 1200 – tallet begynder man at anlægge en høj mur rundt om byen, der gik helt ud til Nørre – og Vestre Voldgade, og arkæologer og historikere har altid været imponeret over, at byen har kunnet udvikle
sig så hurtig i løbet af så kort tid.

 

Beskyttelse af handelsplads

Den voldsomme tilbygning er hidtil blevet forklaret med at biskop Absalon investerede massivt i byens udvikling, men den teori passer ikke mere. Volden må nu opfattes som en omkredsning af byens handelsplads.

I 1000 – tallet var der mange befæstede handelspladser rundt om i Danmark. I København gik handelspladsen ned til vandet. Bebyggelsen er skudt op omkring denne handelsplads.

Denne teori bliver understøttet af, at der på stedet er fundet utallige fiskeben og keramikskår.. Pladsens størrelse vidner om en handel af anseelig størrelse.

 

Øresundssild

Mange af byerne, der opstod omkring Øresundsregionen opstod, fordi der er tjent mange penge på sild. Fiskene var også  meget eftertragtet i udlandet. Når der var fasteperioder, måtte man gerne spise fisk. Eksporten til Tyskland var meget stor.

Særlig omkring Mikkel Bryggers Gade er der fundet mange keramik – fund. Her har man fundet det første sammenhængende byggeri fra 1000 – tallet op til 1400 –  tallet.

Under de utallige udgravninger har man også fundet en masse redskaber fra stenalderen, så der har været menneskelig aktivitet her i flere tusinde år.

 

Den tidlige kirke

Den tidlige kirke, som senere blev erstattet af Sankt Clemens, blev naturligt nok bygget lige uden for handelspladsens befæstning. Det var her, der var mest aktivitet, og her man kunne få mest indflydelse. Den tilhørende kirkegård har serviceret de bebyggelser, der lå bag ved handelspladsen.

Kirken har været i funktion i 1000 tallet, hvor Danmark blev kristent. Kirkerne blev bygget der, hvor der var størst aktivitet. Sankt Clemens kirke nævnes første gang i en skriftlig kilde i 1192. Den blev revet ned under reformationen i 1534 – 36.

Beboelse siden stenalderen

Byens vækst er ikke sket på en gang. Det strakte sig over flere århundreder, måske endda årtusinder af år. 12 kg flinteredskaber er der fundet fra stenalderen under udgravningen af Sankt Clemens kirke. København har sikkert været et fantastisk sted med rigelig fisk og gode havneforhold. Det har sikkert ikke været en stor byplanlægning.

Det sted, hvor man mener at stormandsgården har befundet sig har indtil i dag været et meget mondænt område. Forskerne ved, at der i Middelalderen også blev slået mønt i området.

 

Byen hed Kiøbmannehavn

Når man i dokumentet til paven brugte navnet Havn, var det sikkert blot den daglige og mere mundrette betegnelse. Betegnelsen Kiøbmannehavn har sikkert også eksisteret i Absalons tid. Dette navn vidner også om, at byen dengang allerede havde en stor handel. Det var ikke kun fiskeri, som kendetegnede byen. Også dengang blev der drevet landbrug.

Tre paver stadfæstede Absalons ejendom. I 1191 havde Absalon overladt bispestolen til sin slægtning Peter Sunesen.

Efter Absalons død overtog Peder Jacobsen byen. En halv snes år senere overtog Niels Stigsen, der var slægtning til Absalon dette hverv. Han holdte sig gode venner med kongen, men i 1245 gik det skår i dette venskab. Niels Stigsen kom i en dobbeltrolle. Han deltog i et bispemøde i Odense. Temaet for mødet var den stigende kongemagt.

Niels Stigsen tog ophold i Lyon. Derefter overtog kong Erik Plovpenning byen. Han udskiftede den biskoppelige høvedsmand med en kongelig.

 

Byen overfaldet

Men i 1249 erobrede lübeckerne byen. Det var dels for at støtte Hertug Abel der var i strid med sin bror Kong Erik og dels fordi Kiøbmannehavn allerede på det tidspunkt var blevet en konkurrent til Lübeck. Byen blev plyndret og kirkerne brændt. Udviklingen var sat tilbage. Stridighederne mellem konge og bisp fortsatte. Man var uenige om ejerforholdet af byen.

 

Kirkerne

• Sankt Clemens Kirke blev anset som Københavns første kirke, men det har ikke sin rigtighed. Det var som beskrevet en kirke før. Måske var Sankt Clemens Kirke bygget omkring 1030. Den nævnes første gang i 1192.
• Vor Frue Kirke nåede Absalon ikke at se færdig. Denne kirke blev indviet i 1209.
• Sankt Peders Kirke ved man ikke hvornår er opført. Den nævnes i 1304 i et testamente. Og der er heller ikke fundet rester af den.
• Sankt Nicolai Kirke blev omtalt i 1261, da kirken skænkede 100 mark og nogle skibe som indfrielse af et korstogsløfte.

I 1238 fik Gråbrødrene foræret en grund til et kloster nord for den gamle vest – østgående hovedgade (Vimmelskaftet) med port-hus ud mod det senere Klosterstræde.

Der er ikke nogen endelige beviser på, at det var Absalon, der lod byen befæste. Historikere har ellers hævdet dette. Men det får vi måske en forklaring på, efterhånden som der bliver gravet ned i byens undergrund.

 

Krig mellem kirke og konge

Erik Plovpenning nægtede at overdrage byen til den nye bisp. Men da han blev dræbt af broderen Abels mænd i 1250, banede det vejen for bispen. Abel døde kort tid efter. Hans efterfølger Christoffer den Første ragede uklar med Erlandsen. Inden denne tog afsted til sit nye job som ærkebiskop i Lund, nåede han at udforme en stadsret. Det skete i 1254.

 

Stadsretten

Stadsretten blev oprettet som en kontrakt mellem Roskilde – bispen, byens herre og borgerne. Hvordan borgerne var organiseret i den forbindelse, vides dog ikke. Stadsretten byggede på Ret, Sædvane og Vedtægt. I alt 17 punkter blev nedfældet. Planer om byens befæstning var også nedfældet i stadsretten:

• Naar i Fredstid Gravene ved nogens Ligegyldighed eller Forsømmelse forringes eller Plankerne falde ned, skal han inden 3 Dage begynde at gjøre dem i stand og bringe dem i deres tidligere Stand. Frygtes der for Krig, skulle de gjøres i stand samme Dag. Gjør han det ikke, skal Kommunen gjøre det og tage i hans Hus de Panter, der findes, og siden skal alligevel hans Bøde vurderes paa overnævnte Maade efter Brødens og Retløsens Beskaffenhed.

Stadsretten indeholdt også regler for handel, skatter og afgifter. Ingen gæst måtte drive handel med nye huder og fåreskind, klæde og lærred i større mængde eller i det hele taget sætte Skamler med Handelsvarer paa Torvet. Gæster måtte ej heller købe flæsk eller korn i skæpper.

Dette viste sig, at være smart nok, men bispen sørgede for, at det kun var hans tilhængere, der kunne blive grundejer.

Lübeckerne, der havde overfaldet byen, blev lyst i band af paven. Men i 1266 blev de tilgivet, da de lovede at betale for deres ugerning.

 

Byen igen angrebet

I 1259 blev Erlandsen arresteret. Stadens bestyrer Peder Skalmsøn Bang forbød derefter de sjællandske præster til at holde kirken åbne, indtil Erlandsen igen blev frigivet. Da dette ikke blev respekteret rejste han til Rügen for at alliere sig med fyrst Jaromar.

I mellemtiden havde Christoffer den Første taget Kiøbmannehavn til sig som ejendom. Men dette ejerskab varede kun kort tid, for fyrst Jaromar trængte med sine styrker igennem forsvarsanlægget. Pontoppidan skrev om episoden:

• Den Gang blev Slottet Axelhuus, som ogsaa kaldes Stakkeborg , brændt, og Byen ilde medhandlet paa kirker og andre Bygninger.

Atter engang blandede paven sig, og krævede under bødestraf, at borgen skulle genopføres af dem, der havde nedbrudt den.

Pludselig døde Kong Christoffer. En norsk flåde stævnede pludselig ind i byen, for at markere deres støtte til den nye konge, Erik Klipping. I 1274 indgik denne et forlig med bispen. Men i mellemtiden var der dannet et byråd på 12 rådmænd, som havde tilegnet sig en domsret. I 1279 fik borgerne ret til at skære kalksten på Saltholm, uden at betale til biskoppen, hvis ø, det faktisk var. På det tidspunkt var de fleste huse dog endnu opført i træ.

 

Atter et kongemord

Det var farligt at være konge dengang. I 1286 blev Erik Klipping slået ihjel. Man antog at drabsmændene var marsk Stig Andersen og den hallandske grev Jacob. De blev dømt fredløse. Begge søgte til Norge, og byen følte sig nu truet herfra. Borgene henvendte sig til biskop Ingvar Hiort for at få midler og tilladelse til at forstærke fæstningsanlægget.

Vester, Nørre og Øster Vold blev anlagt. Men det er uvished om det blev færdiggjort. Voldens bredde var fra 11 til 14 meter og højden var 2 – 3 meter Halvøerne lå som på Absalons tid. Kun Strandholmen var beboet.

 

De ældste veje

Det er lidt uklart, hvordan vejforløbet var dengang. Der har været stenvej i det der senere fik navnet Sankt Clemensstræde og Kattesund. En jordvej stammede allerede fra dengang, og har formentlig ligget på Mikkel Bryggers Gade, Lavendelstræde, Vombadstuestræde og Vestergade.

Skindergade har sikkert været forbindelsesvej til Købmagergade, eftersom Gråbrødre Klosteret skulle have en adgangsvej. Også Badhusstræde og Hyskensstræde må antages at være anlagt omkring det samme tidspunkt. Vimmelskaftet og Øster Vold blev bebygget gennem 1200 tallet.

De må også have været en vej langs Pilegårds jorder fra det senere Amager Torv og ud mod Volden  i østlig retning (Østergade). Pilestræde må være anlagt for at give adgang til Pilegård.

Forskellige steder er der fundet rester af lergrave. En mere end fire meter dyb lergrav er fundet på  Vestergade nær volden.

 

De ældste bygninger

Den gamle kridtstens-borg bygget mellem 1167 og 1171, blev forsøgt afbrændt af fyrst Jeromar. Pilegården strakte sig fra volden og fra byens rende til et dige parallelt med Østergade – gårdene.

En meget tidlig bygning var De Spedalskes Hospital – Sankt Jørgen. Den omtales første gang i 1261, men er nok yngre end 1254. Der er heller ikke noget belæg om, hvilke sygdomme, der på daværende tidspunkt blev behandlet på hospitalet.

 

Råd fra en gammel lægebog

Man måtte åbenbart ty til Harpenstrengs Lægebog, nedfældet i begyndelsen af 1200tallet. Her kunne man få hjælp til næsten alt. Purløg kunne bruges mod gammel hoste. Det skulle enten blandes op med kvindemælk og drukket eller rørt ud i honning og stoppet i næse og ører.

I rå tilstand var mixturen god mod drukkenskab. Den var tillige velegnet til at ligge på benbrud. Karse kunne bruges mod hårtab og hudorme. Kamilleblomsten blandet op i vand kunne bruges mod søvnløshed.

Men Københavns tidlige historie, som vi her på dengang.dk vender tilbage til, ville have været meget lettere at forstå, såfremt Absalon havde nedskrevet, hvad han så.

 

Kilde:

• Litteratur København (under udarbejdelse)
• Videnskab.dk
• www.dengang.dk

 

Hvis du vil vide mere:

• www.dengang.dk indeholder 1.783artikler
• Under København finder du 191 artikler 

Redigeret 22.03. 2022