Hvad der læses mest – i juli 2022
17 nye artikler i juli. Nu 1.853 artikler. Top – 100 i juli. De mest populære kategorier. Facebook statistik. Igen advarsel fra Facebook. Forstår dem ikke. Læsere vil ikke opleve upopulær historieformidling. Det burde være forbudt at undlade at skrive, hvad man ser på foto, skriver læser. Vi holder igen en pause i en gruppe, Hurra for det perfekte. Nogle læser ikke artiklen. Forslag fra læser – brug links i artikelhenvisning og hitliste. I skriver for lange artikler, siger anden læser. Vi har ofte tekniske udfordringer grundet dårlig net-forbindelse.
Nye artikler i juli
Det blev til 17 nye artikler i juli:
- Tiggeri er forbudt
- Rytterkilden – et sagn fra Løjt
- Da By – sekretæren i Aabenraa blev myrdet
- Bommerlund – Snaps, kro og skov (3)
- De Sønderjyske Piger – nok engang (2)
- Da Politimesteren skulle smides ud af kirketårnet
- På vagt ved grænsen 1945 – 1949
- Barndomsminder fra Aabenraa
- Tønders Læs – og Ungdomsforening
- Munkemølle i Rinkenæs Sogn
- Herlufsholm – hvad så?
- Hvordan var det at bo – i Frøslevlejren
- Hvordan var det at bo – i Fårhuslejren
- Fårhuslejren – kunne sætte gang i den (1)
- Fårhuslejren – kunne sætte gang i den (2)
- Ann Rytter – et folkeminde fra Løjt
- I fængsel i Aabenraa i 1902
Vi har rettet følgende artikel:
- Fra den gamle til den ny grænse
Forstår ikke Facebook
Vi havde delt en artikel om Møgeltønder i 1866. Her omtalte vi forskellige befolkningsgrupper som kom til byen. Og her vi åbenbart ramt et af Facebook’ s Forbudt – ord. Vi fik en advarsel og artiklen blev fjernet. Nu må så gennemgå den og få fjernet det ene ord og holde øje med om vi evt. har brugt andre forbudt – ord.
Samtidig tillader Facebook, at deres navn bliver misbrugt ved at true undertegnede. Således skal jeg aktivere et link og der skal sikkert aktivere en masse spændende ting. Man kalder sig for Usikre Sider. Og truslen går på at hvis man ikke gør noget inden for 24 timer, så sletter man alle konti hos Facebook.
Utroligt at Facebook lader sådan noget passere. Men det er vigtigere at fjerne et ord, der ikke engang er racistisk og så blive beskyldt for ”hadefuld adfærd”. Vi er da glade for at Facebook giver os mulighed for at sprede historie. Men det kan være uhyggelig svært at sprede den sande historieformidling.
”Hvorfor skal jeg opleve det på Facebook?” skrev en læser
Vi havde atter engang delt en artikel fra besættelsestiden. Men atter engang oplevede vi så, at det upopulært emne i denne læsers øjne. Han mente så, at vi skulle rette ind efter hans opfattelse. Åbenbart er det kun de pæne og populære ting, vi må viderebringe.
”Det burde være forbudt at undlade at fortælle, hvad man ser på fotoet”
Ja sådan skrev en anden læser. Og det var i en artikel om Grundtvig på Nørrebro og den første højskole. Og det var netop højskolen, vi så.
Hver dag udbreder vi op til 50 fotos fra vores lager på 2.000 fotos. Vi kunne selvfølgelig godt skrive det på, som vi ved. Men da vi alligevel ikke ved det hele, hvem fotografen er eller hvornår fotoet er taget, så undlader vi dette.
Vi kunne jo selvfølgelig bruge tid og finde ud af det på samtlige 2.000 fotos. Men da prioriterer vi alligevel historieskrivningen. Nogle læsere har også ment, at vi ikke gider. Det er så et negativt ladet ord. Vi vælger at bruge ordet prioritering.
Det sker også, at læsere efter en uges forløb spørger til et bestemt foto, uden at gøre opmærksom på i hvilken sammenhæng fotoet er brugt. Vi vil ikke bruge tid på at finde frem til det. Det handler igen om prioritering.
Det lyder måske lidt nedladende over for læserne. Men vi har tidligere gjort opmærksom på, at der findes grupper, der går meget op i det med fotos. Og de er meget bedre til dette end os.
Dette er en historie – gruppe, hvor vi gerne vil fortælle en historie. Vi bruger Facebook til at reklamere for vores hjemmeside. Og det ved de allerfleste af vores læsere. Vi har endda fået roser for vores fotos.
Men vi må nu engang igen gøre opmærksom på, at det tager tid at lede efter kilder til vores historier selv om vi har et kæmpe kildearkiv, bøger m.m.
Hvor er det så skønt at opleve, at nogle af vores læsere går ind og beskriver, hvad vi ser på fotoet. Nogle gange er det med spændende oplevelser eller en god historie til. Vores gruppe bliver mere spændende, når flere bidrager.
Vi holder atter en pause i en gruppe
Vi har ikke noget imod kritik. Vi kan alle sammen tolke historie forskellig. Og vi har da også humor. Men hvis denne humor bliver brugt til at latterliggøre vores artikler, så siger vi stop. Det må være op til administrator at forhindre dette. Dette er skyld i at vi atter engang dropper en gruppe.
Hurra for det perfekte!
Det er fint nok, at man skal holde sig inden for det rigtige. Således må man ikke medtage Ribe, når man fortæller Sønderjyllands historie. En læser fortæller at Kongeåen danner grænsen. Det kan da godt være at Ribe ikke har været med i Sønderjylland, men byen har alligevel haft stor betydning for Sønderjylland.
Men det er ikke rigtig at Kongeåen har dannet hele grænsen. Det må vi nok hellere lave en artikel om.
Når vi laver artikler om Søerne i København, der går gennem tre bydele, så er det vigtigt for læserne at artiklerne holdes inden for enten Østerbro, Nørrebro eller Vesterbro. Det samme gælder for fotos.
Og så må man heller ikke snyde med fotos. Hvis handlingen foregår i 1930’erne, så må man ikke vise et foto fra 1920.
En gruppe har indført regler om, at fotos skal have en bestemt alder. Det gælder også for kirkebygninger. Men disse regler gælder ikke for administrator.
Og så er det den, vi har haft før. Hvis et foto har været anvendt før, men hvis historien er ny, så afvises artiklen.
Vi søger ikke specielt efter fotos til vores artikler. Vi tager dem fra vores arkiv. Så kan det jo godt være, at det er nogle fotos, vi bruger for meget, fordi vi måske holder mest af bestemte slags.
Indrømmet, jeg har svært ved at indordne mig disse regler. Historien dengang havde en helt anden inddeling. Og hvorfor skal man lige ødelægge en god historie for at få den til at passe ind i en gruppes regler?
Indrømmet vi er åbenbart begyndt at irritere nogle af læserne i stedet for at glæde vores læsere. Det vil vi jo helst.
Man kan godt gøre det perfekte. Men se det tager tid. Og jeg vil helst bruge tid på at læse og skrive. Og de artikler, der så kommer ud af det, håber vi så glæder de fleste læsere.
Tingene kan nogle gange blive alt for perfekt. Og så kan det blive for kedeligt. Historieskrivning er ikke altid så firkantet, som man vil gøre den til.
Man læser ikke artiklen
Der er hele tiden mange spørgsmål og henvendelser. Dette er vi glade for. Det viser den store interesse. Men ofte er der spørgsmål, hvor man kan finde svaret i teksten – i artiklen. Og når der er travlhed med at svare på alle henvendelser, så kan det godt være at vi igen prioriterer.
Mange henvendelser
Henvendelse er der masser af. Desværre laver vi ikke slægtsforskning. Det er der masser af folk, der er meget bedre til. Det samme gælder byvandringer. Her findes også folk, der er specialister. Som vi tidligere nævnt holder vi en længere pause med hensyn til foredrag på grund af alvorlige rygproblemer.
Hvorfor skriver I så meget om Besættelsestiden ved grænsen?
I forbindelse med vores bogudgivelse i 2017 har vi en masse ”overskuds – informationer”. Vi talte med en masse ældre mennesker i Padborg/Kollund området. Vi var i tyske arkiver. Og så har vi en del litteratur liggende omkring forholdene. Det må være svaret på de to spørgsmål.
I forbindelse med en fætter/kusinefest med min afdøde kone for mange år siden mødte jeg et par tidligere vagtfolk i Fårhus-lejren. De fortalte en del interessante ting. Vi er godt klar over at anonyme informationer ikke kan bruges for at bevise noget. Det gælder også i forbindelse med sagen om Asmus Jensen. Men at kalde os for konspiratorer er nok meget overdrevet.
Vi er i gang med at skrive endnu en artikel om Frøslevlejren og to artikler om Fårhuslejren.
Forslag: Brug links i artikelhenvisninger og på Hitlisten
En læser foreslår, at vi bringer links til artikelhenvisninger og på Hitlisten. Det er et godt forslag. Jeg arbejder på en metode, der ikke tager mere tid end nu. Ind til videre kan du bruge søgefunktionen.
I skriver for lange artikler!
Nu er det sådan, at det stort set er mig selv, der skriver artiklerne. Og ja nogle artikler er frygtelig lange. Derfor forsøger vi at gøre dem net – egnet ved at dele dem i mindre afsnit. Men nogle gange er det svært at dele en artikel. Faren er at den så bliver for overfladisk. I øjeblikket er vi i gang med en temaserie om det dansk – tyske forhold i grænselandet.
Her er vi så startet med at bo i henholdsvis i Frøslev og Fårhuslejren. Men efterfølgende har det i den grad været ballade, da man i første omgang ikke ville etablere en udstilling i forhold til Fårhuslejren. Os – sønderjyder har jo også en holdning til dette. Og her er det uhyggeligt svært at dele sådan artikel midt i alle de argumenter, som vi har forberedt.
Tekniske udfordringer
Vi har en meget ustabil net-forbindelse. Til tider hakker det ud og ind. Så er der store udfordringer med at lægge ting og sager ind på hjemmeside og Facebook. Man skal afse ekstra tid til det. YouSee er blevet alarmeret flere gange om dette problem men kan åbenbart ikke løse det. Det skulle man ellers mene når man betaler abonnement hver måned.
Facebook – statistik
De sidste 28 dage (30.07.2022)
- 848 synes om
- 072 følger
- 822 nåede personer (+ 20 pct.)
- 889 opslagsinteraktioner (+ 20 pct)
- 51 synes om side (+ 21 pct.)
Du kan nu finde 1.853 artikler på vores hjemmeside
- Disse artikler fordeler sig således:
- Nørrebro 307 artikler
- Tønder 295 artikler
- Besættelsestiden (Før/Under/Efter) 230 artikler + 150 artikler
- Sønderjylland 215 artikler
- København 191 artikler
- Aabenraa 186 artikler
- Østerbro 101 artikler
- Højer 78 artikler
- Andre historier 78 artikler
- Padborg/Kruså/Bov 64 artikler
- Nørrebro Handelsforening 29 artikler
- Indlemmelse, Afståelse, Genforening 26 artikler + 118 artikler
- 1864 og De Slesvigske Krige 19 artikler
- Industri på Nørrebro 19 artikler + 26 artikler
- Grænsen er overskredet 6 artikler
- Akeleye – historien om adelsslægten 9 artikler + 9 artikler
Hvad betyder + artikler? Det er artikler om samme tema fordelt på andre kategorier.
De Mest Populære Kategorier i juli måned
Hver artikel på Top – 100 får et point. Er der så flere med samme pointantal, får den kategori med bedste placering et fortrin
- Besættelsestiden (før/under/efter) 20 (1)
- Tønder 16 (8)
- Sønderjylland 15 (2)
- København 14 (3)
- Nørrebro 9 (5)
- Andre Historier 7(7)
- Østerbro 6 (6)
- Aabenraa 6 (4)
- Padborg/Kruså/Bov 6 (9)
- Industri på Nørrebro 2 (11)
- Fra urtekræmmer til Shawarmabar 1 (13)
- Højer 1 (10)
- Indlemmelse, Afståelse, Genforening 0
1864 og De Slesvigske Krige 0
Grænsen er overskredet 0
Akeleye – Historien om Adelsslægten 0
I parentes er sidste måneds placering. Den store vinder er Tønder. Den store taber er Aabenraa.
De mest læste artikler – i juli 2022
- Børnearbejde, Tændstikfabrikker og andet Industri på Nørrebro
- Legemsdele i Kastelgraven
- Er Wilfred Petersen en nazist, der ikke er glemt
- Mandelejren på Livø
- Forsvarsværker i Sønderjylland fra Oldtiden
- Hugo Boss fik hjælp af Nazisterne
- Sønderjysk Kaffebord – 119 opskrifter fra Tønder
- Jørgen – Helgen, Hospital og Sø
- Henrettet i Aabenraa (2)
- Svend Hazel – genial eller fupmager
- Da tyskerne kom til Tønder
- Børnemoderen fra Jægersborggade – den tredje historie
- Tønder i 773 år
- Lygter og Lygtemænd i København
- Sønderjyske Drikkeopskrifter
- En kvindehøjskole i Visby
- Utterslev Mose – dengang og nu
- Et hospital på Nørrebro
- Nyhavns Historie
- Da politimesteren skulle smides ud af kirketårnet
- Jarlen af Botthwell
- Holocaustfornægteren fra Kollund
- Henrettet på Øster Fælled 1772
- Flere gader og veje på Frederiksberg (K-Å)
- Forlystelser på Nørrebro – dengang
- Stormflod 1976
- Gader og veje på Østerbro
- Æ Kachmand i Tynne (kagmanden i Tønder)
- Sagn og historier fra Als
- Grevinden af Bagsværd
- Afnazificering og Hungersnød – syd for grænsen
- Sønderjysk Madkunst – atter engang
- Mandø – endnu en historie
- Henrettelse i Undallslund
- Ringridning i Sønderjylland
- Gamle butikker og erhverv i Aabenraa
- Gamle værtshuse i København
- Sange fra Tønder og omegn
- Valby – dengang
- Sang – og vandrehistorier fra København
- Kruså Vandmølle
- Hafnia – branden
- En brand i Stengade
- Aabenraas historie
- Haderslev – i begyndelsen (1)
- Katastrofen på Haderslev dam
- Amager fra A til Å
- De skamfulde sygdomme
- Livø – en mandelejr – endnu mere
- Herlufsholm – tradition og Voldsskole
- Frøslevlejren
- Flensborg 1945 – 20 dage som regeringsby
- På værtshus på Nørrebro
- Rovmordet i Utterslev Mose
- Da man lavede biler på Nørrebro
- Eleff Rasmussen og hans brune tid
- Auschwitz – en udryddelseslejr
- Okseøerne i Flensborg Fjord (1)
- Løjt, Løjtninger og Løjt Land
- Flygtningeprammen i Klintholm Havn (1)
- Kloster Marked
- KZ – Lejr Ladelund
- Var Konservativ Ungdom Nazister?
- Tønderkniplinger – den 6. historie
- Hvordan var det at bo – i Fårhuslejren
- Tønder Seminariums Historie
- Tønderhus – slot, borg og fæstning
- Et gymnasium på Nørrebro
- Min bager på Nørrebro
- Vognmænd og speditører i Padborg
- Brand i København
- Borrebjerg på Rømø
- Askersodde ved Vidåen
- Det spøger på Gram Slot (1)
- Dupont – slægten – ophav og historie
- Finsens Medicinske Lysinstitut på Østerbro
- Gamle detailhandels- forretninger på Nørrebro (1920)
- At sejle på Haderslev Fjord
- Hvad skete der med Raoul Wallenberg?
- Gade og veje i Tønder
- Højer Tæppefabrik
- Blegdamme på Blegdamsvej
- Historien om Københavns Havn
- Tønderkniplinger
- Strøgets Historie
- Det var på Nørrebro, det foregik
- Sommerkorpset
- Letfærdige Kvindfolk
- Titan på Nørrebro
- På vagt ved grænsen 1945 – 1949
- Skamstenen i Sæd
- Hypnosemordene på Nørrebro (1)
- Syd for Aabenraa
- Garnisons Kirkegård
- Kolonisthusene ved Frøslev
- De sidste hertuger på Augustenborg
- Fritz Clausen – den tredje historie
- Kæmp for alt hvad du har lært Chr. Friis
- Ladegården og åen
- Gestapo i Danmark
Disse tre artikler nåede det næsten – bedre held næste gang;
- Rungholdt og mandedrukning et og to
- Vægfliser fortæller historien
- Det dansk – tyske i Tønder 1920 – 1933