Historier fra Vis og Ugle Herreder

Vi kigger på ældgamle historier og myter både nord og syd for grænsen. Hvad er en Vætte? Trold, Djævel og onde mennesker befinder sig i Tarp. Vi møder den hellige mand, Poppo. Der er kamp mellem hedendom og kristendom. Ellund var en ”Jammerdal”. En kvinde blev kaldt ”oldemor”. Husk altid, at have en skimmel stående. Pas på – kromanden går igen. En dansk dronning blev dræbt ved Ryttergabet. Så var det Røverborgen og Lindormen. Kilden med liv og død befinder sig i Flensborg. Helligvandet er i Ugle Herred. Syv huskeråd fra Bov.

Nord og syd for grænsen

Vi har kigget i gamle sagn og folkeminder. Og her er vi i det, der hedder Isted Syssel. Til Vis herred hører Bov, Hanved, Store Vi, Vanderup, Nørre haksted og Valsbøl Sogne. Syd for Vis herred ligger Ugle Herred med sognene, Oversø, Store og Lille Solt, Siversted, Eggebæk og Jørl.

Vi er både nord og syd for den dansk/tyske grænse. Nogle af stednavnene har vi ikke rigtig kunne fastslå med nye navne. Og i nogle af historierne har vi bebeholdt den gamle stavemåde.

Hvad er en Vætte

Måske er det ikke alle der ved, hvad en Vætte er. De forekommer hyppig i disse historier. De bosatte sig gerne under menneskers boliger eller lige i nærheden. De var tyvagtige og kunne gøre sig usynlige. De blev forbundet til sygdomme og ulykker. Men de kendes også som fredelige og venskabelige. De er i familie med nisser.

En byremse

Det er en smart byremse, der fører gennem begge herreder:

• Hyllerupm og Haverup – videre væk er Vanderup

Æ Javetut går på Jerrishøj Vej

Æ trold er i Tarp

Fanden er i Frørup

Og den onde mand i Barderup

De tre første byer ligger i Vis Herred, de sidste fire i Ugle. Alle syv slår de en ring om grænsen mellem Vis og Ugle syd for Flensborg.

Trold, djævel og onde mennesker befandt sig i Tarp

Vest for grænsen er de jævne bondebyer, hvorom der ikke er noget særligt at fortælle. Over i Ugle Herred bor Vætter. En Javatut går hylende, klagende ved Jerrishøj. Trold, djævel og onde folk sidder i Tarp, Frørup og Barderup i heden dom.

Den hellige mand, Poppo

Så kommer syd fra den hellige mand Poppo og døber folket i Helligbæk, også kaldet Jydebæk på herredets sydgrænse. Og her ligger døbestenen, en runddysse. I skoven talte den hellige mand Guds ord for folket ved en sten, der hedder Templet. For at vise at han vidnede sandt lod han sin skjorte gyde over med voks og satte ild på den. Skjorten brændte, men det skete ikke noget med den hellige.

En hedning trodsede ham og lod sin hest gøre Helligbækkens døbevand urent. Men han blev bundet til stedet, indtil han lovede at bygge en kirke-og han byggede kirken i Siversted.

Så kastede Fanden en sten efter Poppo, den lå mellem Stolk og Helligbæk på grænsen mellem Angel og højderyggen.

Kampen mellem hedendom og kristendom

Oversø og Siversted Sogne kaldes Lusangel, den dårlige jord modsat Angels fede mark. Her på dette Lusangel står kampen mellem hedendom og kristendom.

Ellekællingen klager i Jerridshøj: Javetut!. Trolden og kæmpen bor i Tarp og Frørup. Deres mand, den onde, sidder bagved i Barderup. Men Poppo vinder sejren i Siversted og tager den hellige lund og oldtidsgraven ved grænsen.

Okseøerne

Ja man siger om Okseøerne at en kæmpe tabte noget jord. Og myten siger, at her ved Okseøerne døde Dronning Magrethe den Første.

Klus

Ved Klus var der et valfartssted, som du kan læse om i en speciel artikel. Her skulle du bare have en genstand med fra en syg person, så kunne denne blive helbredt.

Frøslev mænd måtte kæmpe med Ellund mænd

Kirkens tro vinder frem ind i Vis Herred. Når Frøslev mænd drog ad kirkevej over Ellund Marker måtte der kæmpes med Ellund mænd.

Det var i året 1777, at der var et større slag mellem beboerne i Frøslev og Ellund. Man mente, at Frøslev-borgerne skulle køre den lange omvej over Padborg og Harreslev for at komme til kirke.

Ellunderne vandt det første slag på grund af deres talmæssige overlegenhed. Sejrherrene bemægtigede sig det ønskede bytte.

Men da nu en gammel mand fra Frøslev døde gik bøndernes ordfører, Laust Petersen, der havde den største gård og var rechensmann til amtmanden i Flensborg for at få lov til den direkte kørsel.  Amtmanden tilbød at føre sagen for retten, men det ville gå for lang tid. Amtmanden spurgte derfor Laust: ”Har I ingen knipler i Frøslev?

Der blev dannet en stærk eskorte til følget. Og skønt ellunderne havde gravet en spærregrøft og var mødt talstærkt op, vandt Laust det andet slag. De beslaglagte varer fra første slag blev udleveret. Laust blev modtaget med triumf i Frøslev efter begravelsen. Siden kunne man køre den direkte vej til kirken.

Ellund var en Jammerdal

Lige vest for fik de deres egen kirke i Valsbøl, men der var det kun småt. Klokken kunne ikke lyde over hele byen, og så gik degnen ud og råbte til kirke:

• Kommer no I Valsbøl Mænd.

Man sagde, at Frøslev var en ”Frydensal” og Ellund var en ”Jammerdal”. Ved Frøslev er det kongelige bedested Oldemorstoft. Tyskerne kalder det Valdemarstoft.

Ja sådan står det i de gamle folkeminder, men det lå nu et godt stykke fra Frøslev.

En kvinde, der blev kaldt Oldemor

Det er Helgstedet, hvor en kvinde – Oldemor kaldes hun – har fået jord af kongen, fordi hun tog imod kongens søn, der blev syg på Alfarvejen. Hun fik skov til gave. Af kongen, og der var også gammel ret til krohold i Oldemorstoft.

Men den skyld lå der på stedet, at der skulle holdes en skimlet hest. Når skimlen døde, blev en ny købt. Det skulle vel være Kongens Hest – egentlig den Kongens Hest der farer i ”flyvende jagt” uden for Oldemorstoft.

Heste og hunde med ild af gab og øjne sås her. Der blev sagt, at de varslede jernbanen som skulle blive bygget. Det var så at ingen hest kunne stå tøjret på Hans Tychsens mark, før jernbanen kom, de rev sig løse og løb mod vest.

Oldemorstoft er nu delt i to gårde. Inde i den ene i en høkule (lade) skal der stå en stenkreds, tre alen gennemsnit, hvor en af de gamle kromænd er nedmanet, da han gik igen, fordi han havde stjålet havren fra vejfarende heste.

Kvinden, der fanger jord-ved rundgang – kongens ridt på skimlen og navnet Oldemorstoft viser hen til en sammenhæng med Olmersdige, en god mils vej ind i Ellum Syssel.

Husk, at have en skimmel stående

Det hed sig dengang, at der altid skulle stå en skimmel på Oldemorstoft. For hvis det ikke var tilfældet ville det brænde. En tidligere ejer (Hans Jensen) havde to skimler, så var der da altid en i live. Men da Liske overtog gården, blev skimlerne solgt. Så brændte den staldlængde der lå langs vejen.

Pas på – Kromanden går igen

Kromanden stjal hø fra de rejsende, som hestene skulle have. Det karlen, som kromanden beskyldte for denne ugerning. Denne blev uskyldig pisket for dette. Da kromanden blev syg og døde, mente enken, at kromanden gik igen. To præster måtte det til for at mane genfærdet i jorden. Genfærdet af kromanden sank længere og længere ned. Man lod en kobberkeddel hente. Den hyllede de over ham og lod den mure til.

En dansk dronning blev dræbt ved Ryttergabet

I gamle minder er der et sagn om en kamp på den sydvestlige side af Frøslev. Ryttergabet hedder stedet. En dansk dronning fandt sin død her. Hun blev dræbt.

To ryttere fra Røverborgen skulle være omkommet her. Man sagde også, at det var her, at herremanden fra Røverborgen overfaldt de vejfarende.

Røverborgen

Sagnet melder om skov fra Bov til Skovlund. Skoven brændte med Røverborgen derinde, så ”Landet gik i Hede”. ”Efling Hede” Det er ødelandet mellem Isted og Ellum Sysler.

Det var en greveslægt, der ejede borgen. Og den sidste i slægten skændte og brændte i omegnen og var til skræk og plage for beboerne.

Engang var han med sin bande vendt hjem fra et røvertogt belæsset med bytte og sad nu i slottet i vildt drikkelag, da et rødt ildskær pludselig oplyste salen. Man løb hen til vinduer og døre og så ud. Da stod skoven i flammer. Der var ingen udvej derfra. Da ilden var brændt ned, fandt man ingen spor af slottet og siden da har skoven været forsvundet. Ingen i omegnen vidste, hvordan branden var opstået. Men man mente, at det var Straffen fra Gud.

Lindormen

Den blå slange med guldkronen lå under Duborg, Lindormen ved det trebundne skel.

Kilden med liv og død i Flensborg

Her på Fredbjerget stod stenen, der faldt hver gang krig var i vente. Og krig skal komme så Harrislev-dalen flyder med blod. Men Flensborg skal ikke gå under i blod. Vand skal fælde staden – som Horsens og København.

På havretorvet i Flensborg var en gammel brønd ”Grønnekilden”. Af den kom livet, de små børn hentes op af Grønnekilden. Døden kommer fra samme sted. En søndagsmorgen vil et sort svin stå ved en sten, vælte den og påvirke kilden, således at strømmen stiger over staden.

Helligvandet i Ugle Herred

Ild står af Vis Herred fra skovbrand og Volmers-ridtet ved Oldemorstoft. Helligvandet rinder i Ugle Herred, hvor trolden kæmper mod Poppo ved Helligbæk.

Men fra kongsfærd, krigsfærd og kirkefærd finder herrederne deres møde i Livs- og dødsbrønden på Flensborg Torv.

Huskeråd og regler

Mange af de gamle regler og retningslinjer, som gennem tiderne har hersket på forskellige egne er præget af folkeminder og gammel overtro. Lad os afslutningsvis tage et par stykker fra Bov.

1. Afredt hår skal brændes. Man sagde, at der ikke måttet kastes noget ud, for så kunne fuglene bygge rede af det og så fik man ”Hoejve (hovedpine)
2. Efter syringen af brødet, skal der tegnes et kors i dejen, ellers lykkes den ikke, eller der ikke vil være velsignelse i den.
3. Juleaften skal kvæget have utærsket neg eller det bedste hø.
4. Sankt Hans aften må der ikke ligge tøj på ”Blegen”, ellers sætter kræften sig på det, og man får kræftskader.
5. Du må ikke have vask ude, juleaften, ellers kommer man til at klæde lig inden næste juleaften
6. Juleaften må ingen plov stå på marken, ellers sætter den evige jøde eller som man kalder ham her ”Jerusalems skomager” sig på den.
7. Vil et barn ikke lære at gå, eller har fået Engelsk Syge, så må det bæres over en græstørv.

Kilde:

• Thorkild Gravlund: Herredsbogen Sønderjylland og Øerne
• E.T. Kristensen: Gamle Fortællinger og det Jyske Almueliv
• E.T. Kristensen: Danske Ordsprog
• E.T. Kristensen: Danske Sagn
• Jens Kamp: Danske Folkeminder
• Svend Grundtvig: Gamle danske minder
• Thiele: Danmarks Folkesagn
• Diverse artikler på www.dengang.dk

Hvis du vil vide mere: Læs mere på www.dengang.dk

• Anekdoter fra det Gamle Bov
• Præster og andet godtfolk i Sønderjylland
• Flere præster og godtfolk i Sønderjylland
• Klus – et valfartssted lige syd for grænsen
• Okseøerne
• Oldemorstoft og mange flere