Historien om Overvågning (2)

Man har ikke kun overvåget, man provokerede sandelig også under faglige konflikter. En skabelon blev brugt, når det gik galt for efterretningsvæsnet. Jens Otto Krag lovede sin kollega, at stoppe et møde. Ytringsfriheden blev knækket, Kajsergade – sagen, Diplomatisk krise med Polen. Blekingegade – banden, Embedsmanden fra Gladsakse, Bomben fra Søllerødgade, Anders Nørgaard – sagen, De tre ægyptere, Frede Farmand. Der var et tæt samarbejde med Mosad. Og så var det Hans Hetler, Morten Storm og Grevil sagen. Dan Lynge følte at politiet svigtede ham. Og så skulle den venstreorienterede forsvarsminister også tjekkes. Flere var hurtig ude at fortælle, at man ikke kender Echelon i Danmark. Og i begyndelsen kendte man ikke til et hemmeligt fly.

 

Man har ikke kun overvåget

Overvågning er nødvendig for sikre vores velfærdsstat siges det. Men efterretningstjenesterne har ikke nøjes med at overvåge. De har infiltreret, bestjålet og registreret aktivister, når disse har udført lovligt og politisk arbejde.

De har deltaget aktivt i demonstrationer og blokader med det formål at lave tumult og ballade. Ofte har den ballade så haft lejlighed eller mulighed for, at politiet kunne gribe ind med magtanvendelse.

Således havde de stikkere til stede, dengang Ungdomshuset eksisterede. De havde infiltreret miljøet. Da huset blev revet ned, var der masser af civilt politi til stede. Om det var agenter, kan vi ikke udtale os om. Men på et spisested på Nørrebrogade blev en restauratør truet med, at man ville sætte hans virksomheder i brand, såfremt ”strømerne” fortsat spiste hos ham.

 

Man kan jo ikke vide, hvad de ude på

Måske er det venstreorienterede miljø ikke efterretningsvæsnernes største fokusområde mere. Men magteliten har ved flere lejligheder tilkendegivet, at her havde samfundet sine største fjender. Men som Uffe Ellermann – Jensen engang sagde:

• Hvis man ikke holder øje med dem, kan man jo ikke vide, hvad de er ude på. Så jeg er slet ikke forarget over, at vi infiltrerer de venstreorienterede miljøer.

Man kan måske nok have haft sin mistanke om, at det hele er gået så demokratisk til værks som politikerne har overbevist os om.

Man kan jo så undre sig, hvorfor efterretningsvæsnet ikke gik ind, dengang en bombe i Søllerødgade dræbte en ung familiefar. Her havde PET angiveligt fået et tip at højreekstremister var i gang.

 

De er skyldige, indtil det modsatte er bevist

Nogle gange har man indtrykket, at efterretningsvæsnet kører efter Hans Hækkerups filosofi fra 1947:

• Fra politiets side må der holdes øje med folk, om hvilke man efter deres fortid kan befrygte, at de vil begå eller påtænker at begå politiske forbrydelser.

Med andre ord:

• Visse politiske bevægelser er af sådan en karakter, at de er skyldige, indtil det modsatte er bevist.

Kære læsere vi er i gang med anden del af vores gennemgang af overvågningen i Danmark.

 

Man har altid en skabelon parat

Hver gang, der sker noget med efterretningsvæsnet, som for eksempel at de bliver afsløret, så er det faktisk det samme mønster, der dukker op igen og igen. Det er nærmest som en skabelon. Vi har fundet denne i Preben Wilhjelm’ s bog: Demokratiets vogtere.

 

1. Det afsløres, at en efterretningstjeneste har foretaget sig noget, der forekommer at være i modstrid med såvel almindelige retsprincipper som regeringens erklærede politik på området.

 

2. Alle – inklusive regeringen med den ansvarlige minister i spidsen – er enige om, at ”hvis dette er rigtigt”, har efterretningstjenesten overskredet sine beføjelser, og der må skrides ind.

 

3. Ministeren kan dog eventuelt tilføje, at det jo ikke er dokumenteret, og at det hele kan være et ondsindet rygte med det formål, at miskreditere landets efterretningstjenester.

 

 

4. Efterhånden som dokumentationen bliver mere og mere overvældende presses ministeren til at forlange en fuldstændig undersøgelse af, hvad der er sket. Ministeren beder derfor den pågældende tjeneste om at undersøge sig selv.

 

5. Den færdige undersøgelse er langt fra fuldstændig, men bekræfter pressens oplysninger.

 

 

6. Ministeren minder om, at dette var andre tider, og at det handlede om at forhindre farlige forbrydelser. Det er derfor intet grundlag for at kritisere efterretningstjenesten for noget.

 

7. Yderligere pres fra oppositionen eller presse kan eventuelt føre til krav om en uvildig undersøgelse eller større kontrol med efterretningstjenesten.

 

 

8. Undersøgelsen gennemføres eventuelt, men med et kommissorium, der tager så store hensyn til ”rigets sikkerhed” og de involverede embedsmænd og politikere, at de reelt ikke har mulighed for at komme til bunds i sagen.

 

9. Når undersøgelsen nu langt om længe er færdig, finder den måske anledning til påtale af enkelte detaljer, men finder ikke noget grundlang for alvorlig kritik af hverken politikere eller embedsmænd. Til gengæld bliver den så nødt til at fortolke reglerne så bredt, at den praksis som alle før havde anset som ulovlig og i strid med retssikkerheden, nu er fuldt accepteret.

 

10. Under hele debatten fortsætter efterretningstjenesten med at foretage ting, som ville have vækket et ramaskrig, hvis de var kommet frem – hvilket de dog næsten altid først gør mange år senere.

 

 

Der er ingen ender på krumspring

I 1998 var blandt andet Bjørn Elmquist medlem af PET – Komiteen. Han udtalte:

• Det er næsten ingen ende på de krumspring, man har gjort for at komme væk fra de almindelige principper i retsplejeloven om åbenhed, hvornår man kan begære vidnefritagelse, hvilke papirer, der skal afleveres og så videre.

 

Jens Otto Krag lovede at stoppe møde

I 1967 skulle Russel – tribunallet afholdes i København. Ideen var at de amerikanske krigsforbrydelser under Vietnam – krigen skulle offentliggøres. Den danske statsminister Jens Otto Kragh havde lovet sin amerikanske kollega i at forhindre, at mødet fandt sted. PET blev inddraget. I den forbindelse blev Gyldendal – direktørerne, Ole Wivel og Erik Vagn Jensen aflyttet på deres telefonlinjer.

Desuden blev udlejeren af lokalerne, hvor tribunalet skulle finde sted, blev truet. Men det lykkedes ikke at stoppe mødet.

 

Kajsergade – sagen

Kajsergadesagen startede den 21. oktober 1969 i offentligheden, da en gruppe studerende delte løbesedler ud omhandlende, at FE arbejdede på universitetet. Næste dag var sagen omtalt i Information med den traditionelle afvisning fra rektor. Det var FE – chef, der måtte tage skraldet. Sagen gik helt tilbage til Hans Hedtoft.

Det var simpelthen en telexcentral i kælderen under universitetet. Her opsnappede efterretningstjenesterne meddelelser til de udenlandske ambassader i hovedstaden. Centralen lå så tæt på Hovedpostkontoret, at det rent teknisk kunne lade sig gøre.

Nu er lignende ting sket i andre byer. Men efterretningsvæsnet fandt det mærkeligt, at det var kommet frem i medierne. Man anholdt dog også en person, der blev gjort ansvarlig.

 

Aktioner mod flere blade

De to venstreorienterede tidsskrifter Politisk Revy og Vietnam – Solidaritet planlagde en artikel om Kajsergade – sagen. Artiklen kunne have været ret så belastende for efterretningstjenesterne. Det var sikkert derfor, at politiet beslaglagde begge tidsskrifters oplag. Samtidig gennemførte politiet en ransagning i Politisk Revys redaktionslokaler for at finde frem til artiklen.

Dagbladet Information opfattede disse aktioner som et angreb mod ytringsfriheden, derfor bragte de i artiklen. Chefredaktør Børge Outze og to journalister blev dømt efter den milde spionparagraf, og fik særdeles milde straffe. De to redaktører fra de venstreorienterede blade fik hver en bøde.

 

278.000 kartotekskort

I 1972 havde FE ikke mindre end 278.000 kort i deres kartotek. Man påstod, at det var over ansatte i staten. Mange af disse var sikkerhedsgodkendt, derfor var de i registret, sagde man. Men de 50.000 registreringer havde man dog fået fra PET.

 

Diplomatisk krise

I 1987 blev to danskere anholdt i Polen. De blev idømt henholdsvis syv og ny års fængsel for spionage for den danske efterretningstjeneste FE for at tage fotos af militære installationer og lufthavne. FE og den danske regering fastholdt, at det var tale om to uheldige turister.

Sagen udløste en diplomatisk krise mellem Danmark og Polen. Herhjemme gik bølgerne højt i Folketinget. Det lykkedes dog, at få de to danskere løsladt efter en kaution på 3,5 millioner kroner. Seks måneder havde de siddet i varetægtsfængsel i Polen. De to rejste ikke tilbage for at afsone deres straffe, og i stedet beholdt Polen pengene.

 

Blekingegade – sagen

I juni 1990 blev syv mand fra Blekingegadebanden dømt for væbnede røverier, planlægning og kidnapning, våbentyveri, spionage mod jødiske personer, dokumentfalsk, hæleri og overtrædelse af våbenloven. De seks af de syv blev også tiltalt for drabet på en politimand i forbindelse med posthusrøveri.

Pengene fra røveriet blev sendt til Folkefronten til Palæstinas Befrielse.

 

Bomben i Søllerødgade

Den 16. marts 1992 sprang en brevbombe i Internationale Socialisters Kontor i Søllerødgade på Nørrebro. En ung familiefar blev dræbt. Vi har skrevet et par artikler om episoden. En agent fra PET, Frede Farmand har efterfølgende påstået, at han på forhånd havde advaret PET, at der var risiko for sådan et attentat. Således havde Frede Farmand sendt et bånd med Albert Larsens trusler. Men dette fik dog ikke PET til at reagere eller sende advarsler til Internationale Socialister.

Ja, PET har endda nægtet, at de nogensinde har fået et sådant bånd.

 

Embedsmanden fra Gladsakse

I 1992 blev en embedsmand fra Gladsaxe Kommune idømt otte måneders fængsel, fordi han havde givet danske navne og adresser til en diplomat fra den russiske ambassade. Embedsmanden blev dømt for at have udleveret oplysninger til KGB – Sovjetunionens hemmelige politi. I samme forbindelse blev den russiske embedsmand udvist.

 

De tre ægyptere

I 1993 overvågede PET tre ægyptiske flygtninge. Man mistænkte dem for at have forbindelse til bagmændene til terrorangrebet mod World Trade Centret i New York. PET beskyldte dem for at have planer om, at springe Nørreport og Valby Stationer og den israelske ambassade i luften.

Sagen smuldrede på grund af mangel på beviser. Men de tre mænds forsvarer mente, at PET trak sagen i langdrag for at kortlægge det muslimske miljø i Danmark. Mange hundrede danske muslimer blev afhørt i sagen.

 

Anders Nørgaard – sagen

Den 1. 03. 1998 stod PET – agent, Anders Nørgaard frem i et TV2 – program og fortalte om, hvordan han i begyndelsen af 1980erne var med til at infiltrere den såkaldte Regnbuebevægelse i Aarhus. Baggrunden var en række påsatte brande i Århus, som en mystisk bevægelse DSB tog ansvaret for.

De venstreorienterede kredse i Århus mente at disse brande var aktioner iværksat af fascistiske kredse. Nørgaards aktion førte dog ikke til nogen anholdelse. De politiske aktiviteter fra de venstreorienterede var dog heller ikke ulovlige, truende eller voldelige.

Efter denne opgave fik Anders Nørgaard til opgave at infiltrere SAP (Socialistisk Arbejder Parti). Opgaven bestod i, at dektage i møder, kopiering af nøgler samt tyveri i lister af partiets medlemmer, folketingskandidater og stillere. Nørgaard deltog senere i blandt andet HT – konflikten, som han observerede med skjult mikrofon. Nørgård gik under navnet Zeus.

Efter sin optræden og tilståelse i TV2 fortrød Anders Nørgaard sine forbrydelser for PET og begik selvmord.

 

Frede Farmand

I samme program indrømmede Frede Farmand at han for PET havde overvåget et offentligt møde afholdt af Dansk – Kurdisk Forening den 25.11. 1996.

Denne Frede Farmand støder vi på i mange forbindelser. Også i forbindelse med Tvind – undersøgelser. Han begyndte sit samarbejde med PET i 1985 under kodenavnet Big One. Han infiltrerede højreekstremistiske kredse i Danmark og videregav oplysningerne til PET.

 

Tæt samarbejde med Mosad

PET har også aflyttet forskellige møder i Sydafrika – komiteen. De har sikkert udvekslet vigtige informationer med kollegaer i udlandet, således kom der i 1990 frem, at man havde et meget tæt samarbejde med den israelske efterretningstjeneste Mosad.

Informationer om venstreorienterede danskere er videregivet til den amerikanske efterretningstjeneste CIA. Blandt andet hjalp PET med informationer om danskere, der ønskede visum til USA. Amerikanerne vil sikkert gerne have informationer om disse havde forbindelse til kommunisme.

Selvfølgelig overvåger PET også højreekstremistiske grupper med forbindelser til terrororganisationer

Senere kom det frem, at justitsminister Ole Espersen havde givet tilladelse til overvågning af Regnbuen. Men han nægtede, at have givet tilladelse til overvågning af SAP.

 

Provokatører

Nu nøjedes PET ikke med at aflytte venstrefløjen. De har flere gange deltaget som aktive provokatører. TV2 påviste, at de var med under HT – strejken i 1984 og under Påskestrejken i 1983.

Og det slutter lang fra med dette. De var med i Ribus – konflikten i 1995. Her lod Esbjerg Politi en stikker deltage i ulovlige aktioner. Under den århusianske skraldemandsstrejke i 1996 mødte der ofte civilklædt politi op foran Århus Renholdningsselskab. Ved en arbejdsløshedsmarch i 1979 forsøgte politiagenter at fremprovokere ballade. Men de blev afsløret og fremstillet i dagspressen.

I marts 1998 kom det frem, at PET forsøgte at infiltrere Solidaritetshuset på Nørrebro. Huset er hjemsted for en lang række lovlige organisationer på Nørrebro.

 

Ikke sergent – du er medlem af Rebel

Folk har ret til at organisere sig som de vil, bare de holder sig inden for lovgivningen. I 1996 fik Peter Stræde afslag på at søge ind på Sergent – skolen. I forbindelse med afslaget havde hans overordnede henvist til hans medlemskab af Rebel. Denne oplysning har Forsvaret kun kunne få fra PET.

 

Beskyldes for at være spion

Vi kender jo alle historieprofessor Bent Jensens anklager mod journalisten Jørgen Dragsdahl fra DR, der bliver beskyldt for at være at være spion for det tidligere Sovjetunion.

 

Rekruttering i det yderste Højre

Man kan undre sig, at rekruttering som agenter i efterretningsvæsnerne ofte foregår i de yderste Højre – kredse. Vi så det i Anders Nørgaards, Arne Sejr og ikke mindst Hans Hetlers tilfælde.

I 1970erne talte Erhard Jacobsen om De Røde Lejesvende. Ja og så havde vi Hans Hetler som i den grad beundrede denne Erhard Jacobsen. Han foragtede i den grad socialismen i alle dens afskygninger. Dertil kom alle fredsbevægelser, miljøaktivister, studenteroprører, kvindebevægelser, pædagoger og offentlige myndigheder.

Alt fra Radikale over Socialdemokrater til Kommunister var Hetler’ s fjender. Medierne var gennemsyret af maxisme og kvindelige præster var et uvæsen.

 

FE så et stort potentiale i Hetler

Sidst i 1960erne så FE et stort potentiale i denne person. Han sagde da også ærbødigt ja til at udspionere de røde. Hans Hetler var charmerende, selskabelig, livsnyder, kolerisk med en meget firkantet holdning til samfundet.

På det tidspunkt var det igen en debat i gang med register. Mistanken gik på at den daværende chef Arne Nielsen tog mikrofilm af hele registret og gemte dette.

De to fra FE der havde kontakt med Hetler var udmærket klar over hans firkantede holdning til samfundet, men det passede udmærket i deres kram. De lod ham lede en illegal spionring i form af en netværksorganisation, hvor han selv var hovedpersonen. Men de andre skulle holdes uvidende om arbejdsgiveren.

 

Aktiviteter i venstrefløjen

Man skulle infiltrere, rapportere og registrere aktiviteter i venstrefløjen. Nu havde Hetler absolut ingen betænkeligheder, når det gjaldt action. Nu var det dog ikke de store summer, som han tjente. Han måtte have et arbejde ved siden af.

Militærnægter – foreningen skulle også infiltreres. Det lykkedes for Hetler at få en mand valgt ind i bestyrelsen.

Hetler kunne også rapportere fra studentermiljøet i Århus, hvor Rudi Dutsche skulle undervise. Men også fra Københavns Universitet blev der rapporteret. Her kunne Hetler fortælle, at borgerlige studenter følte sig diskrimineret af rektoren, den kommunistiske Mogens Fog.

 

Forsvarsministeren skulle lige tjekkes

En ny forsvarsminister, Kjeld Olesen var kommet på posten. Og her kunne Hetler så informere om, at han var:

• En politisk karrieremager
• En opportunist
• Der var fare på færde

 

DKP topstyret fra Moskva?

FE bildte Hetler ind, at DKP var topstyret fra Moskva op til EU – valget. Grønnegade 37 var en guldgrube, når det gjaldt informationer. Det var også her, at kamporganisationerne mødtes omkring Verdensbanken. Men selv var Hetler bortrejst omkring det tidspunkt. Han kunne ikke selv bidrage med informationer omkring det tidspunkt.

Og begivenhederne dengang kostede PET – chefen Arne Nielsen de sidste kræfter. Man fandt ham på et hotel – værelse i Bruxelles under et Nato – møde.

Hetler havde nok forventet, at blive rost for sin indsats. Men efterhånden løb samarbejdet ud i sandet.

 

Hetler afslører spionsagen

En gang imellem kom han forbi sine venner på Ekstra Bladet og så gik det ellers Guldbajer i den. Og ved en af disse møder røbede Hetler, hvad han havde været med til. I begyndelsen var de dog skeptiske hos Ekstra Bladet.

Fra FE har de sikkert truet med, at Hetler skulle fortælle, at Jacob Andersen fra Ekstra Bladet var en af agenterne. Det virker i hvert fald så godt, at Aktuelt kunne fortælle at

• Spionsagen afsløret som fup og svindel

Men man kom dog på andre tanker, og justitsminister Orla Møller måtte gå. Og hvad værre er, så fik den ene af FE’ s føringsofficerer arbejde hos Mærsk. Da det så her skulle ansættes folk, brugte man Hetler til at undersøge ansøgernes personlige forhold.

 

Modstræbende, kunne jeg godt lide ham!

Og Hetler selv døde nedbrudt og alkoholiseret som 58 årige, forinden havde hans kone begået selvmord.

Journalisten Jacob Andersen fra Ekstra Bladet skrev i sin nekrolog:

• Han var et dumt svin. Alligevel kunne jeg modstribende godt lide ham. Han var også en festlig fyr, der ikke var bange for at gøre en vennetjeneste. Hav det godt dernede Hetler.

 

Morten Storm – sagen

Omkring 2013 hørte vi om den tidligere PET – agent Morten Storm. Den danske regering og efterretningstjenesten er blevet sat under international pres for at fortælle sandheden om Danmarks deltagelse i jagten og drabet på al – Qaeda – lederen, Anwar al – Awiaki.

 

Man tog ikke altid lovgivningen så nøjagtig

PET har – som politiet i øvrigt – adgang til at aflytte telefoner og anden telekommunikation med dommerkendelser. At man så altid gør dette, ja det er en anden sag.

Den 1.11.1998 kunne Frede Farmand således afspille en båndoptagelse, hvor han og en kriminalassistent skulle aflytte Rigspolitiets Rejsehold. Man skulle finde ud af om der var en læk til Den Danske Forening.

 

Dan Lynge – sagen

I 2002 gik Dan Lynge i medierne og fortalte om sin agentvirksomhed. Gennem 1990erne blev han brugt af både PET og politiet til at infiltrere rockergruppen Hells Angels. Han afslørede, at han havde:

• Videregivet politiet oplysninger om planlagte rockerangreb på andre rockere, som politiet ikke havde fulgt op på, og dermed ladet det ske.
• At han havde modtaget en dusør for sin agentvirksomhed. Lynge påstod at, at politiet havde pålagt ham at bruge pengene til narkotiske stoffer og våben
• At han havde fortalt om sin egen kriminelle fortid uden at politiet havde reageret korrekt ved at anklage ham for sin kriminalitet
• At han havde fortalt om rockernes attentatplaner på højtstående personer inden for justitsvæsnet
• At han havde deponeret våben hos sin fætter med politiets blåstempling, som PET efterfølgende beslaglagde.

Sagen medførte en undersøgelse. Der blev fastslået:

• At der var kritisable punkter ved samarbejdet med eksrockeren.
• At politiet ikke i tilstrækkelig grad sagde fra over for Dan Lynges initiativer, som bragte politiet i uacceptable situationer, hvor politiet var afskåret fra at gribe ind over for kriminelle handlinger.

 

Den 11. september 2001

Det er ingen tvivl om, at terrorangrebet den 11. september 2001 har ændret efterretningsvæsnets arbejde. Dengang sagde PET – chef, Lars Findsen:

• Terrorhandlingerne i USA 11. september 2001 indvarslede som bekendt en helt ny sikkerhedspolitisk æra, og indsatsen mod den internationale terrorisme har siden været det helt centrale fokuspunkt for de vestlige sikkerheds – og efterretningstjenester.

Også herhjemme har vi mærket terrorangreb, som har bevirket stigende overvågning og midler til efterretningsvæsnet.

 

Grevil – sagen

Grevil – sagen udsprang af debatten om Danmarks engagement og grundlaget for Irak – krigen. Frank Grevil var ansat ved FE og en såkaldt whistle – blower. Han argumenterede for, at der manglede et masseødelæggelsesvåben, som Irak påstod. Grevil mente, at de regeringen misbrugte FE politisk. Af nogle blev han kaldt en nationalhelt af andre en forræder.

 

Klimatopmødet

Og til det store klimatopmøde i København var diverse agenter også travlt beskæftiget.

 

Et hemmeligt fly

Den 25. juni 2013 returnerede et meget hemmeligt fly fra Kastrup Lufthavn. Det fløj i en højde af 14 kilometer tilbage mod USA. Planen var, at det skulle have medført den i amerikanernes øjne store forræder, Snowden.

Denne whistle – blower har brugt talrige eksempler på, hvordan privatlivets fred bliver brudt.

Til sidst måtte Justitsministeren erkende, at dette fly havde været i lufthavnen.

 

En kontrolgruppe uden magt

Vi kunne have nævnt andre og mange flere eksempler, men så ville artiklen blive alt for lang. Det nyeste er, at PET efter gentagende opfordringer ikke vil slette gamle personoplysninger. Kontrolgruppen har ingen sanktionsmuligheder, så mon ikke de gamle personoplysninger bliver liggende på en eller anden måde?

 

Echelon – det kender vi ikke noget til

I meget lang tid var både politikere og FE og PET komplet lukket alt omkring begrebet Echelon. Projektet er basseret på overvågning af en stor del af den samlede telekommunikation i hele Verden. I 1995 fik de amerikanske teleselskaber således at vide, at de selv skulle være i stand til at aflytte 1 pct. af den samlede trafik.

På et tidspunkt var projektet bundet sammen af lytterstationer over hele Verden forbundet med 120 satellitter. Et kolossalt stort antal computere blev sat til at lede efter bestemte interessante ord.

Teknikken bliver hele tiden udviklet blandt andet med automatisk stemmegenkendelse. Men nu er det ikke kun traditionel overvågning og terrorbekæmpelse, som det drejer sig om. Systemet bliver i den grad brugt til industrispionage til fordel for amerikanske virksomheder. Dette blev bl.a. brugt af NSA i 1995, da franske Airbus forhandlede med den saudiarabiske regering. Takket være bl.a. overvågning gik ordren til amerikanske McDonnell.

Efter NSA’ s ordre er krypteringen blevet svækket fra en række selskaber. NSA har også nøgler til dekryptering.

I 1999 udtalte daværende justitsminister Frank Jensen:

• Danske efterretnings og politimyndigheder har intet kendskab til et amerikansk aflytningssystem ved navn Echelon

 

1.000 ansatte på Afladshage

Siden har diverse ministre udtalt, at de sandelig ikke har kendskab til sådan et system. Vi kan da så her oplyse, at FE har en lyttepost på Afladshage på Amager med 1.000 ansatte. Det er en såkaldt Echelon – station.

Villaen blev oprettet i en villa nord for København i 1948. Jo det var tysk radiomateriel, der dannede grundlaget for Søværnets Radiotjeneste. Denne villa blev dog for lille. Og i 1957 flyttede ud på Amager og fik navnet FCR. Som vi tidligere har skrevet fik man efterhånden amerikansk materiel og samarbejde med amerikanerne.

I dag opsnapper man her sms, e – mails og telefonopkald verden over.

Men det har vi aldrig skrevet, for man har ikke kendskab til sådan et system.

 

Mange kreative ideer til overvågning

Allerede i 1999 var der ønsker fremme fra politiet, at alle hindringer i, at politiet kan telefonaflytte og opsnappe mails, skulle afskaffes.

Samme år var det Thorkild Simonsen, der mente at naboer til nogle, der begik Socialt bedrageri skulle kunne straffes, hvis de ikke anmeldte det. Jo den øgede overvågning kommer snigende. Og du skal ikke være sikker på, at du bliver orienteret om alt hvad der sker.

 

11.000 tilladelser fra Datatilsynet

Således mente Brøndby’ s borgmester for efterhånden en del år siden, at et boligkvarter skulle indhegnes, og så skulle en portner tjekke alle, der gik ud og ind.

Et flertal af danskere vil give afkald på privatlivets fred, når det gælder at forhindre terrorisme. Og tænk engang inden for de sidste ti år har Datatilsynet givet mindst 11.000 tilladelser til at danskernes personlige oplysninger må indsamles og bruges.

Og når det gælder alle mulige forhold for overvågning, så bliver retsplejeloven i den grad gradbøjet hele tiden.

 

Din identitet til salg for 98,- kr.

Hackere rundt omkring i verden er blevet endnu mere kreativ til at stjæle vores data. Mange danskers identitet kan købes på Det Sorte Net for kun 98,- kr.

Efter et hackerangreb i USA lå der pludselig 191 millioner amerikaners data frit tilgængelig på nettet, navn, adresse, fødselsdatoer, telefonnumre, e – mail og parttilhørsforhold

 

70 millioner for en undersøgelse

På baggrund af diverse kritik af vores efterretningsvæsen blev der udarbejdet et mammutværk om tjenestens arbejde. PET – kommissionen brugte over 70 millioner kroner på undersøgelsen.

Med det store beløb kunne man forvente kvalitet af arbejdet. Indrømmet, mange steder er det da også interessant læsning. Således er vores agent Hetler omtalt i syv af de 16 bind.

Men man har ofte indtrykket af, at kilderne er tvivlsomme og andenhåndsberetningerne er tilsat en masse ideologisk fantasi. Til gengæld skal PET – kommissionen have ros for tilgængeligheden. Enhver kan gå ind på nettet og downloade værket.

 

Hvis man ikke lover noget ulovligt!

 

 

Mange danskere tror stadig på den floskel med at Hvis man ikke laver noget ulovligt, har man jo ikke noget at skjule, og hvorfor skulle man så have noget imod at lade sig registrere?

 

Kilde: (1 – 2)

• Herbert Pundik: Det er ikke nok at overleve (Gyldendal 2005)
• Overvågning, Aflytning, Hacking 1 – 38 (norrebro.dk)
• PET – Kommissionen 1 – 16
• Erik Haarest: Agent – affæren (1978)
• Jacob Andersen, Søren Jacobsen: Spionen, der sladrede (1977)
• Jacob Andersen, Søren Jacobsen: Operation Kastanje (1977)
• Jacob Andersen: Undergravende virksomhed (Peter La Cour 1999)
• Preben Wilhelm. Fra min tid (2005)
• Preben Wilhjelm: Demokratiets vogtere (Centrum 1999)
• Charlotte Aaagaard: I nationens tjeneste, Frank Grevil – majoren, der fik nok (Information 2005)
• Rie Holdum: Hver en sten, der vil blive vendt (Tiderne Skifter 1999)
• Søren Steen Jespersen, Miki Mistrati: Den Hemmelige Tjeneste, da PET blev afsløret (Aschehoug 1999)
• Hans Jørgen Bonnichsen: Hånden (2006)
• Hans Davidsen Nielsen: I en højere sags tjeneste
• Wilhelm Christmas Møller: Obersten og Kammertjeneren (Gyldendal 1995)
• Kjeld Hillingsø: Trusselsbilledet, en koldkriger taler ud
• Per Henrik Hansen: Firmaets største bedrift, den hemmelige krig mod kommunister
• Arendse Lund, Jan Jørgensen: Spion for Danmark (Tiderne Skifter)
• Håndbog om PET (Demos)
• Erik Jensen: De hemmelige tjenester, PET og FET gennem 40 år (Demos 1998)
• Flemming Sørensen: Demokratiets Grænseland (SP Forlag 1987)
• Martin Kryhl Jensen: Hetler – spionen fra højre (Peoples Press 2013)

 

Hvis du vil vide mere: Læs på www.dengang.dk

• Historien om Overvågning 1
• En justitsminister i unåde
• Overvåget – dengang
• Den sønderjyske Efterretningstjeneste
• Skyd efter benene
• Hvorfor skulle Janne dø?
• Bomben i Søllerødgade
• Bomben i Søllerødgade – nok engang
• Terrornatten på Nørrebro