Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Andre Historier

Grevinden af Bagsværd

April 14, 2020

Grevinden af Bagsværd

Børnene blev bortadopteret. Mænd valfartede til. Hun drak whisky som postevand. Et møde med Grev Sponnec havde følger. Mød med fabrikant-søn. Diamanthandleren. En rig enke i København. Hun blev grevinde. Adgang til det engelske hof. En jockey fra Derby. Aldershvile brænder. Gustav Meyer overholdt ikke sin aftale. Hun efterlod en gæld på 60.000 kr. Stenen blev flyttet. En usædvanlig livsskæbne. En original med titel og gods. Bygherren af slottet tog af kassen. Grev Ribbing tog skuffet til Paris.

 

Børnene blev bortadopteret

Grevinden af Bagsværd, eller som hun rigtig hed Angelica Maria Anna Pierri er født i København den 14. december 1870. Hun var datter af en italiensk stukkatør og musiker, Julius Theodor Pierri og hans danske hustru, Johanne Caroline Petersen.

De fik også en søn, som de kaldte Alfons

Da pigen var tre år gammel, døde hendes far. Moderen kort efter giftede sig igen. Hun havde mødt en ledvogter fra Fyn. Derfor blev de to børn bortadopteret til hver deres plejefamilie

 

Mænd valfartede til

Angelica blev bortadopteret til en restauratør van der Brügge i Blågårdsgade. Under gode og trygge forhold udviklede hun sig til en køn og livlig pige, som havde vanskeligt ved at afvise unge tilbedere.

Ja mænd kom næsten valfartende til, for at se hende i restauranten på Nørrebro. Hun blev i den grad lidt af et tilløbsstykke. Plejefaderen havde en mælke-toddy kælder i Blågårdsgade. Her var stor søgning især i morgentimerne.

Mange arbejdere snurrede lige forbi på vej til arbejde. Mælkesnapsene stod skænkede og opmarcheret i lange geledder på disken.

Den lille Angelica voksede til. Allerede som 15 – årig var hun godt polstret bådet her og der. Pigebarnet var ganske utilgængelig for mandfolks undertiden noget nærgående beundring. Pigebarnet blev lidt af et trækplaster.

 

Hun drak whisky som postevand

På et tidspunkt kom Angelica meget på Søborghus Kro. Det kan Karl Ølby fortælle. Han var opvokset i Buddinge, hvor han var karl på den store proprietærgård Marielyst, hvor gårdens tre karle startede klokken tre om morgenen. Når Karl skulle more sig, foregik det på Søborghus Kro. Her dansede han bl.a. med Angelica. Han fortæller, at hun drak whisky som postevand.

 

Et møde med en greve havde følger

Plejeforældrene mente, at det var sundt for hende at tilbringe et stykke ti på landet. De besluttede at sende hende til en jysk præstegård for at lære husholdning. De vidste da ikke, at hun i mellemtiden havde forlovet sig med den unge grev Carl Valdemar Sponneck.

Deres forhold havde fået følger. Og dette lykkedes det at holde skjult for hendes plejeforældre. Efter i hemmelighed at have født datteren Stella og fået sat hende i pleje, rejste hun så til Jylland.

 

Mødet med en fabrikant-søn

På grund af sin skønhed og livlighed blev hun meget afholdt af præstefamilien.  Hun lærte også en ung velhavende fabrikantsøn fra Kolding at kende. Men da hans familie modsatte sig et ægteskab med hende, og han for at tilfredsstille hendes trang til luksus, ”lånte” af kassen i sin faders fabrik, fik han det valg, at enten blev han anmeldt til politiet eller gifte sig med Angelica og rejse til Sydafrika.

Han valgte det sidste. Men ak og ve idet fremmede kølnedes forholdet. I 1894 blev ægteskabet opløst.

 

Mødet med diamanthandleren

Allerede da havde den unge frue i nogen tid været barnepige i en fornem restaurant i Johannesburg. Her traf hun en dag den hovedrige med af tuberkulose hårdt angrebne hollandske diamanthandler, Adolf Goertz.

Han tilbød at sikre hendes fremtid, hvis hun ville gifte sig med ham. Hun skulle bare sørge for ham de sidste par år, han havde tilbage. Angelica indvilligede. Kort efter brylluppet rejste hun til København og hentede sin datter.

Herefter bosatte de sig i London. De levede et mondænt og ødselt liv rundt i verden. Im London havde de et palæ med 40 værelser og 15 tjenestefolk. Her levede de i uanet luksus.

Hun blev Goertz en god og omsorgsfuld hustru og arvede efter hans død foruden deres hus med alle dets kunstskatte en formue svarende til syv millioner kroner i datidens penge. Det svarer vel i dag til en værdi af 400 millioner kroner. Hun sad hos ham den dag, da døden indtrådte i Manor House i London i 1897.

Jo han arvede skam også en ægte Rembrandt.

 

En rig enke i København

Som rig enke vendte hun tilbage til København. Her samlede hun sig et hof af unge mænd, der sværmede omkring hende. Hun forlovede sig med den unge Anders Bagge, som blev Gyldendals senere direktør.

 

Hun blev grevinde

En dag kom de på en tur til Bagsværd og her forelskede hun sig i ”Aldershvile”. Efter noget besvær lykkedes det hende at erhverve det smukke landsted, som hun istandsatte og møblerede med sine ting fra London.

I mellemtiden var forlovelsen med Anders Bagge sat over styr. I stedet trøstede hun sig med hendes første kærlighed, grev Sponneck, og med hvem som hun blev gift med i 1901. Dermed fik hun titlen grevinde. Datteren, der en tid havde i pleje i Blågårdsgade blev hentet til Bagsværd.

Onde tunge påstod, at det kun var for at få en titel, at hun giftede sig med sin første kærlighed. Nu var Grev Sponneck vel ikke så præsentabel og han var også forgældet.

 

Adgang til det engelske hof

På Aldershvile førte den nybagte rigsgrevinde nu et strålende liv med selskaber og banketter. Hendes mands jævne og bramfri optræden passede hende ikke i længden. Hun lod sig skille og flyttede tilbage til London.

Med årene blev hun ret excentrisk og strøede om sig med penge. Og så lejede hun for en stor sum penge kongelogen i teatret, hvilket man gør, hvis kongefamilien ikke senest tre timer før en forestilling har tilkendegivet, at de kommer.

Det lykkedes også for Grevinden af Bagsværd at få adgang til Londons fornemme kredse. I et selskab traf hun en velhavende kunsthandler, Gustav Mayer, som hun snart giftede sig med. Denne satte hende i forbindelse med navne som Mark Twain, Drachmann og Herman Bang.

Kunstnere, politikere, adel og børsmatadorer så hun nu som gæster i sit hjem. Hun opnåede endog som alle unge velhavende og fornemme kvinders drøm at blive præsenteret ved hoffet.

 

En jockey fra Derby

På sin karrieres højdepunkt forelskede hun sig imidlertid i den flotte, men letsindige og fattige gentleman rytter William Ewans. Dermed var hendes skæbne i virkeligheden beseglet. I dag vil vi nok kalde jobbet for jockey. Det skete på travbanen i Derby.

På Bagsværd Kro kom det til et opgør med hendes mand. Hun blev skilt fra ham og i 1909 blev hun gift med Ewans. Og nu fik ”Aldershvile” en renæssance som midtpunkt for en række strålende fester, der hurtigt udviklede sig til rene orgier.

Ewans letsindighed fornægtede sig ikke, og gang på gang kom det til stormende opgør mellem ægtefællerne. For at holde på ham lod hun pengene rulle og søgte på enhver måde at tilfredsstille hans kostbare vaner, mens hun selv fandt en ringe trøst for hans udskejelser i whiskyflasken.

 

Aldershvile brænder

Natten mellem den 8. og 9. juni 1909 galede den røde hane over Bagsværd. ”Aldershvile” nedbrændte. Det lykkedes både for grevinden, datteren og husjomfruen at redde sig ud af slottet, mens alt nedbrændte. Der er en teori om at branden faktisk var påsat af en utilfreds arbejder eventuelt en håndlanger for en andre.

Men slottet brændte også en stor del af grevindens formue, der lå i værdipapirer, og slottet blev aldrig genopbygget

Hendes store formue var næsten opbrugt. Det betød at Evans interesse for hende hurtigt kølnedes.

Ægteparret og datteren flyttede ind i portnerboligen. Men datteren flygtede efter et nyt skænderi mellem hendes mor og Ewans, der var søn af Lords Ewans fra grevskabet Davenhill i Skotland.

På et tidspunkt havde hun kun assurancesummen på 500.000 kr. tilbage. Han lod hende indlægge under en af hendes hyppige raserianfald. Og det skete som sindssyg på Kommunehospitalets sjette afdeling. Ret hurtigt blev det opklaret, at hun intet fejlede.

Da hun kom ud, lod hun sig skille fra Evans. Whiskyflasken blev hendes eneste opmuntring.

 

Gustav Meyer overholdt ikke sin aftale

I 1911 solgte Angelica sin slotsruin med jorder til en af sine tidligere ægtefæller, kunsthandler Gustav Meyer. En af aftalerne der blev indgået var, at han skulle sørge for hende resten af livet. Men denne aftale fik grevinden aldrig skriftlig, og han overholdt den heller ikke.

 

Hun efterlod en gæld på 60.000 kr.

De sidste penge forsvandt. For de sidste penge levede hun i en lejlighed på Frederiksberg. På Vodroffsvej fik hun også ødslet forsikringspengene bort.

Som pantelånerske på Vesterbrogade 47 ved Vesterbro Torv endte hun i 1914. Hun efterlod sig en gæld på 60.000 kr.

 

Stenen blev flyttet

Hun er begravet på Frederiksberg Kirkegård. Men hendes gravsten står i dag ved Aldershvile Slotsruin.

Ja stenen var også stillet op på Frederiksberg Kirkegård. I 1984 så en herre gravstedet. Han mente, at der burde gøres noget ved den forsømte sten. Formanden for Gladsaxe Miljøforening tog derefter affære.

Stenen blev derefter renoveret. Da grevindens barnebarn i mellemtiden døde og hans sten skulle stå på familiegravstedet på Frederiksberg Kirkegård var det ikke mere plads til grevindens sten. Efter megen turbulens Fik Miljøforeningen endelig i 1989 tilladelse til at stille den i Aldershvileparken, hvor den står ved ruinen i hjørnet ved Sydmuren.

 

En usædvanlig livsskæbne

Grevinden af Bagsværd som hun kaldtes, var en højst ejendommelig person med en usædvanlig livsskæbne. Besjælet af en brændende forfængelighed og af en ærgerrighed, som intet middel skyede, lykkedes det hende trods sin jævne oprindelse at vinde indpas i samfundets højeste kredse.

Hun havde en stor udstråling og evnede at samle folk. Hun var vellidt overalt.

Hun forstod at leve livet, men hun brændte sit lys i begge ender. Man kan hvis nok kalde hende for ødsel og ufornuftig. Men hun beskrives også som elskværdig og hjælpsom. Hun havde svært ved at sige nej til nogen. Var det hendes sydlandske blod, der prægede hendes voldsomme livsforslugenhed?

Hun nåede at indgå fem ægteskaber, inden hun en junimorgen som 43 – årig tog sit eget liv. Hun blandede gift i sin whisky.

 

En original med titel og gods

Efterhånden som hendes uheldige tilbøjeligheder med årene blev mere åbenbare, samtidig med at hendes formue svandt ind, mistede hun sin fornemme omgangskreds. Da hun ikke længere var festens glade midtpunkt havde livet ingen tiltrækning for hende, og hun forsumpede hurtigt.

Det må da ikke på den baggrund glemmes, at hun i sine velmagtsdage tit og ofte rakte en hjælpende hånd til dem, som samfundet havde behandlet ilde. Men hun var et excentrisk menneske. Og mon ikke mange i dag betragter hende som en original. Men hun er nok den eneste af dem, der opnåede både titel og gods.

Hvad blev der i grunden af datteren Stella. Ja hun døde som 90 – årig. Og hendes bror Alfons endte i USA som en kendt og afholdt læge.

 

Byggeherren af slottet havde taget af kassen

Men skal vi lige kigge på Aldershvile Slot, som Angelica købte i 1900.

Det er et slotslignende landsted ved Bagsværd Sø. Det blev opført i 1782 af arkitekt Joseph Guione for læge Theodor Holm de Holmskiold, der var adlet året forinden. Bygningen var præget af tidens klassicisme med hvide mure, vinduerne i rolig rytme hen over facaderne og kraftig betonet gesims. Taget var skrånede ned mod gavlene og havde blåglaserede teglsten. Holmskjold boede ikke længe på Aldershvile før han døde.

Da man gjorde boet op, opdagede myndighederne, at han var stærkt forgældet og sågar havde taget af diverse pengekasser, som havde været ham betroet (dronningens, postens og Den Kongelige Porcelænsfabriks).

 

Grev Ribbing tog skuffet til Paris

Landstedet blev derfor afhændet og næste ejer blev grev Ribbing, som var blevet landsforvist fra Sverige efter at have været involveret i mordet på Gustav 3. Det var i 1794, at han købte slottet. Han boede her indtil 1894. Og han var forelsket i lensgrevinde Schulin fra Frederiksdal Slot, der var enke. Men ak, hun afviste ham. Man kunne jo ikke gifte sig med en ”næsten” kongemorder. Skuffet rejste Ribbing videre til Paris.

Som allerede skrevet nedbrændte slottet i 1909 og står nu som Aldershvile Slotsruin. Gladsaxe Kommune overtog ruinen og den resterende del af parken i 1927. I 1974 blev ruinen fredet. Og i 1976 overtog kommunen jordene med de sekundære bygninger.

 

Kilde:

 

Hvis du vil vide mere: Under Nørrebro (286 artikler) kan du læse:

  • På værtshus på Nørrebro

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Andre Historier