Grethe Bartram – en storstikker

Gestapos mest effektive stikker. Angav familiemedlemmer. Medlem af DKP. Begyndte stikkervirksomhed i 1942. Var motivet – økonomi? Tjente ”gode” penge. Den århusianske modstandsbevægelse vat slået i stykker. Tæt på at blive likvideret. Mistanke længe før. Hun lå med pistolen under hovedpuden. Retssagen. Velbegavet, amoralsk, følelsesløs og løgnagtig. Grethe’ s sex – og kærlighedsliv. Forhold til fængselsbetjent. Benådet til livsvarigt fængsel. Judas’ er lader sig ikke resocialisere. Løsladt i 1956. Man kendte hendes identitet, nye navn og bopæl. Fortidens uhyggelige spøgelse. Blev Marie forvekslet med Grethe Bartram. At leve med sådan historie i bagagen. Grethe Bartram døde i 2017.

 

Gestapos mest effektive stikker

Under besættelsen angav hun stor mængde mennesker (70) til Gestapo. Det var hovedsageligt fra den århusianske modstandsbevægelse. Hun var Gestapos mest effektive stikker. Hun gik under dæknavnet Thora.

 

Angav familiemedlemmer

Hendes motiver til at angive de mange folk, er aldrig rigtig blevet belyst. Grethes familie var kommunister. To af hendes brødre kom i tysk fangenskab på grund af deltagelse i modstandsbevægelsen. Den ene endda angivet af vores hovedperson. Det samme gjaldt Grethes eksmand.

Ham, Frode blev Grethe gift med som 17-årig med kongebrev. Han var far til deres fælles søn. Det var i 1941. Allerede to år efter blev de skilt. Efter krigen blev Frode gift igen, men endte med at tage livet af sig selv i midten af 1960erne – psykisk syg.

 

Medlem af DKP

Grethe Bartrams forældre og deres omgangskreds var medlemmer af DKP. Hjemmet var fattigt. Hun voksede op som nummer to af otte børn. Faderen, Niels Christopher Bertram var sønderjyde.  Grundet granatchok under første verdenskrig kunne han ikke rigtig arbejde. Men han havde skabt et lille værksted med cykelreparation i Klostergade i Århus.

Grethe forlod skoen som 13-årig og arbejdede et par år på De Kellerske Anstalter i Brejning før hun fik arbejde på Mammens Æskefabrik I Århus.

 

Begyndte sin stikkervirksomhed i 1942

Hun begyndte allerede sin stikkervirksomhed i 1942, hvor hun videregav oplysninger om sabotører til dansk politi. Via broderen fik Grethe oplysningerne. Dansk Politi udlovede en dusør på 1.000 kr. for oplysninger om et uniformslager, der blev saboteret. Sagen overgik til de tyske myndigheder.

Grethe Bartram deltog i det illegale arbejde. Hun havde fået at vide, at DKP – formanden Axel Larsen havde angivet mange under forhør, ja så mente Grethe også, at det kunne hun også gøre.

 

Var motivet – økonomi?

Hendes mand var udsat for en alvorlig ulykke under besættelsen, hvilket betød, at han ikke kunne forsørge den lille familie. Var det derfor hun angav venner, familie og bekendte?

Den lille søn kom i pleje hos hendes skilte mands bror.

 

Tjente ”gode” penge

I 1944 blev hun angiver for Gestapo i Aarhus og modtog 500 – 700 kr. om måneden: Det var, hvad hun selv meddelte. Kriminalinspektør Johannsen fra Gestapo kunne dog efter besættelsen fortælle, at hun månedlig nok fik mellem 1.200 og 1.500 kr. Et anseeligt beløb dengang. En faglært arbejder fik udbetalt 200 kr. om måneden.

 

Den århusianske modstandsbevægelse blev slået i stykker

Fra april 1944 bosatte Grethe sig hos havnearbejder Niels Nielsen Skovsens hjem i Rosengade. Her drev hustruen et pensionat. Her blev der talt frit om det illegale arbejde. Det fik fatale konsekvenser for modstandsarbejdet i Århus.

Hun angav cirka 53 (70) personer hovedsagelig fra den århusianske modstandsbevægelse. Hun var skyld at den kommunistiske modstandsbevægelse i Århus blev sat ud af spillet.

Ja hun startede såmænd også en ny modstandsgruppe med Gestapos vidne. Og medlemmerne i denne gruppe angav hun også.

 

Tæt på at blive likvideret

I modstandsbevægelsen var tilliden til hende ret stor. Således modtog hun også penge fra DKP. Men efterhånden fik de mistanke til hende. Hun fik arrangeret, at hun blev arresteret af Gestapo og anbragt i Frøslevlejren. Men det fik dog ikke fjernet modstandsbevægelsens mistanke mod hende. De forsøgte at likvidere hende. På et tidspunkt var ”Leif”, en meget aktiv likvidator så tæt på, at han kunne have skudt hende. Men han kendte hende kun fra fotos, så han turde ikke.

Den 12. december 1944 blev hun på Kaserneboulevarden søgt likvideret med et nakkeskud. Hun overlevede. Våbnet var af for lille kaliber. Hun blev indlagt i Aarhus, men af sikkerhedsgrunde overflyttet til det tyske lazaret i Fredericia. Her fortsatte hun sin stikkervirksomhed.  Dette betød to likvideringer. Herfra skrev hun også til moderen:

• Men som sagt, der kommer snart penge fra mig, jeg er jo ikke tabt bag en vogn og jeg er nu engang ikke skabt til fattigdom, og jeg skal også nok vise jer, at jeg skal blive rig engang.

Den lokale L – gruppe var klar til at likvidere hende. Men hun var ikke mere på lazarettet. Gestapo havde sendt hende til Tyskland som rekonvalescent. Efter at være kommet over dette virkede hun fra Flensborg. Her skulle hun udspionere marinesoldater. Man var bange for et oprør. I marts 1945 fik hun arbejde hos Gestapo i Kolding.

 

Mistanke længe før

Man kan undre sig over, at man var så længe om at gribe til handling, således havde maleren Thorvald Hansen undret sig over, at hun ikke længere ville tjene penge som model. Hun havde tilsyneladende penge nok. Også skrædder Anton Ovesen undrede sig over, at hun var så velbeslået. Hos ham skulle Grethe have fremstillet et legimitationskort. Ja allerede i 1943 var der opstået rygter om Grethes samarbejde med Gestapo.

 

Hun lå med pistolen under hovedpuden

Den 5. maj 1945 var hun i Esbjerg, hvor hun opholdt sig i Gestapos hovedkvarter, da det blev sprængt i luften. Hun blev såret, men kom sig dog hurtigt. Hun cyklede til Kolding for at søge hjælp. Men Gestapo var allerede væk fra Staldgården.

Hun ville slippe ud af landet klædt ud som Røde Kors-søster, men værnemagten kunne ikke hjælpe med dette. I stedet fik hun 25 ekstra patroner til den pistol, hun havde fået, da hun var ansat i Gestapo i Kolding. Hun flygtede til Brejning, hvor hun blev anholdt den 10. maj 1945 af modstandsbevægelsen. Da lå hendes pistol under hovedpuden.

 

Retssagen

Ved retssagen kom det frem, at hun havde angivet 53 personer. Af disse var 15 blevet udsat for tortur og 35 var endt i tyske koncentrationslejre. Af den sidste gruppe var otte døde eller meldt savnet. Hun tilstod de fleste forhold. Den 29. oktober 1946 blev hun dødsdømt ved Aarhus Kriminalret. Dommen blev stadfæstet den 22. februar 1947 og ved Højesteret den 4. september 1947. Anklageren sagde ved sin afsluttende procedering den 27. november 1946:

• Man kan ikke se til bunds i en anden menneskesjæl, men vi har set en afgrund af afstumpethed, kynisme, forfængelighed. Dobbeltspillet har betaget hende, hun har intellektuelt krydset klinger, hun var ung, men ikke umoden. Hun har stukket sine kammerater, venner, pyntet sig med Judaspenge, hun tjente. På anklagemyndigheden og samfundets vegne påstår jeg lovens strengeste straf – dødsstraffen, bragt i anvendelse.

Dette kom næppe som en overraskelse for Grethe Bertram. Hun bad sin mor om at komme med kjole. Hun mente ikke at kunne modtage en dødsdom i en rød jumper. Så da hun modtog dommen, sad hun i en nydelig sort kjole med mørkblomstret nederdel og elegante sko. Hun var mere bleg end hidtil under sagens behandling.

Århusianerne havde siden morgenstunden stået i kø for at komme ind i retssalen. Alle ville se hende.

 

Velbegavet, amoralsk, følelseskold og løgnagtig

Under retssagen i 1946 blev der udarbejdet en mentalerklæring. Heri konkluderede amtslægen at Grethe var velbegavet, men måtte betegnes som psykopat af den amoralske type, der er selvhævdende og pralende med hang til fantasifulde og løgnagtige indfald som iværksættes uden hæmninger af nogen art. Desuden måtte hun anses for et ”noget følelseskoldt individ”.

Da Grethe blev bekendt med erklæringen, protesterede hun. Især var hun pikeret over betegnelsen ”følelseskold”.

 

Grethe’ s sex-og kærlighedsliv

Der har været skrevet meget om Grethes sex- og kærlighedsliv og nogle betegner hende som lystløgner. Hun skulle således have haft et forhold til sin kontaktperson Rothenborg hos Gestapo. Han skulle have udnyttet hende som et middel til at få oplysninger ud af hende. Mon ikke det er en af de mange myter? Måske stammer det fra Erik Haaest, der havde et interview med hende i 1976. I den bog, som han udgav, har han lige tilføjet en sætning om at Rothenberg psykisk tvang Grethe til sex.

Men dette benægtede Grethe blankt i et interview i Jyllands Posten i 1995.

Lidt i samme retning forholder det sig med historier om, at Grethe skulle have indgået i lesbiske forhold. Haaest har her leveret en saftig historie om højlydt sex i kvindefængslet med Anna Lund, den anden dødsdømte kvinde, som kilde. Men kan det nu have sin rigtighed? I Sverige flyttede hun ind til et ægtepar og fortsatte med at leve med deres datter. Da Grethe kun var 32 år gammel, da hun blev løsladt og ikke blev gift siden, har det været spekulationer i et lesbisk forhold, men det forbliver spekulationer.

 

Forhold til en fængselsbetjent

Hun opgav ikke forhold til mænd, da hun og Frode flyttede hver til sit. Således skulle en forlovet have heddet Carl og som også var med i modstandsbevægelsen. I den århusianske avis ”Demokraten” kunne man 23. marts 1946 læse en artikel om, at Grethe havde haft et forhold til en gift fangevogter. Fire dage senere kunne man læse i samme avis, at det havde hendes cellekammerat også.

Befolkningen mente, at Grethes forhold var udspekuleret. Hun ville lade sig besvangre, så hun hurtigere kunne komme ud i friheden.

 

Benådet til livsvarigt fængsel

Den 9. december 1947 blev dødsstraffen ændret til livsvarigt fængsel af justitsminister Niels Busch – Jensen. Ministeren anførte ved benådningen at Bartram havde været ganske ung på gerningstidspunktet, hun havde været opdraget i en ”antireligiøs, kommunistisk og materialistisk ånd”. Hun havde haft økonomiske vanskeligheder. Men benådningen havde reelt grund i, at man ikke siden 1861 havde henrettet en kvinde i Danmark. Justitsministeren udtalte også:

• Det er i dette spørgsmål hos de fleste mennesker, et mere følelsesbetonede moment, der spiller ind. Over for en kvinde må nåde gå for ret. Der foreligger ikke noget om, at politipelotonerne har nægtet at skyde en kvinde, men de fleste mennesker mener, at man ikke bør gøre det.

 

Judas´ er lader sig ikke resocialisere

Det vakte vild forargelse mange steder, at hun blev frikendt. Mænd, der havde meget mindre på samvittigheden blev dødsdømt. 41 af hendes ofre havde skrevet til regering efter at hun blev løsladt.

• Judas’ er lader sig ikke resocialisere
• Den sum af lidelser, det hav af tårer, som enker og faderløs har grædt – og græder endnu – kan ikke måles, de lidelser, som kz-fangerne var ude for, til de blev indhentet af døden eller mærket for livet kom hjem, kan ikke loddes. Ingen enkelt stikker i dette land har været skyld i så meget sorg og så mange lidelser som Grethe Bertram. Med en kynisme og råhed uden side stykke blev ca. 70 mænd og kvinder hendes ofre alene i Aarhus. 15 vendte ikke hjem, de opnåede ikke den ”retfærdige” afstraffelse af deres banemænd.
• Vi affandt os med hendes dødsdom blev ændret til livsvarigt fængsel, men vi kan ikke affinde os med hendes løsladelse. Vi kræver at de afsagte domme står ved magt.

Dette er et uddrag af brevet.

 

Løsladt i 1956

Frem til 1967 havde Grethe et vist forhold til familien. Men det ophørte efter mordet på Maria Lock-Hansen. Man havde forvekslet hende med Grethe. Familien havde indset, at man også kunne gå efter dem.

Allerede i 1956 blev hun løsladt. Hun flyttede herefter til Sverige. Under hendes tidligere mands efternavn Thomsen levede hun her en ret anonym tilværelse. Hun havde almindelige jobs. Under hendes 10-årige fængselsophold erkendte hun senere at have fortrudt sine handlinger.

Det var planen, at hun skulle være løsladt tre år tidligere. Men dette havde BT opsporet. Grethe havde pakket kufferten og havde sagt farvel til personalet. Men på grund af skriverierne blev løsladelsen trukket tilbage i allersidste øjeblik.

Der blev visket Grethe i ørene, at hun skulle forlade landet og tidligst vende tilbage om fem år. Fængselspræsten havde skaffet en kontakt i Sverige.

 

Man kendte hendes identitet, nye navn og bopæl

Hun drev et lille vandkraftværk i Lillån og havde en virksomhed, som solgte sportsartikler. Firmaet ejede og forvaltede også værdipapirer.

I tiden efter hendes løsladelse som ikke blev omtalt i medierne, forsøgte man at oprette en gruppe til at henrette hende Grethe i Sverige. Man kendte udmærket hendes identitet, nye navn og bopæl.

 

Fortidens uhyggelige spøgelse

I 1976 opsøgte Erik Haaest hende. Han beskrev mødet med hende således:

• 20 års livsløgne falder sammen som et korthus der på gårdspladsen i den lille svenske landsby, hvor hun har holdt sig skjult siden løsladelsen fra Horserød Kvindefængsel. Det er ikke mig, hun ser foran sig. Det er fortidens uhyggelige spøgelse.

Hun fortalte, at hun stadig frygtede for sit liv især efter at viserne i Danmark kædede hende sammen med mordet på Marie Lock-Hansen i Højbjerg ved Århus. Åbenbart skulle gamle modstandsfolk have forvekslet hende med Grethe.

 

Blev Marie forvekslet med Grethe Bartram?

Cirka fem måneder efter drabet på Marie Lock-Hansen, nærmere bestemt den 30. april 1968 fandt en anden trist begivenhed sted. Her skød en mand sin hustru og derefter sig selv.

Ægteparret var også bosat i Aarhus. Manden havde tidligere været i tysk kz-lejr efter at være blevet angivet af storstikkeren Grethe Bartram. Manden havde svoret, at skulle han nogensinde møde Grethe Bartram ville han skyde hende.

En bekendt til den myrdedes mand fremsatte på et tidspunkt den påstand, at Marie kunne være blevet forvekslet med Grethe Bartram. Den efterladte ægtemand greb denne ide, idet han ud fra forskellige fotos mente, at der kunne være en lighed. Efterfølgende udtalte han sig til pressen om teorien, hvilket skabte en sand flod af henvendelser.

 

At leve med sådan historie i bagagen

Journalist Ole Christensen fra Århus Stiftstidende mødte hende i 2010. Han havde stillet sig selv det spørgsmål:

• Hvordan kan et menneske leve med at have sådan en historie i bagagen?

Dengang mødte han en 86 – årig aldrende, blid og venlig dame, der så ud til at være i balance med sig selv. Da de følsomme emner blev bragt frem, fortsætte journalisten blev hendes øjne flakkende. Hun så fortvivlet og lidende ud.  Måske havde hun fortrængt det meste for at kunne leve med sig selv. Der var ikke et eneste familiebillede at se.

 

Grethe Bartram døde i 2017

Hun døde den 23. januar 2017 – 92 år gammel. I den sidste tid boede hun i et ældrecenter. Her var der ingen, der kendte noget til hendes dystre fortid.

 

 

 

 

Kilde:

• dengang.dk – diverse artikler
• danmarkshistorien.dk
• dr.dk
• nyheder.tv2.dk
• dansk-politi.dk/nyheder/drabet-uden-motiv
• wikipedia.dk
• Henrik Skov Kristensen: Grethe Bartram – Fra Kommunist til Gestapo-agent
• Erik Haaest: Udyr – eller hvad
• Ditlev Tamm: Retsopgøret efter besættelsen
• Nina Bisgaard: Kvinder i modstandskampen
• John T. Lauridsen: Over stregen – under besættelsen
• Jyllands Posten
• Demokraten

 

Hvis du vil vide mere:

• dengang.dk indeholder 2.117 artikler
• Under Besættelsestiden (Før/Under/Efter) finder du 412 artikler
• Under Grænsen er overskredet finder du 9 artikler

 

• Statsminister Buhl og hans stikkertale
• Stikkeren – mord uden samvittighed
• Stikkerdrab
• En stikker fra Sønderjylland
• Sabotører og stikkere fra Østerbro
• Asmus Jensen- et mord efter 5. maj 1945
• Rovmordet i Utterslev Mose
• Ikke alle mord undersøges
• De mystiske mord ved grænsen (1-3)
• Mord i Padborg 1945 (1-4)