Læs her om Brødskoven, Vangede Kilde og undersøgelse af denne. Svenskerne forsøgte at bortføre kronprinsen. Læs om fribytteren John Nordcross. De kongelige holdt store fester i området. Kongen havde fået for meget, og faldt af hesten. Slotsforvalteren holdt sine egne fester. Der skete meget omkring Jægersborg. Så havde kongen skrevet på et vindue, at stedet skulle hedde Charlottenlund.

 

Store jagtfester

Frederik den Fjerde holdt store jagtfester på Jægersborg, og Dronning Louise nød den skønne have.

Under pesten i København i 1711 var en del af kongens embedsmænd installeret her. Og efter den store brand i 1728, blev Livgarden – til hest og til Fods forlagt til Jægersborg.

 

Slotsforvalteren holdt sin egne fester

I 1706 blev Jægersborg Allé anlagt. Det var en bekvem forbindelsesvej mellem Jægersborg og det nye slot Gyldenlund, der lå ved den lille dyrehave nede ved Sundet.

Men ak alleen blev ikke vedligeholdt, og snart var den i en dårlig stand. Den var udelukkende anlagt for herskabets skyld. Først i 1829 blev den tilgængelig for offentligheden.

 

I sommeren 1722 boede Frederik den Fjerde med dronning Anna Sophie på Jægersborg. Slotsforvalteren tillod sig den frihed, at holde løsslupne gilder for mere eller mindre tilfældige venner. Han pantsatte også noget af kongens sølvtøj. Kongen kom efterhånden meget sjældent forbi.

 

Husene kunne falde folk på hovedet!

I 1730 var slottets tilstand særdeles ringe. Man var bange for sammenstyrtning. Det var dog Christian den Sjette, der skulle tage beslutning om slottets videre skæbne. Han besluttede at lade slottet ombygge for det beskedne beløb af 2.000 rigsdaler.

Den kongelige hofjægermester, Carl Christian Gram tog nu ophold på slottet. Kongen kom der ikke selv.

I 14 år boede Gram på slottet. Men åbenbart var ombygningerne kun sket meget nødtørftigt, for jagtbetjentene klagede over, at det regnede ned i deres boliger. I en indberetning rapporter hofjægermesteren da også, at husene var færdige til at falde Folk paa Hovedet.

 

Bønderne ville ikke have arbejderne indlogeret

Kongens redskaber var efterhånden blevet ødelagt af fugt. Man besluttede, at der skulle bygges en ny jægergård, og der blev bevilliget 40.000 rigsdaler til formålet.

Samtidig med dette arbejde var Eremitagen i Dyrehaven under opførelse. Det var meningen, at håndværkerne skulle være indkvarteret i disponible rum i den gamle jægergård. Meningen var så at de resterende håndværkere skulle bo hos bønderne i området, men det ville de ikke være med til. Så hele arbejdsstyrken blev indlogeret hos kromanden på Jægersborg.

Da bevillingerne var opbrugt i 1738 var kun trefjerdedel færdig. Det der var overflødigt af den gamle jægergård blev i 1739 solgt eller foræret til områdets bønder, hvis huse havde lidt skade ved et uvejr.

 

Christian den Sjette ville ikke bruge gården. Han forærede gårdens hunde til venner og bekendte. Jagtbetjentene kunne bevare deres løn, men skulle snarest mulig overgå til andet job.

Men i 1746 genindførte Frederik den Femte de store jagter. Jægergården blev igen brugt til formålet, og gården blev udvidet.

 

Da kongen havde fået for meget

I november 1760 havde kongen fået en for god frokost for da han skulle stige af hesten faldt han om. Og da han senere forsøgte at rejse sig for at gå, forværrede han situationen. Han gik i Stærk Besvimelse. Og først efter fem timer fandt man ud af, at sende bud efter hofkirurg Wohlert. Denne kunne efter et par uger konstatere, at der var indtrådt en forværring. Kirurgen havde en mistanke, om at kongen ikke rigtig fulgte henvisningerne. Han fandt også ud af, at der blev smuglet sprit ind til kongen. Nu talte kirurgen med store bogstaver til kongen. Efter fem uger kunne kongen forlade sengen. Kirurgen havde forlangt at kongen gik med krykker. Men stædig som han var, nægtede dette. Resultatet var da også, at kongen skvattede. Resultatet blev et brækket ben.

Under det efterfølgende lange ophold kunne kongeparret ved selvsyn mærke, at slottet trods restaurering var forfalden. I juni 1761 besluttede kongen, at slottet skulle nedrives.

 

Den initiativrige sønderjyde

Som erstatning for Rosenborg Dyrehave indrettedes i 1622 Kongens nye Dyrehave ved Skovshoved. En del af arealerne var allerede i 1617 indrettet til kaninpark. Også et stykke af Ordrup Bymark blev inddrevet.

I 1663 gav kongen sin kammertjener Jacob Petersen lov til ved Den lille Dyrehave ved Ibstrup at lade et værtshus indrette. Han fik bevilling til selv at brygge og at udskænke vin og fremmed øl.

 

Denne Jacob Petersen kom fra den sydvestligste del af Sønderjylland. Han havde været kammertjener for den unge Frederik Ahlefeldt.

Som medejer på kroen havde Petersen taget den kendte generalmajor, Henrik Ruse. Senere fik Ulrik Frederik Gyldenløve også andele i foretagendet. Bygningerne blev forbedret og der blev anlagt fiskedamme inde i skoven. Denne Gyldenløve var søn af Frederik den Tredje.

 

En stor fest i skoven

Skoven kom i folkemunde til at hedde Gyldenlund. I 1682 ønskede kongen at overtage det hele. Et lysthus var inden da, blevet opført af Gyldenløve. Antagelig lå det der, hvor Charlottenlund Slot kom til at ligge.

De kongelige forstod at feste dengang. Følgende kunne man således læse i månedsbladet Kjøbenhavns Postrytter i august 1702:

•  Samme Højtids – Herlighed bestod udi et meget prægtigt Traktement, hvormed det højkongelige Herskab samt fremmede Potentaters Gesandter med Ridderskabet og det ganske kongelige Hof under Trompeterne og Herpukkernes Lyd opvartet udi de der Norden for Lysthuset opførte Telter efter at den bestikkede Jagt tilforn var fuldbyrdet. Mod Aftenen fremstilledes adskillige kunstige Lysninger og Illuminationer baade paa Vandet og paa Landet. Paa Vandet saa man en kunstig Bygning flyde, 140 Fod lang og 110 Fod høj, udprydret med hen ved 6.000 Lys og Lamper, derudi fremskinnede Dronning Lovises og H.K.M. Prinsesse Sophia Hedevig deres Navne, vel 32 Fod høje, og den over begge Navne Kgl. Krone af skikkelig Størrelse, derom allehaande hængende Prydelser og Festons, hvilken Fryde – Lysning og Lys varede ud paa Natten til Klokken halvgaaen tre. Deriblandt blev mangfoldige Gange fyret af den der bag liggende Kgl. Jagt og Postillonen, medens der blev spist i Gyldenlund.

Inde i skoven var der en scene, hvor der blev spillet fransk komedie.

 

Fribytter – kaptajnen John Norcross

Allerede i 17 års alderen fik kronprins Christian overladt Gyldenlund. På stranden foran slottet blev der anlagt en landgangsbro. Og det var i den tid, da danske og russiske styrker skulle angribe Sverige. Zar Peter var i København med en mægtig styrke, men en dyb mistillid mellem zaren og kongen forhindrede den fælles landgang. Kong Frederik kunne i 1718 se de russiske styrker indskibe ved Gyldenlund Bro og sejle bort.

 

Men der foregik også andre ting ved denne bro. I sommeren 1718 foretog kronprinsen flere rideture fra slottet. Flere gange lå en båd med svenske matroser skjult under broen. Prinsens følge bestod kun af få personer, så det kunne let være gået galt. Aktionen blev ledet af den engelske fribytterkaptajn, John Norcross. Han opgav i sidste øjeblik sit forsøg, da en række skovgæster tilfældigvis kom forbi. Han blev anbragt på Bremerholm, hvorfra det lykkedes ham at flygte.

 

Fem år senere opsøgte han Frederik den Fjerde og tilbød ham, at tage zar Peter til fange. Han blev arresteret og kastet i Kastellet. Men herfra lykkedes det ham at flygte efter en fantastisk flugt. Han svømmede fra København til Hven. Herfra kom han til Skåne. Men det følgende år blev han genkendt af en dansk hverveofficer i Hamborg. Han blev atter sendt i Kastellet. Et nyt flugtforsøg var nær lykkedes.

Så gav kongen ordre til, at han skulle anbringes i et stort bur af svære egeplanker. Han sad der i 16 år, og forkortede tiden med at dressere hvide mus. I 1742 overførtes han til almindelig fængsel, hvor han fik tilladelse til at læse og skrive. Efter yderligere 16 år døde denne særprægede mand.

 

Charlottenlund blev navnet

Gyldenlund Slot blev nu ombygget fra grunden. Man brugte en masse materiale fra det gamle Københavns Slot. Dette slot var blevet revet ned for at give plads til Christiansborg.

 

Gyldenlund blev et lille slot, 42 alen i længden og 21 alen bredt. Men her var både orangeri og fiskedamme. I 1880erne blev det udvidet. På et slottes ruder skulle kongen have indgraveret:

• Guldenlund muss fort
  Charlottenlund heisst dieser Ort

 

Da englænderne kom i 1807, var de også i Charlottenlund. Skaderne, som de forårsagede udgjorde ca. 6.000 Rdl.

 

Folkeliv

Da Jacob Petersen blev traktør i Gyldenlund i 1663, skabtes der mulighed for folkeliv i Gentofte Sogn. Det var først og fremmest hovedstadens indbyggere, der tog del i dette. En omfattende kaperskole om sommeren startede inde fra hovedstaden.

Kilder i området blev anset for, at være helbredende. Folkelivet blev så livlig, at militæret blev sat ind for at skabe ro og orden.

En graver fra Trinitatis Kirke søgte Skt. Hans nat 1709 til Vangede Kilde for at søge helbredelse for tiltagende blindhed. Og hans syn blev i den grad forbedret. Det betød så, at folk valfartede til kilden.

 

Vangede Kilde

En indberetning skrevet af stiftsbefalingsmanden på Sjælland beskrev livet ved kilden i 1743:

• Den saakaldede Wangede Kilde udi Gientofte Sogn ved Gientofte Sø beliggende. Samme besøgtes paa St. Hans Aften af saa mangfoldige Mennisker til Vogns, til Hest og til Fods, at udi derved opreiste fattiges Blok samles gemenlig gierne samme Tid henimod 100 Rdl. Og nogle Gange derover, hvilket da har givet Anledning, at for faa Ar siden af samme Penge ikke alene er bleven opbygget af fattiges Hus udi Gientofte, men endog derudi underholdes aarligen 6 og flere fattige, ligesom denne Pengesamling kan tilstrække. Aarsagen, hvorfore denne KIlde er saa stærk, om bemeldte Aarsens Tid af saa mangfoldige Mennisker besøges, kan nu ikke andet siges, at være end en blot Sædvane, thi hvad der fortælles om de Miracler, der er sked ved det at Folk, som have være syge og vanføre, have drukket af dette Tider og uden Grund.

 Ikke desmindre hæfter dog denne Overtro endnu hos mange, og er det derfore intet rart at se syge Folk komme derhen, som enten to sig med Vandet at drikke deraf og dernæst med en slags særdeles Ærbødighed nærme sig Blokken og derudi nedlægge deres Gave, som bestaar ulige Tal af Penge, og naar Blokken aabnes findes adskillige skillinger, udi nogle 3 15 Skillingstykker og saa fremdeles.

 

Naar saadant er sked, tage de af Vandet med sig udien Flaske og begive sig strakx derpaa paa Hiemreisen, de fleste af saadanne syge, som ere kiørende, med Ansigtet tildækket, at de ikke kan se nogen. De øvrige Mennisker kommer der, som forommeldt er, at Sædvane og for at divertere sig i det grønne, og kan man og sige, at de ey heller ved saadan Divertissement forglemme de Fattige – Paa Mariæ Besøgelsesdag frequenteres ogsaa denne Kilde, dog ikke saa stærk som St. Hans Aften og Dag.

 

Lægen, John Chr. Lange havde foretaget undersøgelser af vandet i forskellige kilder. Han kunne også konstatere, at vandet i Vangede Kilde indeholdt et gulagtigt glaubersalt.

Bønderne i nærheden skiftede til at holde vagt i terrænet i kildetiden for at undgå en nedtrampning af græsset på engene omkring kilden.

 

En konkurrent til kilden

Snart kom en konkurrent i form af Kirsten Piils Kilde i Dyrehaven. Men helt ind i Christian den Ottendes tid blev Vangede Kilde besøgt. Til sidst var det dog kun ungdommelige kildegæster, der morede sig med at snakke og synge, samt lade sig beværte af pandekager og røde snapse.

 

Brødskoven

Sydøst for Jægersborg strakte der sig i 1600 – tallet op mod Gentofte, en langagtig skovstrækning, der kaldtes Brødskoven. Da Dronning Sophie Amalie i 1650 blev ejerinde af Ibstrup fik hun som dyrehave udlagt Brødskoven. Denne blev benævnt som Dronningens Dyrehave ved Gentofte.

I 1860 lod Christian den Femte Brødskoven indrette til fasanhave. Fasaneriet bestod af to store og 22 små fasanhuse.

 

Kilde: Se

• Litteratur København
• L. Gottfredsen: Gentofte fra Istid til Nutid 1 – 2

 

Hvis du vil vide mere:

• Gentofte – i begyndelsen (1)
• Fra Klampenborg til Frederiksdal (under Østerbro)
• Fra Østerbro til Klampenborg (under Østerbro)
• Nord for Østerbro (under Østerbro)
• Sporvogn på Østerbro (under Østerbro)
• Strandvejens Historie (under Østerbro)