For mange sønderjyder er kongefamiliens triumftog gennem Sønderjylland i juli de rigtige genforeningsdage og ikke den 15. juni som er den officielle. Tiden fra 1864 til 1920 var ikke altid lige sjov for de dansksindede i Bov Kommune. Særlig efter 1900 blev der indført regler, der skulle lukke munden på de dansksindede. I dag lever både danske og tyske institutioner i fuld fordragelighed. Undertegnede kan dog berette om et par tildragelser fra den tyske skole i Padborg.

 

Selvbestemmelsesretten

Efter 1864 var de dansksindede i Bov kommune skuffet over, at de ikke mere var en del af Danmark. De tysksindede var skuffet over, at de ikke var en del af en selvstændig stat – Slesvig – Holsten.

I 11. time forsøgte sønderjyderne at bruge selvbestemmelsesretten. De ville have en afgørelse efter sindelag og sprog. Man samlede 4.000 adresser og underskrifter, som blev sendt til Kejser Napoleon den Tredje. Men tiden gik og intet skete.

 

Nyt håb bristede

Krigen mellem Prøjsen og Østrig gav nye forhåbninger. Man byggede håbet på den såkaldte § 5. Kendte mennesker fra Bov Sogn rejste til Berlin for at takke Kong Wilhelm af Prøjsen for denne § 5. Som bekendt kom der ingen afstemning og denne § 5 blev ophævet.

 

Ingen selvstændig stat

Ved valget til Det Nordtyske Forbunds grundlovgivende forsamling i 1867, var der både i Bov – og Handeved Sogne et klart dansk flertal. Unge mennesker fra Bov nægtede at aftjene deres værnepligt for Prøjsen og flygtede til Danmark.   I 1866 oprettedes Landboforeningen for Flensborg og Omegn. Det var en dansk forening med mange tysksindede medlemmer.

Krigen mellem Tyskland og Frankrig 1870 – 71 skabte stor røre i sognet. Dem der rømmede, blev angivet af de tysksindede. Pludselig opstod der nationale konflikter blandt borgerne i sognet. Men forholdene blev igen mildnet. Håbet svandt efterhånden med hensyn til en egen stat – Slesvig – Holsten.

 

Fremgang – nord for grænsen

Nord for Kongeåen var landbruget i fremgang. Andelsbevægelsen og Andelsmejerier var nogle af de positive ting, der skete. I slutningen af halvfjerdserne oprettedes en Spare – og Laanekasse for Flensborg og Omegn. Den blev også kaldt for den danske sparekasse. Det var ikke en politisk institution, men den gav dog de dansksindede håb og rygstød.

 

Dansk sangforening i Frøslev

I 1878 oprettedes i Frøslev en sangforening, der dyrkede god og lødig dansk og tysk sang. Ledelsen var dansk, men vedtægterne blev godkendt af Landråden. I 1890 ophævedes herredsfoged – embederne. Disse blev afløst af en amtsforstander. Bov Sogn fik en amtsforstander Wiesendanger, der forstod at varetage både danske og tyske interesser.

Oprettelsen af tre store dansk – nationale foreninger, Sprogforeningen, Skoleforeningen, og Vælgerforeningen, vakte begejstring.

Den danske ungdom begyndte at interesserer sig for danske teaterforestillinger, som blev opført i sognet.  I Frøslev blev der oprettet en gymnastikforeninger efter dansk mønster. Denne blev en tårn i øjet hos de tyske myndigheder.

 

Tyske foreninger

Snart fik Sognet en Gesangsverein, Frauenverein og en Krankenpflegerverein. Der blev ligeledes oprettet en Raiffeisenkasse (Sparekasse) og en Familienverein.  Det kunne ikke undgås, at dette skabte adskillige personlige skærmydsler.

 

Hårdere tysk kurs

Særlig i årene efter 1900 blev de tyske myndigheder mere barske over for de danske foreninger under devisen

• Landgraf werde hart

Valg af danske skolekommisionsmedlemmer blev nægtet, danske kirkelige møder måtte ikke afholdes i skolerne osv.

I 1908 proklamerede en ny Rigsforeningslov, at kun det tyske sprog måtte benyttes ved offentlige møder. Som følge heraf blev der oprettet en foredragsforening i Flensborg. Det første
møde i Bov Sogn blev afholdt den 10. januar 1909. Den blev dog opløst af amtsforstanderen.

Efter en masse vanskeligheder, opløste møder og domsafsigelser blev foreningen opdelt i en ren Flensborg afdeling og i en for Flensborg’ s omegn. I den sidstnævnte sad der i bestyrelsen
udelukkende folk fra Bov Sogn.

 

Indsamlingen

I 1914 kom verdenskrigen. Alle blev tavse og foreningsarbejdet blev indstillet. Fire trange år fulgte i Bov Sogn.

Den 12. oktober 1918 afholdte den nordslesvigske vælgerforening et møde i Borgerforeningen i Flensborg. Her blev det vedtaget, at der skulle indsamles penge – mindst 100.000 Mark, som var nødvendige til stafettjeneste mellem de danske repræsentanter i Berlin og tillidsmænd herhjemme. Indsamlingen indbragte 400.000 Mark.

 

Vælgermødet i Aabenraa

I begyndelsen af november 1918 kom revolutionen og den 11. november våbenstilstanden. Den 16. og 17. november holdt vælgerforeningen møde i Aabenraa. Her vedtog Vælgerforeningen:

• At der skulle stemmes i zoner.
• At Nordslesvig skulle betragtes som en helhed
• At Nordslesvig var den del af Hertugdømmet Slesvig, som ligger nord for en linje, der går fra sydspidsen af Als ind ad Flensborg Fjord, langs Krusaa – dalen, syd om Frøslev, med Padborg som grænsestation, videre mod vest langs Skelbækken og Vidåen til Vesterhavet og lige nord om øen Sild.

 

Freden

Hele 1919 ventede man. Endelig i januar 1920 kom der fart i planerne om en afstemning. Den 10. januar trådte Versailles – Freden i kraft. Den internationale kommission blev højeste myndighed.

Der blev udnævnt nye Landraader og Amtsforstandere.  Det tyske militær drog ud af afstemningsområderne og fransk og engelsk militær overtog sikkerhedstjenesten. En masse agitation fra begge sider blev indledt. Det gik også fint i zone 1. Men i zone 2 blev danske valgmøder ofte forstyrret af tyskerne.

 

Valget

Det danske flertal var knap så stort i 1920 som i 1867. her var der i alt i Bov Sogn 656 danske stemmer mod 496 tyske stemmer. Den 10. februar 1920 blev en festdag. I et af valglokalerne ytrede en Vagtmester fra hæren følgende:

• Was soll ich eigentlich hier? Was kan ich dafür, das ich zufällig in diesem Nest geboren bin?

Denne udtalelse vakte megen munterhed, men gav også adskillige drøje bemærkninger.

Resultatet for hele zone 1 blev 75.431 stemmer for Danmark og 25.329 for Tyskland. Det var lidt uheldigt, at en del af Padborg stemte i 2. zone. Dette kunne mærkes, da Grænsegendarmeriet den 5. maj overtog vagttjenesten. Befolkningen fra Frøslev kunne ikke komme til Padborg uden særlig tilladelse. Således måtte mejeriet i Frøslev en tid lang afsende smørdritlerne fra Fårhus Station.

 

Ville have danske kroner

Håndværkere, lønarbejdere og tjenestefolk protesterede over, at de fik deres løn udbetalt i den ustabile Mark. De ville have deres løn udbetalt i kroner. Mejerierne kunne først i slutningen
af juni udbetale kroner for leveret mælk.

Overgangen fra tysk til dansk forvaltning skabte mange problemer. I den tyske forvaltningsreform havde hver lille by sit kommuneråd og sin forstander. Nu skulle det pludselig være en stor sognekommune. Landkommunerne Nyhus med Klus og en del af Kruså blev ved Tyskland, mens Frøslev, der tidligere hørte til Handeved Sogn kom til Bov Sogn og Danmark.

 

Kongens to besøg i Bov Kommune

Genforeningsdagen var fastsat til den 15. juni 1920. Det var på Valdemarsdagen. Men de fleste sønderjyder betragter kongefamiliens triumftog i Sønderjylland fra den 10. til 15. juli som højdepunktet.

Den 12. juli kom kongen gennem Bov Sogn på vej til Tønder. De danske flensborgere var gået til Kruså for at hilse på ham. Et mindesmærke er rejst ved Kruså Korsvej:

• her mødte Christian X de danske sydfra 12.7.1920. I skal ikke blive glemt.

Den 14. juli kom kongen gennem Bov og Frøslev. I Frøslev var der pyntet ved kropladsen. Der var rejst to æresporte, mange guirlander og levende grantræer. Kongen var steget ud af sin bil, og havde givet håndtryk.

Om aftenen var der fest på Frøslev Kro. Samme aften var der fest for indbudte på Dannebrog i Aabenraa.

 

Thorvald Stauning – upopulær hos bønderne

I 1926 gæstede den daværende statsminister Thorvald Stauning, Bov Kro. Hans udtalelser vakte en del opsigt. Bønderne fik det indtryk, at Stauning mente, at alle arbejdsløse skulle overtage dansk landbrug. Denne udtalelse skabte en stor fremgang for Slesvigsk Parti.

Igen i 1935 var der en markant tysk fremgang, samt en stor tilslutning til de danske nationalsocialister (64 stemmer).

 

Nervøsitet i 1939

Før valget i 1939 var man nervøse. Hitler var kommet til magten og fra tysk side fremførte man en stærk agitation. Fra dansk side var man nervøse for, at hvis tyskerne fik for stor fremgang, så ville grænsespørgsmålet igen blusse op. Men det tyske stormløb mislykkedes.

I 1943 opstillede Slesvigsk Parti ikke, men Frits Clausens 108 stemmer indbefattede sikkert også en del tyske. I 1947 opstillede en løsgænger, dr. W. Reuter som kandidat, og det var imponerende, at han opnåede 150 stemmer.

Fra 1953 var Slesvigsk Parti igen anerkendt som selvstændigt parti

 

Uwe, du kan ikke lide Danmark

Og i dag lever både tyske og danske institutioner side om side i Bov Kommune. Og dog. En dag kom en socialdemokratisk byrådsmedlem ind i Padborg Boghandel:

• Mojn Uwe, jeg skal kigge på noget gavepapir

Jeg viste noget med Dannebrog

• Jamen Uwe, du kun jo ikke lide Danmark. Du har barn på den Tyske Skole

Og det havde vi sådan set godt med. Det var en god børnehave og en tysk skole.

 

Dømt på forhånd

Men en dag blev vi utilfredse med nogle ting. Vi samledes hos nogle forældre. Problemet blev rejst over for skolen. Her gik man fuldstændig i baglås. I forbindelse med en generalforsamling
indkaldte man en repræsentant fra Schul – und Sprachverein. Det viste sig, at være en af mine gode venner fra Tønder, Peter Tröster. Jeg forklarede ham, hvad det handlede om set fra forældrenes synspunkt. Han meddelte skolen, at det ikke var en sag.

Men dagen efter kunne vi i Der Nordschleswiger læse, at nogle forældre havde anstiftet til uro på skolen. Nu skal dertil siges, at bladet ikke var til stede.

Rygtet gik på, at det var min kone og mig der var skurkene. En måned inden jeg forlod Padborg stødte jeg på skolelederen. Han gav mig hånden og sagde Undskyld. Det hele havde ikke noget på sig. Jeg svarede, at det havde været bedre, om han havde opsøgt mig på min bopæl, lige så snart han havde opdaget fejlen.

 

Begejstring og utilfredshed

Ved en tidligere lejlighed var min kone og jeg inviteret til Nachschule i Tinglev. Vi havde skrevet en kronik i Jydske. Den blev senere bragt i Der Nordschleswiger.

På Nachschule holdt jeg mit indlæg på dansk, sønderjysk og tysk. Det handlede såmænd bare om, hvordan man gøre de tyske institutioner bedre. Vi blev af den ene halvdel pebet ud,
mens den anden halvdel jublede.  Måske havde dette indlæg fået skolen i Padborg til at mene, at vi havde gang i et eller andet. Trods disse tildragelser har jeg stadig gode minder om den tyske børnehave og den tyske skole i Padborg.

Og grunden til at Peter Rasmus gik her var såmænd det, at vi mente, at det ville være gavnligt med en “Europæisk uddannelse” .

 

Kilde:

• Litteratur Padborg/Kruså/Bov
• www.dengang.dk – diverse artikler

Hvis du vil vide mere: 

•  www.dengang.dk indeholder 1.783 artikler 
• Under Padborg/Kruså/Bov kan du finde 63 artikler

Redigeret 13. 12. 2021