Artiklen rummer historier fra 1801 til 1903. Vi skal besøge Assistens Kirkegård, Marthahjemmet, Alderstrøst, Børnehjemmet af 1870, De Kellerske Anstalter, Københavns Alderdomshjem, Nørrebros Afholdshjem. Og så  skal vi høre om en af de mest populære politibetjente, som Nørrebro nogensinde har haft – politiassistent Rantzau.

 

Mindesmærker fra Assistent Kirkegaard (1801)

Kobberstikker G.I. Lahde startede i 1801 med at udgive et skrift ved navn Mindesmærker på Assistens Kirkegaard. Det smukt udstyrede værk standsede dog hurtigt på grund af publikums manglende interesse. Lahde nåede dog at få gengivet en del mindesmærker. En masse af disse er efterhånden forsvundet.

Et gravmæle, der er forsvundet var et flot et af slagsen af skuespillerinden Marie Preisler. Et af rygterne går på, at gravmælet blev stjålet af englænderne i 1807. Rester af gravmælet blev dog senere fundet hos en stenhugger på Frederiksberg. Skuespillerinden døde i en alder af 36 år. Allerede som 13 – årig begyndte hun på Teatrets Syngeskole. Hun døde forgældet og glemt af alle.

 

Marthahjemmet (1889)

Langt ude på Nørrebro i det fattigste kvarter i byen, i det såkaldte Rabarberland ligger Marhahjemmet. Ingen institution af denne art kan passe bedre til sit navn. Marthahjemmet er blevet hjemsted for trængende, de ensomme og for dem, der lider sjæleligt og legemligt.

Marthahjemmet er en stor alvorlig udseende bygning, men praktisk indrettet med rigelig plads.

Fra den rummelige plads i stueetagen kommer man til højre ind i et par store lyse skolestuer, hvor pigebørn i forskellige aldre undervises i håndarbejde og husflid. Det er et kursus i Orden og Økonomi. Samtidig lærer børnene at arbejde praktisk. Et hvert arbejde bliver mentalt betalt. Pengene hensættes til konfirmationsudstyr.

Vuggestuen er perlen i hjemmet. Alle børn er anbragte i nydelig vugge langs væggen.

Ved middagstid strømmer en skare blege og medtagende skikkelser ind ad Marthahjemmets port. Stilfærdig lister de sig op af trappen og ind i stueetagens store spisesal. Det er Nørrebros mest fattige, der indfinder sig.

Meget populært er de såkaldte konemøder. Her mødes kvinder med deres arbejdskurve fyldt med stoppe – og lappetøj. De modtager undervisning i, hvordan de få gjort det i stand. En forening
for Fabrikspiger findes også.

I kælderen er der Sløjdskole for Drenge.  (På vores side kan du også en artikel om Marthahjemmet)

 

Politiassistent Rantzau fra Nørrebro (1893)

En af de mest populære politi –  folk, vi har, er politiassistent Rantzau. Hans høje, statelige og bredskuldrede skikkelse, der både ved opløb, møder og festligheder, hvor politiet var med, ragede op over alt. Han er kendt af enhver på Nørrebro for sin humane og virkningsfulde optræden. Han var ind til for nogle år siden underlagt et kæmpe distrikt, der bestod af både Østerbro og Nørrebro.

Rantzau var soldat under Frederik den Sjette. I 1845 trådte han ind i Bræstrups Korps. Efter at være uddannet til politiassistent var han først på Vesterbro.
I 1863 ved politimester Crones ansættelse, startede han på Nørrebro. I de 18 år han har beklædt stillingen, er der sket en voldsom udvikling på Nørrebro. Rantzau huskes også for pågribelsen af den svenske falskmønter-bande i 1860.

Hans optræden blev belønnet med Ridderkorset. De store Socialistmøder i begyndelsen af 70erne og de næsten lige så store vælgermøder i begyndelsen af 80erne krævede meget af Rantzau og hans kollegaer.

Han var medgørlig ved mindre forseelser, men kunne også være streng, hvis dette var nødvendig. Mange af Nørrebros beboere fik gode råd af den afholdte betjent, og han stod også i spidsen for velgørende foranstaltninger i den fattige bydel.

Efter, at han have nået en alder af 72 år, hvoraf 46 var i politiets tjeneste, har han med god samvittighed kunne trække sig tilbage til privatlivet.  ( Du kan både læse en artikel om denne hovedperson og om Fælledvejens Politistation på vores hjemmeside)

 

Alderstrøst (1893)

Den 16. juni 1887 fejrede Haandværkerforeningens Stiftelse ”Alderstrøst” i Møllegade sit 25 års jubilæum. Foreningens første Stiftelse oprettes på Nørrebrogade og rummede 195 lejligheder. Komplekset strækker sig mellem Nørrebrogade, Baggesensgade og Blågårdsgade.

Men den blev efterhånden for lille til at rumme alle de gamle, og den 16. juli 1893 blev det nye kompleks som rummer yderligere 270 lejligheder indviet. Haandværkerforeningen har derved udviklet sig til at blive en af Europas største velgørende institutioner. Stiftelsen er stærkt økonomisk sikret ved legater, værdipapirer og kontanter og har desuden i anledning af jubilæet fået tilsagn om yderligere legater.

Alderstrøst står som et smukt eksempel på den danske håndværkerstands omsorg for sine gamle veltjente medlemmer og deres familier. Stiftelsen er båret af den respekt for alderdommen og den fuldførte gerning som kendetegner et smukt samfund.  (På vores side kan du læse to artikler om Alderstrøst)

 

Børnehjemmet af 1870 i Ryesgade (1895)

Børnehjemmet af 1870, som i år fejrer sit 25 års jubilæum, var det første virkelige børnehjem i Danmark. Det var den nuværende forstanderinde, Frøken Rosalie Petersen, der i 1870 fik samlet så mange penge sammen, at grunden kunne lægges til den velsignelsesrige virksomhed, der skulle komme til at udfylde
hendes liv.

Det var dog først i 1877, at det lykkedes at få foden under eget bord i eget hus i Ryesgade.

Omtrent seks hundrede børn har dette børnehjem i de svundne 25 år frelst fra social elendighed. Huset med de glade Ansigter – således kaldte en forfatter en gang huset. Men huset trænger atter til en udvidelse. Forhåbentlig vil det lykkes for Frk. Petersen at skaffe nok midler til dette.

 

Anstalten i Baggesensgade (1895)

Den 1. marts 1895 blev en mærkedag i de Kellerske Aandsvage – Anstalters historie. Denne dag modtog de kongelig stadfæstelse og blev betragtet som en selvejende institution. Anstalterne rummer 600 individer og er opkaldt efter afdøde professor Johan Keller. Han voksede op på Christianshavns Straffeanstalt, hvor hans far var inspektør. Det har sikkert været den nød og elendighed, han så, der har ansporet ham til at gøre noget ved dette.

Johan Keller startede med en døvstumme-skole, hvor man brugte lydmetoden. Han rejste til Tyskland, hvor han blev overbevist om, at metoden virkede. En stor skole blev oprettet i Baggesensgade og senere i Baldersgade. Efter Kellers død overtog staten institutionerne og overførte de 164 elever til Det Kongelige Døvstumme-institut i Nyborg, hvor en af Kellers sønner var inspektør.

Det hændte ofte under Kellers virksomhed som døvstumme-lærer, at han fik børn til undervisning, der viste sig ikke at være døvstumme men idioter (det udtryk, brugte man dengang). Dette gav inspiration til oprettelse en skole for såvel døvstumme som åndsvage. En statistik viste, at der i Skandinavien var 10.000 idioter. Kun 100 af disse var interneret på anstalter.

Keller påbegyndte derfor i 1865 oprettelsen af en Aandsvage – Anstalt, der i 1874 flyttede til Baggesnsgade. Denne institution blev betragtet som moderanstalt for andre institutioner.

Da Keller pludselig døde, kun 54 år gammel i 1884, rummede De Kellerske Anstalter i alt 460 børn. 164 døvstumme var fordelt på to afdelinger i Baldersgade
og Meinungsgade. En del var anbragt i skoleafdelingen i Baggesensgade.

En særlig forsøgsafdeling blev oprettet af en anden af sønnerne, Christian Keller i Bangertsgade.

Den egentlige skolebygning i Baggesensgade har nu tre bygninger i brug. Mange udenlandske forskere besøger stedet.  (På vores hjemmeside har vi to artikler om dette emne)

 

Københavns Alderdomshjem (1901)

I søndags foregik den officielle indvielse af Alderdomshjemmet i Guldbergsgade, idet Københavns Magistrat og Borgerrepræsentationen tog bygningen i øjesyn efter at de gamle var flyttet ind i den.

Alderdomshjemmet er en naturlig følge af Loven om Alderdomsforsørgelse af 9. april 1891. Ved denne lov skete der som bekendt et brud på det gamle system., hvorefter alderdomsforsørgelse regnedes for fattighjælp. Loven af 1891 bestemte nemlig, at folk på 60 år som i de sidste 10 år ikke havde nydt offentlig
understøttelse, var berettiget til en alderdomsforsørgelse som ikke berørte deres borgerlige rettigheder.

For at nyde godt af denne forsørgelse var en del af de gamle imidlertid henvist til indlæggelse på  Almindelig Hospital. De blev derved næsten ligestillet med fattiglemmer i den gamle forstad. Andre der var forsørgelsesberettigede blev anbragt i Nicolai og Frelserens gamle Arbejderhuse, som i den forbindelse blev omdøbt til alderdomshjem. Men det var ofte meget forfaldne ejendomme.

Derfor vedtog Borgerrepræsentationen i 1897 på et forslag af borgmester Jacobi, at opføre et nyt alderdomshjem i overensstemmelse med Lovens humane
Aand.

Området mellem Guldbergsgade og Almindeligt Hospital var valgt med omhu. Alderdomshjemmets beboere kunne få forplejning og vask fra Almindelig Hospitals køkken og vaskeri. Opvarmningen kunne ske fra hospitalets centralvarmeanlæg.

Den bygning, der det sidste år har rejst sig på nævnte grund, gør såvel kommunen som bygmesteren den største ære. Det er en stilfuld bygning med to sidefløje, der har rejst sig.

Foruden kælder og stue er der to etager og en loftetage og stilen er Renæssance. På den hyggelige grund, som leder tanken hen på et gammelt kloster, findes et haveanlæg med springvand i midten og lysthuse i hjørnerne.

Det er en selvfølge at alle etager er forsynet med moderne toiletrum, opvaskerum og småkøkkener. Gennem hele huset findes elektrisk elevator, som er så stor, at sengeliggende kan transporteres i den.

Alderdomshjemmet kan modtage 450 gamle uarbejdsdygtige medborgere. Beboerne har fundet et virkeligt hjem på  deres gamle dage.  (På vores side har vi også en artikel om Nørrebros ældre)

 

Konge-revue (1902)

Det var lørdag den 4. oktober kl. 12, at kongen holdt revue (revy) på Nørrefælled. Det var niende gang, dette blev afholdt. Det kom lidt bag på generalløjtnant
Hedemann. Han ville have brugt området til den sidste øvelse i Fæstningsvæsenet.

Og det er sin sag, at aflyse sådan en øvelse. Kvarterer skal forlades før tiden. Marchruter og jernbanetider skal ændres. Men alt var klart til tiden. Københavnerne elsker, at se deres gamle konge ride.

Kongen red først fronten af. Der var Præsenter Gevær og alt hvad dertil hører. Hurra – råb og sænkning af faner, hvorefter tropperne defilerede forbi. Først kom garden, hvis galla – fane bærer Kong Christian den Ottendes navnetræk. Efter garden kom Fodfolks – bataljonerne. De bar nye lysegrønne uniformer.

Mere for øjet viste husarer og feltartilleri. Men også cykelkompagniet vakte interesse, selv om cyklerne møjsommeligt blev trukket forbi. Den populære røde automobil, som generalen brugte under øvelser havde meldt forfald.

 

Nørrebros Afholdshjem (1903)

Et smukt og håndgribeligt bevis på  afholdssagens fremgang i hovedstaden var det store nye foreningshus på Nordvestvej lige over for Brorsons Kirken. De forskellige afholdsforeninger, Danmarks Alkoholforening, Afholdsforbundet, og Det Blaa Baand tæller over 1.200 medlemmer i Nørrebro kvarteret. Og her i brokvarteret har de erhvervet sig smukke og rummelige foreningslokaler.

Hyggelige og rummelige er også  restauranten, der ikke blot er åbne for foreningens medlemmer. Den var åben for alle, der kunne spise og drikke uden at nyde alkohol. Den smukke røde hjørnebygning er en fryd for øjet.

 

Kilde:

• Litteratur Nørrebro
• Diverse tidsskrifter og Aviser
• www.dengang.dk – diverse artikler

 

Andre
”Udklips – Historier”  på dengang.dk:

• Historier fra Nørrebro 1880 – 1936
• Københavner Historier 1884 – 1890
• Københavner Historier 1891 – 1902
• Nørrebro Overskrifter 1903 – 1916
• Østerbro Overskrifter 1902 – 1919 (under Østerbro)
• Østerbro Historier 1912 – 1930 (under Østerbro)
• Østerbro Nyheder 1884 – 1898 (under Østerbro)
• På www.dengang.dk finder du 1.784 artikler 
• Under Nørrebro finder du 394 artikler 
• Under Østerbro finder du 101 artikler 

Redigeret 11. – 03 – 2022