Frederikslyst ved Aabenraa

En udmærket badestrand. Aabenraa Museum har fem billeder af Frederikslyst. Det var en meget produktiv Dr. Neuber. Han fik frataget sin bevilling. Ville overtage et ugeblad.  Han var betaget af Aabenraas skønhed. Han oprettede for egne midler badehus. Kongen støttede et nyt projekt. Men ikke alle fik betalt. Måtte anmode om lån hos kongen Masser af publikationer om stedet. Han ville videre. Aabenraa skulle være ”Nordens Athen”. Udflugter og fester blev en succes. Syge blev raske, påstod lægen. Ved indvielse sagde Neuber ”Kilde til helbredelse og harmløse fornøjelser”. Frederikslyst opnåede fremgang. Man manglede Logihuse. Kunstig opskruet optimisme. Tallene så mørke ud og stadig færre gæster. Opløsning af selskabet i 1826. Et nyt ”Genbrugs – Rådhus”. Neuber tabte ikke modet. Badeanstalt i Sydhavnen.

 

En udmærket badestrand

I de første år efter 1818 gjorde en kreds af Aabenraa-borgere en bemærkelsesværdig indsats for at støtte byens erhvervsliv. Mange kystbyer havde Badeetablissementer. Så hvorfor skulle Aabenraa ikke også have det. Man havde jo en udmærket badestrand.

Efter Aabenraa-forhold var det dyreste projekt at opføre et ”Selskabshus”. Men der skulle også bygges badeanstalt og købes badevogne.

 

Fem billeder af et Selskabshus

På Aabenraa Museum har de ikke mindre end 5 billeder af dette Selskabshus. På et af billederne kan man også se badefaciliteterne, Og man kan se havnen. I havnen kan man se ikke mindre end 7 skibe – 6 danske og et med engelsk flag.

I mange år levede borgerne i Aabenraa om en strålende fremtid for byen som et berømt og mondænt Østersø-bad. Men hurtigt – alt for hurtigt gik denne drøm knust. Og sælen i foretagendet fysikus A.W. Neuber har vi også tidligere her på siden stiftet bekendtskab med.

 

En meget produktiv læge

I 1811 fik Neuber praksis i Aabenraa. Han var en livsglad og ualmindelig initiativrig mand. Han var udrustet med fremragende talenter som selskabsmand. Han havde en sjælden evne til at vinde folk til sine projekter.

I de første år lagde Dr. Neuber en iøjefaldende loyalitet for dagen over for det danske kongehus. I 1822 tilegnede han sin første digtsamling til Frederik den Sjette. I tidens løb udgav han flere digte og adskillige andre publikationer – lærde og ulærde afhandlinger i snesevis.

 

Frataget sin bevilling

I 1836 fratages Neuber sin stilling fordi han modtog penge ved sessionerne, så kommende soldater kunne slippe for tjeneste. Denne begivenhed betød, at Neuber resten af sit liv nærede fjendtlige følelser over for Danmark.

 

Ville være redaktør af et ugeblad

I efteråret 1840 søgte Neuber tilladelse til at udgive et tysk blad i Aabenraa ”Allgemeines Wochenblatt”. Hans Kopperholdt havde mistet sit privilegium som følge af for stærk liberalisme.

I Aabenraa var man betænkelig ved at give en mand et job som redaktør, som var fradømt fysikatet på grund af embedsforseelse.

 

Hvor stammer Aabenraa fra?

Blandt Dr. Neubers talrige publikationer var også et skrift, der udkom i 1840:

• Der Name Apenrade

Dette afstedkom en farlig ballade i Aabenraa.

Jo det var denne mand, der ville gøre Aabenraa til et internationalt søbade-sted.

 

Betaget af Aabenraas skønhed

Straks da han ankom til Aabenraa, blev han betaget af stedet og den skønne og storslåede natur. I sin egen praksis tog han snart brug af søbade i sin anvendelse over for patienter.

Ved velynders og venners hjælp fik han i 1813 bygget et badehus ved den yderste ende af den daværende skibbro. Det bestod af et på vandet strømmende hus med to badeværelser – det ene til kolde og det andet til varme bade.

 

Et badehus

De første år blev det kun brugt af Dr. Neubers egne patienter, hans vennekreds og dem, der havde ydet penge til det.

Af hensyn til økonomien var huset ikke opført på nedrammede pæle, men det synes at være karakteristisk for gode hr. Neuber, at han i sine talrige propagandaskrifter så fremhævede det befordrende for sundheden og helbredelsen i, at huset vuggede på bølgerne.

 

Et nyt badehus

Men efterhånden var der tilgang fra flere i Aabenraa og omegnen. I 1818 byggede han for egne penge et stort nyt badehus ved enden af skibbroen. Det bestod af fire temmelig rummelige værelser og var forsynet med alle de bekvemmeligheder man med rimelighed kunne forlange, Det gamle badehus indrettede Dr. Neuber til svovl – og staalbade. Under arbejdet på dette opstod tanken om at få det hele i lidt mere faste former og indrette til et bade-sted.

 

Kongen støttede projektet

Men se dette krævede mange flere penge. Neuber forsøgte at finde velyndere. Han bearbejdede borgmesteren, Magistraten og byens velrenommerede borgere. Der skulle bygges et større fast badehus. Og et selskabshus med sidebygning. Det skulle være på en stor grund, så der kunne etableres et stor park- eller haveanlæg.

Dr. Neuber havde udpeget en plads foran Jørgensgård Skov, der skrånede ned mod havnen som den bedst egnet til formålet. Byrådet gav ham løfte om pladsen.

I 1817 sendte Dr. Neuber en redegørelse for projektet til Frederik den Sjette med anmodning om hjælp. Da kongen det næste år gæstede amtmand von Stemann, der selv var meget gunstig stemt for planen, lykkedes det at gøre kongen interesseret i planen. Den 13. november 1818 bevilligede kongen 2.000 Rigsdaler.

Kongens gave var ledsaget med en bemærkning om, at Majestæten overlod det til ledelsen ved aktietegning eller på anden måde at skaffe det manglende beløb.

 

En masse havde ikke betalt

Det var ikke småting, der manglede. Der skulle mange penge til og der manglede endnu mange. På det tidspunkt da gaven fra kongen indtraf, havde Dr. Neuber fået stiftet et Aktieselskab ”Frederikslyst Søbade-anstalt”. Der blev nedsat en direktion.

Efter aktietegning i Aabenraa manglede der endnu 27.600 Rigsdaler. Det var meget vanskeligt at tegne det nødvendige antal aktier.

Da ”Selskabshuset” var halvt færdigt, fandt man ud af at en underskrift ikke var nok. Der var en masse, der endnu ikke havde betalt.

 

Måtte anmode om et lån hos kongen

I 1819 bad man kongen om at yde et rentefrit lån på 4.000 Rigsdaler i 10 år. Lånet blev bevilliget, men man opnåede ikke rentefrihed. Der var mange fornemme folk blandt dem der havde tegnet aktier.

 

Masser af publikationer om stedet

Dr. Neuber havde flere gange gjort rede for bade-stedet både i form af publikationer og artikler. Han fortalte bl.a. om sin egen begejstring for stedet. Han fortalte at klimaet her var mildere og behageligere end mere syd på. Fjordens vand var meget saltholdigt og besad fortræffelige egenskaber.

Han skrev også at byens befolkning var godmodige, fredelige og venlige. De ville være med til at gøre det behageligt for gæsterne at besøge området.

Det var Dr. Neuber’ s drøm, at Aabenraa ved hjælp af bade-stedet skulle blive et samlingssted, hvor ingen nationalpolitiske spændinger eksisterede, og som derfor skulle samle alle dannede af begge nationaliteter. I det følgende afsnit af samme pjece skriver han nemlig, at gæsterne enten kommer fra Tyskland eller Danmark, ikke ville fæle sig fremmede:

• Man kender her intet til hin ubehagelige spænding, som i længere tid har hersket mellem en del af de egentlige danskere og Slesvig – Holstenerne, og som ikke helt er ophørt.

Han mente at stedet kunne være et samlingssted, hvor de kom hinanden nærmere.

 

Det skulle være ”Nordens Athen”

Men den fantasifulde læge ville endnu mere. Det fremgår af hans brev til Dr. Stierling i Hamborg. Aabenraa skulle være Nordens Athen, hvor ikke alene sportens udøvere, men også kunstnere og videnskabsfolk hver på sit felt skulle kæmpe for at vinde Laurbærkransen.

Der kom stadig flere badegæster. Og for at afhjælpe savnet af et samlingssted byggede Dr. Neuber i nærheden af badehuset en pavillon af træ, hvor badegæsterne kunne opholde sig, nyde en forfriskning og læse aviser og blade. Denne pavillon var indrettet sådan at den kunne tages ned om vinteren. I sommeren 1819 var der 300 gæster.

 

Kom i bedring eller blev raske

Af badelisten fra 1819 kan vi se at der var 216 fremmede og 84 indførte. Men der befandt sig også blandt disse 50 veritable kursøgende. Af disse led:

• 10 af almindelig nervesvækkelse
• 4 af hysteri
• 13 af hypokondri
• 4 af nervøs hovedpine
• 5 af skrofulose
• 1 var pukkelrygget
• 3 var blegsottige
• 1 havde tæring i luftrøret
• 1 havde en svulst på benet
• 1 havde eksem
• Og endelig var tungsindig

Dr. Neuber skrev, at kun den tungsindige og den pågældende med sygdom i luftrøret måtte forlade badeanstalten uden resultater. Alle de andre var mere eller mindre i bedring eller delvis raske. Det tegnede på at blive en succes.

 

Udflugter og fester var en succes

Dr. Neuber, der var en fortræffelig festarrangør, foranstaltede forsøgsvis udflugter i omegnen, hvilket deltagerne var begejstrede for. I festerne deltog gæster fra forskellige egne af Danmark lige som der var deltagere fra Hamborg, hvorfra man regnede med mange gæster i fremtiden.

Den første fest, der holdtes i 1819, fandt sted i de tre første dage af august. Den 1. august begyndte festen med middag hos Hartmeyer og klokken fire om eftermiddagen kørtes deltagerne til Høgelsbjerg. Turen foregik i øsende regn og alle blev gennemblødte.

På Høgelsbjerg nøjedes gæsterne med at danse. I omegnen blev der afskudt kanoner. Den 2. august var der hjorteskydning på Jørgensgård. Den sidste dag den 3. august sejlede selskabet til Laksemølle, hvor man drak te. Kl. 10 0m aftenen sejlede man tilbage. Flere steder var der bål. Sommerpavillonens vinduer strålede i festlig illumination. Dagen endte med et prægtigt bal hos Madam Rudebeck.

 

Ansættelse af personale

Arbejdet på opførelsen af Selskabshuset blev som nævnt påbegyndt i 1819, men det lykkedes ikke at få bygningen færdig det år. I foråret 1820 var arbejdet dog så vidt fremskredet, at man på en generalforsamling, der blev afholdt den 31. maj gik til at ansætte vært på Selskabshuset.

Der var knyttet en restaurant, hvor der nu skulle ansættes personale. Også til badehusene skulle der ansættes personale.

 

Der manglede stadig penge

I begyndelsen af juli 1820 var Selskabshuset færdigt. Men direktion manglede stadig 3.200 Rigsdaler. Det var aktionærer, der endnu ikke havde indbetalt.

I foråret 1820 blev der indsendt en beretning til kongen. Heri blev der oplyst, at der manglede udsmykning i Selskabshuset. Man havde bygget en stor badevogn. Det kommende år ville man anskaffe hele 6 vogne.

 

Kilde til helbredelse og harmløse fornøjelser

Selskabshuset ville, når det var færdigt, indeholde to entreer, seks store værelser og en balsal, der gik gennem begge etager. Stueetagen var beregnet til restaurant. Så var det hensigten at man ville lægge promenader i Jørgensgård Skov.

Neuber fortsatte med sine skriverier. Han fortalte, at der i nærheden af Selskabshuset skulle indrettes et hotel. Ligeledes fortalte han, at man fra huset kunne følge Aabenraas livlige skibstrafik.

Frederikslyst fik sin højtidelige indvielse den 11. juli 1820.

Ved indvielsen sagde Neuber bl.a.:

• Det er ikke alene en kilde til helbredelse men også til harmløse fornøjelser

 

Frederikslyst opnåede fremgang

Hver søndag eftermiddag blev der spillet, musiceret og danset til midnat. Hasardspil var dog bandlyst. I sommeren 1820 blev der foruden indvielsesfesten afholdt en fugleskydning og en høstfest.

Den opblomstring, ”Frederikslyst” kunne glæde sig over i de første år, blev dog kun af kort varighed. Den pengemangel som de unge foretagende vedvarende måtte kæmpe med, voldte hindringer i en hver retning.

 

Man manglede logi – huse

Det var fremfor alt påtrængende nødvendigt at bygge hoteller, eller som man sagde dengang ”Logihuse”, som skulle ligge ved fjorden. Under de foreliggende omstændigheder var badegæsterne tvungne til at tage ophold i byen, hvilket i almindelighed føltes som en gene. Men på grund af pengemangel måtte man udskyde opførelsen af ”Logi – Huse”.

Bade-stederne på Föhr og ved Travemünde, der var oprettet efter Aabenraas forbillede kun fra starten tilbyde logihuse, som var indrettet med al moderne kunst.

 

Kunstig opskruet optimisme

Hele foretagendet blev båret oppe ved Dr. Neubers enestående virksomhedstrang og viljekraft i forbindelse med en kunstigt opskruet optimisme, der skulle virke udadtil. Indadtil så det knap så godt ud. Offentligheden fik slet ikke noget at vide om økonomien.

 

Tallene så mørke ud

Ved Generalforsamlingen de 12. februar 1822 så man med bange anelser på de svigtende indtægter. Af hensyn til den slunkne kasse undlod man at enhver nyanskaffelse til den kommende sæson.

Ved et nyt møde den 15. april 1822, hvor der foruden de fem direktionsmedlemmer kun var mødt fem aktionærer frem så tallene endnu mørkere ud.

I 1822 var der dannet et specielt Skyttelav for Frederikslyst. I badesæsonen afholdt de tre skydninger. Man måtte aflyse de store bade-fester. De var alt for dyre.

 

Efter 1823 stadig færre gæster

Stedet kunne slet ikke klare sig i kapløbet med de andre bade-steder. Efter 1823 kom der færre og færre gæster. I 1826 dækkede indtægterne ikke mere de løbende udgifter. Der var også andre forhold, der gjorde sig gældende. I 1825 var de svømmede badehuse blevet fuldstændig ødelagte af højvande og storm.

 

Opløsning af selskabet

Hvis man ønskede at fortsætte, måtte der bygges nye. Det var umuligt. Kassen var tom. En ekstraordinær generalforsamling fandt sted den 10. marts 1826. Den var meget dårlig besøgt. Men enstemmigt besluttede man at opløse selskabet.

Tabet bar man i fællesskab. Der var ingen, der kom til at betale mere end den anden. Aktionærerne gav afkald på deres indbetaling. Hele inventaret blev stillet til rådighed for direktionen.

 

Et nyt ”Genbrugs – Rådhus”

Til alt held trængte Aabenraa by til et nyt rådhus. Ideen var nu at rive Selskabshuset ned og opføre det som et nyt rådhus. Planen vandt tilslutning. Magistraten købte Selskabshuset for billige penge.

Bygmester P. Callesen der i sommeren 1820 havde fuldendt bygningen af Frederikslyst fik nu til opgave at rive det ned og genopføre det som rådhus. Og det var efter vor berømte arkitekt C.F. Hansens tegning. Man kan sige det var efter en bunden opgave. Denne bygning var i hvert fald, da jeg boede i Aabenraa en pryd for øjet.

Inventaret blev solgt ved en auktion. To lysekroner blev købt af agent Bruhn og major Hansen. I 1840 blev kronerne erhvervet af Magistraten og ophængt i rådhuset.

 

Neuber tabte ikke modet

For Neuber har det sikkert ikke været let. Men han tabte ikke modet. Han købte badehusene og badevognene og under store bekostninger lod han dem restaurere. Han fortsatte virksomheden under mere beskedne former.

Og restauratøren fra Selskabshuset købte bro – pavillonen og fortsatte restaurationen derfra.

Skønt vejret i 1828 ikke var særlig gunstigt for søbade havde dr. Neuber den tilfredsstillelse, at badeanstalten var bedre besøgt end de foregående år.

Om Neuber fortsatte med at drive badeanstalten til hans død i 1849 vides ikke.

 

Et glas på Aabenraa Museum

Et glas med navnet Caroline Neuber, Neubers hustru befinder sig på Aabenraa Museum. Det har tilhørt kaptajn C.C. Fischers svigermor, den senere fru Offersen fået af fru Neuber , da hun var en ung pige hos dem i deres hjem, Slotsgade 33.

 

Badeanstalt i Sydhavnen

Efter mange år efter dr. Neubers død, lå der en badeanstalt ved havnen. Senere blev den flyttet til Sydhavnen. Indtil 1920 kaldte tyskerne endnu Aabenraa, ”Ostseebad Apenrade”. Nu er badelivet flyttet til yderfjorden. Og her har undertegnede badet mange gange.

 

Kilde:

• Sprogforeningens Almanak
• Sønderjysk Månedsskrift
• Litteratur Aabenraa
• dengang.dk – diverse artikler

 

Hvis du vil vide mere:

• dengang.dk indeholder 1.827 artikler
• Under Aabenraa finder du 178 artikler

 

• Rådhuset i Aabenraa
• En fysikus fra Aabenraa