Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

København

Frederiksberg/Valby-fra A til Å

Juni 28, 2017

Frederiksberg/Valby-Fra A til Å

Kan man godt lave en kort byvandring? Det kan man nok ikke for dette område. Men vi har forsøgt. Bagerst i artiklen kan du finde artikler, hvor vi går lidt dybere ned i de ting, som vi kigger på. Og vi skal selvfølgelig kigge på Bakkehuset, Storm P-museet, Frederiksberg Slot, Frederiksberg Have, Carlsberg Bryggerierne, Alhambra og meget mere. Vi går på jagt efter den forsvundne landsby Solbjerg og Ny Hollænder Byen. Ja så er det også lige Ladegården, som lige så godt kunne høre med til Nørrebro. Og man må sige, at de kongelige havde stor indflydelse på Frederiksberg dengang. Her blev opført først Prinsessernes Gård, der blev til Prinsernes Gård. Og Frederiksberg Slot kunne ikke blive flot nok. Frederik den Fjerde lavede hele tiden om på den. Egentlig skulle det have været et beskedent slot. Men det var ikke godt nok. Og vejen til slottet blev lukket af for offentligheden.

 

Nej tak til byvandringer

Vi får mange henvendelser her om byandringer og filmoptagelser o.s.v. Vi vil gerne holde foredrag, men det andet tager for lang tid i forberedelser osv. Som regel siger vi nej dette, også fordi, der findes mange kreative og dygtige folk, der bare kan det der.

 

Ladegården igen og igen

Vi har tidligere på vores hjemmeside skrevet en del om Frederiksberg. Det er nok mere begrænset, hvad vi har sagt om Valby. Og så jo lige det, der ligger på grænsen til Frederiksberg. Ja vi har jo skrevet en del om Ladegården. Det har vi været så fræk at placere under Nørrebro. Men det er jo nok ikke historisk helt korrekt. Så her må vi nok lige starte med lidt om Ladegårdens historie og så i slutningen af artiklen henvise til at det, som vi allerede har skrevet om stedet. Men hvis vi nu skulle lave en byvandring, hvad skulle vi så se?

 

Bopladser i oldtiden

Allerede i oldtiden har det været bopladser i Frederiksberg. Den ældste landsby, Solbjerg antager man lå ved Andebakkestien eller nord for søen ved Schweitzerhuset i Frederiksberg Have, Men egentlig vides dette ikke med sikkerhed.

Nyby udskiltes i slutningen af 1300-tallet som en del af bymarken mellem den nuværende Falkoner Alle og Sankt Jørgens Sø. Efter at både Solbjerg og Nyby ved reformationen var kommet i Christian den Tredjes besiddelse opførtes på Nybys jorde en ladegård til Københavns Slot.

Under Christian den Fjerde blev den erstattet med en større, der indgik som led i Københavns ydre forsvarsværker.

 

Da hollænderne kom

I 1651 indkaldte Frederik den Tredje 20 hollandske bønder. De bosatte sig langs den senere Allegade. I Ny Amager eller Ny Hollænderby erhvervede kongen 1662 en halvgård til sine døtre. I 1680 kom ”Prinsessernes Gård”. Den lå ved den nuværende indgang til Frederiksberg Have på Runddelen i kronprins Frederik (den Fjerdes) besiddelse. En snes år efter påbegyndtes opførelsen af Frederiksberg Slot.

 

Frederiksberg-den tredjestørste købstad

Fra da blev den lille by et yndet sommeropholdssted for hoffet og Københavns velhavende borgere. Endnu omkring midten af 1800-tallet lå man på landet på Frederiksberg. Trods sine 3.000 indbyggere havde byen en landelig karakter.

Først efter demarkationslinjens ophævelse i 1852, da de det blev tilladt at bygge mellem Falkoner Alle-Jagtvejen og søernes indre grænse, ændredes byens udseende. Men her var stadig idylliske villaveje. Der var også mange forlystelsessteder, og byen bevarede sin tiltrækning selv om landliggerne søgte længere bort. Snart blev byen landets tredjestørste købstad.

Mens Frederiksbergs selvstændighed ikke gik tabt, så blev Valby i 1901 indlemmet i København. Se dengang havde byen slet ikke mistet sin landelige idyl. Der var 35 huse og fire gårde. Kroen var desværre brændt.

 

Valby nævnt i 1186

Valby nævnes først i 1186 som Walbu. Befolkningen levede af at sælge deres produkter til københavnerne. Christian den Fjerde gav dem plads på Amagertov. I byen var man bange for konkurrencen fra de hollændere fra Amager, som Christian den tredje lod hente. Men så galt gik det dog ikke.

Under svenskernes belejring i 1658 blev landsbyen fuldstændig ødelagt. Den bestod dengang af 13 gårde og 26 huse. Tingstedet, der endnu er bevaret og som ligger ud til Valby Langgade var det naturlige samlingssted.

 

Roskildevejens forløb blev ændret

I 1600-tallet blev Roskildevejen ført igennem Valby. En kro blev opført på stedet og bevillingen blev givet i 1660. Den første bevillingshaver var Hans Pedersen Bladt. Han havde nu ikke noget med krofaget at gøre. Han var kendt som en af Københavns store handels- og finansmænd. I 1676 blev han endda udnævnt som Københavns borgmester.

En ny ændring af Valbys forhold fandt sted, da man 1776 førte Roskildevejen op til Valby Bakke og dermed forbi Valby. Til gengæld førte hoffets tilknytning til Frederiksberg mere liv i byen.

Dronningen delte lækkerier ud til børn

Det fortælles, at Frederik den Sjettes dronning ofte red gennem Valbys gader og delte lækkerier ud til børnene. Den engelske skuespiller James Price, som døde 1805 var en af de første der flyttede på landet til Valby. Dette blev senere meget populært hos københavnerne. I 1847 blev Valby stationsby, da man anlagde den første jernbane til Roskilde.

 

Rahbek og Bakkegården

Vi begynder vores vandring på hjørnet af Roskildevej, Vesterbrogade og Pile Alle. Vi lægger mærke til porten ind til Søndermarken. Vi går op ad Bakkegårds Alle som er opkaldt efter Ny Bakkegård-villaen, der ligger tilbagetrukket i sin have ved siden af nr. 18, men har indgang fra Rahbeks Alle nr. 34. Den fine empirebygning hvis mest kendte ejer var den nationalliberale politiker C.C. Hall. Han ejede ejedommen fra 1840 til sin døde i 1888.

Bakkegårds Alle ender ved Rahbeks Alle. Af de gamle villaer er det på højre hånd Rahbeksminde nr. 15 med sine nygotiske trappegavle. I nummer 17 var der børnehjem. I nummer 19 var forstanderboligen til åndssvageanstalten på Gammel Bakkehus nr. 19. Åndssvageanstaltens hovedbygning i nummer 21 er påvirket af italiensk renæssancearkitektur. Og det var den kendte arkitekt F. Meldahl, der i 1859-60 ledede dens opførelse.

Rahbeks Alle 23b var oprindelig en gæstgivergård, som statsminister Johan Ludvig Holstein 1756 erhvervede. Antagelig havde han planer om at omdanne den til et landsted, men han døde i 1763.

Herefter overtog bygmester J.C. Conradi ejendommen. Omkring 1764 stod gården færdigbygget med fire fløje. Den fungerede stadig som gæstgivergård. I 1777 gik Conradi fallit. Jo det er den mest berømte bebyggelse i alleen Gamle Bakkehus vi her taler om.

 

Dårlige vejforhold

Men kun syd- og østfløjen står tilbage. I de lavloftede værelser i stueetagen havde Kamma og Knud Lyhne Rahbek deres hjem fra 1798 til 1830.

Her kom guldalderens ledende forfattere, digtere og kunstnere. Og et mindesmærke er opstillet. Bakkehuset er i dag museum. Jo, det var Københavns åndsliv, der her samlede sig.

Vejen fra København derud var meget dårlig, således skrev Kamma Rahbek engang til et par damer, der var inviteret:

  • Jeg anser det for min Pligt at advare Dem for den slette Vej, der fører til min Bolig, hvilken især i disse Dage er saaledes, at den næsten er impassabel for ethvert Slags Køretøj

Frisindede tanker blev dyrket

Knud Lyne Rahbek var en typisk repræsentant for den tidlige guldalder i dansk litteratur. Han påbegyndte tragedien Axel og Valborg (1778), men arbejdet blev mislykket og blev gemt af vejen. Senere blev han optaget i Dreiers Klub, hvor frisindede tanker dyrkedes. I 1785 grundlagde han sammen med digteren Pram månedsskriftet Minerva. Senere fulgte tidsskriftet ”Den Danske Tilskuer”.

Fra Kammasvej, der er en rest af den oprindelige landevej til Roskilde gennem Valby var der endnu i 1850erne en storartet udsigt ind af København og ud til Kalvebod Strand til Amager.

 

Carlsberg Bryggerierne

Den gode udsigt er blevet spærret af Carlsberg Bryggeriernes bygninger. Gamle Carlsberg, som I.C. Jacobsen grundlagde 1847 og Ny Carlsberg der er oprettet af hans søn Carl Jacobsen.

Kaptajn i Borgervæbningen dr. Phil. J.C. Jacobsen opkaldte sin virksomhed efter den 5-årige søn Carl. Til formålet købte han en del af Bjerregårdens jorder. Året tidligere havde han arvet 11.000 rigsdaler efter sin moder, hvilket muliggjorde etableringen af et nyt og større byggeri i forhold til det gamle i Brolæggerstræde, som han havde arvet efter sin fader. Han havde set at en udbygning var nødvendig. Han blev en af foregangsmændene i datidens erhvervsliv.

I det første år producerede Carlsberg 3.500 hektoliter. Stigningen i de følgende år gjorde udvidelser nødvendig. Han tegnede selv flere af sine fabriksbygninger.

 

Et brev til sønnen

Mens byggerierne fortsatte rejste han ud i Europa for at få ny viden. I et brev til sønnen Carl, skrev han blandt andet:

  • Nutidens og den nærmeste fremtids opgavefor bryggerierne ligger over mine evner, thi jeg var ikke så heldig at få mit ønske opfyldt, at gennemgå et fuldstændigt kursus på Polyteknisk Læreranstalt og blive en grundig kemiker og fysiker. Derfor er jeg nu stærkt på vej til at blive overfløjet som rationel brygger.
  • Den, der sidder med de grundigste kendskaber i kemi og hjælpevidenskaber, i forbindelse med den fornødne praktiske færdighed og indsigt, han vil være Europas førende brygger i den kommende generation.
  • Dette måtte være dit mål.

I fortsættelse af denne målsætning oprettede J.C. Jacobsen i 1875 Carlsberg Laboratorium, hvortil fremragende forskere blev tilknyttet.

Sønnen Carl Jacobsen byggede sit eget bryggeri Ny Carlsberg ved siden af.

 

Carlsberg Museum

Og så er det Carlsberg Museum, hvor samlingerne er grundlagt 1882 og fortæller om bryggeriets udvikling og slægten Jacobsen. Blandt de smukkeste rum er Kejserindesalen, hvorfra en trappe fører ned til den såkaldte Rotonda. Brygger Carl Jacobsens arbejdsværelse er også blevet rekonstrueret.

Den store røde villa på hjørnet af Pile Alle og Valby Langgade nr. 1 er Carl Jacobsens bolig. Den blev opført 1892-93. Og det var faktisk på Gamle Bakkegårds tidligere plads.

 

Et par skulpturer

Vi krydser Pille Alle og går ind i Søndermarken, der ligesom Frederiksberg Have er anlagt i forbindelse med slottets opførelse 1699-1703. I 1785-1790 blev haven omlagt i engelsk stil. Statuen lige inden for porten forestiller Ny Bakkegårds ejer, C.C. Hall. Den er fremstillet af den berømte Vilhelm Bissen. Den blev afsløret i 1890.

Vi fortsætter ad stien til venstre, der løber parallelt med Valby Langgade. Der passerer vi Bjælkehuset, tidligere sommerrestaurant. Skråt over for lågen på hjørnet af Skovgårds Alle står Bundgårds skulptur ”Og dagen rinder med sine tusinde krav”. Den blev opstillet i 1938.

 

Til minde om faldne i Tre-års-krigen

Den næste vej er Kirkevænget. Her ligger Jesus Kirken. Det er brygger Jacobsen, der har bekostet opførelsen. Den er opført af arkitekten Vilhelm Dahlerup i 1884 – 1891.  Klokketårnet er dog først opført 1894-1895.

Under koret er der en krypt med den Jacobsen’ ske familiebegravelse. Bag koret er anbragt en mindetavle over faldne soldater fra Valby i Treårskrigen 1848-1850. Den var oprindelig anbragt ved Valby Tingsted.

 

Blandet bebyggelse

Bebyggelsen i denne del af Valby Langgade er en mærkelig blanding af gammelt og nyt. Bag nummer 10 ligger således et par ældre hyggelige huse, og drejer vi ned af Kirstinedalsvej kan vi i nummer 2 c ane en afstøbning af Thorvaldsens relief ”Dagen”. Den smykker facaden.

Toftegårds Alle er opkaldt efter Toftegården, som indtil begyndelsen af 1890erne lå på hjørnet af Rughavevej.

Gennem Mølle Alle, hvis høje enetageshuse ikke udmærker sig på nogen påfaldende måde kommer vi ind i Lillegade. Denne er nok en af de mest interessante smågader i Valby. Småhusene er præget af den samme bygmester, der ved hjælp af spinkle stukdekorationer og smukke dørindfatninger som på nummer 7 og 8 har søgt at individualisere den ensartede bebyggelse.

 

Ingen bindingsværk

Valbys gamle smedje lå tidligere i et lavtliggende nu nedrevet hus i nummer 54 på hjørnet af Smedestræde, der var opført efter byens brand i 1865 af en smedemester Thostrup.

Villaen i nummer 2 ser ud til at være bygget af den samme murermester, som har opført Valby Tingsted nr. 1. Størstedelen af de gamle huse fra landsbytiden er grundmurede og ikke bygget af bindingsværk. Sandsynligvis er det, fordi de ikke er ældre end byens brand. Måske var det også, fordi Valby allerede dengang var ved at antage en købstadsagtig præg.

De store haver, dom man kan se på Frederiksberg, så man kun undtagelsesvis i Valby. Måske var dette, fordi her var det ikke tale om en villaforstad, hvor man har søgt at bevare haverne, når villaerne blev nedrevet og erstattet af etageejendomme.

Også på Mosedalsvej, dom vi drejer ned ad, er de fleste ældre ejendomme meget velbevarede. Her ligger også Nordisk Film.

 

Valby Børneasyl

Valby Tingsted er landsbyens og det moderne Valbys centrum. Det blev betydelig udvidet i 1929, da en række ældre ejendomme blev nedrevet. Det var her tvistigheder mellem bønderne blev afgjort.

Der er sket store forandringer. Eneste bygning, som nogenlunde har bevaret sin oprindelige skikkelse er Valby Børneasyl i nummer 3, oprettet allerede i 1842, men først i 1874 fik det sit eget hus i nummer 3. Det var gehejmeetatsrådinde Marie Hall på Ny Bakkegård, der havde en stor andel i dette. Hun var kendt for sit store velgørenhedsarbejde for Valbys fattige.

 

En rytterskole

Den tidligere rytterskole, Skolegade 2c er opført 1722-25 og moderniseret i 1842 med nygotiske trappetavle. Den blev skånet ved branden i 1865, og blev benyttet som skole indtil 1904. I de følgende 25 år tilhørte stedet, brandvæsnet. Fra 1929 blev bygningen anvendt som bibliotek. På indskriftstavlen på facaden står anført:

  • Denne Skole og 240 andre lignende Skoler har jeg (Frederik den Fjerde, hvis kronede monogram ses øverst på stenen) grundlagt i de Distrikter, der af mig er oprettet for til Stadighed at underholde 12 Rytterregimenter.

Egentlig er teksten også forfattet på latin, men på dansk står der også:

  • Halvtredsindstyve Aar, Gud, har du mig opholdet, at Sygdom, Kriig og Pest mig intet ondt har voldet. Thi yder jag min Tack og breeder ud dit Navn og bygger Skoler op de Fattige til Gavn. Gud lad i dette Værck din Naades Fylde kiende, lad denne min Fundaz bestaa til Verdens Ende, lad altid paa min Stoel en findes ad min Ætt, som meener dig min Gud og disse Skoler rätt.

 

     Mindeplade for dem, der udvandrede

Vi kigger lidt på et morsomt bondehus på Valby Langgade nr. 85. Mange af de ældre huse, som vi har passeret har fået indsat større butiksruder. Det er ikke så charmerende. Men på Gadekærsvej er nummer 2 og nummer 4 ikke berørt af dette. I nummer 8 lå Dansk Chromlæderfabrik.

Under plænen med springvandet uden for Frederiksberg Slots portbygning ligger et stort vandreservoir, der blev indrettet i 1858-1859 og oversækket i 1890-1891. Vi fortsætter gennem parken til Halls statue. Her går vi tilbage af Norske Alle, der er en ret af parkens oprindelige anlæg. Et skilt på højre hånd viser af til mindehøjen for dem, der udvandrede og aldrig vendte tilbage. Skulpturen i højen afsløredes i 1925 af Anders Bundgaard.

Midt i det kuppelformede rum er på en femtakket stjerne i gulvet, der symboliserer de fem verdensdele, opstillet en statue af en moder, der favner sine børn. Reliefferne på væggen fremstiller afskeden med hjemmet og kampen for tilstedeværelsen i det fremmede.

 

Slottet skulle egentlig have været beskeden

Bjælkehuset, det såkaldte Norske Hus lidt længere fremme er det eneste bevarede af de lysthuse, der opførtes i parken i Allegade foran det lille anlæg, der lå, hvor den ny Rådhusplads er anlagt.

Tilbage på Roskildevej, har vi Zoologisk have, som er anlagt i 1859. Og den er jo udvidet adskillige gange. Frederiksberg Slot har vi i en artikel beskrevet. Det er opført af Frederik den Fjerde. Han var træt af de indskrænkede forhold i sin gård ved Runddelen.

Slottet huser i dag hærens officersskole. Frederik den Fjerde elskede stedet. Og en af københavnernes største fornøjelse dengang var at vrimle til, for tænk engang, hvis man kunne opnå at se de kongelige sejle rundt i kanalerne. Ja måske kunne de også finde på at drikke te i det kinesiske lysthus på øen.

I marts 1699 begyndte man opførelsen af det ellers beskedne slot. Bygmesteren var Ernst Brandenburg, der afsluttede byggeriet i 1703. Men i mellemtiden havde kronprinsen fået kongekronen. Og nu ønskede han et mere præsentabelt slot. Så sent som i 1733-1738 blev der ændret ved slottets udseende.

Dengang var der fra den østlige terrasse stadig udsigt til Staldgården eller Lakajgården ved Roskildevej og tennisbanerne ved Pile Alle. Ja dengang kunne man også fra slottet se skovene nord for København og ind over Øresund.

 

Først fransk dernæst engelsk have

Frederiksbergs Haves arealer udgjorde en del af de jorder, Christian den Fjerde samlede i 1620 under ladegården. I 1651 bortforpagtede hans søn dem til Amagerbønder, der rejste deres huse langs Allegade og Smallegade.

Dronning Sophie Amalie overtog 1662 en halvgård. Denne lå ved den nuværende indgang til Frederiksberg Have.

Frederiksberg Have stammer i sin nuværende skikkelse fra 1794 -1801. Det stilfulde franske blev udskiftet med det landskabelige engelske. Der blev udgravet kanaler, bygget kinesisk lysthus og idyllisk schweitzerhus.

 

Fasangården

Fasangården, der ligesom schweizerhuset ligger ved indgangen fra Søndre Fasanvej er opført 1723-1724. Dette blev nedlagt i 1785. I 1827 blev det ombygget og fra 1842 til sin død i 1850 brugte Oehlenschläger det som sin sommerbolig.

Slotsgården i parkens modsatte ende var egentlig et schweitzerkonditori. Det var grundlagt i 1813. Fra 1925 til 1937 var det i slægten Jostys eje. Den oprindelige pavillon fra 1813 blev ombygget i 1834. i 1900 blev denne erstattet af en ny. Statuen af Frederik den Sjette er udført 1858 af H.W. Bissen.

 

Prinsen/Prinsessernes Gård

Ved Runddelen lå oprindelig hovedbygningen til Prinsens Gård. Men den brændte i 1753. Men i stedet byggede Thura Frederiksberg Haves indgangsparti med to pavilloner på hver side. Samtidig blev den nordlige sidefløj af Prinsens Gård fornyet.

Orangeribygningen blev i 1744 ombygget af hofbygmesteren Niels Eigtved.  Denne tilhører nu Det Kongelige Danske Haveselskab.

Ja egentlig blev det opført som Prinsessernes Gaard, en lystgård for de fire prinsesser, Anna Sophie, Frederikke Amalie, Vilhelmine Ernestine og Ulrikke Eleonora. Bygningen var et trefløjet anlæg i en etage og rejst i bindingsværk. Her kunne de kongelige børn nyde naturen og lære lidt om landbrugets mysterier. Gårdens ridebane strakte sig over nuværende Frederiksberg Runddel.

Efter prinsessernes giftemål overgik ejendommen 1680 til deres tiårige nevø, kronprins Frederik (kommende Frederik den Fjerde). Nu blev den så kaldt Prinsens Gaard. Som voksen fik han ofte besøg af sine forældre Christian den Femte og Charlotte Amalie, der iførte sig Amagerdragter for at deltage i hoffets fastelavnsløjer.

 

Inspiration fra udlandet

Kronprins Frederik ønskede i slutningen af 1690erne at omskabe den gamle lystgård med haver til et nyt og mere prestigeagtigt anlæg dog under hensyn til de lokale topografiske forhold. Således blev det nye anlægs udstrækning og østvest akse bestemt af den gamle lystgård, mens grænsen mod nord blev sat af den krumme Bredegade. (Solbjergs gamle landsbygade?)

Ja og egentlig var Valby Bjerg (nuværende Frederiksberg Bakke) ideel til at bygge et fritliggende lystslot. Kronprinsen har næppe manglet ideer. Hans store udenlandsrejse i 1692-1693 til Italien og Frankrig har sikkert givet ham et glimrende indblik i disse landes lystslotte og haver.

 

Storm P Museet

Den gulkalkede bygning på hjørnet af Runddelen, Pile Alle 2 er bygget 1886 til politistation.

Ved Frederiksberg Runddel ligger Storm P-Museet. Det blev oprettet i 1977 og fik til huse i hjørnebygningen med de karakteristiske rundbuede vinduespartier. Bygningen opførtes i 1884 af murermester J.C. Sørensen.

Oprindelig fungerede museumsbygningen som brandstation, senere tjente den som politistation og frem til 1977 var der her begravelsesvæsen. Murermesteren skal i øvrigt mindes for Frederiksberg Kommunes første rådhus, som han tegnede i 1885.

Rum for rum mindes vi Storm P’ s kunstneriske udvikling og tillige spændvidden i hans kunst fra bidende samfundskritik til varm humor.

Egentlig hed han Robert Storm Petersen og var født i et borgerligt hjem i Valby. Faderen var slagtemester og Storm P nåede også at prøve dette.

 

Kongehusets private vej

På Runddelen udmunder Frederiksberg Alle, der er anlagt i 1701. Efter at al færdsel med vogne og heste i 1781 var blevet forbudt for andre end den kongelige blev den ældre træport ved Værnedamsvejen fire år efter erstattet af en jernport. I 1862 blev den nedbrudt. Den blev senere opført ved indgangen til Søndermarken.

Den lange alle med huse og etageejendomme fra klunke- og jugendtid er knyttet til Frederiksberg Slot. Ja den blev jo anlagt som kongevej. Det var kongehusets private vej til slottet. På en plan over vejene ved Prinsens Gård, som er dateret 1697, står der om den kommende alle:

  • Dette bliffuer den Nye Konge Wey, som Continuerer i lige Linie indtil den kommer paa Steenbroen(Vesterbrogade)

I 1704 var arbejdet afsluttet, men alleen bøjede oprindelig skarpt af til Vesterbrogade ved nuværende Sankt Thomas Alle. Først i 1736 blev den forlænget til Værnedamsvej.

Før bebyggelsen indledtes ved midten af 1800-årene, lå der mest gartnerhaver ud til alleen. Gartnerne havde småboder ved vejkanten, hvorfra der solgtes blomster.

 

Lille Rosenborg

Frederiksberg Alle 32 er byens tidligste eksempel på historisk boligbyggeri. Det er opført 1857. Bygningen bærer navnet ”Lille Rosenborg”. I flere detaljer er der lighed med Rosenborg Slot, som Christian den Fjerde byggede i nederlandsk renæssance. I 1982 har man søgt at frede den historiske bygning. Samme år gennemgik bygningen en temmelig hårdhændet restaurering

Langs Frederiksbergs Alle lå en række store villaer og de kendte forlystelsessteder.

 

 

Alhambra

Alhambra blev anlagt 1857 på et areal mellem Gl. Kongevej og Frederiksberg Alle. Det er nærmest på østsiden af nuværende Alhambravej. Grunden hørte til landstedet Aleenlyst. Den sidste ejer var for øvrigt ”Landsoldatens” komponist, musikhandler Emil Hornemann.

Initiativtager var Georg Carstensen, som var røget uklar med Tivoli-direktøren og ønskede at skabe en konkurrent til den have han skabte i 1843. Georg Carstensen op levede aldrig indvielsen. Han døde et halvt år før indvielsen. Men han nåede dog at give Alhambra et eksotisk præg.

Hovedattraktionen var en teaterbygning i maurisk stil, der rummede landets største antal tilskuerpladser. Den mauriske stil lå ikke Carstensen fjernt. Han var nemlig født i Algeriet og havde 1835-1836 rejst i Marokko og Spanien. Men Carstensen voksede op i Sønderjylland.

Manglende opvarmning af teaterbygningen gjorde, at publikum frøs om vinteren. De omkringliggende gader manglede desuden belysning. På grund af de dybe grøfter var det farligt at besøge stedet efter mørkets frembrud.

Haven blev derfor en økonomisk fiasko. Emil Hornemann trådte ganske vist til for at redde den, men stedet måtte lukke efter 13 års forløb.

Aleenberg og Sommerlyst lå her også.

 

Ansvaret for fyrværkeri

Måske skal vi lige på dette vej nævne det mærkelige navn-Amcisvej, som ligger mellem Frederiksbergs Alle og Gammel Kongevej. Ja gaden er opkaldt efter den italienske Gaetano Amici. Georg Carstensen hentede ham først til Tivoli, hvor han havde kontrakt til 1852. Senere fik han ansvaret for fyrværkeriet i forlystelsesetablissementet Alhambra. Han byggede en villa i nærheden, nemlig på Amicisvej 8.

 

Gøngehøvdingen og Dronningens vagtmester

Vi har godt nok lavet et par artikler om de forskellige gader på Frederiksberg, men vi går lige lidt nærmere ind på et par stykker, således Carit Etlars Vej. Ja denne er opkaldt efter digteren Johan Carl Chr. Brorsbøll. Det var ham, der skrev under pseudonymet Carit Etlar. Han lod vejens første villa opføre og det var i nummer 4. Her ligger i dag en etageejendom.

Mange af hans fængslende ungdomsromaner, som ”Gøngehøvdingen”(1853) og dens fortsættelse, ”Dronningens Vagtmester” blev skrevet i et lysthus ude i haven.

Ligesom Carit Etlar bosatte andre københavnske kunstnere sig ved midten af 1800-årene på Frederiksberg, hvor den første villa Tårnborg blev opført i 1847. Således flyttede maleren Christen Dalsgaard 1857 ind i xylograf Axel Kittendorfs villa på Bianco Lunos Sidealle (nuværende. Grundtvigsvej). Maleren Constantin Hansen boede i en villa på den nærliggende Amalievej.

Ved hjørnet af Frederiksberg Alle ligger en stor murstensvilla med adressen Carit Etlars vej 3. Den er udformet i gotisk stil af arkitekt J.D. Herholdt. Stilen med trappegavle og rødt murværk delt med vandrette lyse bånd kendes bl.a. fra badstuen ved Frederiksberg Slot.

Villaen opførtes i 1851 for dr. Jur. Andreas Lorentz Casse. Han gik ind i det politiske liv og var med i ministeriet Monrad, som gik af i juni 1864.

 

Begyndte som frisør, endte som justitsråd

Så er det lige Carl Bernhards Vej. Den er opkaldt efter forfatteren Andreas Nicolai de Daint-Aubain. Han skrev i årene 1828-1865 en række noveller og romaner under pseudonymet Carl Bernhard. Hans bedstefar var ved midten af 1700-årene indvandret fra Frankrig. Han havde først tjent som frisør for Frederik den Femte og sluttede sin karriere som justitsråd!

Andreas Nicolai var gennem sin mor fætter til digteren J.L. Heiberg.

 

Falkonergården

Og en vej eller nærmere en alle, vi absolut skal nævne er Falkoner Alle. Nær nuværende Falkoner Alle 118 opførtes i 1664 en gård, hvor en falkonermester kunne afrette falke til brug ved de kongelige jagter. Holger Jacobæus omtaler i sin rejsebog fra 1670erne, at gården lå ”extra portam septentrionalem-uden for Nørreport.

I 1700- tallet kaldes gården ofte ”Jægerhuset”. Da Frederiksberg Slot påbegyndtes i slutningen af 1690erne, blev alléen omlagt som forbindelsesvej til slottet. I 1883 gav alléen navnet til Falkoneraléens Sporvejsselskab.

 

Frederiksberg Kirke

Frederiksberg Kirke er bygget 1732-1734. Det var i stedet for en ældre kirke. Allerede i 1651 havde beboerne i Ny Hollænderby fået Frederik den Tredje’ s tilladelse til at opføre et Guds hus. Det blev færdigt i 1653. Under svenskerkrigen blev denne og hollænderbyen ødelagt. En ny kirke rejstes 1662 med kongelig tilladelse. Det var tæt ved Pile Alle, hvor Haveselskabets have udstrækker sig. En udgravning fra 1943 blotlagde fundamenterne til en aflang kirkebygning i bindingsværk.

Vi gør en afstikker gennem Pile Alle. Ved siden af præstegården nr. 1 er Frederiksberg sogns menighedshus nr. 3 opført på den grund, hvor den gamle landsbyskole, Oehlenschläger omtaler i sine erindringer, lå til 1911.

 

Kaffe til medbragt mad

De hyggelige traktørsteder eller familiehaver, som de også kaldes, var tidligere lakajhuse til slottet. Dengang kunne man til medbragt mad få kaffe på skinnende blanke messing- eller kobbermaskiner. Jo her endnu M.G. Hansens familiehave.

Vi forstsætter nu gennem Allegade. Det mest berømte traktørsted var Lorry, som ejede villaerne på den venstre side af gaden. Egentlig har det ikke ændret sig meget, siden Lars Mathiesen havde det fra 1804 til sin død i 1852.

Den smukkeste af Lorrys villaer er malermester J.C. Rieses gulkalkede landsted i nummer 5, som er opført kort efter 1860. Mellem Lorry og Bredgade er der opstillet en række statuer af kendte digtere, der har haft tilknytning til Frederiksberg.

 

Opdragelses-og Undervisningsinstitut

Vi skal kigge på klædekræmmer Magnus Møllemanns landsted. Det er i gården bag nr. 6. Forhuset stammer fra 1794. Det blev senere ombygget. Ud til gaden kom der en ekstra etage på. I 1812 blev ejendommen købt af ”Det Wærneske Opdragelses- og Undervisnings- Institut for fattige Pigebørn af Borgerstanden. I 1888 blev det overtaget af skomager H.C. Heegaard.

Vi kunne jo nævne en del ejendomme mere. Men det som giver Allegade sit særpræg er de frodige forhaver, som stammer fra gårdene i Ny Hollænderby. I flere af dem er det nu servering.

 

Ludvigsminde

Allegade 22 (B) rummer Ludvigsminde. Siden 1836 har den været i slægten Reebergs eje. Slægten oprettede et legat til en stiftelse til fordel for ”ældre trængende landmænd”. Den smukke gulkalkede hovedbygning var beregnet til at skulle udlejes til sommerbolig for flere familier.

Frederiksberg Rådhus blev påbegyndt 1942. Men på grund af den tyske besættelse blev byggeriet først fuldendt i 1953. På dens plads lå tidligere en anseelig beboelsesejendom opført i 1895. Og før den tid lå her en række småhuse ikke langt fra gadekæret, som befandt sig på den nuværende rådhusplads.

 

Sognepræsten nåede det ikke

Ud for Rådhuspladsen i Frederiksberg Bredegade, der måske er Frederiksbergs ældste gade ser vi på venstre side i nummer 11 en ejendom, der blev opført 1852-1856. Den blev ejet af den kendte jurist og politiker P.G. Bang. Han ejede omkring den nuværende Peter Bangsvej er række grunde.

I nummer 13 ser vi dog en mere interessant ejendom nemlig det nyklassiske landsted, Hassagers Collegium. Det er bygget af hoftømrermester, brandmajor Peter Boye Junge. Han var en af hovedstadens driftige bygmestre.

I 1875 blev der erhvervet af den 77 årige sognepræst Carl Hassager. Han ønskede at tilbringe sit otium på Frederiksberg. Men han døde dog inden flytningen. Hans enke, Dorothea Hørning kom alene til at bebo den store villa. Efter hendes død overtog Universitetet det. Enken havde testamenteret det hertil. De lod i haven bygge et kollegium til 10 studenter. Kollegiet er senere blevet nedrevet.

 

En yndig stor have

Smallegade blev anlagt efter den store brand i 1697, der ødelagde de fleste gårde i Ny Hollænderby. Her i nummer 2 lå den nyklassiske gård, som tilhørte statsminister Møsting. Den er bygget i 1801 til sommerbolig for assessor i Hof- og Stadsretten, Ditlev Frederik Feddersen. I 1809 blev gården overtaget af den senere finansminister, Johan Sigismund Møsting. Ja og så endte det med statsminister – posten. Gården lå i en årrække ”nedpakket” og ventede på, at blive renoveret.  I den tidligere have blev Rialtoteatret opført.

Gamle villaer er ofte gemt bag nyere forhuse på Frederiksberg. Således også bag Smallegade 12. Man kan endnu opleve de gårde og villaer, der i sin tid gjorde Frederiksberg til ”en yndig stor have”.

 

Er det Solbjergs gamle gadekær?

Dammen ved Andebakkestien er muligvis en rest af den gamle landsby Solbjergs gadekær. Der, hvor Frederiksberg Slot nu ligger hed egentlig Solbjerg, senere Valby Bjerg og nu Frederiksberg Bakke.

Ja man antager at landbyen egentlig lå ved den nordlige side af Frederiksberg Have. I 1186 nævnes den som Solbiergh, 1193 Solbiarga og 1377 Solbyerghe.

Valdemar den Store havde ejendomme i denne lige som i andre landsbyer, der lå rundt om fiskelejet Havn. Da han skænkede Havn til Absalon fulgte en del af de kongelige besiddelser med, således gods i Solbjerg. .

I sit testamente videregav Absalon senere sin andel i Solbjerg sammen med andet landsbygods uden for Havn til Roskilde bispestol.

Hvornår landsbyen forsvandt, vides ikke med sikkerhed. I et dokument fra 1562 hedder det, at bønderne i seks herreder skal køre brosten og sten til ”vejen ved Solbjerg uden for København”. Og endnu 1580 pålægges det bønderne at bringe materialer til vejstrækningen mellem Solbjerg og Langevadsdam (nuværende Damhussøen).

 

Ladegården-foredrag

Det blev en lang artikel, kære læsere. Men I kan jo få uddybet det vigtigste i disse artikler som vi har samlet her forneden. Brug søgefunktion på hjemmesiden, så kommer du direkte til artiklerne.

Og hold lige øje med medier/hjemmesider. Vi planlægger til januar 2018 i samarbejde med Nørrebro Lokalhistoriske Forening og Stefans Kirken, at lave et to timers foredrag om Ladegården og den tilhørende å.

 

Kilde:

  • Se Litteratur Frederiksberg (under udarbejdelse)

 

Hvis du vil vide mere: Om Frederiksberg, se her på www.dengang.dk

  • Det gamle Frederiksberg
  • Frederiksbergs lystigheder og folkeliv
  • Frederiksberg-dengang
  • Jørgen-Helgen, Hospital og Sø
  • Stjernen-Arbejdernes Bryggeri
  • Gader og veje på Frederiksberg (A-J)
  • Flere Gade og veje på Frederiksberg (K-Å)
  • Frederiksberg Slot
  • Solbjerg, Nyby og Ny Amager
  • Det var på Frederiksberg
  • En tur langs Ladegårdsvejen
  • Den gale præst på Ladegården
  • Skal Ladegårdåens vand atter flyde
  • Livet på Ladegården
  • Ladegården-dengang
  • Fattiglemmer på Ladegården

 

 

 


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

København