Gårdejerne fik fyret pastor Freuchen, fordi han kritiserede dem. Ikke en gang de velhavende bønder gad at sende deres børn i skole. En kvægdriver frøs ihjel foran Ensted Kirke. Ulrik Brand mistede hovedet, han havde dræbt en fattig knægt. Der blev drukket øl og brændevin både til bryllup, barnedåb, begravelser og menighedsrådsmøder.

 

Ægteskab inden for egen stand

I 1700 – tallet hændte det næsten aldrig at en bondesøn eller datter giftede sig uden for sin stand. Kun sjældent blev ægtefælden fundet uden for sognet. Hvis det skete var det så i allernærmeste sogn. Ægteskab mellem gårdejere og Kådnere forekom næsten aldrig.

Gårdmændene var sognets overklasse. Kådnere og inderste levede af at arbejde for bønderne og lidt skovarbejde blev det også til. I Hostrupskov
og Styrtom har det sikkert været nogen som levede af fiskeri ved fjorden og som daglejere inde i Aabenraa.

 

Håndværk i Ensted Sogn

Antallet af håndværkere i Ensted Sogn var ikke stor. I Aabenraa vogtede de mange lav på deres rettigheder. I sognet var der i 1743:

• 9 hjulmagere, 4 smede, 3 skræddere, 1 handskemager og en snedker.

I Røllum havde hjulmager Jepsen stor succes. Han afsatte i perioden 1777 – 91 hele 150 vogne til Tønder, Aabenraa og Flensborg Amter.

Der blev fremstillet både arbejdsvogne til bønderne, fragtvogne og stadsvogne.

 

Præsten forsvarede de små 

I 1774 fandt sognepræsten Nicolaus Freuchen det nødvendig at være talsmand for småfolkene i sognet.

Årsagen var, at de 27 kongelige gårdejere på skift hver måned bragte deres skat til Amtsstuen i Tønder. Nu forlangte man at Kådnere og indersterne skulle være med til at betale, hvis de ville være med i ordningen. Men det ville de ikke. Præsten valgte de smås side.

Budbringeren fik en skilling fra hver. Hvad det endte med, vides ikke.

Moserne havde stor betydning for sognets indtjening. Tørvene blev solgt inde i Aabenraa.  Stubbæk  – bønderne udskibede træ og tørv fra stranden.

 

Skovbrug

Omfanget af skoven var svundet kraftig ind. Et kort fra 1652 vidnede om, at skoven dengang dækkede et temmelig  stort område. Men man kunne ikke bare gå ud og fælde.

Hertugen i Augustenborg/Gråsten og embedsmændene i Tønder anviste, hvor der måtte fældes. I 1701 – 1703 fældede Tønder – bønderne dog store mængder af træ. Og i slutningen af 1700 tallet blev der solgt store mængder til skibsbyggeri i Aabenraa.

 

Finanskrise

Omkring 1802 oplevede sognet en sand finanskrise. Konkurser blev almindelige. Dette skyldtes blandt andet, at den ene skat efter den anden belastede bønderne. Men også møllere og teglværksarbejdere måtte melde konkurser.

I midten af 1840erne blev tiderne bedre i sognet. Skatterestancerne var næsten forsvundet.

 

Mord og selvmord

Den 8. april 1750 mistede Ulrich Brand hovedet. Derefter blev han lagt på stejle. Han havde myrdet en fattig dreng, som havde nogle få skilling på sig. Under galgen blev også selvmordere begravet. Dem tog bødelen sig også af. De fik lov til at ligge sammen med mordere og andet pøbel.

Den 9. januar 1742 skulle en fattig mand drive fire okser fra Flensborg til Aabenraa. Han frøs ihjel ved Ensted kirke. Han blev begravet på kirkegården.

 

Strandvejen undermineret

Skibsfarten havde brug for sand som ballast. Det betød, at der blev gravet ved Styrtom. Det betød så igen at vejen langs stranden blev undermineret. I årene
omkring 1764 blev vognen dog forbedret. Det betød at diligencen blev lagt over Aabenraa forbi Ensted Kirke.

 

Anlæggelse af vejen Altona – Kolding

Statschausseen Altona – Kolding blev ført igennem sognet fra 1846. der skulle dog mange møder til, før den endelige linjeføring lå klar. Et bomhus blev anlagt ved Styrtom i 1848. Her fik bommanden rigelig at se til.

Pastor Meyer klagede over at udenlandske arbejdere, der arbejde med anlæggelse af vejen ikke overholdt sabbatsforordningen. Også arbejdernes drikfældighed var der problemer med.

 

De mange kroer

Før den nye vejføring lå de fleste kroer langs den store hærvej. Ældst var Dybkær Kro under Årup Gods. Den mistede sin betydning i 1840erne, men forsvandt
dog først helt i 1886.

fra 1806 kom Ensted Kro til. Den blev nabo til både kirken og galgen. Dengang brugte man udtrykket Salighed – syn – fordømmelse.  Også Stubbæk Kro
måtte lade livet på grund af den nye vejføring. Som erstatning fik kroejeren dog lov til at drive høkeri. Men dette blev afslået grundet den ringe afstand til Aabenraa.

Også Lundsbjerg Kro blev anlagt. I Styrtom havde det været et værtshus siden  1700 tallet. Men en egentlig tilladelse til kro med herberg og logi blev først givet i 1841.

Både Røllum, Torp og Sdr. Hostrup havde kro i midten af 1800 tallet.

 

Møllerne

I Sønderjylland var det ofte godsejere eller kongen, der havde monopol på mølleri, og bønderne havde møllepligt.  Bønderne i Stubbæk og Sdr. Hostrup
skulle søge Felsbæk Vandmølle i Felsted Sogn.

Røllum og Torp hørte under Bjerndrup Vandmølle i Kliplev Sogn.

En del frimøller opstod. Officielt måtte disse kun male gryn. Blandt de frie møller var Laksemølle ned mod Aabenraa Fjord. I den nærliggende bæk var der masser af laks. I 1778 overtog Hans Lautrup bedriften. Og det blev en blomstrende virksomhed. I 1786 forpagtede Lautrup bryggeri – og brændevinsrettigheder på Årup Gods.

Gennem sønner og svigersønner blev familien placeret på møller rundt omkring, bl.a. Skovlund, Bjerndrup, Rødding, Tørning og Jørgensby Mølle ved Flensborg.  Også Jørgensgård Teglværk ved Aabenraa erhvervede den initiativrige Lautrup.

 

I begyndelsen af 1800 tallet blev mølletvangen løsnet. Derved opstod der møller ved Dybkær kro og Røllum.

Mindst 34 borgere i sognet havde beskæftigelse i teglværksindustrien. Og det gik fremad indtil 1857. Efter dette årstal faldt beskæftigelsen og produktionen.

 

Ville ikke give tiende

I begyndelsen af 1800 tallet steg antallet af Kådnere, inderste og Jordløse i sognet i forhold til antallet af gårdejere. Dette kunne mærkes på kirkens økonomi. Bønderne betalte således for stolestade i kirken.

I 1826 blev der bygget et klokketårn. Bønderne mente, at Kådnere og andre af sognets beboere skulle betale halvdelen.

I 1798 havde sognet fået en ny præst – Lorentz Peter Hoeck fra Løgumkloster. Men snart skulle han komme ud for vanskeligheder. Otte – mændene nægtede at give tiende til præst og degn.

Det kunne præsten ikke være tjent med, så han truede med sin afsked efter kun et års ansættelse. I år 1800 blev man dog tvunget til at give tiende.

Årsagen til dette skyldtes antagelig, at bønderne følte sig trynet af embedsmændene. Der var ikke nogen, der skulle bestemme over dem, mente de.

Måske havde pastor Freuchen også været årsag til denne holdning. Det lykkedes for bønderne at få ham fyret.

I kirken var der masser af gravøl ved begravelser. Men også ved barnedåb og bryllupper blev der drukket meget tæt. Også ved menighedsrådsmøder blev der drukket brændevin og øl.

 

Barn – uden for ægteskab

Ensted Kirke var også stedet, hvor man gik til bekendelse. I 1765 måtte den 19 – årige Hans Rossen søn af den ansete bonde og lens-foged Rasmus Rossen knæle ved alteret. Over for menigheden måtte han erkende, at han havde fået et barn med en gårdmandsdatter fra Torp – uden for ægteskab.

 

Flere offentlige fester

Den megen vold, druk og overtrædelse af det sjette bud var efterhånden på retur i begyndelsen af 1800 tallet. Den borgerlige ærbarhed var ved at vinde frem.  Den store velstand i midten af det 18. århundrede resulterede i fester rundt om i sognet. Ringridning, bal og især skiveskydning var populært.

I 1855 indbød kromand P. Sønnichsen i Ensted Kro til skiveskydning. Førstepræmien var et fedt svin.

 

Masser af skoleforsømmelser

Det var ikke noget, der hed skolebøger dengang. I 1710 kunne ingen af sognerepræsentanterne læse eller skrive. Amtmanden måtte erkende, at sognefogederne havde svært at udfærdige skattelister. Derfor måtte duelige skolemestre tages med på råd.

Skoleforsømmelserne var store. Det var kun en fjerdedel af sognets børn, der en gang imellem gik i skole Og pigerne fik næsten ingen undervisning dengang i 1700 tallet.

Og senere var det ikke blevet meget bedre. Pastor Meyer anførte således i 1841, at selv de mest velhavende bønder mente, at deres børn kun skulle møde en halv dag i skole om ugen om sommeren.

Og længe før Meyer, så mente pastor Freuchen at bønderne frygtede fornyelser, især når det kostede penge. De satte kun pris på fordele, som fyldte maver
og pung. En stor del mente desuden, at kirke, skole, præst og skolemester skulle afskaffes, for at spare.

Som skrevet fik bønderne den kritiske præst fyret.

 

Bønderne var imod skoleregulativerne

I sognet havde man en degnskole i Stubbæk, omegnsskoler i Røllum og Torp. I Sdr. Hostrup havde man et skolehus, betjent af en omgangslærer.  Tønder Provsti fik et nyt skoleregulativ i 1804 og i 1814 fik Slesvig Holsten en ny skolelov.

De nye regler betød meget i Ensted Sogn. De greb ind i bøndernes selvbestemmelse. Og det syntes de selvfølgelig ikke om. De tøvede da også med at rette sig efter forskrifterne.

Modvillig måtte de dog efterhånden give sig. Fra 1830erne var alle sognets lærere uddannet på seminariet. Men det varede meget længe inden alle regler var indført i Ensted Sogn.

 

Social omsorg – dengang

Omstrejfende tiggere og fattige voldte store problemer. Hertug Christian August befalede, at der ikke måtte gives husly til omstrejfende. Det skete for at hindre den hidtidige modtagelse af meget omstrejfende unyttigt pak. Som i dag forsøgte sognene at skubbe ansvaret over til andre sogne, når det gjaldt social omsorg.

Således blev den fattige kone Annich Lausdatter i 1749 kørt fra Store Emmerske til Ensted Sogn. Hun døde samme aften i Torp.

Det samme gentog sig i 1774. En fremmed vogn læssede en dødssyg kone og to små børn på by-hyrdens mødding. Inden nogen kunne forhindre det, var vognen borte og Ensted Sogn måtte tage sig af de fremmede. Her var kun to eksempler af mange.

Landsbyerne kunne ikke enes om at aflønne tigerfogederne. I 1848 blev der indført fattigskat. Hertug Frederik Christian mente, at fattigdom skyldtes arbejdsløshed. I 1787 oprettede han derfor en spindeanstalt i Gråsten. Her kunne fattige få uld, hør og blår til spinding. De kunne så på den måde, tjene en skilling. Flere kvinder fra Ensted benyttede sig af tilbuddet.

I januar 1847 bevilligede hertugen 15 rigsdaler til hjælp for de trængende og ikke mindst de mange løse og forsumpede eksistenser på Årup Gods. Det var de uægte børn, der voldte kvaler, mente pastor Meyer.

 

Tvangsanbragt på  Arbejderanstalt

Niels Nielsen Ellemose bad Fattigkollegiet om penge til nyt tøj. Man sørgede for, at nogle af hans møbler blev solgt, så han havde penge til nyt tøj. Da han senere beklagede sig, blev han sendt til Arbejderhuset i Persillegade i Aabenraa. Han bad dog om at blive fritaget fra dette fængsel, efter et stykke tid på anstalten. Men pastor Kjær kunne ikke hjælpe.

Sognet indgik i 1857 med Kliplev Sogns  fattiganstalt på Bjerndrup Mark. I 1862 tog man initiativet til egen fattiggård i Røllum.

 

Kilde:

• Litteratur Aabenraa
• www.dengang..dk – diverse artikler

 

Hvis du vil vide mere:

•   www.dengang.dk indeholder 1.783 artikler 
• Under Aabenraa finder du 169 artikler

 

• Syd for Aabenraa
• Kirker – syd for Aabenraa
• Mysteriet i Ensted

Redigeret 13.-01. 2022