Før Knivsbjerg – festerne

Man ændrede navnet. Og så var de stadig ”tyskerklippet”, sagde politiet. Siden 1843 havde man Skamlingsbanken. Et symbol på fortyskningspolitik. Farvet af nazismen. De tysksindede startede en hovedforening. En fest på Kalvø med tre hyldesttaler. Vi skal købe Knivsbjerg sagde pastoren. Og tre uger efter havde man gjort det. Festen sluttede kl. 24. 1.500 – 2.000 gæster var meget tilfredse. Skibsreder Jebsen blev den første formand for Knivsbjerg-Gesellschaft og sponserede en 25 meter høj flagstang.

 

Man ændrede navnet

Vi har tidligere omtalt Knivsbjerg, som samlingspunkt for de tysksindede i Nordslesvig. Vi har også omtalt mindestenene for de faldne.

Det er en række mindesten over de faldne soldater fra det tyske mindretal i de to verdenskrige. Tidligere kaldtes stedet ”Ehrenhain (æreslund), men det tyske mindretal omdøbte i 2012 stedet til Gedankstaätte (mindesmærke) for ca. 800 faldne under Anden verdenskrig med begrundelsen at ordet hænger skidt sammen med krigen. Enkelte af navnene er slettet efter at de senere (post mortem) er dømt for krigsforbrydelser.

 

De var stadig ”tyskerklippet”

Det var her at civilklædt dansk politi helt op til slutningen af 1960’erne overvågede, hvem der kom her. Officielt sluttede man overvågningen i 1955.  I en rapport fra Knivsbjerg Festen i 1947 kan man læse:

 

• Deltagerne var ret afdæmpet i deres Optræden og Talesproget var paa Pladsen baade dansk og tysk. Man saa som ved tidligere Fester den særprægede Klipning af Haaret hos de mandlige Deltagere – ”tyskerklippede”, tæt, maskinklippet meget højt op. Man fandt ikke den normale provokerende, stive preussiske Holdning. Man havde Indtrykket af, at en ny Aand prægede Sammenkomsten.

 

Siden 1843 havde man Skamlingsbanken

Siden 1843 havde man nord for Kongeåen Skamlingsbanken. Og sådan et sted ville de tysksindede i Nordslesvig også gerne have.

Det lykkedes også at få sådan et samlingssted.

 

Et symbol på aggressiv fortyskningspolitik

I en tysk skildring kaldes det enorme monument, der blev opsat for:

 

• Et vartegn på det tyske riges styrke og magt

 

H.V. Clausen kaldte det for:

 

     –     Moderne tysk kraftbarbarstil

 

Knivsbjerg blev et symbol på aggressiv fortyskningspolitik. Nu var det ikke alle, der syntes at den måde tyskerne behandlede danskerne på var i orden. Den unge teolog Johannes Tiedje gik stærkt imod den tyske ”rabalderpatriotisme”.

I 1919 var man godt klar over, hvilken vej det gik i Nordslesvig. Derfor blev den store Bismarck – statue og indskrifterne flyttet og opstillet på Aschberg ved Hütten nær Eckernförde.

 

Farvet af Nazismen

Fra midten af 1930’erne blev Knivsbjerg-møderne farvet af nazismen. Luftwaffe brugte stedet under besættelsen. Og stedet blev hadet af de dansksindede. Mellem den 15. og 16. august 1945 blev selve tårnet sprunget i luften af danske modstandsfolk. Dansk Politi gjorde ikke meget for at opklare sabotagen.

Årsagen til sprængningen må nok opfattes som en hævnakt og tak for sidst, fordi den tyske general Wrangel i sin sejrsrus den 20. marts 1864 havde strakt Skamlingsbank – støtten til jorden.

 

De tysksindede startede en hovedforening

Men hvordan startede det hele?

Efter 1864 gik der en del år, før man fra tyske side begyndte at germanisere området. Nu skulle danskheden bekæmpes. Det ville være nødvendigt at organisere sig både politisk og kulturelt.

De dansksindede udfoldede et rigt foreningsliv. Tyskerne havde et forbillede ”Den slesvigske Forening. Denne fik oprettet Skamlingsbanken.

Man startede i det små sidst i1880’erne ved at oprette mindre tyske lokalforeninger bl.a. i Sønderborg og Løgumkloster. Man savnede en koordinerende centralforening så man kunne få øget gennemslagskraft.

Efter at den kendte pastor Jacobsen fra Skærbæk og journalist W. Frölich fra Flensborg i efteråret 1890 havde udsendt indbydelser til alle de mest indflydelsesrige folk i administrationen, kommuneforstandere og større jordbesiddere mødtes 48 af de mest aktive og betydningsfulde tysksindede mænd fra hele Nordslesvig den 19. november 1890 på Junkers gæstgivergård i Toftlund. Mødet udmøntede i oprettelsen af:

 

• Deutscher Verein für das nördliche Schleswig

 

En fest på Kalvø

Den første større foranstaltning, den nye forening fik sat i værk for at manifestere sig, var en indkaldelse af et stævne på Kalvø den 16. juli 1893. Hvorfor det lige var her, skyldtes de to små lokalforeninger i Hoptrup og Løjt, der var ophavsmænd til stævnet. Som bekendt ligger Kalvø midt imellem de to sogne.

I ugen op til havde man masser at se til. Der var opstillinger og udsmykning. Restaurations – og dansetelte skulle etableres. Og en tribune, hvor de tre hovedtalere skulle udfolde sig, skulle også opbygges.

Bag talerstolen var der ophængt billeder af det tyske kejserpar omgivet af forskellige våbenskjolde. Hele opstillingen var udsmykket med guirlander samt en masse flag og faner i de preussiske, tyske og slesvig-holstenske farver.

 

Tre hyldesttaler

Da søndagen den 16. juli omsider oprandt, ankom så alle festdeltagere først på eftermiddagen. De fleste til vogns, nogle til hest andre til fods og en del var velocipedister (cyklister).

Entreen via broen til Kalø var 30 Pfennig. Fra Aabenraa ankom dampskibet ”Condor” med omkring 300 gæster samt et orkester. Før talerne begyndte var der mellem 1.500 og 2.000 gæster forsamlede.

Kl. 17 begyndte talerne. Først var det gymnasieoverlærer R. Macke fra Haderslev. Han kom ind på den store sejr, der blev vundet over den overmægtige fjende i 1864. Han sluttede sin tale med at udbringe et leve for den tyske kejser og hans rige. Herefter sang forsamlingen kejserhymnen. Et sangkor fra Haderslev fremførte patriotiske sange.

 

Vi skal købe Knivsbjerg

Næste taler var sognepræsten fra Sønder Vilstrup, L.O. Jessen, der i høje vendinger uddybede Tysklands ret ril Nordslesvig. Med ”So ein Ding müssen wir auch haben” gled blikket op ad, hvorefter han i sin tale fremkom med ønsket om at købe Knivsbjerg bakke blot en lille kilometer derfra.

Der kunne han tænke sig en statue forestillende ”Frau Germania” med sværdet i venstre hånd, I den højre skulle hun holde et skjold hvorpå det holstenske nelleblad var anbragt. De slesvigske løver kunne så passende ligge ved hendes fødder og læne sig op ad monumentet.

Nu havde kejseren fået sin hyldest i første tale, så var turen kommet til kejserinden, den slesvigske fyrstedatter (fra Augustenborg). Hun fik da også hende ”Lebe hoch”.

Pastor Jessens tale blev modtaget med endeløs jubel, hvorefter forsamlingen istemte den meget populære:

 

• Schleswig – Holstein meerumschlungen

 

Festen sluttede kl. 24

Efter endnu et par patriotiske sang fra sangkoret fra Haderslev sluttede seminariedirektør Carstens af med en overordnet beskrivelse af det tyske riges uovertruffenhed.

Nu fortsatte festen i de omkringliggende telte. I det ene telt spillede Paulsens kapel fra Aabenraa op til bal for de yngre klokken 19,

I et andet telt forsamledes hovedforeningens bestyrelse med de lokale foreningsformænd, festkomiteen m.m. Ind imellem talerne blev der sunget patriotiske sange som

 

• Es war auf Jütlands Auen
• Die Fahne flatter

 

Også Pastor Jessens forslag om køb af Knivsbjerg blev ivrigt diskuteret. Så kunne man hamle op med Danmarks ”smagløse” Skamlingsbanken.

Da mørket faldt på, blev festpladsen illumineret med kulørte lamper. Klokken 22 afbrændtes et stort festfyrværkeri. Herefter begyndte en del af gæsterne hjemturen.

Dansen fortsatte til klokken 24, da dampskibet forlod Kalvø med orkesteret og gæsterne på vej til Aabenraa.

 

Tre uger efter havde man købt Knivsbjerg

Under ledelse af lærer Nicolai Nicolaisen fra Aabenraa arbejdede en gruppe medlemmer af lokalforeningerne i Haderslev, Hoptrup, Løjt og Aabenraa videre med pastor Jessens forslag.

Blot tre uger efter festen på Kalvø kunne man afslutte handelen med ejeren Martin Bruhn fra Genner om købet af Knivsbjerg bakke. Arealet var på ti tønder land og prisen var 6.750 mark.

 

Skibsreder Jebsen blev formand for ”Knivsbjerggesellshaft”

Finansieringen skulle foregå ved udstedelse af andelsbeviser på 25 mark og ejerne af disse beviser oprettede så den 11. oktober 1893 en underafdeling af ”Deutscher Verein kaldet ”Knivsbjerggesellschaft”.

Til første formand for selskabet valgtes skibsreder Michael Jebsen fra Aabenraa. Det blev nu selskabets opgave at indrette den tyske ”Skamlingsbanke” Tilpasning og anlæggelse af festpladsen blev den 11. november overladt til gartner Paulsen fra Haderslev for 2.000 mark.

Nu begyndte så ”begrebet” Knivsbjerg at tage form.

Den 15. april 1894 blev det besluttet at opføre en pavillon for 5.800 mark og kort efter opførtes en hestestald for 1.700 mark. Disse opgaver blev overladt til tømmerhandler Jürgen Lorenzen og tømrermester Matthiesen, begge fra Aabenraa.

Restaurationen blev overdraget til fru Jördening, Genner Kro (Lyngtofte Kro) for 400 mark i årlig forpagtningsafgift.

 

En 25 meter høj flagstang blev sponseret

Kort før festen kunne tage sin begyndelse donerede selskabets formand, skibsreder Jacobsen en 25 meter høj flagstang. Den blev rejst på toppen af Knivsbjerg.

Som resultatet af festen på Kalvø var man nu rustet til indvielse af det tyske mindretals samlingssted gennem nu langt over 100 år. Indvielsen foregik under en stor fest den 15. juli 1894.

Frau Germania dukkede dog ikke op. Men året efter den 4. august 1895 kunne man nedlægge grundstenen til det senere så kendte Bismarck – Denkmal også kaldet ”Knivsbjergtårnet”. Tårnet var 45 meter højt og ragede 142 meter over havspejlet. Det kunne ses viden om. Det blev indviet den 4. august 1901.

 

Kilde:

www.dengang.dk – diverse artikler

• Sønderjysk Månedsskrift
• Folkebladet
• Modersmaalet
• Festschrift zur Einwihung des Bismarck (1901)
• Der Knivsbjerg – 100 Jahre deutsche Versammlungsstätte in Nordschleswig

 

Hvis du vil vide mere:

• dengang.dk indeholder 1.715 artikler herunder 165 artikler fra Aabenraa bl.a.:
• Knivsbjerg – nord for Aabenraa (vers. 2018)
• Aabenraa under preussisk/østrigsk styre
• Aabenraa 1848 – 1851
• Aabenraa før Prøjserne
• Kysten ud for Aabenraa 1863 – 1864
• Aabenraa 1864
• En fysikus fra Aabenraa (b)
• Familien Fischer fra Aabenraa
• Sømandsslægten Fischer fra Aabenraa

 

• Under 1864 og De Slesvigske Krige finder du 15 + 26 artikler

 

• Under Indlemmelse, Afståelse, Genforening finder du 22 + 119 artikler