Aabenraa får flere arbejderkvarterer. Arbejdsgiverne bygger boliger. Efter søfartskrisen breder fattigdommen sig. Chinatown i Aabenraa er for de rige. Købmændene flytter ud. Pakhuse indrettes til boliger, grundet boligmangel. Vi ser på palæet i Vestergade, og hvor ligger Liebesallé. Vi ser på Callesensgade, promenadelivet, Hjelmskov og byggeriet ved by-bakken.

 

Arbejdere breder sig

Den sydlige del af bykernen var omkring 1900 – 1910 blevet arbejderkvarter. De forskellige sociale grupper i byen boede efterhånden i hver sin retning. Den sydvestlige del af Aabenraa blev præget af engdragene. Den gamle borgerlige beboelse i Slotsgade og i Nygades sydlige del blev efterhånden opløst.

En af de store embedsgårde blev badeanstalt, en anden blev delt i 2 – 3 lejemål, mens en købmandsgård blev delt i 10 – 12 usle lejemål.

Den socialdemokratiske bevægelse opstod omkring svendeherbergets kro, Slotsgade 40. Herberget ophørte, da indehaveren, snedker Rob. Luppi blev frataget bevillingen af myndighederne. Men møderne fortsatte, nu bare i snedkerens værksted.

Det var også her i Nygade – Slotsgades område man kan se de første aktive i den socialdemokratiske bevægelse.  Arbejderbevægelsen rykkede efterhånden ind i side – og baghuse i Vestergade og efter 1900 også i Storegade. Tidligere pakhuse og værksteder blev nu indrettet til beboelse.

 

Arbejdsgivere byggede boliger

Omkring 1850 var der i selve Aabenraa ikke bosat særlig mange kaptajner og søfolk. I havnekvarteret var det især skibsbygmestre, skibstømrer, sejlmagere og lignende, der dominerede.

Skibstømrer var blevet mere velhavende og kunne bygge deres eget hus. Daglejere og arbejdere byggede kun rent undtagelsesvis deres eget hus mellem 1840 – 1920. På et tidspunkt har der været mangel på skibsværfts arbejdere.

I 1830 havde agnet Bruhn anlagt et skibsværft på Kalø i Genner Bugt. Samtidig anlagde han arbejderboliger, købmandshandel og gæstgiveri. Forbilledet for disse boliger kom sikkert fra Kobbermøllen ved Kruså.

Samme bygningstype, de såkaldte lange Huse kom også til Aabenraa. Et af disse ses ved Sønderport. Over gavlen var selvfølgelig anbragt Neptun med treforken – søfartens symbol. I gavlen var det gæstgiveri. Bagved lå lejlighederne to og to med fælles forstuer. Boligerne blev lejet ud. Allerede i 1860 boede her folk, der ikke havde tilknytning til skibsværftet. Bygningen blev opført af en af skibsværftsejerne Poulsen. Det forblev i familiens eje også efter at skibsværftet efter 1880 blev omdannet til savværk.

Skibsbygger Jacobsen byggede et stort to – etagers hus til sig selv på Skibbroen med udsigt over sit værft. Hans arbejderboliger kom til at ligge lige bag ved. Han havde allerede købt et ældre hus i Gildegade (nuværende nr. 1)

I 1871/72 udstykkes længen til selvstændige huse med to lejligheder i hver. Senere blev det solgt til det preussiske militær som brugte det til kaserne.

 

Omkring Gildegade

Omkring 1850 samlede skibstømrerne sig i ganske bestemte dele af byen. Det var praktisk at bo nær ved sit arbejde. Allerede siden midten af 1700 – årene boede mange skibstømrer i Gildegade.   Under søfartens tilbagegang ophørte der i lang årrække nybyggeri ved havnen. Men i årene 1840 –  60 blev der bygget en række fornemme to – etagers forhuse til de større skibsbyggere. Desuden blev der anlagt 5 – 6 egentlige borgerlige udlejningsejendomme. Efter skibsbyggernes afgang, blev de overtaget af pensionister, kaptajner og mindre embedsmænd.

 

Fattigdommen bredte sig

Fattigdommen sneg sig ind i Aabenraa efter søfartens krise. I 1879 blev der udbetalt fattigunderstøttelse til 190 mand og 120 kvinder. I 1878 blev Skibstømrernes Understøttelseskasse
oprettet. Desuden var der en sygekasse for søfolk og kaptajner. En del af skibstømrerne forsøgte at skaffe sig indtægter som værtshusholdere.  I Gildegade og Pottergade var der en lang række små lejemål, der var vanskelig at udleje. I 1890 blev presset igen forøget på boligmarkedet forøget.

Omkring 1910 var Sønderport også udviklet sig til et arbejderkvarter.

 

Arbejdere i Kolstrup

Kolstrup, den gamle landsby, blev også efterhånden beboet af arbejdere. En del landbrugsejendomme blev omdannet til arbejderboliger. Også omkring Nørreport skete der en tilvækst af arbejdere. Boligerne indrettedes med om – og tilbygninger. Ind imellem lejehusene lå mindre gæstgiverier og håndværkergårde.

 

Ved Nørreport

I 1868 byggedes den nye statsbanegård ved Nørreport. Efter 1875 begyndte det borgerlige villakvarter langs Nørre Chaussé. I 1860erne blev gæstgiverierne omdannet til hoteller. Den ældre bebyggelse blev efterhånden udskiftet. Nye huse med store udstillingsvinduer varslede om en ny tid.

Nørreport 14 blev opført af skomagermester Walther i år 1900. Og det endnu større Nørreport 12 opførtes af Skifter Andersen. Han var forhenværende skibstømrer, der havde slået sig på værtshushold.

 

China-Town i Aabenraa

I 1875 byggede tre kaptajner, der alle havde sejlet på Kina – Kysten tre villaer ved Nørre Chaussé, et stykke fra byen. Stedet kom i folkemunde til at hedde China-Town.

Kaptajnerne havde lige til 1870erne sat deres opsparede kapital i jord og gårde på Løjt Land. Omkring 1860 var især landsbyen Stollig centrum for byggeri af kaptajnsgårde. En af dem kom til at hedde Ankergrund.

Kaptajnerne på Løjt Land kom til at danne en kulturel gruppe i lighed med Aabenraas storborgerskab. Indflytningen til selve Aabenraa markerede en ændring i livsstilen.  China – Town
voksede i løbet af 1880erne til at være en hel lille villaby. Indtil ca. 1890 var det mest kaptajner, rige pensionister og enkelte embedsmænd, der byggede herude. Også en periode med Schweitzerstil opstod. Først efter 1900 var der andre borgerlige grupper, der flyttede ud til China-Town.

 

Købmændene flytter ud

Købmændene havde ind til 1890erne boet i deres gårde langs hoved-strøget. Men efter 1900 – 1905 begyndte nogle af købmændene at bosætte sig andre steder. Nu behøvede butik og lejlighed ikke mere at være i samme ejendom.

 

Palæet i Vestergade

Da Peter Clausens formue på Store Torv havde rundet en million, som rygterne sagde, ja så rev han to håndværkergårde ned i Vestergade. På disse to grunde opførte han et to – etagers palæ af hidtil uset karakter. Her var plads til luksuslejlighed til Clausen selv. Men ejendommen rummede også saloner, sove – og børneværelser, samt værelser til tjenestefolk og kommiser

Bag ved huset blev der bygget et vognhus, og bag ved dette anlagdes en pragthave med terrasser, lysthus i form af et romersk tempel samt noget, der vakte virkelig opsigt –  et abe-bur.

Flere og flere villaer blev bygget ved Nørre Chausse. Udviklingen ved Forst Allé skete væsentlig langsommere. Fattigkvarteret i Møllegade – Persillegade kom ikke til at påvirke udviklingen.

 

Callesensgade

En af de store bygmestre fra den tid var Peter Callesen. Hav var også idemanden bag den første planlagte kvarterdannelse i Aabenraa siden middelalderen. Callesen nåede at bygge 20 lejligheder. Efter hans død fortsatte sønnerne. I det oprindelige projekt opførtes endnu en stor ejendom ved en ny Tværgade, men ellers fortsatte byggeriet ved Møllegade, hvor der blev bygget to ejendomme med hver 25 lejligheder. En fjerde bygning blev rejst ved Forst Alle.

I folkeminder blev husene i Callesensgade kaldt for Kommodehuse.

 

Boligmangel

Egentlig havde man ikke taget befolkningstilvæksten videre alvorlig. Man havde nøjedes med tilbygninger og ombygninger. Men i 1898 kom problemet på dagsordenen i Aabenraa Handelsstandsforening. Her enedes man om at indkalde til en Borgersamling. Her bad man Landesversicherungsrat Hansen om at tilvejebringe særlige finansieringsmidler for arbejderboliger , bl.a. tilvejebragt ved de Bismarckske sociallove.

 

Hjelmskoven

Fra gammel tid var Hjelmskoven vest for byen et yndet udflugtsmål. Under påvirkning fra den engelske havekunst udviklede en række skovriddere efterhånden denne skov til lystskov. Arealerne mellem skoven og byen var opfyldt af enge. Nogle marker blev i 1830erne taget i brug som Danmarks første kolonihaver med landgreve Carl af Hessen som initiativtager.

 

Liebesallé 

I samme periode anlagdes en ny kirkegård ved Forstalle (Kirkegårdsvejen). Mellem kirkegården og skoven blev der anlagt en såkaldt Liebesallé. For Slotsgade, der var forbindelsesvej mellem byen og skoven gav denne trafik anledning til to større restaurationer i gadens vestligste ende. Den ene af disse blev udbygget med keglebane, hvis pavillon mod Slotsgade blev udformet som et romantisk havetempel med tre frisøjler mod gaden.

 

Promenadelivet

Efter 1850 blev promenade-livet flyttet til byens østside. Der blev skabt en direkte gangforbindelse mellem Jørgensgård Skov og kysten ved Lindsnakke. I en tidligere artikel har vi beskrevet Dr. Neuber og badestedet ved Lindsnakke.

I 1865 blev badehotellet Bellevue bygget uden for Sønderport. I 1880erne blev der også bygget et badehotel på Lindsnakke. Således kunne Aabenraa i 1900 kalde sig for Ostseebad Apenrade.

Fritidslivet i Hjelmskoven blev udbygget. Her fortsatte man det folkelige pinsemarked helt op til vore dage. En skyttebane samt Skytteforeningens Restaurant blev anlagt her.

Omkring 1840 – 1850 tog man med vognmænd til møllerne i dalene. Senere tog man med båd til Eliselund og Varnæsvig. Fra 1898 kunne man med Æ Kleinbahn komme til Æ Knapp, Lundsberg Kro og de øvrige landsbykroer.

 

Masser af byggeri ved bakken

Omkring by-bakken blev der i 1840erne anlagt fattiggård, arbejderhus og drengeskole. I 1860 anlagdes Günderoths Stiftelse på hjørnet af Nygade og Persillegade. Navigationsskolen og Sygehuset blev placeret på en høj bakke nord for byen. I 1905 – 1907 fulgte retsbygningen og Ober – und Realschule.

 

Kilde:

• Litteratur Aabenraa
• www.dengang.dk – diverse artikler 

 

Hvis du vil vide mere

•  www.dengang.dk indeholder 1.783 artikler 
• Under Aabenraa finder du 169 artikler 
• Turen går til Aabenraa
• Aabenraa 1800 – 1850
• Aabenraa – under de to krige
• Aabenraas fattige
• Gader og veje i Aabenraa
• Husvild i Aabenraa
• Mennesker i Aabenraa
• Rådhuset i Aabenraa
• Skibe fra Aabenraa
• Skyttelauvet i Aabenraa
• Æ Kleinbahn i Aabenraa Amt

Redigeret 23. – 11. 2021