Dengang

Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Nørrebro

Flere spor på Nørrebro

April 25, 2011

Fabrikant Hauberg ønskede en sporvognslinje til sin maskinfabrik. Vi skal høre om den elektriske sporvogn. Ældre mennesker blev kørt til deres hoveddør. Der skete mange uheld, også med dødelig udgang. Politiet forlangte klokker på sporvognene. Dette spolerede folks nattesøvn. I 1899 kom faste stoppesteder. Vi besøger også Prærie – og Bjergbanen

 

En sporvogn til Titan

Fabrikant Hauberg var en af initiativtagerne til maskinfabrikken Titan. Han ønskede i 1885 en heste-sporvejs-linje inde fra byen ud til sin fabrik på Tagensvej.

Resultatet blev Sølvgadens Sporvei, der kørte mellem Tagensvej og Kongens Nytorv. Denne næstsidste hestesporvej blev i 1905 omstillet til elektrisk drift. Sporvognslinje 10, som den kom til at hedde, blev den 20. november 1913  forlænget til Bispebjerg Hospitalsvej.

 

Flere transportmidler i Fredensgade

Linien blev ført over Fredens Bro. Den første fra 1878 var en træbro. En rigtig vejbro blev anlagt i 1887 netop for at en sporvej kunne anlægges til det nye industrikvarter ved Tagensvej.  I øvrigt er den nye dæmning fra 1977.

På Fredensgade kunne tre forskellige transportmidler møde hinanden, sporvognen, trolleyvognen og dieselbussen. Endestationen var Emdrupvej. I de seneste år holdt linje 10 i Valby Remise og Nørrebro Remise. Tilkørslen til Nørrebro Remise skete ad Ægirsgade og Mimersgade, der kun anvendtes af denne linje. Selve indkørslen til Remisen skete fra bagsiden, hvor skydebroer gjorde det muligt at køre vognene hen i det spor, hvor man ønskede den.

 

Den elektriske sporvognslinje

Den 4. marts 1897 blev den første elektriske sporvognslinje åbnet for offentligheden i København. Om formiddagen var repræsentanter for hovedstadens blade inviteret. Klokken 14 afgik de ordinære vogne fra den gamle endestation i Baldersgade. Kongens Nytorv var mange mennesker forsamlet for at se dyret.

I de sene aftentimer kørte man lystture ned gennem Nørrebrogade. De gamle takster var bibeholdt, dog havde man sænket prisen fra Kapelvej til Nørre Voldgade fra 10 til 5 øre.

 

Mange uheld

Uheld kunne ikke undgås. Den 8. april skete en ulykke med dødelig udgang. Da vogn 8 kørte fra Nørre Voldgade ud i Frederiksborggade, så vognstyreren en ca. 6 årig dreng stå i det andet spor. Vognstyreren brugte alarmklokken, men da der samtidig kom en modkørende sporvogn blev drengen åbenbart forvirret og løb lige ud i den udadgående vogn. Drengen kom under hjulene og var dræbt på stedet.

For børn var det en yndet sport at hænge på vognen. Dette forudsagde mange uheld. Der forekom også mange påkørsler af drosker og arbejdsvogne.

Den 19. april skete der en eksplosion på Kongens Nytorv, netop da vogn 8 skulle oplades. Ruder knustes og en en del inventar i vognen blev ødelagt. Det meddeltes senere, at en række gasarter var blevet antændt.

Da en vogn kørte gennem Gothersgade den 28. april om aftenen slog der pludselig flammer ud af vognen. Ilden, der var opstået i et kontaktskab hos konduktøren, blev dog slukket ved hjælp af sand.

 

Ældre mennesker kørt til hoveddøren

Den 1. maj 1897 ophørte hestedriften på ruten. Endestationen var nu ved den nye remise ved baneoverskæringen ved Nørrebrogade. Ruten blev klaret på 18 minutter. Men man måtte efter 1. oktober indføre en 23 minutters køretid.

Oprindelig ville man indføre faste stoppesteder, men som man sagde i selskabet, så var det en bekvemmeligheder, at ældre mennesker kunne køres lige til deres hoveddør. Men der var dog faste holdesteder ved Blågårdsgade og ved Nørrevold.

 

En frontlygte påbudt

En ny politibestemmelse fra 1. juli påbød, at der skulle være en frontlygte, der kunne ses i en afstand af 15 alen. For at betegne kørselsretningen blev der på bagperronen anbragt en grøn lygte med stearinlys, som blev tændt om aftenen.

 

Det gamle materiel solgt

Det gamle konsortium på Nørrebro holdt den 29. maj 1897 aktion over det gamle materiale. Det neste blev købt af Kjøbenhavns Spovei – Selskab. Men tre sporomnibusser blev solgt til Aalborg Omnibus Kompagni.

 

Syrevognene

Flere gange opstod der brand, også  efter drengestreger. Og enkelte gange blev konduktøren forbrændt. Utilstrækkelig opladning var skyld i pludselig vognstop. Man mente, at de batterier, som man brugte ikke var gode nok.

Og den ubehagelig lugt fik folk til at kalde dem for Syrevogne.

 

Nattesøvnen spoleret

Politiet var også ved at miste tålmodigheden, så de påbød, at man fra den 20. december skulle forsyne vognene med en klokke. Det medførte så igen protester fra folk, der fik spoleret deres nattesøvn.

 

Overtaget af Kjøbenhavns Sporveje

De Kjøbenhavnske Sporveje overtog alt for 720.000 kr. den 1. januar 1899. Nu indførtes en fast 10 øres takst på samtlige linjer. Man bevarede dog også de faste
5 – øres takster. Disse var særlig populære hos arbejderne på Nørrebro.

 

Faste stoppesteder

Fra 1899 fik man lov til at anvende to – etagers vogne på Nørrebro – linjen. I foråret 1900 kom nye vogne til. De havde 40 siddepladser – 20 oppe og 20 nede. Samtidig indførtes nu faste stoppesteder.

 

Luftledninger

Utilfredsheden med Syrevognene voksede. Der indsendtes en klage med 8.618 underskrifter til kommunalbestyrelsen. I 1901 fik man tilladelse til at køre med luftledninger på Nørrebro – linjen. Fra Nørrevold til Kongens Nytorv skulle man køre med dobbelte luftledninger. Man var bange for vagabonderende strøm.

Problemet var nu, at man ikke kunne køre med to – etagers vogne på det nye system. Disse vogne blev derfor overladt til Blegdamsvej – Enghavevej- linjen (den senere linje 3).

 

Linie 7 blev den største

Fra december 1911 kørte Linie 7 med 2 minutters mellemrum på de travleste tidspunkter. Det årlige passagertal lå på hele 12 millioner. Femmeren blev distanceret som en sekundær rute. Men diverse omlægninger betød
dog at Femmeren efterhånden blev den vigtigste sporvogn på Nørrebrogade.

 

Linie 9 endte ved Hornbækgade

Der var ønsker fremme om at lave en Jagtvejs – linje. Men parterne kunne ikke blive enige. Derfor blev Trafikministeriet indblandet. Endestationen blev henlagt til Hornbækgade.  Under Første Verdenskrig blev der indført indskrænkninger i driften på hele nettet. Således kørte Linie 9 kun fra Århusgade til Nørrebros Runddel i en periode.

I dag kan man grine lidt af de forhandlinger, som stod på dengang. Fra Frederiksbergs side mente man, at deres sporvogne havde større motorkraft end de københavnske. Men fra Københavns side mente man, at de to etagers vogne som Frederiksberg kørte rundt mod tog for meget tid ved stoppestederne.

Fra april 1966 blev sporvognslinje 9 afløst af to buslinjer 18 og 9.

 

Linje 16

Linje 16 havde ingen fortid som hestetrukken sporvogn. Da linjen opstod i 1920 var elektrificeringen for længst gennemført. Ruten gik fra en sløjfe i Skodborggade ad Nørrebrogade og Nørrevold via Rådhuspladsen, Vesterbrogade, Istedgade og Enghave Plads til Vestre Kirkegård.

Men kort tid efter oprettelsen blev den forlænget af Frederiksborggade til Bispebjerg. Og senere fortsatte ruten til Søborg Torv.

Den 26. april 1970 overgik linje 16 til busdrift. Det var efterhånden blevet den tredje største sporvognslinje.

 

Linje 18 – tilbage fra 1884

Når man taler om sporvogne på  Nørrebro, skal vi selvfølgelig også nævne linje 18. Men den har vi allerede beskrevet i en artikel. Dens historie går tilbage til 1884, hvor et nystartet selskab Falkoneralleens Sporvejsselskab påbegyndte driften.

Til supplement for linje 9 oprettedes en ny linje 18 fra Frederiksberg Runddel ad Allégade, Falkoner Allé, Jagtvej, Østerbrogade til Sløjfen ved Svanemølle Remise. Året efter blev linje 18 forlænget til Valby Station.

KS ønskede ikke at indsætte de frederikbergske vogne på de vigtigste ruter. De blev så brugt på de mindre vigtigere linjer som 8, 17 og 18.  De sidste af disse vogne kunne opleves på linje 18 i 1933.

Den 21. juli 1958 nedlagde man Linje 18. Men i 1966 genopstod den delvist. Nordre Frihavnsgade og senere Melchiors Plads blev Linie 18’s endestation på
Østerbro.
I den anden ende blev det Toftegårds Plads.  Linje 18 passerede blandt andet forbi den meget populære Tyrolerkro. Den blev revet ned til fordel for Nørrebro Postkontor.

 

Præriebanen – linje 19

Linie 19 havde forskellige linjeføringer. Den første rute etableredes i 1929 fra Valby Langgade. Den stærke stigning på Nørrebrogade betød, at der blev indført aflastningsruter. Man anlagde en ny rute fra Nordre Fasanvej ved Glentevej til Borups Allé ved Ågade. Den blev forlænget til Øresundsvej.
Driften på denne nye linje 19 startede den 7. december 1943. Linjeføringen blev atter ændret, og den fik benævnelsen Prærien.

Den såkaldte ”prærie – strækning” begyndte ved Nordre Fasanvej, hvorfra der først kærtes langs nogle baggårde frem til Hillerødgade. Syd herfor gik strækningen over et åbent areal på Bispeengen, inden den nåede frem til Borups Allé.

Man oplevede et passagerfald, og linje 19 kørte nu kun hver 20. minut. Den var i fare for at blive nedlagt. Men man bibeholdt den som busrute fra Bispebjerg
til Rådhuspladsen. Den kom til at køre af Lundtoftegade. For at afkorte rejsetiden endnu mere ændredes ruten til Borups Allé og Rantzausgade. Omstillingen til busdrift skete den 1. november 1964.

 

Fra Lygten Station til Rådhuspladsen

På et tidspunkt kørte linje 19 også fra Lygten Station. Man kaldte linjen for 19x. Sporvognen holdt på samme perron som Slangerup – toget. Men der opstod problemer, når toget var forsinket. Og det forplantede sig til køreplanen på sporvognen. Således hændte det flere gange at sporvognen først kom til Lygten Station, 2 – 3 minutter efter at toget var kørt.

Det viste sig, at linje 19 x havde et underskud på 40.000 kr. Fra starten havde linjen været en skuffelse. Så det var vel en god grund til at nedlægge ruten efter kort tid. For øvrigt ændrede linje 19 i 1994 navn til linje 69.

 

Bjergbanen – linje 20

Linje 20 kørte sin sidste tur fra Toftegårds Plads til Nørrebro Station den 10. februar 1958 i en forrygende snestorm. Ja banen blev faktisk kaldt for Bjergbanen. Valby Bakke skulle passeres og det gjorde Linie 20 på Søndre Fasanvej.

 

Nørrebro Remise til 1972

Med alle de linjer, der efterhånden passerede Nørrebro, skulle der en stor remise til. Og Nørrebro Remise blev udvidet flere gange. Til sidst var der plads til 200 vogne. Et friluftsareal lige uden for, blev også brugt til opstillingsplads.

Efter Anden Verdenskrig var det meningen, at remisen skulle nedlægges og erstattes af en ny remise på Stærevej. Økonomien rakte dog ikke. Derfor var remisen på Nørrebro  i brug helt til 1972.

 

Sporveje der gik gennem Nørrebro:

  • Linie 3, oprettet den 1. august 1901. Mozarts Plads – Enghavevej – Blågårdsgade/Stengade – Blegdamsvej – Strandboulevarden – Martsalsgade . Oprettet som hestesporvej 12. april 1872. Nedlagt 28. april 1968.

 

  • Linie 5, oprettet 24. april 1903. Husum Torv – Frederikssundsvej – Nørregade – Amager Boulevard – Formosavej. Københavns og Danmarks sidste sporvognslinje. Nedlagt den 23. april 1972.

 

  • Linie 7, oprettet den 24. februar 1902. Kongens Nytorv – Nørrebrogade – Nørrebro Station – Frederikssundsvej – Husum Torv. Oprettet som hestesporsvej 6. december 1867. Akkumulatordrift 1897 – 1902. Nedlagt 25. april 1971.

 

  • Line 8, oprettet den 1. august 1901. Borups Alle – Rådhuspladsen – Knippels-bro – Bodenhoffs Plads. Oprettet som hestesporvej, nedlagt 1. maj 1965

 

  • Linie 10, oprettet den 3. september 1905. Toftegårds Plads – Istedgade – Kongens Nytorv – Tagensvej – Emdrup Torv. Oprettet som hestesporvej 24.
    maj 1889. Nedlagt den 13. oktober 1968.

 

  • Linie 16, oprettet 15. oktober 1920. Toftegårds Plads – Istedgade – Rådhuspladsen – Nørrebrogade – Emdrup Torv. Nedlagt den 26. april 1970.

 

  • Linie 18, oprettet 1. oktober 1919, Toftegårds Plads – Pile Alle – Falkoner Alle – Jagtvej – Svanemølle St. Nedlagt den 21. juli 1958.

 

  • Linie 19, Bispebjerg Torv – Bispeengen – Rådhuspladsen – Amager Boulevard – Øresundsvej. Nedlagt den 1. november 1964.

 

  • Linie 19x, Lygten Station – Bispeengen – Rantzausgade – Rådhuspladsen. Myldretidslinje i forbindelse med Slangerupbanen. Oprettet 1952, nedlagt den 1. februar 1958.

 

  • Linie 20, oprettet den 1. december 1927. Toftegårds Plads – Søndre Fasanvej – Nordre Fasanvej – Nørrebro station. Nedlagt den 10. februar 1958.

 

Særlige Sporvejslinjer:

  • Dyrskuelinjen (linje Buh), oprettet 17. juli 1938. Ved Glyptoteket – Hovedbanegården – Rantzausgade – Borups Allé. Tilslutning til det årlige dyrskue på Bellahøj. Nedlagt den 21. juni 1964

 

  • Lyntogslinjen, oprettet 12. okt. 1945 (2. dec. 1946) Hovedbanegården – Frihedsstøtten – Gammel Kongevej – Jagtvej – Hans Knudsens Plads. Tilslutning til sene lyntog under energikrisen. Nedlagt 30. april 1946 (26. januar 1947)

 

  • Nullerten, oprettet 19. december 1953. Enghave Plads – Istedgade – Nørreport Station – Nørrebrogade – Nørrebro station. En december-dag
    årligt til fordel for Socialdemokraternes julearrangement ”Juleløses Jul” nedlagt den 16. december 1956

 

Kilde

  • Litteratur Nørrebro
  • Litteratur København (under udarbejdelse)
  • www.debgang.dk – diverse artikler 
  • Tak til Sporvejshistorisk Selskab for materiale (se liste over deres udgivelse efter artiklen om Linie 18  (under København) )

 

Hvis du vil vide mere:

  • www.dengang.dk indeholder 1.783artikler
  • Under Nørrebro finder du 304 artikler 
    Om Busser, Sporvogne og Jernbaner
    – læs
  • Spor på Nørrebro
  • Med tog over Lersøen
  • Nørrebros mange stationer
  • Tog til Nørrebro
  • Sporvogn på Østerbro (under Østerbro)
  • Linje 18 (under København)
  • Æ Kleinbahn i Aabenraa (under Aabenraa)
  • Tog til Aabenraa (under Aabenraa)
  • Sidste tog fra Højer (under Højer)
  • Dæmningen – syd for Højer (under Højer)
  • Sagaen om lokomotivfører Anders Andersen, Tønder (under Tønder)
  • Tog til Tønder (under Tønder) og mange flere 

Redigeret 21. – 12. 2021


Forrige artikel

Næste artikel

Aktuelle kategori

Nørrebro