Skibsfart i Aabenraa har lidt under forskellige politiske forhold. Man har forsøgt at tilpasse sig forholdene. Det var vigtigt at søfolkene fik frisk mad, men det var ikke altid tilfældet. Det var svært  at opbevare maden, og ofte var provianten rådden. Mange søfolk led af skørbrug. Mange danske søfolk, inklusive Aabenraa – søfolk omkom under krigen

 

Stor flåde i Slevig Holsten

Frem til 1777 var Slesvig Holstens flåde lige så stor som den kongelige danske flåde. Ja den var måske større, for hernede var skibene i gennemsnit større end i det øvrige Danmark. Men det indtryk for man ikke, når man læser diverse håndbøger over dansk skibsfart. Billedet vendte i 1807. Hertugdømmerne får en langt større flåde af mindre skibe.

Sammenligner man den samlede tonnage i Flensborg i 1800, får man 15.044 kommercelæster, mens der i de kongerigske provinsbyer var knap 9.000 kommercelæster.

Aabenraas søfart var i 1300 – 1400 tallet tæt knyttet til hansestæderne. I 1544 da byen kom under hertugen af Gottorp, fik man ringere kår i skibsfarten.

 

Tilbagegang i Aabenraa

Fra 1661 til 1700 var der således kun 11 Aabenraa – skibe, der betalte sundtold. Skibe fra de kongerigske områder havde en meget lettere adgang til Norge. Købmændene og skipperne i Aabenraa måtte satse på de svenske besiddelser i de baltiske lande.

 

Igen fremgang

Omkring år 1700 vendte billedet . I 1721 blev den gottorpske del indlemmet i kongeriget. I Aabenraa prøvede man nye markeder som Middelhavet og Vestindien. Efter krigen i 1807 var det katastrofale forhold i Aabenraa. Men redderne tog kontakt med reddere i Hamborg og så gik turen til Sydamerika og siden Kinakysten.

Sømandens ration

En sømand havde altid sin påmønstringsbog med sig. På side 1 stod anført kaptajnens og skibets navn. På side 3 stod en slags ansættelseskontrakt, samt forplejningen. Menuen kunne i 1885 lyde på:

• 3 ½ kg rugbrød eller 4 ½ kg hvidt brød om ugen. 30 gr. te, 125 gr. kaffe, 125 gr. sukker og 1/10 liter eddike om ugen.
• Mindst 3 ½ liter vand dagligt,.
• 1 kilo Spæk eller ½ olivenolie samt ½ liter eddike eller 1 liter melasse sirup eller 1 kg sukker.
• I fire af af ugens dage, dagligt 375 gram saltet svinekød eller 250 gr. røget spæk eller 375 gram tørret fisk, dette kan dog erstatte spækket to gange om ugen.
• Kan der skaffes fisk kød, skal mændene have ½ kg af samme med suppegrøntsager.
• Af grøntsager som ærter bønner eller gryn, byggryn, mel og lignende, så meget som det er nødvendigt for at blive mæt.
• Mel mindst to dage om ugen – 375 gram.

Det lyder jo alt sammen meget godt og nærende. Men mon sømændene fik så meget? Menuen var nok mest til de lange ture. Økonomien satte sine begrænsninger, men der var dog grænser. Og hvis maden var dårlig, blev sømanden syg.

 

Skørbrug

Så mangen en Aabenraa – sømand har haft skørbrug. Det er en frygtelig sygdom, hvor man først bliver træt. Derefter får man opsvulmet tandkød og dårlig ånde. Hvis sygdommen ikke bliver behandlet, er der stor risiko for, at man dør.

Fra midten af 1700’tallet vidste man, at indtagelse af frisk frugt og en smule citronsaft hver dag, kan kurere sygdommen. Citronsaft blev noget man huskede at
tage med på langfart.

 

Svært at opbevare maden

Opbevaringen af maden kunne også være et problem. Især kød og grøntsager blev hurtig dårlige. Man eksperimenterede med konserveringsformer, men ikke alt var lige godt. Det saltede kød var frygtet blandt sømændene. Særdeles populært var det, hvis man kunne købe frisk fisk på turen.

Man forsøgte også at transportere levende dyr, og så solgte dem efterhånden, men det var ret vanskelig. De fleste skibskokke kunne ikke klare det.

 

Kokken var ikke rigtig sømand

Grøntsager og kartofter kunne maksimalt holde sig i tre uger, og nogle gange varede turen længere. Man ville gerne have noget godt at spise, og fik man ikke det, var det kokken, der fik skæld ud. Han var meget lavt placeret i skibets hierarki. Matroserne var jo de rigtige sømænd.

Når maden var råddent, og der ikke var penge til at købe friske forsyninger, ja så var det kokken, der fik en over nakken. Den store katastrofe var, når brødet
var muggent og resten af proviantagtig muggent. På de gamle træskibe var der sjældent plads til at lave mad. På de større var der en kabys, hvor maden kunne
laves.

Når man kom i havn måtte man ikke bruge åben ild. Ofte var der kogehuse i havnene.

 

Brød var det vigtigste

Det vigtigst ombord var brød. Det danske rugbrød holdt sig betydelig længere end det hvide brød. Det bedste var beskøjterne. Det var skiveskåret tørret brød – en slags kiks eller knækkebrød. Det kunne holde sig meget længe, men man skulle dog passe på, at der ikke gik mider i dem. Derfor måtte Aabenraa – sømanden altid banke det ved bordet, så melormene kunne komme ud, inden man spiste det.

Brød og grød var hverdagsmad. Da dampskibene holdt deres indtog, blev der mere plads til kokken. Man kunne også bedre holde sejlplanen.

 

Forlist i krigen

Som vi fortalte i første artikel er mange Aabenraa – skibe forlist. Under 2. verdenskrig skete det for SS – Viking. Kun to af besætningen overlevede. H.P. Hanssen  blev sænket den 25. maj 1941.

Skibet Gustav Diederichsen fra Rederiet Jebsen blev i 1942 sænket af en amerikansk ubåd. I 1944 gik det ud over to Gråsten – skibe.

I løbet af en uge forliste 79 danske sømænd. Da krigen sluttede i 1945 var 340 danske handelsskibe og fiskefartøjer sendt ned på havbunden af torpedoer eller miner mens 1306 søfolk havde mistet livet.

Kilde:

• Litteratur Aabenraa
• Litteratur Løjt 
• www.dengang.dk – diverse artikler 

Hvis du vil vide mere:

• www.dengang.dk indeholder 1.783 artikler
• Under Aabenraa finder du 169 artikler 
• Der er masser af artikler om Aabenraa og Løjt* s søfart 

Redigeret 03.08. 2022