Sagnet siger, at Ridder Fleno fra Læk grundlagde byen. Fem stygge adelsmænd plyndrede alt og alle. 13borge og et hav af møller havde byen. I Skt. Knuds Gilde skulle man hævne sine brødre. Borgmester hånede købmændene: ”Penge er deres afgud”. Byen er kendt for de våde varer. Over 200 brænderier var der. 45.000 hyldede Hitler i 1932. Over 3.000 flensborgere mistede livet under 2. verdenskrig.

 

Mange besøg i Flensborg

Her midt i Flensborg har jeg siddet til ansættelsessamtale. Men hvad jeg ikke vidste var, at for at få jobbet skulle jeg bidrage med en stor pose penge. Det var også her i Flensborg at spritbåden anløb hele fem gange, mens der ombord blev afholdt generalforsamling i Bov IF. Da vi lang om længe gik i land i Kollund
opgave tolderne at tjekke os. Vi kunne næsten ikke holde os oprejst.

Her er det vel på sin plads at nævne, at jeg har været utallige gange i Flensborg i mere ædruelige situationer. Og dengang leverede jeg også kronikker
og debatindlæg i Flensborg Avis.

 

Sagnet om Flensborg

Ifølge sagnet stammer Flensborgs navn fra den tidlige middelalder, hvor en ridder ved navn Fleno, der var født i Læk slog sig ned her. Han byggede en borg, der blev kaldt Flenos Borg. Han anlagde også en række fiskehytter. Beboerne anerkendte ham som deres herre.

Andre historikere påpeger dog at det tidligere navn på Møllestrømmen i byen, hed Flenså. Måske har der været anlagt en borg ved åen Flenså. Flensborg kan da være omskrivningen af Flenså – borg.

 

De fem stygge adelsmænd

På et meget tidlig tidspunkt blev Flensborg ejet af fem adelsmænd. Når beboerne drev deres kvæg ud på markerne uden for deres gårde og haver, tog adelsmændene det fra dem. Kom der rejsende udefra for at handle med beboerne eller rejste de hjem igen, blev de overfaldt af adelsmændene

For at frigøre sig fra adelsmændenes undertrykkelse, skal kongen have ført forhandlinger med dem og frikøbt beboerne med 24.000 mark i rent sølv. Adelsmændene skulle have boet ved  Koppenbarg, Hoenborg, Blackmølle, Edbo og Flensbæk.

 

Skriftlige kilder fra 1200

Flensborg den store by ved grænsen har for længst fejret 725 år. Det har og er en betydelig indflydelsesrig by. Den har gang på gang markeret sig i Danmarks – historien.

Det mystiske er, at byen ikke bliver nævnt i Kong Valdemars Jordebog fra 1231. Men der nævnes, at der skal betales told, når man kommer fra de omkringliggende områder Vis og Husby Herreder.   I 1240 udsendte Hertug Abel et beskyttelsesbrev for Løgum Kloster mens han opholdt sig i Flensborg.
Og Kong Knud, den danske konge meddelte omkring 1200, at han skulle besøge sine gildebrødre. Det må have været Skt. Knuds gildebrødre i Flensborg.

I Rostocks rådhusbog nævnes flere indbyggere fra Flensborg.  Omkring år 1200 var Slesvig endnu områdets vigtigst handelsmetropol.

Flensborgs 13 borge

Ca. 13 borge har det været i byen. Ikke alle har været forsynet med tårne. De fleste var store gårde eller herresæder omgivet af volde. På en høj mod nordøst i nærheden af Skt. Hans Kirken har det ligget en borg fra det 11. eller 13. århundrede. Muligvis har det været en befæstet forsvarsgård. En adelsmand skal der på landsfaderens befaling have oprettet et toldsted i lavningen ved hovedvejen mod Angel. I året 1248 ødelagde Erik Plovpenning borgen ved Skt. Hans, som dengang tilhørte hans bror, Abel, der var hertug.

En anden borg i nærheden er aldrig blevet udforsket. I Lille Tåstrup nær Synderup lå et adeligt herresæde, der blev kaldt Kobberbarg.

I udkanten af byens sydlige del i nærheden af det tidligere gods Jægerslyst ved Langbergvej lå herresædet Hoenbarg. Måske blev det ejet af ridder Thies. I
det område, der i dag hedder Feldmühle lå også et herresæde. Borgen Blakes Mølle blev ejet af ridder Henning. Ifølge overleveringerne har han krævet told på den sydlige vej, den der gik til Husum. Man regner også med at han overfaldt rejsende købmænd og stjal deres ejendele.

I Marie – skoven lå forsvarsgården Eddebo. I flere generationer blev den ejet af familien Jul. Samme familie ejede herresædet Flenstoft. Det var her, hvor Duborg senere blev opført.

I Ramsherred som dannede den nordlige bygrænse, har der ligget en borg ved Laksebækken. Og der også tale om en borg som lå i Klues og opført 1345. Den blev kaldt det niege Hus (det nye hus). Måske har landsbyen Nyhus fået navn efter denne borg.

 

De mange skibsbyggere

Siden år 1200 har der været skibsbyggere i byen. Desværre mangler de første 20 bind af byens rådsprotokoller, så man kan ikke med sikkerhed fastslå de første skibsbyggere. Ifølge gildelisterne kan man finde frem til et par stykker omkring 1450 – 1484.

Indtil 1872 hvor Flensborg Skibsværft (FSG) blev grundlagt, har der eksisteret 90 skibsbyggere i byen. Det første skib fra det nye værft hed Doris Brodersen.

Værftspladserne som lå ved havnen, var i det 18. og 19. århundrede placeret på den østlige side mellem Ballastbroen i nord og Mai (Plankemai) og på vest-bredden mellem Kompagniporten og Nørreport.

Værfterne var af forskellig størrelse. Således kunne Christian Carl Bøtther omkring 1780 bygge seks skibe samtidig. Fra 1766 til 1786 blev der på Flensborgs
værfter bygget 143 skibe. I alt er der vel bygget skibe med et fire eller femcifret tal i Flensborg i tidens løb.

 

Bylov fra 1284

Fjordbyen voksede – også  i betydning. Den 16. august 1284 gav den sønderjyske hertug Valdemar Erikssøn Flensborg en detaljeret by-lov. Det var vigtigt, at holde byens borgere i faste rammer. By-loven regulerede nemlig også salg af øl og vin. Badestuerne skulle bruges på bestemte dage af mænd og kvinder.

Men det hele gik efterhånden lidt over gevind. Derfor måtte der også reguleres på, hvor mange man indbød til diverse fester. I 1321 måtte der ikke inviteres flere end 60 mand med til et bryllup.

 

Tidlig handel

I 1360 nævnes et skib fra Flensborg. Købmændene sejlede til Riga og derfra videre til Rostock.  I løbet af 1400 og 1500 tallet stiger handelen med det vesteuropæiske marked. En stor eksport af okse forekommer også. Der blev importeret klæde, humle, øl og kramgods. Men også  på landjorden var der livlig trafik. Her var forbindelser til Hamborg, Bremen, Kampen, Zwolle og Amsterdam. Også en stigende handel med Amsterdam opstod.

 

Skt. Knuds Gildet

Skt. Knuds Gildet fik stor indflydelse. Man måtte ikke angive en broder. Og blev en dræbt af en ikke – gildebror, ja så skulle man hævne det. Hvis en bror
dræbte en, skulle man hjælpe ham til at flytte, ved at tilbyde en hest eller en båd.

Hvis en bror blev fanget, skulle man forsøge at frikøbe ham.

 

Skt. Jørgens Hospital

I 1508 var der ifølge byens tingbog 422 beboede grunde. Fra år 1400 til år 1600 blev indbyggertallet dog fordoblet.

Allerede i 1500 tallet omtales en savmølle mellem Lautrupbæk-dalens høje skrænter. Møllens første ejer var Sct. Jørgens Hospital. Efter reformationen blev det kaldt Helligåndshospitalet. Siden midten af 1700 – tallet tilhørte vandmøllen private ejere. Men i næsten 100 år frem til 1890 tilhøret møllen, familien Lautrup.

 

De mange møller

Byen havde på et tidspunkt 15 vindmøller og en række vandmøller. Møllernes historie i Flensborg begynder allerede omkring 1128. Senere var langt de fleste vindmøller placeret i en ring om byen på de mange bakker. Vandmøllerne derimod lå ved bækkerne, som løb ned i dalen.

Møllerne blev brugt til at male korn, som olie -, slibe – krudt -, gryn – , sav – og papir-møller. I 1848 eksisterede 20 oliemøller.  Byens ældste mølle lå i Angelbogade. I 1128 blev den ejet af nogle adelsmænd og fungerede som vandmølle. Den brændte i 1919.

Foran Nørreport lå en krudtmølle, der i 1627 blev ødelagt af fjendtlige soldater. Omkring Møllegade 22 – 24 fik Heinrich Rantzau i 1587 lov til at bygge en mølle. Det var antagelig Flensborgs første vindmølle.

 

55 forskellige håndværk

Da den højt beliggende Jørgensby blev indlemmet i Flensborg by valgte man på det historiske sted at opføre en ny sognekirke.Det gamle Sct. Jørgens kvarter
var præget af små kaptajnshuse.

Store handelshuse opstod. Mange store handelsmænd dominerede både eksporten og importen. De flensborgske købmænd skaffede sig kapital. Ved middelalderens slutning var der omkring 55 forskellige håndværk repræsenteret i byen.

Mod nordvest lå oppe på højderne borgen Duborg . Nede i byen lå den nu forsvundne Skt. Gertrud, Mariekirke, Skt. Nikolaikirke og den gamle Skt. Hans Kirke.

Langs byens lange gade skød gavlhuse op. På Søndertorv kan de endnu beskues.  Et stort antal gejstlige holdt til i byen. Et stort antal dragere sørgede for transporten til skibene.

 

Hvalfangst

De første hvalfangerbåde fra Flensborg blev udsendt i 1719. En kreds af flensborgske købmænd dannede i 1749 selskabet Societet på Grønland, Spitzbergen og Davidsstrædet.

Et opsving oplevede man uden for Grønland i 1817. Sælfangsten spillede en stadig større rolle. På et tidspunkt skulle man dog op på en fangst på 2.000 sæler for at det var lønsomt. Hvalfangsten bragte rigdom til mange, så længe den varede. Det var ikke kun til hvalfangerne men også til industrien. Tranen var det vigtigste produkt, som udvandtes af hvalen

.På grund af brandfaren kunne der ikke på skibene koges olie af fangne hvalers kød og ben, så  længe skibene bestod af træ. Spækket og kødet af hvalerne blev skrabet af skroget og læsset i kæmpestore tønder. Den videre forarbejdning fandt sted i trankogerier i land. Et sådant kogeri var placeret i nærheden af Nørreport.

Den frygtlige stank, som udbredtes herfra,  førte til mange klager.

 

Bødkerne

Bødkerne fik stor betydning for Flensborg. Bødkernes produkter var uundværlige. Bødkertønder blev anvendt til indpakning, opbevaring og transport af næsten alt, både faste og flydende varer.  I 1847 talte Flensborg 37 bødkere.

Et hvalfangerkompagni brugte uorganiserede bødkere. Det var ikke særlig populært.

Byens store vinhandlere havde ansat deres egne bødkere og kypere. Bødker-mesternes vedtægter går helt tilbage til 1488.

 

Kongebesøg 

Det var en stor dag, den 17. juni 1767. Allerede fra morgenstunden var vimpler og flag hejst i havnen. Fra Slotsbjerget var der kanonsalut. Kong Christian den Syvende ville ankomme. Om eftermiddagen ved 14 – tiden red borgerskabets velklædte Frederiksgarde med standart pauker og trompeter samt postmester Petersen med 12 postilloner ud mod Nyhus og Bov for allernådigst at modtage Hans Kongelige Majestæt der.

Hans Kongelige Majestæt  behagede dernæst at drage ind i hans excellence, gehejmeråd og amtmand von Holsteins hotel. Her hilste kongen på byens fornemste borgere.

Herefter behagede det Hans Kongelige Majestæt hen mod klokken 9 at spise ved offentligt taffel, hvor der befandt sig en masse høje personer.

Næste dag behagede det Hans Kongelige Majestæt at spadsere nede ved vandet langs haverne indtil blegdammen. Klokken 2 behagede det Majestæten
at gå ombord på en chalup under opsyn kommandør Hr. Huusmann.

Ved 1 – tiden vendte Hans Majestæt fornøjet tilbage. Stadsmusikus hr. Timmermann underholdt nu til en taffel.

Ved 3 – tiden var der afgang til Slesvig. Atter red Kongelig Postmester Petersen foran 12 blæsende postilloner foran Frederiksgarden.
Masser af handel

I 1775 udsendte det såkaldte Commerce- kollegium i København en instruks til en Johan Friedrich Becker. Han skulle berejse alle byer i Slesvig og Holsten
for at berette om, hvordan det stod til med handel og industri:

• Kredsen af handlende i Flensborg er så stor, at jeg ikke vover at dele den i grupper. Over 40 købmænd handler med hør, hamp, jern, træ, salt, vin, brændevin, korn og fedevarer. De driver skibsrederi og har malteri. Mange brygger og brænder også. Dernæst er der mindst 12 købmænd som fører klæde – silke – og andre alenvarer, galanteri – og kortevarer. Ligeledes 12 købmænd med urtekram og hvad dertil hører, 5 købmænd i jernvarer, kram – og Nürnberger sager.
• To købmænd som udelukkende har lager og salg af forskellige slags vin, brændevin og eddike. Alle bestræber sig på at købe varerne direkte fra producenten eller hvor der er billigst. De fleste tager personlig del i forretningerne og jeg må bekende, at den huslige flid her æres som en behagelig og nyttig dyd.

I rapporten nævnes derefter de vigtigste handelsfirmaer. Becker slutter rapporten:

• Byen og St. Jørgen har 127 store og små skibe, for så vidt de er i behold. Hertil kommer de skibe, som nybygges her og det ene, som er under bygning
  i Sønderborg for Flensborgregning. De fleste holdes i fart for de handlendes egen regning, og en del går permanent i fragt for andre.
• Her i Flensborg har jeg med andre ord fundet stof til en fornøjelig rapport. Om ikke så  længe kan den suppleres med en voksblege – og oliemølle. Førstnævnte vil forhindre udførslen af en mængde voks og sidstnævnte vil, efter solide og formuende mænds løfte, muligvis fremkalde et sæbe-syderi.

 

Rigeste og vigtigste by

I 1776 skrev præsten J.N. Wilse, da han kom gennem Flensborg:

• Så  vidt jeg kan skønne den mest blomstrende og driftige By, jeg har set i Danmark (med undtagelse af København, og selv dér ser man ikke saa meget Færdsel, som her.

En rejsebogsforfatter Carl Gottlob Küttner skrev i et brev i 1788:

• Flensborg er nu den rigeste og vigtigste By i Landet.

I 1769 boede der i byen 6.842. Dette tal voksede i 1803 til 10.666. Dette tal indeholdt dog ikke den store arbejder – og daglejerbefolkning i de såkaldte Hulveje og andre byområder, som ikke hørte til forvaltningen.

Der var masser af pendlere til byen. Og der var efterspørgsel efter arbejdskraft. Man regnede med 15.000 indbyggere. Dermed var det absolut den største provinsby i Slesvig – Holsten.

 

Lodser med høj hat

I en forordning fra 1785 blev det pålagt lodserne at markere søvejen til Flensborgs yder – og inderfjord. Det var egentlig en sag, der hørte under lodserne på Kegnæs. De satte sømærker på Kalkgrunden og ud for Nykirke.

Inderfjordens afmærkning skulle lodserne i Flensborg selv tage sig af. Betalingen herfor var de såkaldte Priggen-penge. Og det var skipperne, der måtte betale. Tolderne opkrævede et gebyr.

I øvrigt kunne man ikke leve af lodsarbejdet. Man måtte ved siden af drive fiskeri. Kom der et skib med lodsflag, klædte man sig hurtigt om til sort bowlerhat, mørkeblåt landgangstøj og bredt sort slips. Så var det ellers bare derud med en lille fiskerbåd.

Kegnæs  – lodserne havde det fortrin, at de fra en 15 meter høj klint kunne afsøge havet med kikkert, så de kunne først få fat i skibene. Den bedste lodsfragt fik man af ris-skibene fra Ostindien. Disse store fragtskibe bragte indtil 64.000 sække ris ind til Ris-møllen i Flensborg.

 

Masser af tobaksfabrikker

Skibstrafikken tog til. Ofte var skibene undervejs i mere end et år. Et sjældent alsidigt næringsliv prægede Flensborg. Brændevinsbrændingen ernærede mindst 150 familier og 300 arbejdere. Byen kunne opfede 4.000 stk. hornkvæg og lige så mange svin med det næringsrige affald – spøl.

I 1797 var der 320 mestre og 1.067 svende samt 532 drenge. Og så var der hele 40 tobaksfabrikker, to stivelsesfabrikker, sæbe-syderi, tre farverier, geneverfabrik, eddikebryggeri, tranbrænderi, garverier, sejldugsfabrik, syv reberbaner og papirmølle. Dertil kom tre betydelige skibsværfter og store korn – og oliemøller. I 1790 regnede man med 100 detailhandelsforretninger i byen.
Oprør i 1795

Huspriserne blev fordoblet på få  år. Fra 1795 tillod bystyret anlæggelse af en ny bydel i Nystaden uden for Nørreport. Her blev på kort tid opført mange købmandsgårde.

Men i 1795 protesterede skibstømrere og daglejere mod de høje priser. Magistraten blev bange og skaffede militærforstærkning .

Man henstillede til købmændene kun at sælge til de lokale forbrugere til nedsat pris. Uroen blev afsluttet med arrestationer. Ti personer blev idømt fra 1 – 10 års fængsel. Regeringen udsendte forbud mod nye oprør, sammenrotning, opstand og forføriske skrifter.

Store sociale modsætninger opstod efterhånden i fjordbyen.

 

Penge er deres afgud

I 1805 hånede byens borgmester Thor Straten  de handlende som pengestolte:

• Hovedparten af disse Købmænd er kommet til Byen som Bondedrenge med Staven i Haand uden nogen Form for Kultur og Dannelse kun optaget af deres Erhverv ved Tilfældet er de blevet rige, er maaske gået bankerot. Lige meget, Penge er deres Afgud, for hvilke alt bøjer sig, og med Speciesdalere, det er deres Tro, udvirker de hvad de vil.

Tysk og sønderjysk

Egentlig var Flensborg en tysksproget by. Kirke. Skole og embedsmænd talte tysk. De fleste blade var på tysk. Men pastor Wilse skrev efter sit besøg i 1776:

• Man hører Børnene i den søndre ende fra Byen tale tydsk og i den nordre Ende jydsk. Det har nu nok været sønderjysk, som pastoren hørte

Fra det dansktalende opland kom der arbejder til, og ved havnen var der nordiske søfolk. De handlende talte med det dansktalende bønder i Nord – og Mellem-Slesvig. I annoncer søgte man efter medarbejdere, der også beherskede dansk.

 

Borgmesteren håner igen

Det franske var moderne hos de rige Borgmester Thor Straten fortsatte sin nedladende holdning over for købmændene. I 1805 skrev han:

• De går uophørligt i Klubber, til Bal, Maskerade, Assembléer og hvad det alt sammen hedder for at tilfredsstille deres Sans for Forlystelse og Nydelse.

På  promenade

Ud til vandet for enden af de største købmandsgårde på Holm var alléen Sønder og Nørre Gårdsender borgerskabets mest populære promenadested.  Mathias Lunding skrev i 1787 i sin dagbog:

• Gangen er besat med Træer paa begge Sider. I Gangen gik unge Mennisker af begge Kiøn, Piger, der fulgte smaae Børn. Paa Bænkene langs Haverne kunde man hvile sig, snacke og overgabe. I de høytbyggede Lysthuuse sidder Eyerne og deres Selskaber og overseer det hele, og da det i Dag var Søndag saa seylte Stadsmusicanterne med 4 Trompeter og en Tambourine op og ned af Bugten og musicente.

Masser af kultur

Allerede i 1776 var der lys ved brøndene og på byens pladser. Det betød, at borgerskabet kunne gå  ud om aftenen. Og skuespillere besøgte det begejstrede borgerskab. Således blev der der indrettet en særlig teaterbygning i gården bag rådhuset. Her var der plads til 800 tilskuere.

Læseselskaber og læsebiblioteker blev også en succes. Omkring 1790 havde byen hele tre ugeblade.

 

Nyt udflugtsmål: “Ostseebad”

I 1850erne var gasværket blevet oprettet og den første jernbane takket være engelsk kapital var kommet til byen.  Efter den preussiske sejr over Østrig blev Slesvig – Holsten i 1867 endelig forenet til en preussisk provins.

Flensborg omstillede sig til den nye situation. Takket være den tyske toldunion åbnede der sig nye markeder.

Sejlskibenes tid var omme. Men positionen som søfartsby var ikke omme. I 1873 var der stadig 11 dampskibe og 35 sejlskibe i byen. I 1903 var der hele 91 dampskibe.

“Ostseebad” nord for byen fungerede som rekreativt udflugtsmål for flensborgerne.

 

De våde varer i Flensborg

Jernstøberierne udviklede sig til maskinfabrikker og valseværker. Papirmøllen og uldvare-fabrikken blev løbende moderniseret og udvidet. Bryggerier, læderproduktion og rebslageriet havde fremgang.

Rom – og snapsbrænderierne blev til mærkevarer. Flensborg udviklede sig til en rom – by.

Ris-møllen og Palmeoliefabrikken var afhængige af importerede råvarer. Den store industrialisering i Flensborg havde dog også sin pris. En del håndværksvirksomheder blev fortrængt af billig industriproduktion.

Allerede i 1600 tallet havde Flensborg stor udskibning af øl, vin og brændevin til Sverige. Denne eksport skulle efterhånden nå astronomiske højder.

To grunde var det til denne succes, dels den store handelsflåde og det faktum, at det i Flensborgs grundvand var meget mineralholdigt.

I begyndelsen var romproduktionen afhængig af sukker. Og den fik man fra De Vestindiske Øer. På St. Croix kendtes kun en måde at producere rom på, nemlig destillation af gæret saft fra de tropiske sukkerrør. Nu laves rommen oftest af den melasse, der er et biprodukt fra rørsukkerproduktionen.

I 1700 tallet voksede tallet på  romfabrikanter i Flensborg til det næsten uoverskuelige.

Omkring år 1800 talte man om 200 firmaer, der fremstillede de våde varer i byen. Afsætningen ikke mindst til Norge, var stor. Efter 1814 var det dog anderledes. Afsætningen svigtede og konkurrencen blev større. I 1847 var der 60 brænderier tilbage, I 1884 blev der dog kun registreret 5 dampbrænderier, som tilsammen dagligt producerede 4.500 liter ren alkohol og 4.500 pund  gær.

Som råvarer blev der produceret 200 tønder korn på byens møller. Og af affaldet kunne der opfedes 1.000 stk. hornkvæg i byen.

 

Christiansen – en matador

En af de store bryggeriejere var C.C. Christiansen. Efter 1864 var han med til at grundlægge Flensborg Aktiebryggeri, valsemølle og skibsværft. Sammen med andre investorer købte han den store Kobbermølle ved Kruså. Christiansen tog ofte over på vestkysten og opkøbte et stort antal kvæg. Han var en af Flensborgs store matadorer.

I 1846 var idyllen ved at blegne. I Kobbermølleskoven var der ikke mere plads til  Røverkulen.

 

Kongen var upopulær uden for Flensborg

 I Flensborg kunne kongen stadig mærke opbakning. Men tog han væk fra byen blev det pebet af ham. Modsætningerne blev endnu mere mærkbar. Disse modsætninger endte som vi alle ved i krigen 1848 – 1851. Frem til slaget ved Bov den 9. april var Slesvig – Holstenerne de store.

Og ifølge min gode ven tidligere redaktør af Jydske – Aabenraa, Per Borregaard burde Isted – Løven stå på Bov Bakke og kigge ned på Flensborg. Den burde ikke leveres tilbage til Flensborg.

Den 12. november 1872 blev Flensborg Fjord ramt af en tre meter høj stormflod. Store dele af byen blev oversvømmet.

Indtil 1864 var Flensborg Danmarks tredje største by. Kun København og Altona var større. I 1879 overskred indbyggertallet 30.000. I 1891 var man oppe på 50.000. Og i 1910 havde man for længst passeret 60.000. Omkring 1900 blev Flensborg overhalet af Århus.

 

En kæmpe udvikling

I Flensborg var der indført en hestebane mellem Skt. Hans kvarteret og det nordlige industrikvarter. I 1907 blev de erstattet af elektriske sporveje, der allerede i 1907 førte til glas-fabrikken, Frueskov og sø-officer-skolen Mørvig.

Nord – syd- jernbanen, der havde eksisteret siden 1864 blev suppleret med en række mindre jernbaner. Også landevejene blev udbygget.  En del af forstæderne blev indlemmet i byen. Store sociale problemer eksisterede i arbejderkvarterne. Bebyggelsen bredte sig i hast ud over bymarken,

Allerede i 1879 blev Flensborgs første arbejderbyggeforening grundlagt. Rester af dette kan stadig findes i Bjerggade, på Duborg Banke og Harreslev-gade.

Den højere middelklasse etablerede sig ved Mathilde – Dorthea – og Vanggade. Her blev opført pragtfulde etagebyggerier. Den gamle bydel begyndte at ændre sig.

Den historiske byggeskik med pragtfulde facader og nøgne baggårde og brandmure mødte kritik. Man indførte begrebet “Heimatschutz” Dette begreb kan vel oversættes til bedre byggeskik.

 

Den danske Kirkes problemer

Helt til 1921 var der i en periode på  350 år regelmæssig dansk gudstjeneste i Flensborg. Fra 1668 skulle de danske gudstjenester foregå i Helligåndskirken.
Kirkelige handlinger som som dåb, vielser og begravelser foregik i nabokirkerne.

I 1803 skrev pastor Wedel efter et besøg

• Den Danske Kirke er simpel uden noget Sirligt, har intet Orgel, der bliver ej heller ringet med Klokkerne, da den har intet Sogn, men søges kun af de Indbyggere, der ere Danske, af Rejsende, Kiøbmænd, Skippere  og Prangere som have Lyst dog at høre Guds Ord paa deres Moders Maal.

Efter 1814 gik det tilbage for byen. Tilslutningen til den danske kirke faldt. Flensborg By og Helligklosteret skulle betale for de danske gudstjenester. Man spurgte om det kunne betale sig, at holde den danske kirke ved lige. Da den danske præst fik embede i Bov, overvejede Magistraten at lukke Helligåndskirken.
Kirkeadministration afviste og en præst blev ansat. Men det blev ikke bedre, præsten blev syg. Bladet Danevirke tog sagen op. De mente, at kongen skulle ansætte præsten. Pludselig var den danske gudstjeneste blev en del af sprogkampen.

Kong Christian den Ottende ville have at en præst skulle ansættes med løntilskud. Endvidere skulle kirken restaureres. Menigheden fik også sin egen skole.
Den fik hele 500 elever og menigheden voksede til 3.000 personer. Nu foregik de kirkelige handlinger også på dansk. Flensborgs præster gik til modangreb. De påstod, at kirken havde politiske mål.

Og gennem årene var det meget ballade om den danske kirke.

 

Første verdenskrig

Anlæggelsen af flådestationen i Mørvig var et vigtigt led i Flensborgs dynamiske vækst i kejsertiden. Desværre satte første verdenskrig en brat stopper for Flensborgs udvikling

Den 28. juni 1914 var Flensborgs befolkning inviteret til fest på Østersøbad. Anledningen var 50 års dagen for slaget ved Dybbøl. Man sluttede med marchmusik og fyrværkeri. Midt i festen indtraf dog nyheden om det østrigske tronfølgerpar var var blevet myrdet i Sarajevo.

Den 30. juli indkaldte fem kanonskud matroserne i Mürwik (Mørvig) til omgående at vende tilbage til kasernen og deres skibe. Alle myndigheder og private personer blev underlagt den kommanderende generals befaling.

Den 1. august ved 18 – tiden bredte nyheden sig, at mobiliseringen var blevet beordret. Kort tid efter kimede kirkeklokkerne i byen. Ingen var i tvivl, der var krig. På  grund af englændernes blokade kunne følgerne snart mærkes i Flensborg. Byen oprettede forsørgelses -, fordelings – og kontrolsteder.

Folkekøkkener blev indrettet for de fattigste i byen. Det danske partis leder blev for en periode sat i fængsel og på Flensborg Avis blev der indført streng censur.

 

Revolution

I starten af 1918 kom revolutionen til Flensborg. Marinesoldaterne på Mørvig havde fået nys om deres kollegaers mytteri i Kiel. Et soldaterråd med 21 mand blev valgt.

 

“Speckdänen”

Afstemningsområdet blev efter krigen forsynet med fødevarer fra Danmark. Det gav grobund for udtrykket “Speckdänen” Man mente, at nogle kun stemte på Danmark af materielle grunde.

I Flensborg stemte 75,2 pct. for Tyskland. I hele afstemningszonen var resultatet 80 pct. tyske stemmer.  Det betød at grænsen blev trukket lige nord for Flensborg.   Tyske tropper var rykket ind på  kasernen i Duborg.

Genforeningsglæden i Flensborg var stor men sorgen over afståelsen af Nordslesvig var endnu større.  Tabet af dette marked ville gøre ondt.  Grænsehandelen blev en vigtig indtægtskilde for Flensborg. Til gengæld var grænsehandelen til stor gene for erhvervslivet nord for grænsen. De kunne ikke hamle op med de tyske priser. Men den tyske valutareform i november 1923 satte en brat ende for dette eventyr.

Anlæggelse af en frihavn og specielle tilskud skulle gøre Flensborg konkurrencedygtig. Men inflationen satte en stopper for dette. Således kostede et rugbrød i september 1923 hele 3 millioner mark. En masse penge blev tilført Flensborg. Men genopbygningen af økonomien skete kun langsom.

 

Stor opbakning til Hitler

Antallet af arbejdsløse i byen steg til 8.000 i 1932. Byen oplevede gadekampe mellem kommunister og nazister. Den 23. april 1932 modtog 45.000 begejstrede borgere Adolf Hitler. Det var hans første og eneste besøg i Flensborg.

Ved rigsdagsvalget i 1932 var Slesvig – Holsten den første og eneste valgkreds, hvor NSDAP opnåede absolut flertal.  Af indenrigsminister Hermann Göring
blev Flensborg udnævnt til Notstandsgebiet. Tabet af Nordslesvig  kunne man ikke komme sig over.

 

Nazisterne kupper sig til magten

Protester og modstand fra befolkningen blev kvalt, fordi folk blev skræmt forfulgt og udsat for terror fra statens side. I første omgang opnåede NSDAP kun 21 af 45 pladser i byrådet. Men de danske repræsentanter, kommunisterne og socialdemokraterne blev udstødt af byrådet  Dermed var banen sikret for NSDAP.

De nationalsocialistiske overborgmestre Dr. Wilhelm Sievers (1933 – 1936) og Ernst Kracht (1936 – 1945) afgjorde nu sammen med NS – kredsledelsen alene byens skæbne.

 

Væk med dem, der var anderledes

Og det var tydeligt at der skete ændringer i Flensborg. Jødiske forretninger blev blokeret og i 1933 foregik der bogafbrændinger.

Natten mellem den 9. og 10. november 1938 blev jødiske borgere mishandlet og jaget ud af deres hjem. Til sidst blev dem, der ikke nåede at flygte, deporteret til koncentrationslejre og myrdet. Det samme overgik politiske modstandere, fagforeningsfolk, homoseksuelle, Jehovas Vidner, romaer og mange flere.

På særlige institutioner blev der indrettet afdelinger, hvor der foregik drab på handicappede børn og voksne.   Da anden verdenskrig begynder bliver levnedsmidler og forbrugsgoder rationeret. Luftangreb raser over Flensborg. 1.000 sprængbomber og 12.000 brandbomber bliver kastet ned over byen.

 

Den sidste regering i Flensborg

En masse tvangsarbejdere er kommet til byen. De er indkvarteret i kasserne-lignende lejre. I oktober 1944 indkaldtes alle 16 til 60 årige mænd i Flensborg
som i det øvrige Tyskland til Volkssturm.

Da østfronten langsom brød sammen, kom 40.000 flygtninge til byen enten af søvejen eller gående. Skoler og forsamlingshuse blev brugt til indkvartering. 2.000 KZ – fangere blev i krigens sidste dage overført til Flensborg som politiske gidsler.

Den sidste tyske regering under krigen under ledelse af Döniz befandt sig fra den 3. maj på marinesportsskolen Mørwig.

Talrige ledende nazister kom til Flensborg, hvor de skaffede sig falske papirer. Mange af disse levede i årtier under falsk identitet.  Og de fik arbejde i den tyske administration.

 

Store tab under krigen

Byen lige syd for grænsen led også  på andre områder. Således kostede krigen livet for 2.896 soldater, 176 bombeofre og 300 forfulgte flensborgere. Hertil kom 119 besætningsmedlemmer på allierede fly, der blev skudt ned eller styrtede ned over byen.

Under britisk tilsyn blev byens forvaltning nyordnet. Den dansksindede I.C. Møller blev overborgmester. Men lidelserne for Flensborg var ikke over. Epidemier, sult og kulde krævede flere ofre i efterkrigstiden.

 

Masser af arbejdsløse

Efter valutareformen i 1948 var der stadig 30 pct. arbejdsløse i byen. Først omkring 1950/51 kom der for alvor gang i økonomien. Der kom mere gang i havnedriften. En kæmpe social indsats blev der ydet for at integrere de tilbageværende flygtninge og hjemstavns – fordrevne.  Forbundsrepublikken lagde en del af deres institutioner til byen. Forsvaret kom til byen i 1956 og flåden i 1957.

Kobbermøllen og Nordisk Ovnfabrik måtte opgive deres produktion. Men Danfoss opretter en afdeling. Det samme gør en række andre afdelinger.  I 1963 er arbejdsløsheden under 2 pct. Der hentes ekstra arbejdskraft fra Grækenland, Jugoslavien og Tyrkiet.

 

Kilde:

• Litteratur Sønderjylland (underudarbejdelse)
• www.dengang.dk – diverse artikler
• Litteratur Padborg/Kruså/Bov

Hvis du vil vide mere:

• www.dengang.dkindeholder1.783artikler
• Under Sønderjylland finder du 207 artikler 
• Under Padborg/Kruså/Bov finder du 63 artikler 
• Under Indlemmelse, Grænsedragning, Genforening finder du 143 artikler 
• Under Besættelsestiden (Før/under og efter) finder du 362 artikler 
• Under 1864 og De Slesvigske Krige finder du 43 artikler 

 

• Sønderjyllands historie indtil 1200
• Teglværker ved Flensborg Fjord
• Margrete den Første og Sønderjylland
• Flensborg i begyndelsen (b)
• Flensborg i hverdag og krig
• Flensborg for længe siden
• Slottet Duborg i Flensborg
• Sankt Knuds Gilde i Flensborg
• Turen går til Flensborg
• Flensborg skulle absolut til Danmark (Indlemmelse, Grænsedragning, Genforening)
• Sydslesvig – hvad er den sande historie? (Indlemmelse, Grænsedragning, Genforening)
• Flensborg 1945 – 20 dage som regeringsby (Besættelsestiden)
• Da Danmark fik tilbudt Sydslesvig (Besættelsestiden)
• Det danske mindretal i Hagekorsets tegn (Besættelsestiden)
• Militære efterretninger i grænselandet (Besættelsestiden)
• Syd for Grænsen – efter besættelsestiden (Besættelsestiden)
• Første verdenskrig i Bov (under Padborg/Kruså/Bov)
• Bommerlund – snaps, kro og skov (under Padborg/Kruså/Bov)
• En sønderjyde krydser sit spor (under Padborg/Kruså/Bov)
• Gendarmstien (under Padborg/Kruså/Bov)
• Grænsen og dens bevogtere (under Padborg/Kruså/Bov)
• Kobbermøllen ved Kruså(under Padborg/Kruså/Bov)
• Genforeningen i Bov Sogn(under Padborg/Kruså/Bov)
• Ryd Kloster (under Padborg/Kruså/Bov)
• Okseøerne i Flensborg Fjord 1-2  (under Padborg/Kruså/Bov)og andre artikler 

Redigeret 3. – 01. 2022