Flensborg 1945 – 20 dage som Regeringsby        

Tænk, at i de sidste dage er krigen samlede der sig en bande af mordere og planlæggere af Holocaust i Flensborg. De fik ny identitet. SS – bødler blev til almindelig betjente. Andre blandede sig med de soldater, der kom fra Danmark. Snart fik bødlerne igen topstillinger under for Stat og kommune. Karl Dönitz blev ny regeringsleder. Han fik en dom på kun 10 år. Men var han nu så uskyldig? Han kommanderede, at flygtningeskibe med jøder, skulle angribes. Og i 1963 kunne han ikke skjule sin beundring for Hitler. Det var en dans på vulkaner i Flensborg. En mærkelig stemning. Bag efter var der hungersnød og boligmangel i hele Slesvig Holsten. Men Dönitz mente, at de mange flygtninge kunne bruges i en forhandling med de allierede. Det var også på Mürwick, at Lindemann sagde, at man ikke ville overgive sig til den danske modstandsbevægelse, Man ville kæmpe. Den 14. juni skete der en katestrofe i Flensborg med 84 døde. Dönitz ville under ingen omstændigheder i russernes klør.

 

En bande af massemordere og planlæggere af Holocaust

Historikeren Gerhard Paul beskriver de sidste dage af krigen i Flensborg på denne måde:

• I de sidste dage af Det Tredje Rige rummede vores by som ingen andre i Tyskland en bande af massemordere og planlæggere af Holocaust.

Paul er professor i historie ved universitet i Flensborg.

 

Göring forregnede sig

Hermann Göring mente helt sikkert, at han skulle være Hitlers efterfølger. Et førerdekret fra 1941 fastslår dette, at såfremt føreren ikke mere kan kommunikere med sin styrker og har fri bevægelighed, så er det Görings tur til at overtage.

Men i førerbunkeren befandt Hitlers sekretær, Martin Bormann sig stadig. Denne var kendt som intrigernes mester. Og Göring kunne han ikke fordrage. Göring formulerer et telegram til Hitler som et slags ultimatum. Da Bormann læste det op gjorde han sin chef opmærksom på, at Göring var mistænkt for seks måneder siden, at have ført hemmelige forhandlinger med de allierede.

Bormann havde fået hidset Hitler op. Gøring skulle arresteres og fratages alle sine poster. Himmler blev ligeledes afsløret, men blev dog ikke anholdt.

 

Karl Dönitz udnævnt til statsoverhoved

Således blev Storadmiral Karl Dönitz kort før Hitlers død udnævnt til statsoverhoved. Den 30. april modtog han et telegram fra Bormann.

 

Himmler og Ribbentrop blev afvist

Ved midnatstid mødte Himmler op hos Dönitz. Han blev meget overrasket over at se telegrammet fra Bormann. Himmler tilbød, at blive næstkommanderende, men Dönitz afviste dette.

Heller ikke Ribbentrop fandt nåde hos Dönitz.

 

Flensborg som residentstad

Det betød, at byen ved dansk/tyske grænse blev udnævnt til residensstad. Ja det varede til den 23. maj 1945. Selve regeringsbygningen var sportsskolen. Nede ved vandet på damperen Patricia holdt også nogle ministre til.

Men de fik åbenbart lov til at finde et nyt kvarter, for da de amerikanske tropper under general Rooks indfandt sig den 12. maj og blandede sig med briterne, tog generalen hovedkvarter her på skibet.

 

Rigspræsident i 20 dage

Denne Karl Dönitz var dem tyske flådes øverstbefalende, og hans benævnelse var helt korrekt rigspræsident. Og det var han i 20 dage.

 

En enklave i Flensborg

Den 3. maj havde han med sin regering opslået sit hovedkvarter i marineskolen i Mørvig ved Flensborg. Dengang kaldte man det for ”Sonderbereich Mürwik. Siden 1910 var stedet den centrale uddannelsesinstitution for tyske marineofficerer. ”Det røde slot ved havet” kaldte man også anlægget. Selve flådehavnen med tilhørende indretninger blev nedlagt i 1990.

Ja selv 400 bevæbnede soldater havde Dönitz til rådighed. Og de allierede lod længe hans område i ro. Man vidste ikke lige, hvordan man rigtig skulle håndtere situationen. Det kunne være, at man kunne bruge Dönitz, når man skulle forhandle med russerne.

”Regeringen” holdt saglige møder. Og der blev også diskuteret fremtid. Men det var nu mest luftkasteller.

 

Generaloberst Lindemann vil kæmpe i Danmark

Det var også den 3. maj, at Dönitz holdt et møde med de vigtigste folk i Norden. Her gjorde generaloberst Lindemann det klart, at de tyske troppe i Danmark var det en æressag, at hans styrker i Danmark kunne forlade landet:

• Ungeschlagen und in voller Ordnung

Ifølge et referat fra mødet skulle han have sagt:

• Kom De kun til Nordslesvig Hr. Storadmiral, så sætter vi proppen i og udkæmper krigens sidste anstændige slag der.

 

Ingen tysk soldat skal afvæbnes af Modstandsbevægelsen

Hvis den danske modstandsbevægelse ville kæmpe imod, ville de hårdhændet blive nedkæmpet, havde han givet udtryk for. Over for chefen for de danske modstandsstyrker, general Gørtz havde han nægtet at overgive sig den 5. maj. Men en britisk militærdelegation rejste til København og fik en aftale med tyskerne i stand. Holdningen fra tyskerne var klar:

• Ingen tysk soldat måtte lade sig afvæbne af modstandsbevægelsen.

 

Forskellige regeringssteder

Måske blev Slesvig – Holsten valgt, fordi kamphandlingerne her var meget begrænsede. Den nye erstatningsregering trådte til mange steder i området, først i baraklejren i baraklejren Forelle ved Suhrer See lige uden for Plön. Derefter var det Amtsrådhuset i Eutin, hvorfra den også udnævnte sig selv med hjemmel i Hitlers befalinger. Til sidst blev det så på marineskolen.

 

Himmler havde en plan

Legitimiteten af denne regering var dog lidt usikker. Men alligevel valgte de allierede, at forhandle med dem. I mellemtiden forsøgte Himmler så på egne vegne at forhandle en betinget fred på plads. Således mødtes han den 23. april med Folke Bernadotte. Himmlers plan var, at USA og Storbritannien skulle vende våbnene mod Sovjetunionen med tysk hjælp. Forslaget blev dog prompte afvist.

 

Dönitz uddelte dødsdom

Dönitz havde ikke tænkt sig at rette sig efter alle de allieredes anordninger. Således beordrede han den 7. maj, at hilsenen ”Heil Hitler” skulle vedblive at være den tyske værnemagts hilseform. Han opfordrede til stadig kamp mod bolsjevismen.

Først den 10. maj blev det tyske rigsflag taget ned fra marinestationen. Det var også den dag, at Dönitz tildelte Alfred Jodl, ridderkorset med laurbærblade. Og så var det lige han dagen efter dømte nogle marinere dødsdommen.

Ret hurtigt fandt briterne ud af, hvad der foregik og hvor mange krigsforbryddere, der opholdt sig på Marineskolen og rundt om i Flensborg. En af de første, der blev anholdt var Wilhelm Keitel.

 

Den uheldige fregatkaptajn

Først den 14. maj blev alle Hitler – billeder fjernet i offentlige bygninger. Man måtte heller ikke mere synge nazi – sange offentlig. Det vil sige, man måtte godt fløjte dem. På Flensborg Kirkegård fandt den sidste statsbegravelse sted. Det var for Fregatkaptajn Wolfgang Lüth. Kommandøren for Marineskolen var blevet skudt foran en vagtpost. Hun var så fordrukken, at han ikke kunne huske det kodeord, som han selv havde uddelt.

 

Dönitz afsat

Den 23. maj blev den tyske regering og den militære ledelse afsat og arresteret af briterne. De havde simpelthen fået nok af det, der foregik i Mörwick

Denne aktion blev kaldet ”Operation Blackout”. Hele verdenspressen var samlet for at dokumentere anholdelsen af rustningsminister Albert Speer, rigspræsident Karl Dönitz og generaloberst Alfred Jodl.

Rigspræsidenten beklagede sig over, at man overskred Geneve – konventionen og Albert Speer gjorde opmærksom på, at det var nedvurderende for en mand af hans rang at blive transporteret i almindelige militærkøretøjer.

12 kufferter havde Dönitz pakket. Men han fik dog kun lov til at tage en med sig. Dönitz havde taget en helt ny uniform på. Speer havde lagt sin uniform og optrådte som civilist. Han spillede den gode civilist. Måske redede det til sidst hans liv.

Briterne arresterede samtidig 420 officerer og ambedsmænd.

 

To selvmord

Von Friedenburg var taget tilbage til kasernen og taget en giftpille. Og det gjorde Himmler samme dag i Lüneburg. Hans nye ID som han også havde fået i Flensborg så lidt for ny ud. Nu hed han Heinrich Hitzinger. En giftpille endte hans liv.

 

”Rattenlinie Nord”

De sidste topnazister søgte tilflugt i Flensborg. Her var et bemærkelsesværdigt sammensurium af bødler, ofre og civile flygtninge. Gestapo – chefer, SS – førere og nazi – ministre forsøgte at gå i skjul her i byen. På tysk kalder man dette begreb ”Rattenlinie Nord”. Åbenbart var antallet af de forbrydere, der opholdt sig her og forsvandt over den danske grænse langt større end man hidtil har regnet med. Mange smed her uniformen og trak i civil. Derefter forsvandt mange sporløst.

Alene Himmler mødte op med en stab på 150 mand.

 

SS – folk blev almindelige politibetjente

I den 2 gange syv kilometer lange enklave blev der ellers lagt mange urealistiske fremtidsplaner. En masse falske identitetskort blev fabrikeret eller var delvis fabrikeret i forvejen.

Den 18. maj lykkedes det efter lang tids søgen at finde chefideolog Alfred Rosenberg på et lazaret. Den 19. maj landede en delegation fra USA, som skulle forhøre Albert Speer. Denne var indkvarteret på Slottet Glücksborg.

Tyske historikere kalder også samlingen af topnazister i byen for ”Schweigekartell” Ledende SS – folk fik papirer på at de var almindelige politibetjente. Underofficerer i Wehrmacht fik papirer på, at de var almindelige matroser.

Top – nazisterne ankom i limousiner og busser, pakket med forråd, penge og guld.

 

At danse på vulkaner

Stemningen i byen skiftede mellem fortvivlelse og eufori. Ingen vidste om man i morgen var død, arresteret eller sat i fangenskab. Det var som at danse på en vulkan. Kvinder og mænd var indblandet i vilde orgier. Både alkohol og stoffer var indblandet.

 

Via Danmark og syd på

Man har aldrig fundet ud, hvor mange der fik ny identitet i Flensborg. Man har vurderet det til 2.000 – 3.000 personer. Men nulevende historikere mener, at dette tal er langt større. I Mürwik fik dem, der ikke skulle være civilister brugte uniformer tildelt. Mange af de nye ”civilister” blev smuglet via Danmark til Sverige. Og mange uniformerede blev smuglet til Kruså, hvor de så kunne blande sig med alle de soldater, der var på vej ud af Danmark.

 

Aktion Regenbogen

I Gelting Bugt lå cirka 20 krigsskibe og 50 U – både opankret. I aktion ”Regenbogen” blev alle disse skibe sænket. Man har helt glemt, hvilken økologiske katastrofe dette medførte. Kemikalier og dieselolie forurenede hele bugten.

Allerede den 30. april 1945 beordrede Karl Dönitz at alle skibe, der ikke lige var beregnet til fiskeri og minesøgning tilhørende den tysk krigsmarine skulle sænkes. Dette var en del af Hitlers ordre, ”at ingen soldat fra Wehrmacht eller fra en af de andre enheder, der stod under tysk ordre eller kommando måtte overgive sig til fjenden” Men allerede den 4. maj annullerede karl Dönitz igen denne ordre.

 

Mange ignorerede Dönitz ordre

Mange u – båds kommandanter ignorerede dog denne kontraordre. I Flensborg Fjord blev 28 U – både sænket sunket af deres besætning. I Gelting Bugten drejede det sig om 47.

Det hele blev hemmelig filmet. Og filmen blev gemt under gulvbrædderne i Stenbjerg Kirke øst for Flensborg.

Den 3. og 4. maj havde britiske fly ellers været i gang ved østkysten. Man mente, at tyskerne ville evakuere deres tropper mod nord. Ved disse angreb nåede de britiske fly også at sænke flygtningeskibe. Man mener, at mindst 10.000 mennesker omkom.

Ved den sønderjyske østkyst oplevede man at lig og vraggods drev i land.

Gidsler i en forhandlingssituation

Kolonner med tusindvis af KZ – fangere kom på nazisternes foranledning til byen fra blandt andet Stutthof og Neuengamme. De skulle bruges som gidsler i en forhandlingssituation med sejrsmagterne.

Masser af tog med KZ – flygtninge ankom til banegården. Nogle fortsatte nordpå til Padborg. Små troppeafdelinger ankom. SS – afdelinger beslaglagde offentlige bygninger og trængte ind i kaserner og baraklagre.

 

Reichssender Flensburg fik stor betydning

Reichssender Flensburg fik ny betydning med Dönitz meddelelser. Men måske var den allervigtigste den melding som lød den 9. maj kl.20.03:

• Siden midnat forbliver alle våben ved fronterne tavse.

 

Befolkningstilvækst i Flensborg

Flygtninge fra de tyske østprovinser, fik Flensborgs indbyggertal til at vokse fra cirka 60.000 til godt 100.000. I havnen lå skibe med 25.000 flygtninge og sårede soldater.

 

En mild dom til Karl Dönitz

Dönitz havde i 1935 overtaget kommandoen af den tyske ubådsflåde. Han var også hovedmanden bag de succesrige ubådsangreb mod de allieredes konvojer i Atlanterhavet. Han havde en personlig kontakt med hver eneste u – båds kaptajn. Han blev den 31. januar 1943 udnævnt til storadmiral og øverstkommanderende for hele den tyske flåde.

Om det Dönitz gjorde i Flensborg var godt eller skidt, ja det strides historikerne stadig om. Men i hvert fald opløste han nazipartiet og afskedigede selveste Gestapo og SS – chefen Heinrich Himmler. Men han blev i Nürnberg dømt 10 års fængsel for følgende anklager:

• Deltagelse i sammensværgelse
• Forbrydelse med freden
• Krigsforbrydelser

Han blev løsladt i 1956. Den forholdsvis milde dom skyldtes, at han ikke havde medvirket til Holocaust.

 

Begravet uden æresbevisninger

Ved hans død i 1980 forbød forbundsregeringen dog, at han blev begravet med militære æresbevisninger. Men selv efter hans død fortsatte han med at være en omstridt skikkelse. For hvad skete der egentlig i Flensborg i de 20 dage?

Frem til verdenskrigens afslutning fortsatte han kompromisløst at udføre Hitlers befalinger. I foråret 1945 afviste han enhver tanke om våbenhvile. Han planlagde endda en ny offensiv mod de allierede med nykonstruerede både.

Det var tydeligt, at Dönitz fulgte Hitlers befalinger, om en fuldstændig udtømning af de samlede krigskræfter og til sidst at ødelægge de tyske anlæg og materiel, hvis disse kunne have en værdi for fjenden. Han prøvede på at vinde tid ved at lave delkapitulationer.

 

Måske ikke så uskyldig

Han påstod, at han intet kendte til Det tredje Riges forbrydelser. Men den tyske marines rapporter viser noget andet. Her kan man læse om Dönitz befalinger om, at alle skibe med jødiske flygtninge skulle torpederes.

På den ene side anklages han for, at være medansvarlig i næsten 30.000 tyske ubådsmatrosers død og et ukendt antal omkomne allierede søfolk. På den anden side havde han reddet flere millioner tyske soldater og civilister fra Den røde Armé i krigens sidste dage.

Vi har også tidligere beskrevet et par episoder i Flensborg Fjord og Gelting Bugt, hvor Dönitz var involveret.

 

Masser af forhandlinger

Nu er det også en anden del af historien, der siger, at Himmler selv meldte sig på politipræsidiet i Flensborg den 5. maj og erklærede, at Gestapo var ophørt med at eksistere.

Dönitz havde den 2. maj beordret, at Hamborg ikke skulle forsvares militært. Derefter samlede tyskerne deres tropper på halvøen Angeln tæt på Flensborg.

Den 3. maj sendte Dönitz en delegation af officerer med forhandlingsmandat til den britiske general Miles Dempsey. De forhandlede i Villa Möllering i Hacklingen syd for Lüneburg.

 

Montgomery var 200 kilometer fra Danmark

Dette banede så vejen for at den første betingelsesløse kapitulation kunne underskrives om aftenen den 4. maj af den britiske øverstkommanderende Bernard Montgomery og den tyske officer Hans – Georg von Friedenburg.  I Timeloberg sydøst for Lüneburg.

Og dette blev først officielt offentliggjort den 5. maj kl. 8. Problemet var bare, at Montgomery stadig var 200 kilometer fra den danske grænse.

 

Mange forvirrende datoer

I Danmark anså vi krigen, at være til ende den 5. maj. Men Storbritannien anså krigens afslutning den 8. maj, mens russerne først mente, at den var tilendebragt den 9. maj. I Asien fortsatte krigen til 2. september.

 

NSDAP og SS ophørte

Den 6. maj beordrede Dönitz, at NSDAP og SS var ophørt med at eksistere. Himmler såvel som Rosenberg kunne ikke længere beholde deres titler. Og det samme gjaldt den lokale Gauleteiter Hinrich Lohse. Men Himmler havde for den sags skyld selv sagt op.

 

Flyveplads lukket for tyskerne

De allierede besatte den lokale flyveplads Schäferhausen, således at flugtmulighederne var mere begrænset. De første britiske soldater rykkede også ind i Flensborg den 6. maj, men de lod Dönitz og hans enklave i fred indtil videre.

Men på denne flyveplads var der i slutningen af krigen landet talrige fly med flygtende krigsforbrydere.

 

Endelig var krigen over

Den 7. maj underskrev generalfeltmarskal Alfred Jodl en betingelsesløs kapitulation på hele vestfronten med underskrift i Reims og 8. maj underskrev Wilhelm Keitel i det sovjetiske hovedkvarter i Berlin – Karlshorst. Nu var Anden Verdenskrig officielt forbi.

Under Jalta – konferencen i februar 1945 blev Stalin, Churchill og Roosvelt enige om den kommende opdeling af Tyskland i forskellige besættelseszoner. Her var Danmark ikke nævnt.

 

Montgomery tog sig god tid

Nu var det sådan, at Roosevelt døde den 12. april 1945, og efterfølgeren Truman havde ikke så stor tiltro til russerne. Ja det havde Churchill skam heller ikke. Han frygtede hele tiden, at Den Røde Hær skulle besætte Jylland. Montgomery havde ikke travlt

Måske kan vi I Danmark takke Dönitz for, at det ikke var russerne, der kom først. Hans hær ydede en fortvivlet modstand mod den fremrykkende hær. I krigens sidste dage kunne to millioner tyske flygtninge rykke til Nordtyskland i den engelske zone. De undgik en sikker død.

Men til gengæld betød den desperate kamp om Berlin, at flere hundrede tusinde soldater og civile mistede livet i den indædte kamp.

 

Dönitz gav ikke op

Men Dönitz gav ikke sådan op. Han sørgede for, at de tyske tropper overgav sig til amerikanske, franske og britiske tropper. Han ville for alt i verden sikre sig, at man ikke overgav sig til russerne. Det var derfor han i radioen, Reichssender Flensburg opfordrede til over radioen de resterende tyske tropper til at kæmpe på den østlige front.

De allierede tropper ventede syd for Elben i håb om, at Slesvig – Holsten ville overgive sig frivillig. Englænderne intensiverede deres bombeangreb, og det gik ofte ud over Flensborg. Der var nerver på hos Churchill, for det var lige før, at russerne var kommet først.

Montgomery havde bestilt et bombardement mod de tyske lufthavne i Danmark. Han var bange for, at tyskerne ville bombe hans fremmarch. Og her var der tale om seks lufthavne i Danmark. Men to gange måtte man opgive på grund af manglende sigtbarhed.

 

Den 5. juni blev Tyskland opdelt

Det var egentlig først den 5. juni 1945, at Det tredje Rige formelt faldt med de fire allieredes overtagelse af den samlede magt.

 

Massehenrettelser til det sidste

Særlig i Slesvig Holsten blev volden optrappet. Strafferettet blev optrappet. Her var tale om massehenrettelser. ”Aktion Uvejr” var NS – funktionærernes egenrådige straffeaktioner. Den militære justits over for soldater på faneflugt var hård og ubarmhjertig.

 

Hungersnød i Slesvig Holsten

Fødevaresituationen i Slesvig Holsten var katastrofal. Hurtigt sendte Danmark hjælp til det danske mindretal syd for grænsen. Gennem den såkaldte Sydslesvig – hjælp fik de dobbelt så meget at spise som de andre borgere.

 

De resterende skibe skulle afvæbnes

Hvad sikkert ikke mange ved, så beordrede briterne de tyske skibsbesætninger til at afvæbne de skibe, der ikke var blevet sænket. Tyskerne var meget effektive. De transporterede ammunitionen hurtigere i land, end de britiske tropper kunne nå at bortskaffe det. I løbet af få uger var der oparbejdet et større lager af ammunition i en række barakker ved havnen.

 

Briterne troede på sabotage

Om morgenen den 14. juni 1945 gik det galt. En barak, der opbevarede 20 mm ammunition sprang i luften.

Små ti minutter senere fulgte den næste og langt kraftigere eksplosion. Denne gang var det en nærliggende barak, der opbevarede mellem 200 og 250 dybdebomber, der røg i luften. Dette startede en kædereaktion, der fik resten af barakkerne til at springe i luften.

Trykbølgen fra eksplosionen spredte sig hurtig ud over området. Den jævnede både bygninger i havneområdet og væltede skibe i havnen. Eksplosionen var så kraftig, at adskillige huse i Flensborg fik revet tage af. Ruder blev smadret 10 kilometer væk.

De britiske styrker i Flensborg troede først, at det var et tysk mytteriforsøg eller sabotage. De blev sat i allerhøjeste alarmberedskab. Men de fandt hurtig ud af, at det var tale om en katastrofe.

 

Katastrofe – 88 døde

Man hjalp brandvæsnet med at slukke de mange ildebrande, med dette arbejde blev hæmmet af, at store mængder af ueksploderet ammunition var spredt ud over havneområdet.

Fire danske torpedobåde, som tyskerne havde erobret, blev skadet. Søværnet opgav at reparere dem, og de blev skrottet.

Eksplosionen krævede umiddelbart 60 dødsofre. Hovedparten var tyskere. Over to hundred blev såret. I alt 88 mistede livet.

 

Rudolf Höss sendt til Polen

Så sent som den 11. marts 1946 fandt britiske tropper frem til Rudolf Höss, berygtet leder af KZ Auschwitz. Han befandt sig på en gård i landsbyen Gottrupel. Her opholdt han sig under et falsk navn. Han blev udleveret til Polen. Han blev i 1947 henrettet i netop Auschwitz

 

Adskillige forbrydere fik topstillinger

Ja flere krigsforbrydere blev senere arresteret rundt omkring i Flensborg. Flere af de eftersøgte havde fået arbejde i den offentlige administration, på højskoler og i administrationen i Kiels Landsregering.

I 1950erne var Slesvig – Holsten nok det sted, hvor der var flest ansatte med en skummel fortid inden for Wehrmacht, SS eller Gestapo. Det lykkedes for et flertal af de mange tusinder af forbrydere at komme tilbage til en topstilling.

Forskellige nazistiske hjælpeorganisationer opstod. Werner Best deltog også aktivt i dette ”hjælpearbejde”

a

Hungersnød, bolignød og spændinger

Da krigen var slut voksede Slesvig Holstens indbyggertal fra i 1939, hvor der var 1,5 millioner indbyggere til 2,6 millioner indbyggere. Af fire indfødte kom der tre flygtninge. Situationen betød, at der opstod akut hungersnød, bolignød, arbejdsløshed og spændinger mellem lokalbefolkningen og flygtningene.

Fra dansk side var man kun interesseret i at hjælpe det danske mindretal.

Den britiske besættelsesmagt internerede i Eiderstedt, Ditmarsken og Østholsten indtil april 1946 over en million tyske soldater. Her havde topnazister også skjult sig. Rudolf Höss, lederen af KZ Auschwitz som marinesoldat Franz Lang var en af disse. Som allerede nævnt så fik man dog fat i ham.

 

Sortbørshandelen blomstrede

At skulle anbringe den store menneskemængde frembragte kæmpe problemer. Familier delte deres hjem med fremmede. Køkken og toilet blev delt.

Levnedsmidler blev rationeret og fordelt via rationeringsmærker, som man havde set under selve krigen. Sortbørshandlen blomstrede. Den gode kontakt til bønderne kunne betyde overlevelse.

 

728 flygtningelejre

Den der ikke kunne finde et privat logi kunne næsten ikke finde en lejr. I april 1950 eksisterede der 728 flygtningelejre, som husede 127.756 mennesker. Men så kom der endelig gang i boligbyggeriet, og situationen begyndte langsomt at blive bedre.

Indtil 1960 tog 400.000 flygtninge videre til Nordrhein – Westfalen og Baden – Würtenberg, hvor de fandt et nyt hjem.

 

Karl Dönitz stadig imponeret af Der Führer i 1963

Egentlig førte Karl Dönitz en stille tilværelse tilbagetrukken i en lille landsby ved Hamborg. Men i 1963 sørgede han for lidt af en skandale, da han optrådte på et gymnasium i Geesthacht ved Hamborg. Her fik man lejlighed til at belyse sin fascistiske og nazistiske holdning til Hitler og Det Tredje Rige.

Undertegnede har set, at danske historikere har betegnet ham som værende ikke – nazist. Godt nok var han ikke medlem af partiet, men han udførte førerens ordrer også efter dennes død. Og mange år efter var han stadig betaget af ”der Führer”.

 

Man vil helst glemme det

Det er ikke meget vi har hørt i den danske besættelseshistorie om forholdene i de sidste dage af krigen. Men heller ikke i Flensborg er man meget for, at få rippet op i disse begivenheder.

Og egentlig er det forholdsvis nye kilder, der belyser ”Rattenlinie Nord”, der ikke kun ekspederede krigsforbrydere mod syd for så til sidst at lande i Sydamerika. En masse blev også ekspederet nord på.

 

Kilde:

• Michael Jones: After Hitler: The Last Days of the Second World War in Europe
• Gerhard Paul, Broder Schwensen: Mai 45 – Krigsende in Flensburg
• Gerhard O. Richter: artikel 16. juni 1945 i Flensborg Avis
• Flensburger Tageblatt (diverse artikler)
• stern.de
• Flensburg 700 Jahre Stadt – Ein Festschrift 1-2
• Broder Schwensen: Flexikon – 725 Aha – erlebnisse aus Flensburg

 

Hvis du vil vide mere: www.dengang.dk indeholder 188 artikler fra Besættelsestiden herunder:

• Flugt gennem Danmark
• Skal alle krigsforbrydere ikke straffes?
• Deserteret i Svenborg – likvideret i Gelting Bugt
• Likvideret på Alssund den 5. maj 1945
• Himmler og hans datter
• Jagten på krigsforbrydere
• Hvorfor kom Montgomery så sent?
• Holocaust – aldrig mere?

 

Hvis du vil vide mere: Om Flensborg: Se her:

• Sankt Knudsgildet i Flensborg (7)
• Slotte Duborg i Flensborg
• Flensborg – for længe siden
• Istedløven brøler stadig
• Flensborg – dengang (3)
• Flensborg – i hverdag og Krig
• Flensborg – i begyndelsen
• Flensborg – mere end 725 år.