Familien Jürgensens tyske sind

Gehejmeråd Jürgensen havde et godt forhold til danskhedens bannerfører, H.P. Hanssen, men slet ikke til Gustav Johannsen. Og egentlig hjalp han de danske repræsentanter efter 1902 i deres kamp mod det preussiske bureaukratis groveste overgreb mod danskheden i Nordslesvig. Men inden da havde Familien Jürgensen fra Stubbæk i den grad kæmpet mod danskheden. På et tidspunkt følte amtmand Helzen sin stilling truet af familien. Jürgensen ville heller ikke uden videre overlade posten som sognerådsformand til sin efterfølger. Han måtte trues med bøder. Som oprørs – soldat måtte man ikke uden videre forlade sognet. Men det var familien Jürgensen lige glade med. Det kostede straf. Men det ville familien ikke finde sig i. Så var det godt, at et familiemedlem var advokat i Tønder. Men den klage, som han udformede kostede hans job.

 

En af de få tyske embedsmænd, som man savnede

Gehejmeråd Christian Jacob Jürgensen fra Husum er født den 6. marts 1838 i Stubbæk ved Aabenraa. Han var indvalgt i den preussiske landdag. Han var aktuar i Toftlund (1864 – 1867). I Rødding var han amtsdommer fra 1867 – 1880.

Han var blevet kendt for det tillidsfulde forhold, han havde til lokalbefolkningen. Han var en af de få tyske embedsmænd, som folk savnede, da han havde forladt stedet. Hans bortrejse fra Nordslesvig blev savnet.

 

Dårlig forhold til Gustav Johannsen

I Landdagen var hans forhold til de danske nordslesvigers repræsentant Gustav Johannsen imidlertid den værst tænkelige. Grunden hertil var oprigtig en misforstået udtalelse af Gustav Johannsen om hjemmetyskere. Og den fjendtlige holdning varede ved.

 

Godt forhold til H.P. Hanssen

H.P. Hanssen søgte derimod at vinde Gehejmeråd Jürgensen og bruge ham i sin politik. Det lykkedes så godt, at Jürgensen i årene efter 1902 blev en vigtig støtte for de danske repræsentanter i deres kamp mod det preussiske bureaukratis groveste overgreb mod danskheden i Nordslesvig.

 

En historie om en bortløben kvie

Engang fortalte Jürgensen til H.P. Hanssen om oprindelsen til sin ”tyskhed”. Hans far var blevet bevidst danskfjendsk, fordi amtmand Heltzen i begyndelsen af 1850erne uretmæssigt havde beskyldt ham for tyveri af en bortløben kvie.

Den ansete, ærekære bonde besluttede efter dette at sende sønnen på latinskole i Glückstadt for at give ham en ren tysk uddannelse. Som så mange andre tyskere i datiden har Jürgensen dog med denne barndomserindring åbenbart ville pege på, at det danske styre i Slesvig i årene 1850 til 1864 også haft problemer.

Men spørgsmålet er så om Jürgensens kritik af amtmanden har sin rigtighed. Det kigger vi lige på.

 

Ensted Sogns vigtigste oprører

Gårdmand Boy Jürgensen i Stubbæk støttede det Slesvig – Holstenske oprør fra begyndelsen i 1848. Han var opgørets ivrigste talsmand i Ensted Sogn. Hertil var han uden tvivl blevet ansporet af de nærmeste pårørende.

Hans ældste bror, Christian Jürgensen, havde studeret jura i Kiel. Han tilhørte nu som advokat i Tønder, den tyskdannede akademikerstand i Hertugdømmerne. Han døde i Tønder i 1849 midt under oprøret i 1849.

• Mit ganzer Seele vertrat er das Recht der Herzogtümer gegen Dänemark

Sådan skrev Gehejmeråden i sit sidste leveår om ham.

 

Dræbt af dansk kanonbåd

En anden bror, Jacob Jürgensen, var også en ivrig Slesvig – Holstener. Efter at have været til søs i sine unge år, overtog han Skelbæk Teglgård ved Aabenraa Fjord. Her blev han desværre ramt af et dødbringende skud fra en dansk kanonbåd ude i fjorden, da han en dag i 1849 gik på en mark uden for sin ejendom.

 

Advokat i Tønder

Den yngste bror, Jürgen Jürgensen, havde ligesom den ældste studeret jura i Kiel. Efter endt studium var han en tid advokat i Nibøl. Efter den ældste brors død i 1849, overtog han dennes virksomhed i Tønder.

På grund af hans politiske holdning fratog de danske myndigheder ham hans advokatbestalling i 1852.

Derefter blev han sagfører i Wolgast i Pommern, indtil han i 1864 kunne vende tilbage til hjemstavnen. Han blev amtmand over Aabenraa Amt indtil 1865. Derefter kom han til Appelretten i Flensborg og senere til Kiel. Han døde i 1880.

 

Sognefoged i Ensted Sogn

Som medlem af dette ivrigt tysksindede miljø har Boy Jürgensen i Stubbæk naturligvis været selvskreven til at indtage en ledende stilling i Ensted Sogn efter oprørernes udbrud.

Allerede den 29. maj 1848 udnævnes han da også af den provisoriske regering som sognefoged. Han bestred denne stilling, så længe de Slesvig – Holstenske myndigheder sad inde med magten.

 

Sønnen – ivrig oprørssoldat

Hans ældste søn, Jürgen Christian Jürgensen, der i Oprørsåret var en snes år gammel, deltog i krigen som soldat i Oprørsarmeen.

• Han viiste stedse fanatisk Sympathi for Oprørssagen og ophidsede sin Faders og Egnens ligesindedes Modstandslyst ved sine Breve fra Insurgenthæren til Hjemmet og vedligeholdt faderens og ligesindedes Forventning om snarlig Forandring.

 

Frataget sogneråds – embedet

Amtmand Heltzen fra hvem disse linjer stammer, fratog straks i 1850 Boy Jürgensen hans rettigheder som sognefoged, da

• Han i de sidste to Aar har viist sig som ivrig Tilhænger af den insurrectionelle Bevægelse og som villigt Redskab i de oprørske Embedsmænds Haand, især da hans Udnævnelse er skeet i Oprørets blomstrende Periode.

Boy Jürgensen protesterede forgæves:

• Imod sin uden Undersøgelse og Dom foretagne Afsættelse

 

Den nye sognerådsformand

Til sognefoged udpegedes nu gårdmand Peter Hansen Petersen i Sdr. Hostrup:

• Uimodsigeligen en af de intelligenteste, modigste og mest agtede Bønder i Amtet. For Lundtofte Herred har han qua Herredsfuldmægtig i 3 Aar paa Grund af Tønders Fraliggenhed fungeret som Formand, endog i Sager langt over hans Bestillingssphære.

 

• At Herredet undgik at betale Amtet af Tvangslaanet, uagtet det dengang stod under en af Oprørsregeringen indsat Amtmand skyldes væsentligt hans Konduite. Med Fare har han under Krigen hjulpen de danske Spioner, og under de seneste Leverancer (til de danske tropper) har han erhvervet sig nye Fortjenester.

Som tak for sin indsats under Treårskrigen blev Peter Hansen Petersen allerede i 1851 udnævnt til Dannebrogsmand. Han var sognefoged i Ensted indtil 1862.

 

Ville ikke aflevere regnskab

Efter sin afskedigelse som sognefoged indtog Boy Jürgensen en trodsig, stejl og vrangvillig holdning over for de danske myndigheder.

Først efter en trussel om bøde følte han sig foranlediget til at aflevere sognets regnskaber til sin efterfølger som sognefoged. Allerede året efter prøvede han sammen med sin meningsfælle møller, Hans Lautrup på Laksemølle og en fattig enke i Styrtom på at undslå sig for i lighed med de andre beboere at yde bidrag til opførelse af et nyt jordemoderhus. En stævning til at give møde på Amtshuset blev resultatet.

 

Måtte ikke forlade sognet – tog til Kliplev Marked

Det værste sammenstød mellem amtmand Helzen og Boy Jürgensen gav hans ældste søn, Jürgen Christian Jürgensen dog anledning til.

Som hjemsendt ”Insurgentsoldat” stod han under polititilsyn. Han måtte ikke uden særlig tilladelse forlade Ensted Sogn. Uden at tage det mindste hensyn til dette, tog han den 3. og 4. april 1851 til Kliplev Marked.

Han idømtes derfor 24 timers simpelt fængsel, men klagede til Overjustitskommissionen. På en forespørgsel til Amtmanden svarede denne:

• Hans Tænkemaade har klarligen viist sig i hans trodsige Optræden ved Hjemkomsten. Jeg behøver da ikke videre at udvikle Nødvendigheden af, at deslige Personer ikke uden Localpolitiets Forevidende maa forlade eet vist Opholdssted om end kun paa kortere Tid, og navnlig ikke paa Markeder og desl. Sammenkomster faae Lejlighed til at forny Forbindelser med andre, uden at Politiet endog blot ved, hvor de ere.

 

Blev udtaget til dragon

Som følge af Jürgensens forsøg på at omstøde den idømte straf nedlagde amtmanden nu påstand om skærpelse af straffen.

Men kort tid efter blev der holdt session. Her blev den unge Jürgensen imidlertid taget til Kongelig Dragon. Dermed blev han som soldat befriet for politiopsynet. Han henvendte sig derefter til kongen om benådning for den endnu ikke afsonede straf.

Amtmanden ville da også gerne have eftergivet ham straffen:

• Hvis han havde valgt en mindre hadefuld Fremgangsmaade, om denne end ikke havde været mig uventet. Men efter hans nuværende Optræden maa jeg befrygte, at han ved at erholde Tilsikring om Straffens Eftergivelse, ikke deri vil see en Naaseshandling, men et Tegn paa, at hans Fremgangsmaade er rigtig og sømmelig.

Amtmand Heltzen forslog i stedet for benådning, at man indtil videre udsatte straffeafsoningen.

 

Advokaten i Tønder mistede sin stilling

Den unge Jørgensens ”usandfærdige” klage til Overjustitskommissionen var udarbejdet af farbroderen, advokat Jürgensen i Tønder. Han havde desuden anklaget amtmand Heltzen, bormester Lunn, postmester Moltke og postholder Hansen i Aabenraa for uretmæssig embedsførelse.

Heltzen opfordrede derfor Overjustitskommissionen til ikke at forny hans advokatbestalling. Han ønskede i hvert fald Aabenraa – Nord – og Sønderborg Amter undtaget fra hans virkekreds:

• Da hans for Broderens, Gaardmand Boy Jürgensens Skyld nærede og oftere fremtrædende personlige Had til mig bereder min Embedsførelse store Ubehageligheder.

Som allerede nævnt mistede advokaten i Tønder kort efter denne begivenhed sin advokatbestalling.

 

Et bittert had mellem Amtmanden og familien Jürgensen

Mellem amtmanden og den Jürgenske familiekreds herskede der nu bittert had. Spiren hertil var lagt i samme øjeblik, Boy Jürgensen mistede sine rettigheder som sognefoged.

Sønnens opsætsighed og trods mod øvrighedens bestemmelser blev støttet af familien og uddybede hadet til den danske amtmand. Det synes dog ikke grund til at bebrejde amtmanden noget i hans optræden.

Han tog til at begynde med så lemfældigt på sagen, som det var ham muligt. Først da unge Jürgensen prøvede at sværte ham til hos de højeste instanser, frarådede han mildhed af frygt for, at det kunne bestyrke Familien Jürgensen i deres trods.

 

Kvierne græssede på landevejen ved Stubbæk

Historien om kvien, er nok ikke helt korrekt, som gehejmeråden tillægger den i sin fremstilling.

I efteråret 1852 idømtes Boy Jürgensen ganske vist en bøde, fordi noget kvæg, som tilhørte ham, var brudt ud af en mark. Det havde græsset på landevejen ved Stubbæk.

Men andre begivenheder havde da allerede brudt broen af mellem Boy Jürgensen og amtmand Heltzen. Den senere Gehejmeråd sendtes derfor efter sin konfirmation i foråret 1853 med fuldt overlæg på tysk Latinskole.

 

Kilde:

• Sønderjysk Månedsskrift
• Hejmdal 4.12.1948

 

Hvis du vil vide mere: www.dengang.dk ideholder 124 artikler om Det Gamle Aabenraa og Omegn, herunder:

• Mysteriet i Ensted
• Et pottemageri i Kliplev
• Felsted sogn – dengang (1)
• Felsted Sogn – dengang (2)
• Bryllup i Varnæs
• Bønder, syd for Aabenraa
• Hvor ligger Tumbøl?
• Fra Varnæs til Felsted
• Kirker – syd for Aabenraa
• Ahlefeldt og Søgård
• Folk syd for Aabenraa
• Syd for Aabenraa

 

www.dengang.dk indeholder mindst 27 artikler om 1864 og De Slesvigske krige, herunder:

• Oprør i Aabenraa
• Aabenraa 1848 – 51
• Aabenraa før Prøjserne
• Kysten ud for Aabenraa 1863 – 1864
• Aabenraa 1864