Et Pottemagerri ved Kliplev

Ved østkysten var pottefremstillingen af særdeles høj kvalitet. Her lå de gode råstoffer. Vest på var leret mere klæghurtigt. Men i Kliplev var det også den fordel, at det var på et gods. Har var man heller ikke underlagt lavsbestemmelser. Men de hævdvundne bestemmelser blev angrebet i 1800 – tallet. Og pottemager Högström blev hele tiden angrebet. Men det var nok ikke, fordi han tog deres kunder, de andre pottemagere klagede. Det var hans kvalitet, som de andre ikke kunne hamle op med. Men efterhånden fik han nok, og flyttede fra Området. En svend fortsatte et andet sted i sognet i et hus, man kaldte Æ Pothus.

 

Særdeles høj kvalitet

Pottemagerriet er et af de ældste håndværk. I Hertugdømmerne blev der fremstillet af særdeles høj kvalitet. I året omkring år 1800 oplevede det gamle håndværk sågar en opblomstring.

 

Bedste forhold – øst på

Det var især i de østlige egne, at der både var tilstrækkelig med rød – og blåler. I Haderslev har man fundet rester af pottemagerværksteder fra 1500 – og 1600tallet. Ved vestkysten var leret mere klægholdigt.

Fra 1700 – tallet opstod der også disse værksteder på landet, bl.a. Rinkenæs og på Sundeved.

Det sidste værksted drevet efter gammelt mønster var pottemager Knies værksted i Skast ved vestkysten. Den eksisterede til 1880.

 

Bedre forhold på godserne

Et af de steder, hvor håndværket blev drevet med største dygtighed var i Kliplev. Her var også det naturgivne grundlag for det. Her forekom de fineste lerarter. Man kan sige, at håndværket blev drevet på selve åstedet for råmaterialet. Men dette skyldtes også de særlige forhold. For siden middelalderen hørte Kliplev Sogn ind under Søgård og Årtoft godser.

Uhindret af de omkringliggende købstæders privilegerede håndværkerlav, kunne håndværkere her frit etablere sig. Her kunne de unddrage sig enhver kontrol fra misunderlige fagfæller i byerne. Godsstyrelsen var også interesseret i disse håndværkers fortsatte trivsel.

 

De hævdvundne rettigheder angribes

Men på begge sider af 1800 – tallet skete der en masse indgreb mod godsejernes hævdvundne rettigheder. Trods en sej modstand fra det Slesvig – Holstenske Ridderskab blev flere og flere rettigheder afskaffet. Købstædernes håndværkerlav søgte at komme godsområdernes landhåndværk til livs.

 

Klager over pottemagerriet i Kliplev

Også pottemagerne klagede i nabobyerne klagede. Man mente at pottemagerriet i Kliplev kørte Utrolig stærkt. Man evnede endda at holde to svende. Og så rejste pottemageren rundt og faldbød sine varer, og det skete også i købstæderne. Man var i stand til at tage konkurrencen op med byhåndværkerne. Men han var heller ikke tunget af skatter og afgifter. Og udgifter til transport af råmaterialet havde man heller ikke i Kliplev.

Ja fra hele tre byer var der klager mod pottemager Högström.

 

Skulle skrive et forsvarsskrift

Han fik af godsmyndigheden ordre til i løbet af 8 dage at forfatte et forsvarsskrift. Men han var ikke selv i stand til at føre pen. Så måtte advokat Freuchen i Aabenraa i gang. Og det blev så til en længere redegørelse.

 

Han faldbød ikke sine varer

Högström mente ikke, at det var sandt, at han rejste rundt og faldbød sine varer. Det havde han slet ikke behov for. Varerne blev købt på hans bopæl. Han kunne ikke nå at producere så meget, at varerne også kunne faldbydes på markeder.

Han mente, at hans konkurrenter var ude efter at ramme ham personligt ved at ødelægge hans erhverv. Desuden nævnte også, at der til Aabenraa var 2 ½ mil. Til Flensborg var der 3 mil og til Flensborg hele 4 mil. Han mente, at det var i hans fulde ret, at drive erhvervet. Kunderne var de stedlige landboer.

 

Ingen lavsvæsen inden for pottemagere

Der var ikke tale om lavsvæsen inde for pottemagervirksomheder. To pottemagere havde fået kongelig bevilling til at etablere sig. Den ene var i Broager og den anden var ved Stabel på Blansgårds område. Begge disse steder lå langt nærmere Sønderborg, end Högströms i Kliplev.

 

Man var misunderlig på kvaliteten

Argumenterne var kørt i stilling, for Högström nævnte også at pottemagerne inde i byerne overhovedet ikke kunne forsyne deres eget opland. Der indførtes således anselige partier pottemagerarbejde fra Stettin, Rostock og Hamborg.

Problemet var nok ikke, at Högström stjal kunder. Det var nok snarere, at ingen kunne levere samme kvalitet. Råstoffet fandtes lige ved hans hjem. Det var en meget finkornet lerart. Takket være den, var han i stand til at fremstille store kakkelovne, som i skønhed overgik dem fra Christiansfeld. Han havde sin faglige uddannelse fra udlandet.

Men han havde dog stor respekt for Herrnhutter – koloniens håndværkere.

 

Godsinspektøren forsvarede ham

Godsinspektøren Peter Rasch gik også ind i sagen. Og foreløbig blev sagen henlagt, men den skulle snart blusse op igen.

På diverse teglværker blev der også fremstillet potter, både urtepotter og alle mulige andre slags. På Vesterhavs – øerne eller Halligerne blev der også fremstillet stentøj, som blev fragtet til Husum og nærliggende havnebyer.

Godsinspektøren anmodede derfor om, at Högström fik lov til at fortsætte, da pottemagerriet og beslægtede erhverv ikke nødvendigvis hørte til i byerne. Åbenbart lykkedes det at bevare pottemagerriet i byen.

 

Et potteværksted mere

Ja der kom endda et pottemageri mere, idet Christian Thomsen i året 1800 overtog en parcel på 25 tdr. hedeland beliggende på den alleryderste del af Årtoft Mark. Her opførte han en ejendom som blev kaldt æ Pottehus. Leret blev hentet lige i nærheden og i Torp.

Det kunne dog ikke udnyttes til andet end grovere brugsgenstande såsom fade, tallerkner og krukker, der hurtigt fandt anvendelse i omegnens landbohjem.

 

Ingen nybegynder

Christian Thomsen var langtfra en nybegynder. I 1788 findes hans navn i forbindelse med nogle retsakter. Han var kommet i klammeri, han skulle have forvoldt i anden mands hus.

Muligvis var han dengang svend hos Högström, der hvis nok havde virksomhed på Fuglsang i Holm Skov. Dette sted er også nævnt i 1781, da en skrædder boede her.

 

Högstrøm forsvandt fra egnen

Högström var af svensk herkomst og barnefødt i Göteborg. Han blev gift i Kliplev i 1788. Men det forlyder, at han efter de nævnte klager skulle have forladt sognet. Man hører ikke mere om ham.

 

En svensk koloni af pottemagere

Men der kan påvises en hel lille koloni af svenske pottemagere i Kliplev Sogn de følgende år. I 1790 døde således en pottemagersvend Jens Nielsen Lundgreen fra Jönköping. Og i 1794 blev et niårigt barn begravet af pottemager Christian Hansen Plambeck.

Og vi kan fortsætte med det svenske. For i 1821 giftede Johannes Aschenberg fra Ängelholm sig med en datter af Christian Thomsen og fortsatte svigerfars arbejde i Pottehus. Denne var i en alder af 90 år død i 1818.

Betingelsen for giftemål var sikkert faglig dygtighed ud i pottemagerriet.

 

Tyskere fortsætter

Anden gang datteren giftede sig var da også med en pottemager, denne gang en mand af tysk herkomst, nemlig Johan Gottfried Liebscher.

Pottemagerdynastiets sidste overhoved var Christoph Heinrich Streibig. Han ejede stedet omkring 1850erne.

De efterfølgende beboere har ikke haft noget med dette erhverv at gøre. Markedet var vel efterhånden blevet overdynget af billige industrivarer, så pottemager – virksomheden ikke mere kunne løbe rundt.

 

Kilde:

• Sønderjyske Årbøger
• Sønderjysk Månedsskrift
• Litteratur Aabenraa
• Helge Østergaard: Østjydsk Pottemagerri (Fortid og Nytid 15)
• Gerhard Kaufmann: Töpferware in Schleswig – Holstein (1981)
• Louis Ehlers: Dansk lertøj (1967)
• Inger Lauridsen m.fl.: Sønderjylland A – Å (2011)

 

Hvis du vil vide mere:

Om Ahlefeldt:

• Bønder, syd for Aabenraa
• Ahlefeldt og Søgård
• En adelsborg ved Tørning
• Gråsten – en flig af historien
• Møgeltønder – fra Ahlefeldt til Schack
• Adel – og Storgårde i Tønder Amt
• Trøjborg 1 – 4
• Ahlefeldt – fra storhed til fald
• Mysteriet i Ensted
• Møgeltønders historie
• Schackenborg i Møgeltønder
• Overinspektør på Schackenborg
• Hvor ligger Tumbøl

 

Om Hærvejen:

• Pouls Bro på Hærvejen
• Gejlå Broen
• Hærvejen i Sønderjylland
• En tolderfamilie på Hærvejen
• Toldsted på Hærvejen

 

Om Området – lige i nærheden:

• Kliplev Marked
• Bryllup i Varnæs
• Urnehoved, et tingsted syd for Aabenraa
• Mere om Urnehoved
• Bendix Schow – borgmester i Aabenraa
• Fra Bjerndrup til Hellevad
• Fra Varnæs til Felsted
• Kirker syd for Aabenraa
• Folk syd for Aabenraa
• Syd for Aabenraa
• Margrethe den Første og Sønderjylland
• Enklaverne i Sønderjylland og mange flere