Et mord i 1814

Vi er i nærheden af Gram. Liget af Hans Tychsen bliver fundet. Ret hurtigt bliver en pjaltekræmmer mistænkt. Man søger længe efter ham, og udlodder en dusør. Tilfældigvis bliver han anholdt i Viborg. Han bliver ført til arresten i Haderslev. Men herfra flygter han. En uge efter bliver han dog anholdt ved Vejle. Vi følger også morderens henrettelse. Og det bliver skarpretter Støckler fra Tønder, der skal foretage denne henrettelse. Og hele sagen bliver en ret dyr fornøjelse. Efter artiklen har vi lavet en fortegnelse over andre kriminalsager, som du kan læse her på siden.

 

Liget blev fundet på Kastrup Mark

Det var lørdag morgen den 24. september 1814. Vi er i Kastrup mellem Vojens og Gram. Skrædder Hans Tychsen ifører sig sine bedste klæder. Det er blå kjole, rød vest, blå lange bukser, støvler og en rund sort filthat med smalt silkebånd og spænde på pulden.

Han tog også en lille, med rør omvundne stok i hånden. Allerede kl. 7 var han på vej mod Haderslev. Han skulle have ordnet de nødvendige papirer, så han kunne holde bryllup med Tielluf Sønnichsens 38-årige enke Anna Margretha.

Han mente, at han kom tilbage natten til søndag. Men det kunne også godt være, at han først kom om mandagen. Han kom hverken tilbage søndag eller mandag. Om tirsdagen fandt man hans lig ilde tilredt, kastet ind i den indre digegrøft på Kastrup Mark og tildækket med græs. Det var tydeligt, at han var blevet myrdet.

 

En pjaltekræmmer kom forbi

Det fremgik af de afholdte forhør, at han lørdag aften mellem kl. 7 og 8 var kommet ind på Gabøl kro. Her traf han en gammel skolekammerat, Jens Aalkier. De opfriskede gamle erindringer. Hans Tychsen besluttede sig for at blive på kroen om natten. Han tog sine støvler af.

Henimod kl. 11 kom en fremmed mand ind. Han sagde, at han var pjaltekræmmer og kaldte sig Anders Korporal eller Anders Dannebrogsmand. Han fortalte, at han havde været underofficer ved Fynske Regimets 3. kompagni og var Dannebrogsmand.

Han havde da også et rødt bånd fæstet på trøjen med knapnåle. Han blev beskrevet som middelmådig af vækst, mørkhåret med et bredt men magert ansigt. Han havde en kort trøje på med små blanke knapper, hjemmevævet tøj, hvid soldatervest, en sort silkeklud om halsen med et tykt hvidt klæde under og en gammel sort filthat.

 

En natlig vandring

Det lykkedes ham at få prakket Hans Tychsen en pibe på for 2 mark 8 skilling, hvorefter de drak lidkøb for hver 1 sk. Brændevin og et glas øl. Så ville pjaltekræmmeren købe Hans Tychsens sølvur, men det kunne de ikke blive enige om.

Kromanden opfordrede dem flere gange til at gå til sengs, men nu ville pjaltekræmmeren gå til Kastrup Kro. Her foregav han, at hans kone ventede ham. Han opfordrede Hans Tychsen til at gå med. De fik deres støvler på og begav sig på vej kl. 2 – 3.

 

Krokonen i Kastrup

Krokonen i Kastrup kunne oplyse, at pjaltekræmmeren havde logeret i kroen natten mellem fredag og lørdag. Lørdag morgen var han gået ad Haderslev til, hvor han sagde, at han ville træffe sin kone.  Forinden han gik, fæstede han et afbleget rødt silkebånd på sin trøje, for at man skulle kunne se, at han var Dannebrogsmand.

Søndag morgen kom han igen. Han betalte pigen 18 sk., som han skyldte for kost og logi. Hun lagde mærke til, at han havde en anden hat på, end han havde haft den foregående dag. Da hun blev forevist en gammel hat, der var fundet ved Hans Tychsens lig, genkendte hun straks pjaltekræmmerens hat.

 

Pjaltekræmmeren var morderen

Han lejede nu krokonens søn til at køre sig til Skallebæk Mølle for 36 sk. Cornelius Giesemanns tjenestepige kørte med. I Gjelsbro Mølle havde pjaltekræmmeren og pigen drukket kaffe. Kræmmeren ville, at karlen skulle have en punch, men møllekonen befriede ham for dette. Da de nåede Skallebæk Mølle ville pjaltekræmmeren have karlen til at køre dem til Ribe, hvorfor han betalte 1 mark. I møllen kom der to karle med på vognen. Undervejs solgte pjaltekræmmeren et ur til en af karlene for 7 rigsdaler. Det svarede ganske til beskrivelsen af Hans Tychsens sølvur. Pjaltekræmmeren blev kørt til Peter Greisen i Ribe, hvor han bestilte logi.

 

Dusør på 160 rigsdaler

Det kunne herefter ikke være tvivl om, at pjaltekræmmeren var moderen. Den 1. oktober blev derefter kromanden i Gabøl Jes Lauritzen og sendemand Anders Hansen i Gram sendt ud for at opspore ham. I Ribe mente man, at han derfra var draget videre til varde. De sporede ham til en kirkeby sydøst for Varde, men de fandt ham ikke. Efter 4 dages søgen vendte de hjem med uforrettet sag. Ved Fynske Regiment fik man oplyst, at den eftersøgte antagelig, var en musketer Anders (eller Andreas) Sørensen kaldet Stephansen Lydomhede, 36 år gammel.

Der blev nu udlovet 160 Rigsdaler sølv for oplysninger, der første til hans pågribelse. I det udsendte signalement siges, at han havde et ondskabsfuldt ansigt, og at han kunne tale godt for sig. Hans modersmål var dansk, men han kunne også tale lidt tysk.

 

Han var ikke i Husum

Han havde været to gange i Viborg tugthus, før han blev soldat. Da man i Husum havde arresteret en person, som man mente kunne være moderen, blev kromanden i Gabøl og krokonens søn fra Kastrup i februar 1815 sendt derned for at konstatere, om det var den mistænkte. Efter at have været borte i seks dage kom de tilbage med den besked, at det ikke var den eftersøgte.

Imidlertid viste det sig, at en i Viborg anholdt person, var den efterlyste. Han blev sendt til Haderslev og indsat i rådhusarresten her. Herredsfoged, justitsråd Langreuter i Haderslev fik som birkedommer for Gram og Nybøl godser af overretten overdraget sagen imod ham.

 

Moderen stak af og igen pågrebet

Den 19. marts kunne man meddele godsinspektør Lorenzen på Gram, at den forstokkede Anders Lydomhede havde tilstået mordet. Men sagen trak i langdrag.

Imidlertid lykkedes det fangen at få fat i en fil og et stemmejern af et ”kvindemenneske”, der skulle transporteres fra Flensborg til Jylland og undervejs var indsat i fængslet i Haderslev.

Natten til den 25. maj brød han ud af fængslet og flygtede. Friheden varede dog ikke så længe. Efter en uges forløb blev han fanget ved Vejle og bragt tilbage til arresten i Haderslev. Dag og nat blev han nu bevogtet af 3 – 4 mand. Det forekom dog godsinspektøren for kostbart. Siden blev dette indskrænket til to mand.

 

Afsky for menneskeheden

Først den 12. februar 1856 blev dommen forkyndt på rådhuset i Haderslev. Den lød på, at moderen skulle halshugges. Hovedet sættes på en pæl og kroppen lægges på hjul. Da Langreuter kom fra domsafsigelsen skrev han til godsinspektør Lorenzen:

 

• Karlen er en afsky for menneskeheden. Han har igen følelse eller i hvert fald kun en djævelsk. Man ikke med tunger udsiger, hvor fræk han opfører sig. Han forsikrede, at han ikke ville omvende sig, selv om den herre Kristus selv kom.

 

Tilbud fra skarpretteren

Allerede inden dommen var faldet, havde man begyndt at forberede henrettelsen. Man havde således forhørt om prisen på henrettelsen.  Støckler i Sønderborg skulle have 8 rigsdaler kurant eller 12 rbd. 76 sk. Sølv for at hugge hovedet af med økse og 14 rdl. Cour. /22 rbd. 38 sk. Sølv) for at slå arme og ben i stykker på hjulet og for rejsen frem og tilbage 40 rdl. Cour. (64rdb.) Desuden skulle han have en assistent og karl til at sætte hovedet på pæl og 2 karle, når kroppen skulle lægges på hjul.

Skarpretteren i Odense forlangte 10 specier for at afhugge hovedet og 1 specie daglig i diætpenge samt fri befordring frem og tilbage.

Det blev imidlertid skarpretteren i Tønder, der også hed Støckler, som fik forretningen.

 

Masser af forberedelse

Den 25. februar blev det i fængslet forkyndt for fangen, at han skulle henrettes den 2. marts på retterstedet i Gram. Dagen før blev han transporteret fra Haderslev til gram under militær eskorte, hvad der sikkert har vakt opsigt, hvor de kom frem. Ankommet til Gram blev han anbragt i fængsel der, og der blev sat vagt til at passe på ham.

Skarpretteren var kommet til Gram allerede den 29. februar henimod aften sammen med en assistent og karle medbringende økse, blok og nagler for at træffe forberedelserne.

 

Et rettersted skulle etableres

På en høj i nærheden af post – og landevejen mellem Gram og Kastrup blev pælen rejst. Der blev lavet en forhøjning i en kreds omkring den, 1 ½ alen høj, nemlig 1 alen jord og ½ alen grus og sand, der skulle stampes, så den blev fast og hård at stå og gå på.

Foruden den jord og sand, der krævedes til forhøjningen, skulle der tilkøres 3 læs gulvsand. Arbejdet blev bortliciteret til den lavestbydende – 7 Rigsdaler 36 skilling kurant – og skulle udføres under tilsyn af sandemand Hans Lauritzen.

 

Under bevogtning af militær eskorte

Lørdag den 2. marts kl. 11 om formiddagen blev fangen ført fra arresten til retterstedet under bevogtning af militær eskorte. I en vogn derefter kørte pastor Lautrup fra Haderslev, der efter at dommen var blevet forkyndt fangen, utrættelig har besøgt ham i fængslet. Også pastor Møller fra Fole var med. I en særlig vogn fulgte justitsråd Langreuter.

Foran det hele optog red godsinspektør Lorentzen og 4 sandemænd, mens 4 andre sandemænd, der red tæt efter justitsrådens vogn.

Retterstedet var omgivet af en kreds af bønder, der blev beskyttet af militær imod folkemængden, der strømmede til. De trængte på for at få så meget at se af skuespillet som muligt. På selve retterstedet var pæl, hjul og stige rejst.

 

Hovedet faldt i første hug

Lænkerne blev nu taget af fangen og hans hænder bundet på ryggen., hvorefter han ledsaget af præsterne blev ført ind på pladsen. Justitsråden oplæste dødsdommen. Efter at fangen havde bedt en bøn, lagde han hovedet på blokken. Skarpretter Støckler fra Sønderborg, der assisterede, holdt hovedet fast ved håret. Og klokken kvarter i 12 faldt hovedet efter et eneste hug fra skarpretter Støckler fra Tønder.

Karlene satte derefter hovedet på pælen og kroppen blev radbrækket på hjulet. Således, beretter Lorenzen, blev denne henrettelse fuldført med anstand og ro i overværelse af en stor folkemængde.

 

Det var en dyr omgang

Tilbage stod regnskabet. Hvad havde hele mordsagen og henrettelsen kostet? Mændene, der blev sendt ud for at opspore moderen, skulle have betaling. Fangens ophold i arresten i Haderslev kostede ikke mindre end 417 rigsdaler 42 skilling. Skarpretteren fik for sig selv, assistent og karl, kørsel og diæter medregnet 80 rigsdaler.

Borgmester Lindenhan i Haderslev fik 62 Rigsdaler som ”defensor”, sagfører Knudsen 101 rigsdaler og 40 skilling som anklager. Alt i alt beløb udgifterne sig til 778 rigsdaler 27 skilling. Nogen billig historie var sådan en sag ikke. Mordet synes begået for et sølvur og en hats skyld.

 

Kilde:

• Gram Godsarkiv. Sager vedr. drab, vold, gade- og værtshusuorden 1715 – 1847
• Sønderjyske Årbøger

 

Hvis du vil vide mere: www.dengang.dk indeholder 1.505 artikler herunder

Love:

• Lov og ret i Sønderjylland – dengang
• Riber – ret
• Æ Kachmann i Tynne (Kagmanden i Tønder)
• Lov og ret i Tønder
• Henrettet i Aabenraa (2)
• Mere om Urnehoved
• Urnehoved – et tingsted ved Aabenraa
• Lov og ret i Aabenraa
• En skarpretter i Haderslev

 

Kriminalsager:

• Rovmordet i Holsteinsgade 1912
• Mordet på Østerbro 1813
• Mordet i Vordingborggade
• Dramaet i Vordingborggade
• Skud i Vordingborggade
• Bankrøveri på Østerbro 1913
• De gamle Statsfængsler i Citadellet
• Mordet i Brumleby 1914
• Det mærkelige fund i Garnisonskirken
• Legemsdele i Kastelgraven
• Vilhelmine Møller – en morder fra Østerbro
• Henrettelse på Østerbro
• Ribe – Hekseafbrænding (2)
• I fængsel i Tønder
• Uro og korruption i Tønder 1680
• Det kneb med moralen i Slogs Herred
• Den kriminelle musikant fra Tønder
• Da skarpretterfamilien overtog kroen i Rørkær
• De dødsdømte fra Tønder
• Jagten på den adelige heks
• De 113 skud på Nørrebro
• En bombe i Søllerødgade (NørLiv 25)
• Da Gertrud rejste fra kisten (NørLiv 1)
• Barnemoderen fra Jægersborggade – den tredje historie
• Da Loisegade blev til Prins Jørgensgade
• En barnemorder i Jægersborggade
• Skyd efter benene
• Bomben i Søllerødgade 1-2
• Hypnose – mordene 1-2
• Dramaet i Brorsonskirke
• Hvorfor skulle Janne dø?
• De mystiske mord ved grænsen 1-2
• Forbrydelsens ansigt
• Rovmordet i Utterslev Mose
• Anklaget for højforræderi
• Varulveangreb eller drengestreger?
• Borgerligt Regimente
• Boyebanden fra Fyn
• Norden for Lands Lov og Ret
• Mordet på heden og mange flere