Et hellig-sted i Lysabild

Sagn eller sandhed. Helgener i middelalderen. En særlig kraft. Tilknytning til Ærkeenglen. Velbesøgt valfartssted. Et gammelt sagn. En herremand havde begået et mord. Helligblods-marked flyttet til Nordborg. En vold ved kirken. Løb på ”skridtsko” på ”Gravens Is. Kapel bygget til ære for admiral? Historien fortalt i holstensk version. De såkaldte ”Sørøvere” må have været Vendere. Det var derfor man året efter påbegyndte bygningen af Sønderborg Slot. En bemærkelsesmæssig sten.

 

Sagn eller sandhed

For de læsere, der ikke ved det, så ligger Lysabild på Als ca. 15 km øst for Sønderborg. Vi kigger på et par af de sagn, der er om stedet og om kirken. Vi sammenligner med historiske begivenheder, som vitterlig har fundet sted.

 

Helgener i middelalderen

I middelalderen havde kirken stor magt. I middelalderens slutning var eder mere og mere helgendyrkelse. Man bad næsten mere til helgenerne end til Gud eller Kristus. I næsten alle livets forhold greb tilbedelsen af helgener ind.

Mod sygdomme bad man til en bestemt hellig mand eller kvinde. Ethvert håndværkerlav havde sin udkårne helgen som beskytter. Mange lokaliteter var helgenviede. Således havde hver kirke sin værnehelgen. Man kunne nøjes med at have et billede eller et relikvie af en hellig mand eller kvinde anbragt i en kirke.

 

En særlig hellig kraft

Stedet blev anset for at være i besiddelse af en særlig hellig kraft. Helligsteder eller kirker, der således var begunstigede, blev besøgt af mange mennesker. Mange kom langvejs fra.

Sådanne valfartssteder, hvortil pilgrimme tog hen, havde Sønderjylland mange af. Vi har allerede i artikler beskrevet en del af dem. Her skal omtales en af dem, Lysabild Kirke. Denne kirke skal i den katolske middelalder have været viet til ærkeenglen St. Michael (Himmeriges Bannerfører).

 

Tilknytning til Ærkeenglen

Det var dog ikke tilknytningen til Ærkeenglen, der gjorde Lysabild Kirke kendt men derimod dens forbindelse til ”Det Hellige Blod”. Det skulle symbolisere Frelseren. Det var lige som St. Hjælper krucifikset i Kliplev Kirke (St. Hjælp betyder her Kristus).

Man havde i middelalderen valfartssteder både for ”Det Hellige Blod” og St. Hjælper i Danmark og Tyskland.

 

Velbesøgt valfartssted

I det 14. – 15. århundrede fandtes et ”Helligt Blod” i Wilsnach, som alsingerne i 1421 efter ved Mommark at have besejret den danske admiral Iver Bryske, gjorde det løfte at skænke en kalk til 50 mark sølv og derefter at bygge et kapel ”Det Hellige Blod” til ære i Lysabild. Det skete og snart efter var Lysabild Kirke et kendt valfartssted som modtog mange gaver fra pilgrimme.

 

Et gammelt sagn

I overleveringerne som er nedfældet i ”Helmolds Slavekronik” berettes om følgende tildragelse:

• Da en præst på Als var i færd med at uddele alterets sakramente opdagede han ved at hæve kalken at vinen og brødet havde forvandlet sig til virkeligt kød og blod. Han blev meget forfærdet og vovede ikke at uddele sakramentet. Han rejste til biskoppen med kalken.
• I et kapitelsmøde berettede han om hændelsen og viste kalken frem. Flere af domsmændene mente, at underet måtte have god betydning og det var sket for at styrke troen på sakramentets kraft.
• Men biskoppen var af en anden mening. Han erklærede at kirken stod over for en hård ”Hjemsøgelse” og der ville flyde meget kristeligt blod
• Og det kan kun være Lysabild, der menes. 14 dage senere gik biskoppens spådom i opfyldelse. Vagirernes og Oboriternes flåde landede uhindret på Als. De slaviske sørøvere indtog hele øen. Kirkerne blev jævnet med jorden. Enhver, der satte sig til modværge, blev hugget ned. Den øvrige del af befolkningen blev ført i slaveri. Heimold påstår, at han havde hørt af øjenvidner, at Oboriterne alene i deres hovedstad Veligard (Meklenborg) på en markedsdag udstillede 700 alsinger til salg. Det skete i år 1160.

 

En herremand havde begået et mord

Dette uhistoriske sagn kan suppleres med endnu et:

• For at øve bod skal ejeren af borgen Lysabild have bygget den om til kirke, St. Michael til ære. Han havde nemlig begået et mord på Abbelhoved, det er landtungen, hvorfra Pølsrev skylder sig ud i havet. Kirken førte derfor i lang tid navnet ”Hellig Blods Kapellet”.

 

Helligblods – marked flyttet til Nordborg

Det kapel ved Lysabild Kirke, hvis tilstedeværelse sagnene søger at forklare, er opført i den senere middelalder i flugt med kirkekorets øst-gavl. Kapellet, der er stort og vender mod nord.

Ved Hellig-steder, hvor folk mødtes, opstod der markeder. Sådan et ”Helligblods-marked er også blevet afholdt ved Lysabild Kirke. Dette marked blev senere flyttet til Nordborg.

 

En vold ved kirken

Sagnet om Lysabild Kirke skal være en ombygget borg, har sin oprindelse i forsøg på at forklare overfladeforhold ved kirken.

I 1841 blev kirkegårdsterrænet reguleret. Indtil dette skete, blev gangstien rundt om kirkegården langs med stendiget og de høje linde betragtet som en voldgrav. Volden skulle have ligget længere inde på kirkegården, som det også er naturligt, at volden ligger inden for graven. Den sydlige vold skulle have været så høj, at man fra den nuværende hovedindgang til kirkegården kun kunne se den øverste del af de store kirkevinduer.

 

Løb på ”Skridtsko” på ”Gravens Is”

Der hvor kirkegårdsmuren nu er, var der dengang en dyb vandfyldt voldgrav. Afdøde degn Grevsen i Lysabild beretter i 1920, at de gamle i byen har fortalt, at de som børn har løbet på ”Skridtsko” på ”Gravens Is”. Man nævnte endnu navnet på en pige, som ved fald på isen forslog sig så slemt, at hun døde kort efter.

Inde på graven lå endnu til 1841 betydelige rester af en jordvold. I Lysabild Sognekrønike fra 1832 står anført den historie, som vi har berettet om. Her er så tilføjet, at herremanden som aflad ville omdanne borgen til en kirke.

Og samme historie er gengivet i Pontoppidans Danske Atlas (1781).

 

Kapel bygget til ære for falden admiral?

I Johannes v. Schrøders Topografi (1837) står det anført at Helligblods Kapel er bygget i året 1421 til minde om den danske admiral Iver Bryske, som led et nederlag og tabte livet.

Nu kan året 1421 ikke være rigtig. Det må være 1442. Krigen mellem kong Erik af Pommern og de holstenske grever. På dette tidspunkt havde de sidste vinden med sig og havde mod vest Tønder og mod øst Als. Hvis der havde været tale om en kamp ved Mommark må det altså have været mellem den danske admiral og alsingernes besejrer, Holstenerne.

 

Historien fortalt i holstensk version

I en Holstensk præstekrønike hedder det:

• Kong Erik af Danmark – lod samle en hær til at hærge landet Als lige som Femern, og han satte som Høvedsmand derfor en stor tyran ved navn Iwen Bruseke (Ivar Bryske). Og da de vilde lande døde den nævnte Iwen pludselig og en kraftig storm splittede skibene til alle sider

 

De såkaldte sørøvere må have været vendere

Om Holstenerne havde forladt øen efter eller uden kamp, derom melder Kronikken intet. Men var det sørøvere eller hvem var de? Det må være Venderne, der ved dette overfald på Als også har ødelagt den by, der har ligget inden for Halvkredsvolden ved Bro.

Alle hustomter, der blev gravet frem ved undersøgelsen af Bro Vold, er afbrændte. Fundene beretter, at byen har været beboet indtil midten af 12. århundrede. Ingen af de fundne ting kan dateres til en senere tid.

Formodningen ligger derfor nær, at Bro Vold er blevet udslettet i 1168, og at man, efter at der igen var indtrådt ro på øen. Byen er derefter blevet genopbygget ved den gamle Stavensbøl Fjord, hvor Bro nu ligger.

 

Det var derfor Sønderborg Slot blev bygget

Vendernes overfald vil også have givet anledning til, at Kong Valdemar byggede en fast borg ved Als Sunds sydlige indløb – Sønderborg Slot – som værn mod Venderne. Slottets første byggeår skal være 1169. Det er året efter det mørke ulykkes-år for Als.

Som man ser, er det ret interessante sagn, der er knyttet til Lysabild Kirke. Dens betydning som valfartskirke har gjort den kendt over hele øen.

 

En bemærkelsesmæssig sten

Interessant er også den store sten, der er bygget ind fundamentet i kapellet. Den er 1,75 meter høj og 1,35 meter bred. På den flade yderside er der 100 større og mindre skåltegn.

I den yngre stenalder og i bronzealderen har disse sten tjent et bestemt religiøst formål. Man dyrkede solen og frugtbarhedens kult. Måske har der endnu i middelalderen klæbet noget af den religiøse betydning ved stenen, da man føjede den ind i kirkemuren.

 

Kilde:

• Fra Als og Sundeved – hæfte – Oldtidsminder på Als
• Raben: Folkesagn og Gamle Fortællinger fra Als og Sundeved
• Raben: Lysabild Kirke og minder fra sognet
• Sprogforeningens Almanak
• Lysabild Sognekrønike
• Pontoppidan: Danske Atlas

 

Hvis du vil vide mere:

• dengang.dk indeholder 1.882 artikler
• Under Sønderjylland finder du 224 artikler
• Da arbejderne i Sønderborg kæmpede
• Sandheden om Harman Bangs Tine
• Slaget om Als
• Sagn og historie fra Als
• Da Als var republik 1-2
• Likvideret på Alssund 5. maj 1945
• De sidste hertuger på Augustenborg
• Egen Kirke og Kirkestald på Als
• Sønderborgs historie
• Sønderborg i begyndelse
• Dengang på Sønderborg Slot
• Sønderborg 1864
• Et slot i Sønderborg