En lektor, der bliver forgiftet med et maltbolsje. En ivrig lærer, der kommer til at dræbe en elev i 1500 tallet, og en lærer, der river øret af en elev, er noget af det, der foregår i Det forsømte forår. Bogen handler om Metropolitanskolen, der startede som Vor Frue Skole
for over 800 år siden. I 1938 flyttede skolen til Nørrebro. Men i 2010 er det slut. Skolen lægges sammen med Østre Borgerdyd til Gefion Gymnasium 

• OBS: DENNE ARTIKEL ER FRA 2009 

Et maltbolsje

• For en del år siden døde en ældre mand på Østerbro efter at have spist et maltbolsje

Sådan indledes Det forsømte Forår. En pragtfuld roman.

Vi skal have denne bog med, når vi vil beskæftige os med Metropolitans-skolens historie.

 

Metropolitaner-samfundet

De studerende er bundet sammen i en slags Frimurerskab – en forening af nuværende og tidligere elever, Metropolitaner-samfundet. Et foreningsblad Metropolitaneren blev lukket i begyndelsen af 1970erne. Det var 30 år efter, at skolen var flyttet ud på Struenseegade.

Noget af korpsånden er dog tilbage. På Studentergården på Tagensvej er der endnu et kollegieværelse, som elever af Metropolitanskolen har adgang til.

 

Begrænset søgning

Metropolitanskolen på Nørrebro har plads til at optage 180 nye elever hvert år. I 1998 blev der kun optaget 70 elever. Søgningen til skolen var ikke mere så stor. Man har levet af, at mange elever er blevet henvist til Nørrebro.

I 2009 havde halvdelen af dem, der gik op til studentereksamen ikke selv søgt ind på skolen. Da skolen fyldte 750 år var der en kamp for at komme ind på skolen. Sådan var det ikke, da den fyldte 800 år.

Men det faktum at ikke alle selv havde søgt skolen, var også dens styrke. Gymnasiet i Struenseegade blev multikulturel, et miskmask af elever fra alle samfundslag fra Irak til Farum.

 

Voksende underskud

Som bekendt blev amterne nedlagt, og fra at være drevet af amtet skulle de selvejende institutioner drives som forretning, og dette gjaldt også for Metropolitanskolen. Skæbnen var dermed besejlet for den gamle skole. Et voksende underskud kan ikke mere gøre det rentabelt at drive skolen.

800 år kunne skolen overleve, som kirkeskole, fattigskole og eliteskole. Fra 1938 flyttede den til Nørrebro og blev dengang indviet af Kong Christian den Tiende og et imponerende antal af ministre og borgmestre.

Men ak og ve. I 2010 er det slut. Skolen flytter næsten tilbage til udgangspunktet. Den sammenlægges med Østre Borgerdyd til et helt nyt gymnasium, der for navnet Gefion. Navnet, Metropolitanskolen som opstod i 1817 vil herefter være historie.

 

Det forsømte forår

Mest kendt blev skolen gennem Hans Scherfigs fantastiske roman Det Forsømte Forår. Skolen bliver ikke nævnt ved navn, men der er ingen tvivl. Hans
Scherfig blev student på skolen i 1924.

På skolens facade er anbragt en plade. Den har følgende indskrift:

• Disciplina Solleri Fingitur Ingenium

Dette oversætter Hans Scherfig til Øretæver er godt for den åndelige udvikling. Og det er netop det som bogen handler om. Respekt og disciplin.

Scherfig nævner, at i det 15. århundrede skal en ivrig lærer være kommet til at slå en dreng ihjel. Og en nidkær lærer siges engang at have revet et øre af en dreng.

Da bogen udkom i 1940, bad Berlingske Tidende, skolens tidligere rektor om at kommentere bogen. Han svarede:

• Jeg følger ingen trang til at beskæftige mig med dette Produkt – og hvad de Lærere angaar, der er tilsmudset paa den Maade, er deres minde højt hævet over den Slags Skriverier.

 

Den ”rigtige” Lektor Blomme

Hovedpersonen i romanen var Lektor Blomme. Han var kendt af de fleste som den gemene, ondskabsfulde og magtsyge repræsentant for den sorte skole.

Rollemodellen var lektor Valdemar Bang. Han fik sin kandidatgrad på Universitetet. Dette blev finansieret gennem et job som timelærer på Krebs Skole.
Her roste skolelederen Johs. Krohn ham i høje toner. Jo, ham der Krohn, var manden bag Peters Jul.

I 1893 blev Bang tilknyttet Metropolitanskolen, hvor han avancerede til adjunkt og derpå lektor. Dengang var det metropolens eneste statsskole. Her blev dengang uddannet ledere til universitetet og statsadministrationen. Skolen blev dengang betragtet som en skole for eliten og den optog i princippet kun elever efter faglige evner og ikke økonomisk formåen.

Bang underviste senere også på Zahles Skole.  Dengang påvirkede skolen i høj grad elevernes tanker og handlinger. En elev skrev meget rammende:

• Skolens svaghed er dens manglende sans for dem, der er afvigende fra den store standard.

Men dette kunne ikke udelukkende belastes Metropolitanskolen. De Lærdes Skole blev beskrevet som autoritær og inhuman, domineret af udenadslære og terapi.

En kollega til Bang beskrev ham dengang som pligtopfyldende og streng mod sig selv, men han stillede også store krav til eleverne. Ak ja. Det var så denne
Bang/Blomme, der blev forgiftet af et maltbolsje.

Den rigtige lektor Blomme opfattede sig selv som en venlig vellidt og vittig lærer. Skolen var ikke glad for at blive udstillet som en institution, der gjorde alt
for at pine og plage sine elever.

 

Scherfigs skolesyn

Jeg har selv haft et junglebillede hængende af Scherfig. Det er nu overladt til den største. Tænk, at en person med så dejlige malerier ønsker død over en af sine lærere. Men mon ikke det var systemet som Scherfig anfægtede.

Skolen var en prøvelse for børn. For et arbejderbarn må det have været en hæslig oplevelse. For et akademikerbarn må det have været anderledes. For lav eksamenskarakter kunne betyde forskellen mellem universitet eller konter, mellem ære og skam. De voksnes kontrol kunne ingen ende tage. En psykolog vil sikkert mene, at Scherfig har fået et skoletraume.

Når Scherfig tog fra Metropolitanskolen til hjemmet på Østerbrogade passerede han Botanisk Have. Det må have været et eldorado, fri for ydmygende lærere. Måske er det her hans jungledrømme er opstået.

De unge mennesker blev i Scherfigs syn opdraget til ensomme, stræbende og kyniske individualister i et borgerligt samfund, hvor konkurrence, den sorte skole
og foragt for lavere sociale lag stortrivedes.

 

Lærerne var ”ondskabsfulde sataner”

I romanen er lærerne for det meste ondskabsfulde sataner. De slår og kan ødelægge elevernes fremtid med en dårlig karakter. Den mest frygtede af lærerne var lektor Blomme. Han spiste konstant maltbolsjer.

• Når lektor Blomme går på gaden ude i den store verden, er han bare en lille mand med flip og briller. Han må overholde færdselsreglerne, betale sin billet i sporvognen. Men når han træder gennem skolens port, forandrer verden sig. Så retter han sin lille skikkelse og vokser på en forunderlig måde. Ydmyge slaver hilser ham underdanigt.
• Skolen har sine egne love og sin egen retspleje, som er forskellig fra den, der gælder i verden udenfor. Legemets ukrænkelighed er ikke anerkendt
  herinde, hvor de ærværdige traditioner råder.

Scherfig mente faktisk, at mange tog skade af, at være udsat for den pædagogik, som man anvendte. Bogen stiller spørgsmålstegn ved om det rimelige i, at børn og unge skal forsømme deres ungdom. Og Scherfig er på de unge og børnenes side. Ja og her kan jeg ikke lade være med atter at citere fra bogen Det forsømte forår, hvor lektor Blomme udbryder:

• Luk kun dit vældige gab op, din hvalfisk og spyt dine ypperlige kundskaber ud.

 

Domskole

Dengang i 1209 var det Biskop Peder Sunesøn, der grundlagde det hele som en domskole. Man havde brug for kordrenge. Derfor byggede man Vor Frue Skole.
Den kom til at ligge på stedet i mere end 700 år.

På Scherfigs tid blev eleverne kaldt disciple. I Middelalderen blev de kaldt peblinge. Ordet stammer fra det gamle danske ord Pæbling, der betød Lille Præst.

En af forklaringerne på, hvorfor Peblingesøen hedder som den gør, har sin oprindelse i at de første metropolitanere badede i søen.

Dengang havde peblingerne en helt anden skolegang. Ved en prøve skulle de overhøres, om de havde hoved til at gå på skolen eller om de hellere skulle vælge sig et håndværk. Gennem tiden har karakteren haft en afgørende indvirkning om man kunne gå på skolen. Senere var det pengepungen, der var afgørende.

 

En teoretisk og en praktisk undervisning

Undervisningen bestod af en teoretisk og en praktisk del Den praktiske del bestod af undervisning af kanikkere ved kirken. Den teoretiske undervisning bestod af latin og musik. De fattige måtte ved siden af tigge på gaden, hvis de ikke lige skulle arbejde i kirken.

 

Fattigkassen betalte

Efter reformationen faldt elevtallet. Man forsøgte at tiltrække de adelige, men det mislykkedes. Eleverne tjente til skolens fattigkasse ved at synge i kirken. Fattigkassen sørgede for mad og tøj til eleverne. Forskellige filantroper bidrog også til skolens indtægter.

Lærerne, der også havde en lang arbejdsdag boede på skolen. Der var regler for god opførsel på skolen. Således var drikkelag aldeles forbudt.

 

Fattigskole

Fra reformationen og cirka 200 år frem blev skolen regnet for en fattigskole. Dette ændrede sig i 1797. Vor Frue Skole blev udvalgt som forsøgsskole. Den nye skolereform skulle afprøves. En ordentlig udlugning af elever fulgte. Kun en lille udvalgt skare fik lov til at blive.

 

Latinskole

Da prøvetiden var udløbet fik skolen i 1801 navnet Kjøbenhavns Latinske Cathedralskole. Dette navn fik man ikke lov til at beholde. Kritikere gjorde opmærksom på, at Vor Frue kirke ikke var en katedral. Derfor fik skolen ved en kongelig resolution af 19. september navnet Metropolitanskolen.

 

Skole for det bedre borgerskab

I 1801 skete den væsentlige ændring, at eleverne ikke mere skulle synge i kirkekoret. I stedet krævede skolen skolepenge af forældrene. Det betød, at skolen nu blev en skole for det bedre borgerskab.

 

Nye bygninger

Englændernes bombardement i 1807 betød, at skolebygningen brændte ned. Den nye skolebygning var tegnet af kongelige hofbygmester C.F. Hansen.
Det var også ham, der stod for den nye Vor Frue Kirke.  Den 23. april 1816 blev den nye skolebygning indviet af Frederik den Sjette, 132 disciple, og lærerkorpset.

 

Kvinder var uønskede

I mange år holdt man fast på, at det var en drengeskole. I 1860 udtalte skolens rektor, Birch, følgende:

• Navnlig i Overgangsalderen, dvs. I alderen mellem det 14de og 18de Aar behøver den unge Kvinde, for at de hende ejendommelige Organer kunne udvikle sig sundt og naturligt til, visse regelmæssigt anstrengende Arbeider, som en Skole, hvis hele Ordning er truffen med Drengens Fysiske Udvikling for Øre, ikke vil kunne indrømme hende Forsømmelse af det i denne Henseende Fornødne vil efter Lægers Vidnesbyrd udsætte hende for høist alvorlige Farer, for mangehaande Sygdomme. Svækkelse i de vigtigste Livsfunktioner og udygtighed til at opfylde hendes Fremtids Bestemmelser.

Den første kvindelige elev

Ak ja. Men det lykkedes ikke i længden at holde pigerne ude. Da man fejrede 700 – års jubilæet, diskuterede man, om kvinderne skulle med til festen. Og resultatet blev at da metropolitanere kun bestod af mænd, og det var for dem festen skulle afholdes, ja så kunne der ikke komme kvinder med.

Modstanden mod kvinderne varede helt til 1923. Den første kvindelige elev var Frk. Olga Geertzen. Hun begyndte 50 år efter at kvinder havde fået adgang til universitetet.

 

Flytning eller nedlæggelse

Både i 1854 og igen i 1862 talte man om at nedlægge skolen på grund af skolehygiejne. Man talte også om flytning. Men modstanden mod dette var stor. Men
i 1930’erne var det en nødvendighed. Byens fornemmeste Skole skulle flytte. Pladsmangel og upraktisk indretning gjorde dette til en nødvendighed.

Skolen var egentlig bygget til 80 elever, men i begyndelsen af 1930’erne rummede skolen 200 elever.

 

Til Nørrebro

I Struenseegade på Nørrebro skulle Femmers Kvindeseminarium nedlægges. Seminariet var kun 10 år gammel, og der var tilknyttet sportsplads til gymnasiet. Men først i 1938 skete udflytningen. Fra Vor Frue Plads til Nørrebro. I oktober 1938 skete indvielsen af den nye skole af Christian den Tiende, selv student fra Metropolitanskolen.

Efter anden verdenskrig blev skolen som så mange andre inddraget til tyske flygtninge. Undervisningen foregik da på Efterslægtens Skole på Frederiksberg.

 

Lærere på Metropolitanskolen

I vores efterforskning er vi stødt på en lærer ved navn Fox Maule. Han var både streng og meget underholdene. Han havde slikket glat hår med lige skilning. Meget ofte gik han med flip – skjorte og butterfly. Han var yderst velbegavet, og kunne tale i timevis. Så meget at spyttet ofte løb ud af munden uden at han opdaget det. Hver morgen kørte han fra sit hjem på Østerbro på sin Velo Solex.

Han tiltale eleverne med De. Johannes Møllehave nævnte ham i en kronik i 2006. En elev, Simon havde spurgt ham, om han ikke var blevet klippet. Man havde haft ham i den første time. Nu var det efter frokost. Men man skulle sandelig ikke spørge om private ting. Erik Fox Maule svarede den forbavsede Simon:

• Nu skal jeg sige Dem en ting. Jeg underviser i græsk, og om mit hår er langt eller kort, hører ind under privatlivets fred. Jeg svarer ikke på
  den slags intime spørgsmål. Min frisure vedkommer ikke Dem i fjerneste Måde.

Med militærisk præcision, hæsblæsende tempo og knivskarpt vid blev oldgræsk banket ind hos de stakkels elever.

Latinlæreren, rektor Karl Nielsen delte flødekarameller ud på Cæsars dødsdag.

I sin bog June Nights fortæller Sven Asmussen om sin gymnastiklærer. Han var gammel officer, og hed kaptajn Jersdal. Når eleverne skulle springe over hesten, eller nærmere ikke kunne komme over den, så råbte Jersdal:

• Hov, hov skal du voldtage hesten? Ved du ikke, det er en han?

 

En god social stand hjalp på karaktererne

Lige som på andre skoler betød det noget for karakteren, at ens forældre var noget ved musikken. Det gav selvfølgelig bedre karakterer, hvis de var noget. Men det oplevede vi andre og så på Tønder Kommuneskole.

Der var forskel på om din far var murersvend eller bogtrykker.

 

Normerne blev nedbrudt

Kun 5 pct. af landets ungdom kom på gymnasiet. Og på Metropolitanskolen blev det gjort meget ud af, at det var de særlig udvalgte, der gik her. Og i 1960’erne fik eleverne at vide, at de gik på Landets fineste skole.

Skolen var traditionens vogter.

Snart kom der andre bølger på skolen. Ungdomsoprøret havde sin virkning. Mange af lærerne var venstreorienterede. Der blev eksperimenteret med euforiserende stoffer og rullet joints. Nedbrydningen af normerne var begyndt.

 

Uha – ballade på Nørrebro

Søgningen til Metropolitanskolen svigter. De pæne familier fra Østerbro og Gentofte vil ikke sende deres poder til Nørrebro, ”hvor der altid er ballade”.

• Hvad sker der nu med bygningen i Struenseegade 50, når alle de håbefulde unge mennesker er borte?

 

Kilde:

• Litteratur på Nørrebro
• Hvilket Forår (Jubilæumsbog – 800 års fødselsdag)
• Hans Scherfig: Det forsømte forår
• www.dengang.dk – diverse artikler

 

Hvis du vil vide mere: 

• www.dengang.dk indeholder 1.784artikler
• Under Nørrebro finder du 304 artikler

Redigeret 11. – 03. – 2022