I 1857 blev springvandet ved Christiansborg Slotsplads belyst. Mange havde forsøgt at få fremstillet et tørbatteri. Men det lykkedes først for danskeren Hellesen.
Og det kom rigtig gang i produktionen, da Ludvigsen kom til. På et tidspunkt havde koncernen 2.000 ansatte med eksport til 60 lande. I 2005 relancerede den nye ejer Duracell det berømte Tiger – batteri, skabt på Østerbro med den nyeste teknologi.

 

Op til 2.000 ansatte

Man kan godt se det stadigvæk, der hvor Jagtvejen møder Lyngbyvejen.  For her ligger Aldersrogade, og bygningerne er meget genkendelige. Her lå fabrikken med verdens-ry. Her blev størstedelen af Danmarks forbrug af tørelementer fremstillet. Virksomheden beskæftigede på et tidspunkt ikke mindre end 700 ansatte. Ja med folk på hjemmearbejde var der nok tale om 2.000 ansatte.

Firmaet hed Hellesens Enke & V. Ludvigsen A/S. Men hvordan begyndte det? Ja den allerførste afdeling finder vi i Blågårdsgade.

 

Oplyst springvand i 1857

Ja vi går tilbage til 1857, hvor et oplyst springvand ved Christiansborg Slots Ridebane vakte vild begejstring. Man forlangte entre. Og strømkilden var et våd – batteri, hvor man ved en kemisk proces havde lagret elektricitet. Lyset blev frembragt med en kulbuelampe.

 

Alessandro Volta

Men allerede i 1800 havde italieneren Alessandro Volta præsenteret sit galvaniske element. Han havde opdaget, at når man dypper to forskellige metaller ned i vand, som gøres ledende ved hjælp af salt, så opstår der en spændingsforskel mellem metalstykkerne og derved skabes elektricitet.

 

Hellesen løser batteriets gåde

Vi skal tilbage i en periode omkring 1880 og 1890. Dengang spekulerede man meget på elektriciteten og dens anvendelse. Man forsøgte, at fremstille elektriske batterier. Men det var store vanskeligheder. De rummedes i skøre glas eller lerkrukker og lugtede ganske fælt. Der skulle hele tiden hældes vand eller kemikalier på. Ofte skulle de skilles ad og renses.

På et eller andet tidspunkt skulle det moderne tørelement opfindes. Og det var så W. Hellesen, der først af alle løste den opgave.

 

Eksperimeter i en vognport

Hans udgangspunkt var franskmanden Lecklanche’s element, der bestod af en kulstang omgivet af brunsten og en zinkplade med salmiakopløsning som elektrolyt. Det første tørelement som Hellesen fremstillede var i 1887. Det var anvendeligt med ikke særlig holdbart. Det var endnu lang vej til de batterier, som vi kender i dag. Eksperimenterne foregik ofte i en vognport ved Hellesens bopæl på Frederiksberg.

I 1889 blev det første tør – batteri leveret til Københavns Telefonselskab.

 

Ludvigsen involveres

W. Hellesen  var ellers smørgrosserer. Ved siden af, var han dog meget interesseret i fysiske eksperimenter. Det kaldes hvis også amatør – opfinder.  I 1889 kom Hellesen i forbindelse med den hjemvendte kemiker V. Ludvigsen. Han havde opholdt sig i Amerika en del år. Denne Ludvigsen  kom med de afgørende ideer til en industriel produktion af tørelementer. Men den egentlige opfinder af batteriet oplevede aldrig at se sin opfindelse i masseproduktion. Han døde i 1892, 56 år gammel.

 

Fabrikant
i Odense

Men hvem var denne Ludvigsen, der fortsatte eventyret? Ja, Hans Waldemar Ludvigsen var født 1861 i Odense. Han fik afgangseksamen fra Odense Katedralskole i 1877. Han tog derefter undervisning i kemi og praktisk anvendelse af kemi. Sammen med vor kastede han sig over fremstilling af sæbe, skriveblæk, smør – og ostefarve og lignende kemisk – tekniske produkter. Udbyttet var dog ikke ret stort.

 

En tur til Island og England

I 1880 flyttede familien til København Man startede en fabrik ved navn Jettadam Fabrikker. Forretningen kom godt i gang, men efter et par år solgte familien fabrikken. Waldemar fik derved et par tusinde kroner i hånden og fik den ide, at starte en Fiskeguanofabrik  på Island.  Han rejste derop i et lille sejlskib, men ideen kunne ikke realiseres. Han rejste derfor tilbage til Danmark i 1884, og straks videre til England. Han tilegnede sig det engelske sprog og viden om handel.

 

Blandt halvvilde cowboys

Derefter tog han videre til USA.  I hans optegnelser, fortæller han om, at Chicago var en lille by ved Michigan – Søen. Detroit var en lille flække og Florida en sump.  Der var endnu kampe med indianere. Der eksisterede rigtige Wild West mænd og halvvilde cowboys. Ludvigsen  nåede rund i næsten alle stater i Mexico og Mellemamerika. Han oplevede mange farlige eventyr. Han iagttog, at telefonvæsenet var i fremgang. Han tog jobs ved forskellige fabrikker.

 

Hjemvendt til Danmark 1888

Da han kom hjem til Danmark i 1888 var han klar over sine mål. Han ville være industrimand. Han koncentrerede sig om fremstillingen af forskellige genstande. Elektrokemien blev hans speciale. Derfor var det naturligt, at han i 1889 kom i forbindelse med Hellesen.

 

Sådan fremstillede man et batteri – dengang

Driftsingeniør Nyegaard forklarede i et foredrag i Elektroteknisk Forening, hvordan man fremstillede et ”Hellesen Batteri”:

• Kulstangen er fremstillet af pulveriseret Retortkul æltet med Tjære, formet i lange Stænger og brændt. Uden om Kulstangen er presset en Klump, den saakaldte Elektrode,
  bestaaende af en Blanding af pulveriseret Brunsten og Grafit. For at holde sammen paa denne Elektrode er der svøbt et stykke Lærred eller Papir udenom. Det hele er snøret sammen med Garn. Den færdige Elektrode skal anbringes i et Zinkbæger paa en saadan Maade, at den ikke paa et eneste Punkt rører Zinkbægeret. Dette kan foreksempel ske ved at holde Elektroden og Zinkbægeret udhældes med Elektrolytpasta. Dette bestod af en vandig Opløsning af Salmiak og Klorzink tilsat Hvedemel eller Stivelse. Ved Henstand eller i
  nogle Tilfælde ved Opvarmning stivner den Pasta, saaledes at Elementet kan ligge ned eller staa paa Hovedet, uden at Elektrolyten løber ud
  .

 

Kæmpe succes

Det tog et par år, inden Ludvigsen turde sende produktet ud i handelen. Men i 1896 viste det sig, at et parti havde kunnet holde sig i to år. Hovedvægten for ham, var at produktet skulle være bedre, end noget andet tilsvarende produkt i udlandet. Ludvigsen holdt ikke på patentrettighederne. Allerede i 1890 blev rettighederne for Tyskland og Østrig – Ungarn overdraget til det tyske firma Siemens & Halske  og i England til Siemens Brothers. Fabrikker blev opført i London, Berlin og Wien.  Laboratoriet i København samarbejdede med fabrikkerne.

 

Anerkendelse på Verdensudstillingen

De første el – værker dukkede frem i 1890erne. Men det var en fordel, at man kunne bruge apparater uden at have indlagt strøm. Allerede i 1897 fandt Ludvigsen på, at fremstille 1.000 stk. håndlamper med tørelementer. Dette produkt gik sin sejrsgang over hele verdenen. Flere typer og størrelser af batterier blev fremstillet på adressen Åboulevarden 14.  Ved Verdensudstillinger i Stockholm i 1897 og Paris  1900 opnåede han guldmedaljer. Det var dengang en fantastisk hæder, og betød virkelig meget.

 

Scherlock Holmes anvendte Hellesens

Hjemmemarkedet blev erobret og efterhånden var der eksport til 60 lande. Der blev skabt et godt ry om Hellesens batterier fra Danmark.  Conan Doyle lader således Sherlock Holmes
omtale sine batterier som Hellesens  uden anden nærmere angivelse.

 

Den svenske marine

I 1890erne fik firmaet en ordre fra den svenske marine på elementer til sø-miner med krav og garanti på holdbarhed i mindst to år. Flere år efter forespurgte den svenske marine om elementerne ikke skulle udskiftes for en sikkerheds skyld.

 

I et gammelt bryggeri

Den første egentlige fabrik blev anlagt i Blågårdsgade. Men i 1905 flyttede virksomheden til en ejendom som Ludvigsen købte i Aldersrokvarteret.  Det var den eneste store bebyggelse, der dengang fandtes i kvarteret. Her havde det tidligere Aldersro Bryggeri haft til huse. Her var der god plads til udvidelse. I 1905 var der 71 ansatte. I kælderen var der formerværksted, lagerrum og baderum til arbejderne. Der var maskinrum med to dampmaskiner. Her var også en gasmotor.

I stueetagen var kontor og det store fabrikslokale,  hvor man smeltede de galvaniske elementer. Her fandtes fem isolerede jerngryder, hvor man kogte harpiks (beg) ved damp, smeltede
voks ved gasapparater og loddede. Der gik drivremme gennem gulv og loft til første sal.

På første sal fremstillede man pap – og metalbeholdere til elementerne. Fabrikken havde også stald med fire heste.

 

Kraftige udvidelser

I 1906 blev W. Hellesens enke og Ludvigsen eneindehaver. I 1918 overgik virksomheden til et aktieselskab. I 1911 og i 1916 blev fabrikken voldsomt udbygget. Først med lagerbygning, fabrikationsrum, pakkerum, harpikssmelteri. Større maskiner blev benyttet og et særligt kedelhus blev indrettet. En stor to – etagers bygning blev bygget. Den kom til at rumme laboratoriet. Siden lejede man sig ind i lejede lokaler.

 

10 kr. i julegave

I 1907 blev Ludvigsen  konsul og i 1926 generalkonsul for Guatemala.  Da firmaet overgik til aktieselskab trak Ludvigsen sig tilbage. Men han virkede som formand for selskabets bestyrelse til sin død i 1939. Hans store interesse var nu automobilismen og luftfarten.  Ved juletid blev arbejderne samlet i gården. De blev stillet op i to rækker. Ludvigsen kom og trykkede hver medarbejder i hånden og ønskede Glædelig Jul. Så var der en gave til alle på 10 kr. Det var en ganske pæn gave – dengang var ugelønnen 28 – 30 kr.

 

Produktion i Vangede

Under første verdenskrig manglede man råstoffer. Man begyndte selv at fremstille kulstænger til elementerne. Det skete i en lille bygning i Vangede. Bygningerne var i brug indtil 1960. Derefter begyndte man at købe kullene i Frankrig.

 

Mange ansatte hjemmefra

Radioen kom frem i 1925. Det betød at man skulle fremstille radio – og lommebatterier. Elektrodebinding til disse blev bundet i et lejet fabriksrum i Ryesgade 3. Det var et hårdt håndarbejde. Mange bandt elektroder derhjemme i privatboligen. Fabrikken sørgede selv for levering og afhentning. Mange af disse ansatte var kvinder.

Fabrikken udvidede faktisk mange steder i København, Gerdasgade, Tomsgaardsvej, Vangede, Teglværksgade og Hejrevej samt Søborg.

 

Tiger – Batteriet

I 1924 blev Tiger – batteriet skabt. Den var skabt af tegneren Palle Wennerwald.  Den kravlende tiger blev symbolet på kraft og lydløshed. Det var et stærkt symbol på det danske batteri.I 1930 tegnede arkitekten Gunnar Biilman en ny tiger. Hele 150 forskellige former for batterier blev fremstillet. Og mange af disse blev benævnt med dyrenavn.

 

Penge til en vuggestue

A/s Nordisk Metalvarefabrik opkøbte aktiekapitalen og ansatte W. Jacobsen  som direktør. Der var op – og nedture på fabrikken. Også i udlandet blev der bygget fabrikker. I 1944 gav firmaet endog penge til etablering af en vuggestue. Den blev dog i 1956 overdraget til Københavns Kommune.  En periode lå selskabet dog noget i dvale.

 

Aldersrogade nedslidt

Marshall – hjælpen gav mulighed for at indkøbe moderne produktionsudstyr. Man indledte samarbejde med en amerikansk batteriproducent. Man rejste verden rundt for at generobre tabte markeder. Trods moderniseringer var den gamle fabrik på Aldersrogade nedslidt omkring 1960. Man havde også fået vanskeligheder ved at finde arbejdskraft. Man besluttede for at købe en grund i Køge. Og her startede produktionen i 1965. Og vejen hed selvfølgelig  Tigervej.

 

Nye behov for batterier

Pludselig steg behovet for batterier. Transistorradioer, båndoptagere, grammofoner, diktafoner og høreapparater. Alle havde brug for batterier. I 1972 startede Hellesen endnu en fabrik op i Thisted.

 

Forskellige ejerskab

I 1957 havde Store Nord  også kaldet GN som står for Great Nordic købt størstedelen af aktierne. En kort overgang hed firmaet Tudor– Hellesen, fordi man var fusioneret med det svenske firma Tudor.

Men allerede i 1977 købte et amerikansk batteriselskab Tudors aktier. I 1986 hed firmaet en kort overgang GN Hellesen.  I 1986 solgte GN alle Hellesens salgsafdelinger i Danmark, Norge, Sverige og Finland til det konkurrerende firma Duracell, der samtidig købte retten til at bruge navnet Hellesen og tigerbomærket.

 

Tiger . Batteriet genskabt

Dermed forvandt tigeren og Hellesen – navnet. Ja, det troede man. Men pludselig relancerer batteriproducenten Duracell det klassiske Hellesen – batteri med tigeren. Nu sidder den pludselig i MP – 3 afspillere. Batterierne blev relanceret med den nyeste teknologi og med den velkendte tiger – logo.

 

Navneforandringer

Afdelingen i Køge  fik navnet GN Batteries, mens den ny fabrik i Thisted kom til at hedde GN Akaline Batteries.  I 1988 solgte man fabrikken i Køge til et svensk firma. Den øvrige batteriproduktion blev flyttet til fabrikken i Thisted.  Således blev Tiger – batteriet fra Østerbro igen vakt til live. Kig engang ned ad Aldersrogade. Så meget har nu ikke forandret sig.

 

Kilde: 

• Litteratur København (under udarbejdelse)
• Litteratur Østerbro

Hvis du vil vide mere: 

• www.dengang.dk indeholder 1.783 artikler, herunder 101 artikler fra Østerbro

Redigeret 9- 10 – 2021