Vi skal på  en vandretur i slutningen af 1920’erne vest på. Vi besøger Møgeltønder, Daler, Højer, Rudbøl, Emmerlev, Hjerpsted, Midthusum, Jordsand og Sønder Sejerslev. Hvorfor blev grænsen i Rudbøl lagt så  dumt? De tysksindede i Tønder lod deres børn gå i tysk skole i Møgeltønder.

 

En tysk skole uden for Tønder

Et par kilometer ud for Tønder gik grænsen mellem det slesvigske og det kongerigske område.  I Tønder var alt skolevæsen blevet dansk, efter at Danmark var gået sejrrigt ud af den første slesvigske krig. Men hinsides det gamle skel rådede den kongerigske frihedslovgivning, der ikke medførte nogen begrænsning med hensyn til undervisningssproget. Derfor kunne de tysksindede borgere i Tønder hver dag sende deres børn til tysk skole i kongeriget.

Hvis man ville vide noget om nationalpolitiske tilstande i grænseegnen, var det i 1920 lærerigt at gå fra Tønder, hvor tysk sindelag dengang var overvejende og gå fem kilometer mod vest til det dansksindede Møgeltønder. Man skulle så standse ved Højer, der endnu havde et stort tysk flertal.

Undervejs kom man i kort afstand forbi redaktør Jessens fødehjem – den gamle skole i Toghale. I tre år gik den senere redaktør til seminariet i Tønder.

 

Daler Sogn var dansksindet

På højre hånd havde man det udprægede danske Daler sogn. Ved afstemningen i 1920 blev der i dette sogn afgivet 344 danske og 64 tyske stemmer. På den anden side af vejen i Højer Landsogn blev der afgivet 74 danske og 119 tyske stemmer.

I Højer var det længe tysk flertal. Både i byrådet og skolekommissionen blev der talt tysk. I flækken Højer gik det i midten af1920erne 45 i dansk skole, mens 131 gik i tysk skole. Lige efter Genforeningen var der ganske få danske elever. I Daler Sogn fandtes der to skoler – helt danske.

 

Den mærkelige grænse i Rudbøl 

Fra Højer følger man mod syd vejen af et dige, som i midten af det 16. århundrede blev bygget af hertug Hans den Ældre som et værn mod stormfloderne. Siden da er der sket en udstrakt marskdannelse, navnlig mod vest. Her kunne man så se utallige fede-kvæg, der her havde en behagelig tilværelse i de frodige græsfenner.

Vejen gik til den idylliske by, Rudbøl med verdens mærkeligste grænse. Det var her maleren Emil Nolde regerede. Mange spørger selvfølgelig om, hvorfor grænsen går midt gennem gaden.

Bebyggelsen Rosenkrans lå i anden afstemningszone, men var den nordligste del af et mellem-slesvigsk sogn, der stødte op til 1. zone.

Der var mange interesser, at tage hensyn til. Forholdet blev ordnet således, at rigsgrænsen på et 150 meter langt stykke fra nord til syd går midt gennem landsbygaden. Det kunne trods langvarige forhandlinger ikke opnås bedre løsning mellem den danske og tyske delegation.

 

Ich bin so Deutsch

En ældre frøken boede til leje i et par værelser i den sydlige ende af et hus lige ved grænsen. Hun kom en dag, da de var derude for at bestemme grænsestenens plads, hen til den danske repræsentant for at bede om at måtte blive ved Tyskland. Hun endte sin bøn med at neje og sige:

• Mein hoher Herr, ich bin doch so deutsch, so deutsch

(I andre artikler, har vi omtalt lignende episoder).

 

Biskoppens familie i Emmerlev 

Helt ude ved det gamle sogn, Emmerlev ved en større bondegård på højre hånd, fødtes i 1784 Niels Nicolaus Falck. Han blev professor ved Kiels Universitet og gjaldt for at være den bedste kender af hertugdømmernes retsforhold. Samtidig så han med uvilje på den voksende danske bevægelse i Sønderjylland.

Lidt længere fremme på Emmerlevgade står en sten med følgende indskrift:

• Her levede biskop P.O. Boisens forældre; Gårdmand og kniplingskræmmer Boy Hansen død 1790 og hans trosstærke hustru Geske Marie Outzen 1727 – 1783. Hendes valgsprog var Gud sidder overlig, men ser neder-lig.

 

Emmerlevs gamle krønike

Deres søn blev en kendt dansk præst og skolemand. Her i Emmerlev lå også Jens Juuls Skole fra midten af det 18. århundrede. Desværre havde man ikke dengang forståelse for at bevare denne bygning. En tidligere lærer på skolen, Johs. Hansen har efterladt en sognekrønike i to bind.

Ved Sønder Sejerslev Skole står en smuk sandstensstøtte, som på en tavle bærer navnene på alle dem, der siden 1651 har virket som sognedegne i sognet. Fra tiden mellem 1675 og 1832 har hele fem stykker af Due – slægten afløst deres far.

 

Det ældgamle Hjerpsted

Og Hjerpsted en ældgammel bebyggelse, som i 1330 blev kaldt Hyarpzhøgh, er i hvert fald et par tusinde år ældre. Hernede ved strandkanten kan man se øen, Jordsand. Kirken ligger helt ensom, langt fra byen og havet. Den er lille men helt sikkert meget gammel og oprindelig indviet til Sankt Hans.

 

Da Midthusum gik under

Og lidt længere nord på lå  for et par århundrede år siden den gamle landsby Midthusum. Den bestod af elleve marskgårde, som gik under en nat i 1634. Størstedelen af folk og fæ gik samme vej. Over 40 mennesker havde præsten, Søren Hegelund, bispesønnen fra Ribe, som dengang var sognepræst i Skærbæk, begravet et par dage efter.

 

En antydning af hollandsk

De ældste beboere herude vest på, havde hørt om, at hollandske prangere jævnligt kom til området for at købe stude. Og lyttede man til de gamle kunne man høre, at hollændernes
tilstedeværelse havde haft sin indvirkning på dialekten. Man gemte sjældne brugsgenstande, som skipperne havde købt i fremmede lande og i køkkenet duftede det af oversøiske krydderier.

 

Udvandring og kniplepiger

Der er også historier om, at der var mange kniplepiger herude. Og også herude udvandrede de unge mænd enten til kongeriget eller til Amerika, for at undgå tysk militærtjeneste.I 1880erne kontrollerede emsige preussiske gendarmer, at der kun blev sunget på tysk, selv herude vest på.

 

Sagn og overtro

Og herude hersker der masser af sagn og historier. Man sagde dengang, at hvis der i Ballum Kirke  efter hverandre blev viet en brud i hvidt, en i sort og en i blåt, ja så ville stedet igen blive dansk.  Og længere syd på har vi den fantastiske historie Der Schimmelreiter, der egentlig også bygger på et sagn.

 

Kilde:

• Litteratur Højer
• Litteratur Sønderjylland (under udarbejdelse)
• www.dengang.dk – diverse artikler

 

Hvis du vil vide mere:

• www.dengang.dk indeholder 1.783 artikler 
• Under Højer finder du 77 artikler
• Under Tønder finder du 283 artikler

 

• Bådfolket i Rudbøl
• Højers historie
• Højer – Stormflod og diger
• Vadehavet ved Højer
• Soldater på Jordsand
• Øen Jordsand – ud for Højer
• Dengang i Højer
• Kanal gennem Tønder (under Tønder)
• Tøndermarsken (under Tønder)
• Tøndermarsken 2 (under Tønder)
• Tøndermarksen – under vand (under Tønder)
• Vadehavets maler – Emil Nolde (under Tønder)
• Udvandring fra Tønder (under Tønder)
• Udvandring fra Tønder 2 (under Tønder)
• Vikinger i vadehavet (under Tønder) og mange flere 

Redigeret 5. 12. 2021