Der har været mange fantastiske musikoplevelser i Visemøllen. Møllen blev opført som kornmølle, men endte som leverandør af strøm. Læs om familien Bachmann som forpagter og ejere. I Tønder opstod der en mølle – fejde. Og en lille mølle tilhørende en farver skabte panik hos heste. Der er uenighed om vandløbenes historie i Tønder og Omegn. Flere brande og ulykker har hærget vandmøllen.

Fantastisk oplevelse

For en del år siden efterhånden oplevede vi en fantastisk koncert med Rasmus Lyberth i forbindelse med Tønder – festivalen  på dette historiske sted. I dag bliver stedet kaldet Bachmanns Vandmølle.

Botshaus

I mange hundrede år er vandet fosset forbi møllen ved Kongevejen. Her ligger de to roklubber, og lige bag ved bestyrede min onkel og tante i mange år Botshaus.

En mølle i 1436

I forbindelse med Tønderhus  blev en mølle anlagt. Allerede i 1436 var der skriftlige vidnesbyrd om en mølle. Dengang talte man dog om en mølle sydøst for Abild. Man talte om, at Galgestrømmen var den egentlige Mølledam.

Men generelt er historikerne uenige om vandløbenes historie i Tønder og omegn.

Uoverensstemmelser i Tønders historie

Inden udgravningen af det nye rådhus i 1980 var der iflg. Uwe Thomsen  nogle helt groteske uoverensstemmelser med Fortidsmindeforsamlingen om områdets frigivelse til byggeriet. Uwe Thomsen skriver på sin hjemmeside:

• at der i den tilgængelige litteratur blev anset for sikker viden om byens og omgivelsernes historiske fysiognomi, ikke foreneligt med det, gravemaskinerne fjernede og lynhurtigt
  erstattede med fyldesand.

Således mener Uwe Thomsen,

der blev en upopulær person på byggepladsen dengang, at Arnå/Hvirlå – omlægningen har været afsluttet før 1498. Se i øvrigt de interessante betragtninger om vandløbenes placering dengang på

www.uwethomsen.dk

Ændring af åen

Vidåens udspring ligger i det gamle Aabenraa Amt ved landsbyen Øster Løgum.  Til Solvig hed åen Arnå. Allerede dengang førte åen en masse vand med sig. Men der var perioder, hvor tilgangen af vand var sparsom. Amtmand Dietrich Blome foreslog derfor, at man i gjorde noget ved sagen. Vidåen blev derfor i tidspunktet 1587 – 1598 reguleret. Fra Korntved  skete der ændringer. Fra de nuværende jernbanebro til den nuværende mølle lavede man en hel ny kanal. Jorden blev brugt til at skabe et dige.  Efter aftale med godset Solvig blev også Hvirlå en del af Vidåen.

Den nye mølle

Efter at den ny mølle blev bygget, ser det ud til at Jacob Andresen også kaldet Jacob Møller fungerede som slotsmøller. Han nævnes i 1589 og 1601.  Oprindelig blev møllen opført som en
kornmølle i tilknytning til Tønderhus Slot, som en fyrstelig distriktsmølle. Fundamentet stammer af store kampesten, der stammede fra Gråbrødreklostret.

Hvem skal betale?

I 1641 fandt man ud af, hvem der skulle betale for møllens drift. Og i 1663 udsendte amtmanden i Tønder til omegns – kommunerne, at de skulle sørge for, at holde digerne i orden.

Møllen i 1692

I 1692 var Christopher Thöning forpagter på møllen. Han opførte en lille bygning ved møllen. Desværre døde han tidlig, og hans enke Marina førte forpagtningen videre. Den 5. april 1701 skrev hun under på en fem – årig forpagtning med forvaltningen på Gottorp.Bønderne havde pligt til af få malet hos bestemte møller.

Upopulær møller

Forpagtningen blev ikke forlænget. Nu overtog Nicolas Hansen forpagtningen fra 1706. Han indførte nye regler over for bønderne, og satte hårdt mod hårdt over for de bønder, der ikke over holdt deres mølle – pligt. Og disse klagede over hans hårdhed. Han døde i 1728 og hans arvinger fortsatte mølledriften til 1731. I løbet af de år var alle tre møllesten blevet udskiftet. Man havde selv hentet dem i Husum.

Mange jern i ilden

Efterhånden forfaldt møllen. Men den nye forpagter Peter Klautoft forsøgte at udbedre skaderne. Den nye forpagter der var borger i Flensborg, forsøgte at udbedre skaderne. Han havde mange jern i ilden – den nye forpagter.

Byen som forpagter

Officielt var det nu byen, Tønder, der stod som forpagter. Der var tale om By-møllen i Tønder. I mange år var det ungkarlen, Christian Andersen, der var møller for byen. Senere møder man Andreas Christiansen, der i 1774  kom Schaflund. Han var gift med en kvinde fra Frøslev.

Masser af oversvømmelser

Men det kneb gevaldigt med at holde digerne i orden og få renset vandløbene. Ofte gav det oversvømmelse, og der kom ikke nok vand til møllen i Tønder. Det gamle mølleværk fungerede ikke ordentlig. Og møllernes høst måtte ofte bringes til andre møller.

Store udgifter for Magistraten

I 1761 blev vindmøllen fuldstændig fornyet. Tømmeret fik man fra Aabenraa. Ved vandmøllen blev der i 1768 etableret en ny sluse. Den store bro på nordsiden af møllen blev repareret for 379 Mk.  Men de store udgifter bekymrede Magistraten.

Et hus overtages

Efterhånden kunne møllebygningen ikke mere rumme en familie. Man diskuterede, om der skulle bygges nyt. Men man blev enige om at overtage branddirektørens hus, der lå lige ved møllen. Den skulle bruges til møllerens hus. Dette skete i 1798.

Den første Bachmann

En møller fra Sommersted meldte sig. Det var Christian Nissen Bachmann. Han tilhørte ikke fra et mølle – dynasti, men fra en bondefamilie. Selv blev han født i Toftlund i 1757. Han blev gift i 1792 med Elisabeth Catharina, som var søster til en møller fra Tørning. Lige derefter forpagtede han en mølle i Møgeltønder Sogn.

Desværre blev konen efter kort tis syg. Fysikus Krichow fra Tønder kunne ikke stille meget op. Hun døde den 11. december 1793 og efterlod den lille kun 24 uger gamle Asmus Bachmann.

Møllen i Møgeltønder blev opgivet. Bachmann havde måske allerede på det tidspunkt fattet interesse for møllen i Tønder.  Der skulle to licitationer til før  Christian Nissen Bachmann kunne overtage møllen. Han var 42 år da eventyret i Tønder startede. Han var den første i et helt familie – dynesti. Han fornyede mølledriften og forstod at sætte sig igennem.

Heste i panik

En lille mølle var blevet oprettet ved slusen. Det var farver Jacob Hansen, der havde fået lov til at drive den for en meget beskeden sum i afgift. Men den larmende mølle førte ofte til panik hos de heste, der passerede den nærliggende bro. Det var kun et held, at hestene ikke forsvandt ned i vandet. Mølleren blev beordret til at opføre et plankeværk.

Brand i 1806

Bachmann fik ført sine nye planer ført i værk, men ak den 12. december 1806, mens Bachmann ikke selv var til stede, brændte det hele ned. Han måtte selv betale for genopbygningen.
Han forlangte godtgørelse af forpagtningsafgiften. Men det fik han ikke.  Til møllen oprettede han også et rensningsanlæg og flere bygninger. Pagten ophørte i 1811 med blev forlænget med seks år. I 1817 blev den forlænget med 12 år.

Mølle – konflikt

Bachmann  kom i konflikt med en anden møller i Tønder. Eschel Petersen var kommet til Tønder fra Løjt. Han giftede sig ind i en familie, der havde relationer til Rundemølle. Han blev nemlig i 1746 gift med Catharina Thor Straten. Sammen med Friedrich Sönnichsen  oprettede han en grynmølle ved Tved. Møllen blev dog revet ned og oprettet ved Papegøjevej. En af arvingerne, Christian Thomsen klagede over Bachmanns udvidelse af mølledriften. Men det fik Thomsen ikke rigtig noget ud af.

Ville overtage møllen til nedlæggelse

Lige før den tredje pagtperiode var forbi, døde Christian Nissen Bachmann i 1829. Da han ikke havde giftet sig, efter sit korte ægteskab, gik arveretten til sønnen Asmus Boysen Bachmann.
Men den føromtalte Thomsen forsøgte at overtage møllen for nedlægge den. Så kunne han nemlig uden konkurrence videreføre sin egen mølle ved Papegøjevejen.

Besværlig arvesag

Arvesagen var dog besværlig. En fætter til den afdøde kom til sidst til Tønder. Familien ville beholde møllen, men på denne måde kom en enden gran af familien ind i mølledriften. Endelig i 1836 blev Jørgen Bachmann accepteret som møller.  Da vandmøllen måtte ligge stille, bad Jørgen Bachmann om et nedslag i pagtafgiften. Som begrundelse anførte han, at der var lønomkostninger til seks ansatte på møllen. Vindmøllen kunne slet ikke give den samme indtægt.

Vigtig møde på Stadt Hamburg

Den 17. marts 1860 skete der noget væsentligt. Grundet en lovændring var møllerne nu til salg. En offentlig auktion fandt sted på Stadt Hamburg. Denne auktion vandt Jørgen Backmann.
Han fik en købskontrakt dateret den 20. august 1860. Sælger var Det kongelige Finansministerium og som underskriver for Tønder Amt var ritmester von Brockdorff.  Købsprisen var på 60.000 rigsdaler, og 15.000 rigsdaler skulle falde den 1. november 1860 og den 1. maj 1861. I prisen var inkluderet både vand og vindmølle, broer, rensningsanlæg, mark og bygninger.

Mange anordninger

Bachmann skulle nøje rette sig efter anvisninger. Han måtte ikke forårsage oversvømmelser. Han måtte heller ikke uden videre indstille mølledriften. Bachmann var 60 år gammel, da han ikke længere skulle forpagte møllerne, men kunne betragte det som sit eget.

Teglværks– familie

I 1832 var han i Broager  blevet gift med Maria Sophia Heide, datter af en teglværksejer. De fik fem sønner. Den ældste gik i faderens fodspor og blev møller. To af sønnerne drog til Sundved og til Broagerland, hvor bedstefaderens teglværker havde ligget. Den yngste, Carl Asmus blev jurist, og amtsdommer i Haderslev.

Tragiske ulykker

En skøn junidag i 1849 blev den niårige Heinrich Friedrich offer for møllerdammen. Og det var ikke sidste gang familien Bachmann mistede et familiemedlem nær deres arbejdsplads. I 1943 opslugte det mørke vand den femårige Conrad.

Købekontrakt underskrives

Den ældste søn af Jørgen Bachmann  var til minde om den første møller i familien døbt i navnet Christian Nissen Bachmann. Han var blevet født på møllen i Tønder i 1833. I 1859 blev han i Møgeltønder gift med Maria Therese Feddersen.  1.september 1866 skrev den nye ejer under på købekontrakten. Han døde som 59 – årig, den 5. juni 1892. Konen var død tre år tidligere.

Mindeord

Tondernsche Zeitung som udkom tre gange ugentlig skrev mindeord om den afdøde. Avisen fortalte at et meget stort følge fulgte mølleren på hans sidste vej. Det var med musikkorps i spidsen og med medlemmer af Ringriderkorpset. Her var han æresmedlem.

Brand i Møllen

Den 14. juli 1892 genlød Tønder af hornmusik og trommer. Borgerne blev vækket kl. 1 om natten. Der var brand i byen. Den ene af vandmøllerne stod i brand. Brandvæsnet ilede til stede, men der var masser af træværk i møllen, så brandfolkene havde ikke en chance.

Stor byggeaktivitet

Hans Feddersen Bachmann  havde efter faderens død overtaget ledelsen. Han var straks gået i gang med at bygge en ny moderne mølle. Der var dog store problemer. Hans far havde ikke efterladt testamente. Han havde to brødre, der var ungkarle, og som også døde som ungkarl. En ældre bor var advokat i Aabenraa. Han døde dog kort efter arvedelingen. Den eneste søster var gift med en fra Berlin kommende børnelæge, Dr. med. Adolf Thaysen.

1892 var præget af stor byggeaktivitet, men produktionen blev ikke indstillet af den grund. Da den ny større mølle var færdig, var det ikke mere brug for vindmøllen ved Solvig.

Den nye mølle

I en annonce fra Tondernschen Zeitung  fra 2. december 1892  bekendtgjorde Hans F. Bachmann, at nu havde man startet produktionen i den nye vandmølle. I en artikel i avisen fremgår det også, at der var bygget et stort kornlager.   Til forskel var den afbrændte mølle blev den nye mølle nu drevet af et stort møllehjul. Denne var af jern. Men den 21. marts 1893 skete der en eksplosion i møllehjulet. Murværket på førstesal blev gennemboret. Heldigvis skete der ingen personskade.

I forbindelse med en købmandsslægt

En forbindelse til købmandsslægten Klüver skete gennem brylluppet mellem fjerde generation af Bachmann – familien  med Johanna Agatha Elisabeth Klüver.

Trange tider

I 1911/1912 fremkom de første planer om en afvanding af Tøndermarsken. Det har sikkert ført til tanker hos Hans F. Bachmann om, der nu var nok vand til at fortsætte mølledriften.

Første verdenskrig var heller ikke gode tider for mølledriften, Den 7. januar 1918 døde Hans F. Bachmann.

En tidlig død 

Hans ældste søn, Ernst havde meldt sig som frivillig. Han var faldet ved fronten. Sønnen Hans Feddersen Bachmann havde hjulpet faderen med mølledriften. Ved faderens død blev det hele lagt på skulderen af den unge søn.

Begge brødre bliver ejere

Tilhørsforholdet til Danmark betød store omvæltninger for virksomheden. I det Preussiske Handelsregister kunne man se en anmærkning den 6. februar 1918 se

• at Fru Johanna Bachmann født Klüver , som indehaver af Firmaet Hans Bachmann Vandmølle Tønder d.d. er blevet registreret og samme dag har givet sin søn, mølleren
  Hans Feddersen Bachmann prokura.

Dette ejerskab blev bibeholdt til 1938. I mellemtiden havde en anden søn, Karl Bachmann gennemgået en omfattende uddannelse i kornhandel. Samme år tildelte moderen begge sønner ejerskab af virksomheden.

Brødrene gift i samme familie

Og begge sønner fandt deres hustruer hos familien Hagge. Karl Bachmann blev den 30. september 1934 gift med Jeanette Hagge. Fra dette ægteskab er der tre børn, Hans Feddersen Bachmann, Ernst Bachmann og Ilse Bachmann.  Den anden af brødrene Hans Feddersen Bachmann var allerede den 17. april 1926 blevet gift med Freja Hagge. De fik børnene, Elisabeth og Karl.

Levering af strøm 

I 1931 blev der indbygget en ny 120 hk turbine, der kunne levere 200.000 kilowatt. Det betød, at møllen også kunne give strøm til byen. De store massive bygninger fra det tidligere Victoria – bryggeri blev anskaffet som kornlager. Selv om marsken blev afvandet kom det ikke til at gå ud over møllens funktion. Gennem generationer drev familien
Bachmann Tønders ældste industrianlæg, der drev forretning med korn og foderstoffer. Ja faktisk havde de forpagtet/ejet møllen fra 1799. I anden halvdel af 1920erne var der endnu 6 ansatte. Det var dog ikke ved maling af mel, men fremstilling af elektricitet, at vandmøllen i efterkrigstiden havde stor betydning. Den omtalte turbine var placeret ved det lille gennemløb ved møllens nordende.

Andelshaver i Sønderjyllands Højspændingsværk

Byrådet havde flere gange diskuteret den voksende efterspørgsel på el. Belastningen af byens el – værk steg. En løsning var til slutning til Sønderjyllands Højspændingsværk. De var begyndt at levere kraft til afvandingen af marsken. Men det blev afslået i 1931. Grunden var levering af strøm fra vandmøllen. Men produktionen svarede ikke til forbruget, så i 1935 blev byen andelshaver i Sønderjyllands Højspændingsværk.

Møllebygninger bliver revet ned

I 1976 blev møllebygningerne på nær den fredede vandmølle nedrevet efter at produktionen forinden var flyttet til et nyt anlæg ved Kærgårdvej. Møllebygningerne blev allerede fredet i 1921. Først i 1976 blev el – fremstillingen indstillet. Tønder Kommune overtog derefter møllebygningerne.

Pæle hales op

I forbindelse med anlægsarbejde i 1976 konstaterede man en række pæle i åbunden. Entreprenøren trak i alt 960 pæle op. Pælene stammede fra omlægningen af åløbet i slutningen af 1500 – tallet. Man besluttede en konservering ved lufttørring. Disse pæle blev senere brugt til restaureringsarbejder af forskellige art. Blandt andet er pælene anvendt til restaurering af gangbroen ved Hertug Hans jagtslot Grøngaard.  I 1996 blev møllebygningen restaureret. I Tønder går den under benævnelsen Visemøllen.

Tønders dyreste trappe

Opstemningen ved Bachmanns Vandmølle  har hidtil spærret totalt for laksefisken Snæblens muligheder for at komme op i Vidåen. Det er der nu rådet bod på, idet der er konstrueret et nyt vandløb i siden af Møllesøen, en såkaldt Faunapassage. Snæblen findes kun i Vadehavet og er en af EU’s  truede fiskearter. Står man på broen ved Vandmøllen kan man beskue Tønders dyreste trappe, den såkaldte Fisketrappe. 

Kilde

• Litteratur Tønder
• www.dengang.dk – diverse artikler

 

Hvis du vil vide mere

• www.dengang.dk indeholder 1.780 artikler, heraf 283 artikler fra Tønder, bl.a.:
• Dige-byggeri i Tøndermarsken
• Drengestreger i Tønder 1920
• Tønder, Marsken og afvandingen
• Tønderhus – slot, borg og fæstning
• Tøndermarsken
• Tøndermarsken 2
• Tøndermarsken – under vand
• Vikinger i Vadehavet
• Kanal gennem Tønder
• Drømmen om en havn i Tønder
• Og mange andre artikler

Redigeret 20-09-2021