En Tolder – Familie fra Hærvejen (b)

Vi følger i denne artikel Familien Arnkiel på Toldsted. Da amtmanden pludselig fik en uægte datter, skulle han sørge for hende. Han fandt en ægtemand og et job til ham på Toldsted. Så var det slut med Arnkiel. Den første i familien hører vi om i 1420. I 1568 er der et mord på Toldsted. Og så bliver en Arnkiel – ungerne henrettet. Uægte børn og slagsmål hørte med til hverdagen. Familiemedlemmer flygter til Sverige og Norge. Dybt fjendskab mellem provst og amtmænd. Og så viste en komet sig over Aabenraa. Mange gange blev Toldsted nedbrændt. Køer, svin og får græssede på kirkegården. Og diakonen blev fyret. Han opførte sig meget ”upassende” Og så måtte gejstlige ikke drikke.

 

Denne meget lange artikel er en ny redigering af en tidligere artikel fra 2010. Desuden har vi fået mere materiale. Vi har set familienavnet Arnkiel stavet på forskellige måder. Vi har valgt at bibeholde denne stavemåde. Det er muligt at den nyere gren af familien bruger stavemåden Ahrenkiel.

 

Toldsted nævnes i 1487

Hertug Adolf den Syvende kunne ikke øjes med den indtægt han fik fra tolden i Gottorp. Han ville også have noget fra nordgrænsen af sit rige. Beslutningen er nok taget mellem 1435 og 1440.

Første gang Toldsted nævnes ved navn er i 1487. Her er det tale om en kro ved Hærvejen. En søndag aften i dette år fik Kong Hans tiden til at gå med at spille kort med Hertug Magnus. Han måtte via sin sekretær skaffe 10 rigsdaler til at ”doble” med.

Fra nord kom især heste- og oksehandlernes mænd. Fra syd kom de handlende med humle, klæder og alt det, der samledes under begrebet kramvarer.  I 1522 brændte det hele ned og måtte genopføres.

 

Den første Arnkiel

Og navnet Arnkiel er uløseligt forbundet med Toldsted. Det ældste ejendomspapir som familien kunne fremvise i 1690’erne stammede fra året 1500. Det vedrørte dg kun noget tilkøbt jord.  Det foreligger ingen beviser for, at familien Arnkiel overtog hvervet omkring 1435.

Den første Arnkiel som vi kender er en Hartlich Arnkiel, der nævnes engang efter 1420. Sandsynligvis er det den samme som nævnes i Flensborgs ”Vor Frue Købmandsgilde”. Navnet Hartvig er blandt de ældst kendte i familien.

 

I blodslægt med Urneslægten

Arenkielernes våben svarer nøje til det våbenskjold som Urne-slægten første, et ørnelår med tilhørende klo.

I Danmarks ældste kirkebog som findes i Hjordkær Kirke, har præsten tegnet dette mærke ud for alle indførsler, der vedrørte familien Arnkiel.

Den jord, som Toldsted og Nybøl ligger på, har engang været Urne-slægtens jord. Måske har det været blodfællesskab mellem Arnkielerne og Urne-slægten?

Bolderslev var Urnernes hovedsæde og Bolderslev Frigård var i Urne-slægtens eje. Nogle historikere hævder at Arnkiel har forbindelse til lokaliteten Arnkiel på Als. Ordet ”anar” kan henledes til ”ørn”. Efterleddet ”kilde” kan tolkes af tysk ”kiel” for fjer.

 

Langt ude

Måske kan navnet henføres til det gamle mandsnavn ”Arnketil”. Og her støder vi på det ældst kendte Urne – navn, Ketil Urne. Og så er vi fremme ved en anden stor slægt i Nybøl, de hed Eskelsen (Eschelsen). Fornavnet, Eskild, As – ketil indeholder også navnet Ketil, Kjeld.

Eskelsen-slægtens jord i Nybøl stødte lige op til Toldsted. Nu er vi måske kommet lidt for lang ud. Resten må vi nok hellere overlade til de garvede slægtsforskere.

Den første omtale af en tolder på Toldsted stammer fra Aabenraa Amts ældste regnskaber fra 1535, hvor der nævnes ”Asmus tor Tolnestede (Asmus til Toldsted). Han kaldes i 1539 for Asmus Arnkiel.

Kukelhan (Kückelhahn) var utvivlsom et øgenavn til kromanden på Toldsted. Undertiden blev han også kaldt Asmus Kröger (plattysk for kromand). Ja og begrebet kendes også fra en god øl, der blev brygget i Aabenraa.

 

Et nyt sogn

Asmus Arnkiels ungdomsår har været præget af megen uro. Med egne øjne har han set Hertug Frederiks og Johan Rantzaus landsknægte og ryttere under deres færd nordpå ad Hærvejen. I 1523 kom de forbi det nedbrændte Toldsted.

Undervejs slog de sig ned ved Rise. Efterfølgende stormede de Aabenraa. Han har sikkert også oplevet bondeopstanden ved Urnehoved.

En ny kirke blev i det tidsrum opført i Hjordkær. Toldsted med Nybøl, Kassø og Årslev samt Sønder Ønlev blev lagt ind i det nye sogn.

 

En ny præst med en ny lære

Den unge junker Christian med sin kun 14 – årige hustru var begejstret for den nye lære. Og allerede i 1528 havde man i sognet en ny præst, der var fortrolig med Martin Luthers lære.

Præsten Andreas Generanus var bondesøn fra Genner. Hans søn, Jacob Generanus indførte kirkebogen.

I Aabenraa Amts regnskaber fra 1535 findes der en udgiftspost, der viser at feltherren og drabanten på Gottorp sammen med 14 heste (ryttere?) havde fortæret for 7 mark dansk på Toldsted.

 

Mord på Toldsted

Ganske givet har det været mange gøremål for Asmus Arnkiel på Toldsted. Hans pligt var at holde øje med gæster, der tog sig af de våde varer. Han skulle også holde øje med smugleri. Og så skulle han holde håndhæve husordenen. Det var ikke altid lige let.

Således kom to karle op at slås den 21. april 1568. Det endte med et mord, der fik et retsligt efterspil.

 

Christoffer Arnkiel

Da Jacob Generanus i 1573 begyndte at føre kirkebog i Hjordkær, var Asmus Arnkiel åbenbart død, siden han ikke nævnes i den. Hans søn og efterfølger Christoffer Arnkiel omtales første gang i 1575 i forbindes med hans søns dåb.

Han var gift to gange. Først med Kirsten, der døde i 1595 og derefter med den tredive år yngre, Anna, der levede helt til 1645. Selv døde Christoffer i 1616 – 81 år gammel.

I den tid, hvor Christoffer var tolder og kromand var krigene langt borte fra Sønderjylland. Det betød opgangstider for stedet. Udlandet var villige til at betale høje priser for landbrugsvarerne, især stude, heste og svin.

Dette betød velstand i mange sønderjyske bondehjem. De rige sønderjyder bestående af storbønder, herreds- og sognefogeder, frigårdsejere, møllere, toldere og sognepræster indgik økonomisk og socialt særdeles velovervejede ægteskabsforbindelser.

Herved skabtes der en mærkbar afstand til de jævnere fæstere og Kådnere.

Det vil sige, det var nu ikke altid dette gjaldt for præster. Mange gange måtte de gifte sig med enken for at få et job.

 

Standsmæssig gift

Tolder – familien på Toldsted tilhørte den absolutte bonde – overklasse. Christoffers datter, Meta (1581 – 1659) blev gift med Ensteds sognefoged, Jens Thaysen i Stubbæk. Deres sønner blev begge herredsfogeder over Lundtoft Herred. Først var det Peter Thaysen i Stubbæk, der blev gift med en præstedatter fra Løjt. Dernæst var det Michel Thaysen, der var ejer af Buskmose i Rinkenæs Sogn. Sidstnævnte var gift med enken efter Hans Bennich til Buskmose. Hun var datter af herredsfoged Friedrich Benzen, Tønder Herred. Hele tiden var det tale om standsmæssige ægteskaber.

Det samme kom til at gælde for Jürgen Arnkiel, som var Christoffer Arnkiels ældste søn af andet ægteskab. Han fortsatte som tolder på Toldsted. Hans hustru var Voldborg Troelsdatter fra Hjerndrupgård.

Og det var fra hende den berømte Troels Arnkiel fik sit fornavn.

 

Den ”vilde” præst fra Hellevad

Omkring 1600 opstod der en krise. Priserne var skruet op. Men det var ikke mere det overskud som var der før. De fattigste led stor nød. Det fik Hellevad – præsten Nicolaus Helduaderus (Heldvad) til at angribe købmænd, stor-bønder og møllere. Hans sprogbrug var meget bombardisk.

På Toldsted var der stor utilfredshed med den opfarende præst. Senere skrev Troels Arnkiel artikler om den bramfrie og ”uværdige” præst.

I Aabenraa var der også ballade. 125 af amtets bønder besluttede sig for at samles på Toldsted og drage mod Gottorp for at protestere over for hertugen. Det endte med, at sekretæren Wolf Kalundt blev forflyttet til Løgumkloster.

Amtmanden, Friedrich Ahlefeldt tog senere konsekvensen og opgav sit embede i 1605.

I 1608 måtte Hellevad – præsten forlade sit embede. Siden reformationen havde familien beklædt dette embede.

En storbrand i Aabenraa i 1610 og mordet på borgmester Claus Esmarch vakte røre. En række markante personer var involveret, blandt andet Heldvads efterfølger i Hellevad, Jørgen Lund. Han blev henrettet i Flensborg anklaget som medgerningsmand til drabet. Dette betød, at den tidligere Hellevad – præst nu mente at han atter kunne beklæde posten. Men i juli 1611 måtte han igen ud i landflygtighed, denne gang for stedse. Han fik dog et job hos kongen.

 

Såret af naboen

Fra første ægteskab havde Christoffer Arnkiel tre sønner. Asmus (født 1583), Hartvig (født 1589) og Jacob (født 1597) I anden ægteskab var det Jørgen (født 1597) og Frederik (født 1603).

I det travle hjem på Toldsted har det sikkert ikke været tid til at tage sig af børnene. Alle drengene kom til at stå i datidens bøde – og strafferegister.

I 1601 var det dog de to naboer, Jes og Peter Eschelsen, der fik en bøde, fordi de i ”mere end blot overdreven kådhed havde forvoldt den dengang 18 – årige Asmus Arnkiel skade på Toldsted.

 

De vilde sønner

I 1612 var det dog Asmus Arnkiel, der var den skyldige. Han blev idømt 2 Rigsdaler i bøde, fordi han havde slået Peter Eschelsen. Opgøret fra tidligere var åbenbart ikke blevet glemt.

Året efter var den gal igen. Brødrene Asmus og Hartvig Arnkiel stod da anklaget for Aabenraa Byting. Jacob Petersen fra Tønning beskyldte dem for at have tilføjet hans bror stor skade på åben gade, da han var på vej til sit herberg. Men ikke nok med det. I amtsregnskabernes bøderegister fremgår det, at Asmus Arnkiel havde slået en fremmed barbersvend og hugget to fingre af hans venstre hånd. Han slag med en bøde på 4 Rigsdaler.

Hartvig Arnkiel havde slået samme svend med sit spyd over halsen.

Flere voldshandlinger fulgte de næste år. Men i starten af 1615 fik et slagsmål med Aabenraa’ s byvægter, Jørgen Hansen og hans medhjælper alvorlige følger Det var Asmus, Hartvig og Jacob Arnkiel, der havde taget sig en gevaldig bytur. Det endte med at byvægteren døde.

Et nævn på 12 mand dømte ved Bytinget både Asmus og Jacob skyldige i drab. Samtidig blev der udstedt en arrestordre på Hartvig Arnkiel, for den skade, som han havde forvoldt medarbejderen.

Asmus slap dog ud af drabssagen. Familien havde gode forbindelser. Men den yngste af brødrene slap ikke, selv om familien forsøgte alt muligt. Han havde også lige fået en bøde på 5 Rigsdaler for at have besvangret Bunde Lorentzens datter fra Nybøl.

Ved hjælp af penge og gaver havde familien fået den dræbtes bror til at give afkald på dødsstraf over Jacob Arnkiel. Men det hele hjalp ikke så meget. Hertugen traf en afgørelse. Og den 27. maj 1616 fandt henrettelsen af Jacob Arnkiel sted i Aabenraa.

Den gamle far var død en måned forinden og slap for at opleve udgangen af den sørgelige sag.

 

Flugt til Blekinge

Mord, hor og strid prægede familien Arnkiels omdømme. Måske var det derfor Hartvig brød op fra hjemstavnen. I 1610 kun 18 år gammel blev han gift og blev gårdmand i Sønder Ønlev. Men i 1617 rejste han med hustru og fem børn til Blekinge. Det var Danmarks østligste provins. Her blev han i 1632 nævnt som Kongelig Majestæts Laksefoged på Mørum Laxebo.

Ifølge lens-regnskaberne søgte han i 1637 om at blive gift igen.

 

Uægte børn og vild bryllupsfest

Christoffer Arnkiels embede blev efter hans død i de første par uger år varetaget af hans enke Anna Arnkiel. I 1621 blev hvervet overdraget til hendes ældste søn, Jørgen.

Denne havde et iltert temperament. Ved et bryllup havde han såret en gæst i hovedet. Det kostede ham 3 Rigsdaler i bøde.

I sine ungdomsår levede han papirløst sammen med Anna Lorenzdatter. For at besvangre hende anden gang måtte han betale en bøde i 1624. Han indgik et lovformeligt ægteskab, dog ikke med Anna. Hun var sikkert ikke fin nok. Nej, det blev rent standsmæssigt med Valborg Troelsdatter. Han spildte ikke tiden. De fik efterhånden ti børn.

Sidste gang, Jørgen Arnkiel nævnes i bøderegistrene er i Aabenraa Amtsregister i 1630, da han må bøde for at have slået Peter Eschelsen. Det var den samme mand som hans broder Asmus et par gange havde haft et udestående med.

 

Flugt til Norge

Lillebroderen Frederik (Friederich) slog i 1623 Aabenraa’ s byfoged Claus Årup (Claus Clausen fra på Årup). Denne var kendt som voldelig og endte sine dage på en voldsom måde kort tid efter.

Efter handlingen i 1623 forlod Frederik Arnkiel sin hjemstavn. Han tog til Bohuslen, hvor han i 1667endte sine dage som borgmester i Kongslev (Kungälv). Hans halvbror endte som svensk undersåt. Resten af denne gren af slægten findes endnu i Sverige og Finland.

 

Toldsted nedbrændt

Det lystige liv blev brat afbrudt, da krigen rullede ind over hertugdømmet og videre ind i kongeriget. I september 1627 var den kongelige lejehær på vild flugt op ad Hærvejen. Den kejserlige feltherre Albrecht von Wallenstein rådede over en hær fra alle dele af det Tysk – Romerske Rige og så de fremartede kroater. Disse kroater blev af sønderjyderne kaldet ”vilde krabater”.

Uge, Bolderslev, Rise og Øster Løgum blev alle flammernes bytte. Heller ikke Toldsted undgik denne skæbne. I 1627 havde alle forladt stedet. Alt var nedbrændt. Handelen var ophørt og der fandt ingen toldopkrævninger sted.

Christian den Fjerde fik forhandlet en tålelig fred igennem i 1629.

 

Nye trængsler

Næppe var freden indført før Jørgen Arnkiel gik i gang med at opføre sit ødelagte hjem. Skaderne blev opgjort til 4.500 mark. Dengang havde det nok været det største gæstgiveri på Hærvejen. Og toldbygningen var offentlig ejendom. Arnkiel gik derfor til hertugen for at få hjælp og bistand.

Resultatet af genopbygningen var dog noget beskeden. Ove Juel skrev således i sin dagbog i 1639:

• Tollsted, et Wertzhuus, men ikke synderligt.

Men trængslerne var ikke forbi. I 1643 trængte Wallenstein igen ind i landsdelen. I Hjordkær Kirkebog nævnes:

• I disse år flere tilfælde af voldtægt og drab begået af de svenske tropper.

”Nicht ein Pfennig” havde Jørgen Arnkiel til sig selv i 1643. Atter engang måtte han starte forfra. Han var efterhånden en knækket mand. Den 9. december 1653 blev han ført til sin grav på Hjordkær Kirkegård.

Hans ældste søn, Christoffer skulle føre hvervet videre. Foruden denne efterlod Jørgen Arnkiel endnu to sønner Asmus og Troels. Sidstnævnte blev en meget navnkundig provst og meget mere i Aabenraa.

 

Asmus Arnkiel blev ejer af Stubbum. Helt frem til 1820 ejede familien Arnkiel halvparten af gården. Så på Haderslev – egnen findes der også en gren af Tolder – familien.

I efteråret 1657 lod Karl den Tiende Gustav sin hær marchere op ad Hærvejen og videre over isen til øerne. I slutningen af 1658 overskred Brandenburger, Kejserlige og Polakker grænsen til Holsten. For befolkningen var det en sand pest. Soldaterne begik selvtægt og stjal mad og andre fornødenheder. De bragte også andet med sig nemlig plettyfus.

 

En stor del af sognet blev udryddet

I lille Hjordkær Sogn har præsten i 1659 gjort krigens ofre op. Det var antagelig en tredjedel af sognets befolkning. Epidemien havde gjort sit indtog. På Toldsted anførtes der kun et dødsfald. Det har antagelig været en af Christoffers medarbejdere. Alle andre havde forladt stedet.

Familien havde opgivet toldeftersynet på grund af plyndringer. De havde taget ophold på hertugens ladegård ved Aabenraa. Den lå vest for Brundlund Slot omtrent der, hvor kolonihaverne nu ligger.

Atter engang måtte familien nu bede myndighederne om at få Toldsted genetableret.

 

Kongelig besættelse

Selv om freden holdt sit indtog i 1660 blev det også de efterfølgende år en trang tid ikke blot for Toldsted og dets beboere men for det ganske land og rige. Den kongelige besættelsesmagt fratog Christoffer Arnkiels beføjelser fra 1676 til 1679. Hertugen kunne atter efter landflygtighed besætte stolen i Gottorp i 1679.

I 1684 rykkede kongelige tropper atter engang ind i den gottorpske del af hertugdømmet. Christoffer Arnkiel følte sig klemt af situationen. Hans bor, provst Troels Arnkiel var kendt ud over det ganske land for sin troskab mod hertugen. Det havde sikkert også indflydelse på, hvordan man betragtede Toldsted.

Stedet blev besat af tropper under ledelse af oberst Bernsdorff, senere var det dragoner, en korporal med fire menige under oberstløjtnant du Mont.

 

En kongelig kommissær

Pludselig var der en mand ved navn Karsten Haagensen, der blev ansat som chef på Toldsted. Ja han blev endda udnævnt som kongelig kommissær. Han var bestemt ikke ukendt og en gammel kending af Arnkiel. I sine unge år havde Karsten Haagensen forladt sin fødeby, Aabenraa.

Han havde turet rund i Europa som ”krigskarl” i forskellige hære. Derefter havde han i en årrække været borgmester i sin hjemby. Men han røg hurtigt uklar med borgerskabet. Efter en række opgør også af korporlig art besluttede den gottorpske regering at afskedige ham i 1681.

Men Haagensen havde forskellige strenge at spille på. Hans ældste datter var grev Conrad Reventlows mætresse. Og greven var amtmand i Haderslev. Nu kunne Haagensen vende tilbage og vise sin magt over sine tidlige landsmænd. Selv regnede han med atter at blive borgmester i Aabenraa.

Men det endte med, at Haagensen blev forflyttet til Løgumkloster og Christoffer Arnkiel kunne igen overtage sit embede.

 

Skatteforhold på Toldsted

En anden grund til at man tvivlede lidt på Christoffer Arnkiel var hans skatteforhold. Han havde meddelt at hans familie altid havde haft skattefrihed. Og den samme konklusion kom amtsforvalter Caspar von Saldern frem til.

Men Christoffer Arnkiel var blevet en træt gammel mand. Hans hustru Maria døde den 12. september 1689. Christoffers modstandskraft var svækket. Sygdom satte ind, først og fremmest af psykisk art. Den 9. februar 1694 døde han kun 51 år gammel.

Allerede den 12. februar 1696 måtte også hans søn Friedrich Arnkiel føres til graven. En datter. Margrethe blev gift med oberförster Bertram Buchwald. Hendes grav findes i Galten Kirke mellem Århus og Silkeborg. Inde i Hjordkær Kirke minder en stol med trekløveragtigt topstykke om den afdøde tolder og hans hustru. Den er fra 1676. På den står der:

• Maria Arenkiels –

Christopfer Arenkiel

 

Familiens tid er forbi

Og så skulle man tro at sønnerne overtog hvervet som sædvanlig. Men det skete ikke. Arenkielernes 200 års tilknytning til Toldsted var forbi. Toldernes nærmeste foresatte Friedrich von Günderoth havde andre planer. Normalt var det sådan at slægterne Arnkiel, von Saldern, Kampenhövener og Gündenroth kunne afgøre alt omkring Aabenraa imellem sig.

Friedrich von Günderoth var standsmæssig gift med Adelheit von der Wisch. Men han havde fået en datter med en kvinde af betydelig lavere stand. Hun hed Metha (Mette) Ivers. Som skik og brug var dengang, sørgede barnefaderen for sit illegitime afkom. Metha var derfor i 1693 blevet gift med en af amtmandens medarbejdere, Johann Rönnau. Hun var dermed placeret på et samfundsmæssigt passende trin.

Amtmandens plan var at Rönnau skulle være den nye tolder på Toldsted. En sådan plan kunne ikke gennemføres uden et større opgør med provst Troels Arenkiel, der varetog slægtens arvinger. Dette medførte nu et alvorligt brud mellem provsten og amtmanden.

 

Angreb mod embedsmanden

Og amtmanden fulgte det gamle trick, at hvis man ville af med en embedsmand og dennes arvinger skulle man finde et eller andet, som ikke var i orden.

Troels Arenkiel påviste at Toldsted havde tilhørt slægten siden Kong Hans tid. Men de gottorpske myndigheder fastslog at bygningerne ved Hærvejen egentlig stod på selve vejen, og derfor tilhørte offentligheden. Desuden påviste man at bygningerne flere gange var istandsat på det offentliges bekostning.

Men amtmanden var den øverste myndighed, og han bestemte. Den 18. april 1694 klokken ti om formiddagen blev børnene tvunget til at forlade deres fædrene hjem. En fodknægt (betjent) fra Aabenraa foretog udsættelsen og tilkaldte bønder fjernede møblerne.

Med amtmanden i ryggen trak Johann Rönnau det længste strå. Sagen blev afsluttet med, at amtmanden betalte Troels Arnkiel et beløb på 500 Rigsdaler. Nu kunne amtmand von Günderoths uægte datter vokse op i trygge og standsmæssige omgivelser.

Men ak, Johann Rönnau fik kun en kort tid som tolder på Toldsted. Allerede den 5. juni 1700 døde han kun 44 år gammel. Enken giftede sig allerede det følgende år med bygningsinspektør Christian Albrecht Thomsen. I 1703 modtog han bestalling som tolder.

 

Troels Arnkiel udgav teologiske og historiske værker

Troels Arnkiel udgav flere teologiske og historiske værker. I sin barndom var han ved at miste livet. I sidste øjeblik blev han reddet fra druknedøden efter at være faldet i et vandhul. Måske var det denne hændelse, der fik ham til at studere teologi. Han studerede i Leipzig og Estland. Og han var en af de første studenter fra Universitetet i Kiel.

Da Aabenraas præst Georg Hübschmann døde i 1672 kaldte man på Troels Arnkiel. Aabenraas daværende borgmester, Haagensen forsøgte at stikke kæp i hjulet. Men amtmand Hans Blomme på Brundlund skar igennem.

Efter sin ansættelse giftede Troels Arnkiel sig med en datter af en præst ved Slesvigs Domkirke, Theodor Neumann og enke efter hofpræsten i Husum, Georg Volckhard. Hun havde en dreng og en pige, der begge endte deres dage i Bjolderup Præstegård. Selv blev Troels far til en søn og en datter.

I 1680 og 1681 viste der sig en komet over Aabenraa. Det fik Troels Arnkiel til at udsende nogle teologiske betragtninger over dette naturfænomen. Arnkiel konkluderede at dette var en advarsel til menneskerne.

Vestergade i Aabenraa nedbrændte tre uger efter. Fra prædikestolen i Nicolai Kirke tordnede pastoren mod befolkningen, at nu skulle de gøre bod. De fromme havde derimod ingen grund til at frygte dette fænomen. Menigheden pegede på Romerbrevets 8. kapitel vers 28:

• Wir wissen dass denen, die Gott lieben, alle Dinge zum besten dienen.

Den kongelige besættelsesmagt suspenderede Troels Arnkiel den 1. juni 1677. I 1689 kunne han vende tilbage til Aabenraa, da de kongelige besættelsestropper havde forladt byen. I hele området arbejdede han meget for at få konfirmationen indført i området.

 

En medhjælper

I år 1700 havde Troels Arnkiel antaget en adjunkt eller medhjælper til embedet. Det var Christian Gottlieb Koch, der var født i Magdeburg. Han var en utrolig selvsikker herre, der straks krævede menighedens opmærksomhed ved at optræde som viceprovst. Og det hjalp også på det hele, at han viede Troels Arnkiels datter Ida. Så var han sikker på at arve provst – førstepræst-embedet. I Aabenraa.

 

Besynderlige tilstande

Diakonen måtte dog ned med nakken. Han blev anklaget for usømmelig vandel. Han var altid den sidste til en fest, og han drak rigelig selv. Dette var ikke tilladt dengang for en gejstlig. Hen på natten havde han lagt sig på gulvet og ladet trusseløse piger hoppe over sig. Uha – uha. Han havde drukket ”de vakre pigers skål” og revet hatte og parykker af festdeltagerne. Der herskede besynderlige tilstande i Aabenraa.

For gang på gang mødte kantoren op i beruset tilstand. Det ham der sang og spillede for. Han gik ofte i gang med de forkerte salmer. Af og til kunne han slet ikke finde tonen. Først i 1704 blev han afskediget. For Troels Arnkiel var dette meget pinlig.

 

Amtmand og provst var uvenner

Efter hændelserne på Toldsted var amtmanden og provsten blevet forbitrede fjender. Og mon ikke provsten har påtalt amtmandens moralske vandel. Amtmanden gik nu til angreb mod provsten gang på gang. Først var det kirkegården, hvor der ifølge amtmanden var skarn, snavs og svin, tilmed provstens svin. Men her gik også nogle får, en ko og en del gæs.

Og med hensyn til manglende indtægt, sagde provsten at nogle af de gårde i Kolstrup, der skulle aflønne provsten, var lagt ind under amtmandens ladegård. Og med hensyn til orden på kirkegården, så var det skarpretterens dreng, der skulle sørge for orden. Her havde provsten slet ikke myndighed.

 

Kegler på kirkegården

Ikke sjældent var der støj under gudstjenesten fra kirkegården. Det hændte ofte, at Aabenraas befolkning tog sig et spil kegler her under gudstjenesten.

Efterhånden led Troels Arnkiel mere og mere af en psykisk sygdom. Og svigersønnen måtte overtage jobbet. Amtmanden protesterede for ingen havde spurgt ham.

Det første efterfølgeren Koch forlangte var en ny tjenestebolig. Hvordan skulle han passe sine studier, når der i præstegården kun fandtes en jernovn. Men borgmester Caspar von Saldern afviste pure. Fra gammel tid havde man sørget for provsten og diakonen. Men man kunne ikke sørge for en tredje.

 

Kunne ikke komme af med Arnkiel og svigersøn

Det var ikke rart i gejstligheden i Aabenraa dengang. Borgmester og amtmand forsøgte flere gange at komme af med Arnkiel og svigersøn.

Arnkiel sad i gode økonomiske kår. I 1696 købte han Grøngård i Burkal Sogn for 6.000 Rigsdaler.

Grundet flere brande i Aabenraa skulle stråtag fjernes fra tagene. Det samme gjaldt også for præstegården. Men øvrigheden ville ikke betale. Det måtte præsten selv sørge for. Troels Arnkiel skrev flere gange til hertugen om denne sag.

Den 7. september 1712 udåndede den lærde teolog, forfatter og historiker, Troels Arnkiel.

Sønnen Friedrich studerede ved forskellige tyske universiteter. I 1721 nedsatte han sig som advokat i Aabenraa. Fra 1723 til sin død i 1728 var han tillige borgmester.

 

Et teglværk i Aabenraa

Troels Arnkiels svigersøn, Christian Gottlieb Koch underkastede sig de nye forhold og skrev under på lydighed og troskab til Frederik den Fjerde. Men hans sindelag forblev gottorpsk.

Ven en arveforpagtning i 1705 fik han overdraget Jørgensgård Teglværk. Han byggede også arbejderboliger på Klinkbjerg. Da der i forvejen lå et hus på grunden, der ikke var skatteberettiget søgte han skattefrihed for de nye boliger.

Først efter hans død kunne myndighederne tage sig sammen. Der var kun de huse, der var beboet af teglværksarbejdere, der fik skattefrihed.

 

Rod i kirkeregnskabet

Kirkeregnskaberne skulle efter skik aflægges på Rådhuset i Magistratens nærværelse. Koch påberåbte sig en hertugelig forordning af 20. april 1639, hvorved han gjorde krav på disposition over kirkens midler og Magistratens udelukkelse for regnskabet. Dette resulterede i at kirkeregnskaberne var i håbløs uorden ved provstens død i 1736.

Ægteskabet med Ida Arnkiel afstedkom en søn født omkring 1703. Hans navn var Joachim Hinrich Koch.

Vi er nu blevet færdig med Arnkiels rolle men vi slipper ikke helt Toldsted for det er meget mere at fortælle. På et tidspunkt kommer der en tredje artikel om stedet. På listen forneden kan du få nærmere informationer om nogle af de ting, som vi har berørt i denne artikel.

 

Kilde:

• dengang.dk – div. Artikler
• Sønderjysk Månedsskrift
• Sønderjyske Årbøger
• Hvidtfeldt, Iversen: Aabenraa Bys Historie bd. 1
• V. Gregersen: Toldsted ved Hærvejen
• Se Litteratur: Aabenraa

 

Hvis du vil vide mere: www.dengang.dk indeholder 1.685 artikler, herunder:

• Under Aabenraa (161 artikler):
• Toldsted på Hærvejen
• Bjolderup, Bolderslev, Snubbe og Urne
• Adelsslægten fra Aabenraa
• Caspar von Saldern – Hvem var han?
• Adelsslægten der uddøde
• To kirker i Aabenraa
• Aabenraa i de onde tider
• Den onde amtmand fra Aabenraa
• Aabenraa i det 17. århundrede

 ærvejen

• Under Sønderjylland (196 artikler):
• Hærvejen i Sønderjylland

 

• Under Padborg, Kruså og Bov (61 artikler):
• Bommerlund snaps, kro og skov
• Hærvejen til grænsen
• Bommerlund – Hærvejens snaps