En skarpretter fra Haderslev

Den første skarpretter, som vi kender til blev myrdet. Den næste blev fyret. Det gik bedre, da familien Beseler kom til. Og hvad kostede det dengang, for at blive henrettet? Og hvad kostede det for at få udført rakkerarbejde? En skarpretter havde sin egen stol i kirken og til offentlige fester. Værre var det med bødelen. Han var ”uærlig” fordi han rørte ved de døde. Han var udstødt af samfundet.

 

En af købstædernes embedsmænd

Skarpretteren var en af købstædernes embedsmænd. Ja det var han helt op til det nittende århundrede. Navnet fører os helt tilbage til middelalderen. Dengang skulle skarpretteren kun udføre halshugning. Andre dødsdomme som hængning (for uærlige) eller partering og stejling (for kvalificerede) blev fuldbyrdet af bødelen, som var skarpretterens medhjælper.

 

Udstødt og foragtet

Bødelen hørte til samfundets udstødte og foragtede personer. Vanæren hvilede ikke på skarpretteren, der ikke kom i umiddelbar berøring med den domfældtes legeme, hverken før eller efter dommens fuldbyrdelse, men kun skulle udføre selve dommen, hvorefter det videre fornødne blev foretaget af hans medhjælpere.

 

Måtte finde sig i ydmygelser

Skarpretteren måtte dog også finde sig i mange ydmygelser, men nægtede ham således borgerret. Han skulle bære en særlig dragt og indtage en bestemt plads i kirken, kroen og ved offentlige fester.

Efterhånden fik skarpretter og bøddel dog samme betydning. Den samme person, måtte ene påtage sig de forskellige hverv. Dette gjaldt også for de kendte skarprettere fra Haderslev.

 

Den første skarpretter blev myrdet

Den første skarpretter i Haderslev, som kendes fra skriftlige kilder. Han hed Georgius, som blev myrdet i 1609.

Det næste navn, man støder på i kilderne er en Martin Hintze. Han kom på kant med bystyret. Han havde åbenbart ødelagt vinduerne hos en rækker borgere og presset dem til at få udfører rakkerarbejde. Han var blevet mistænkt for mord, og fængslet. Han mente, at fængslingen havde været dyrt for ham, så han måtte hurtig have fat i penge.

Men nu blev han smidt ud at byen og amtet og måtte aldrig vise sig igen. Han skulle skrive under på, at han ikke ville hævne sig mod byens øvrighed.

 

Beseler – en kendt skarpretterfamilie

Hans efterfølger var Hans Beseler. Dette navn er kendt i skarpretternes historie. Den årlige løn blev fastsat til 40 mark. Heri var indberegnet 6 marks fængselspenge (Stockergeld) samt en fribolig og en syd for byen beliggende kålgård. Denne blev anlagt og vedligeholdt af byen.

Han kunne desuden hvert halve år til påske og michaelis af hvert hus kræve pligtpenge med 1 Skilling af hver bod og kælder, samt 1 seksling af hvert læs kål ( Foeder Kohlen), som blev købt af indbyggerne.

 

Regning for henrettelse

For det egentlige bøddelarbejde skal der betales for hver fuldbyrdet dom, nemlig for en henrettelse:

• Med sværdet 3 mark lybsk
• Med strikken 3 gylden
• Ved hjulet 6 mark lybsk
• Ved bålet 6 mark lybsk

Dertil kom en kande vin, desuden:

• For at hensætte en i gabestokken have 2 mark
• For tortur (so oft Einer torquiret und gepeiniget wird) 1 gylden

 

Regning for rakkerarbejde

Regning for Rakkerarbejde:

• Med at fjerne selvdøde dyr:
• Hest, ko eller okse, der døde i stalden, foruden huden:
• Drankgeld: 4 skilling lybsk
• For et får 4 skilling
• For en ung kalv 8 skilling
• For et svin 6 skilling
• For en hund eller kat 4 skilling

For rensning af nødtørftshuse (die heimliche gemächern) og bortskaffelse af det urensede, skal han have en passende godtgørelse.

 

Jobbet gik i familiearv

Til gengæld for disse ydelser lover Hans Beseler, at han tilbørligt vil efterkomme sin embeds pligter og forholde sig sådan, at der ikke skal holdes klager over ham.

Hans Beseler får i august 1641 kongelig koncession på, at hans hustru og børn så længe der blandt dem findes en dygtig person skal beholde ansættelse ved retsvæsnet. Efter hans død blev hans søn Julius Beseler virkelig ansat som skarpretter ved kaldsbrev af 29. september 1664.

I Tønder blev der den 20. februar 1630 ansat en skarpretter Joachim Beseler fra Aalborg. I 1632 omtales der en Mester Julius, som også var en Beseler

 

Kilde:

• O. Achelis: Haderslev i gamle dage
• Sønderjyske Månedsskrifter
• Ludwig Andresen: Bürger – und Einwohnerbuch der Stadt Tondern

 

Hvis du vil vide mere: Om Haderslev:

• Turen går til Haderslevegnen i 1900 – tallet
• Haderslev – i begyndelsen (1)
• Det var gang i Haderslev
• En adelsbolig i Tørning
• Da Skydstrup fik sin flyveplads
• Haderslev – under Første Verdenskrig
• Haderslev 1917 – 1918
• Haderslevs Historie (3)
• Et apotek i Haderslev (3)
• Da Christiansfeld opstod
• Katastrofen på Haderslev Dam
• Der dukkede pludselig et fly op

 

Hvis du vil vide mere: Om henrettelser og skarprettere:

• Henrettelse på Østerbro
• Henrettet i Aabenraa
• Lov og ret i Aabenraa
• Henrettet i Tønder
• Riber Ret (3)
• Ribe – og Hekseafbrænding
• Da skarpretterfamilien overtog kroen i Rørkær