En salmebog fra Varnæs

Bertel Christian Ægidius var præst I Varnæs fra 1701. Han sendte et forslag til en ny salmebog ud til kollegaer. De skulle også lige hjælpe med sproget. De skulle kigge igennem 1.018 sider. Ingen af dem var mester i det danske sprog. For første gang var en salmebog fuld af numre. Dansk og tysk blev sunget på samme tid. Så måske blev oversættelsen ”på poesiens bekostning”. Fætter Enevold forsøgte at hjælpe med udbredelsen, men det blev opdaget. Salmebogen blev ikke så populær i Tønder By selv om pastoren gik ind for den. Men flere var i gang med salmebøger. Men det var et imponerende pionerarbejde Ægidius udrettede. Man brugte salmebogen i 160 år i Varnæs Kirke.

 

Præst i Varnæs fra 1701

Det er mange ting, som Varnæs er berømt for. En af disse ting er den berømte Varnæs – salmebog.

Og det var Varnæs – præsten Bertel Christian Ægidius (Gjødesen) der udgav denne. Han tilhørte den pietistiske bevægelse. Men det bar salmebogen nu ikke så meget præg af. Han blev præst i Varnæs i 1701.

Han giftede sig med præstenken, sådan var det tradition den gang.

Han var præstesøn fra Bylderup og havde studeret i Kiel

 

Inspiration fra kollegaer

Inden udgivelsen ville han da lige høre, hvad hans kollegaer rundt om mente. Han udsendte derfor en rundskrivelse forfattet på latin. Men eksperter mener nu ikke, at dette var perfekt latin. Det var meget knudret. Her findes også tilstødende græske gloser.

Brevet viser, at pastor Ægidius er gået til sin opgave med alvor og nidkærhed. Han ville gerne have inspiration fra kollegaerne. Og så ville han gerne have at kollegaerne også rettede i hans fejl.

Også provsten i Tønder, Samuel Reimarus roste oplægget. Men det var alle kollegaer i Tønder nu ikke lige begejstret for.

Provsten mente, at ikke alle tyske salmer var oversat lige godt i tidligere salmebøger. Men nu er en stor del af de bedste tyske salmer blevet oversat. Provsten opfordrede kollegaerne til at bakke op om projektet.

 

De skulle kigge igennem 1.018 sider

Og disse præster skulle gennemgå hele 415 salmer på 1.018 sider. Skal vi prøve at oversætte titelbladet til nudansk, så står der sådan noget lignende som:

 

• En ny salmebog som indeholder de mest almindelige gamle og mange nye salmer.

 

48 sider af bogen indeholdt dette:

 

• En lille og andægtig bønnebog, hvor du kan finde bønner og forbønner, taksigelser og begæringer.

 

Ingen mester i det danske sprog

Ægidius var ikke selv stiv i det danske sprog havde brug for nogen til at gennemlæse bogen med henblik på sproget. Efter at have været gennem provsten i Tønder og de de seks præster i Slogs Herred og endelig Lohmann i Tinglev, som alle stort set ikke var bedre tjent end Ægidius og Reimarus selv blev bogen sendt til den venlige og distræte professor Steenbuch i København, der gennemgik den og rettede ting i manuskriptet. Men dette tog man nu ikke alt for højtideligt.

 

Send numrene i forvejen

Præsten i Bylderup, Ewald Ægidii, som var bror til Varnæs – præsten opfordrede til, at man en uge i forvejen sendte besked ud til menigheden, hvad man skulle synge om søndagen. Så kunne man øve sig derhjemme. De seks præster i Slogs Herred var enige om. At den ny salmebog skulle indføres i deres herred.

 

På poesiens bekostning

Afsyngelsen af samme salmer på dansk og tysk gjorde det nødvendigt at teksterne i versemål og tonegang ”muligst bragtes til dækning”, selv om dette måtte ske på poesiens bekostning”.

Måske var Varnæs Salmebogen et Slesvigsk modstykke til Kingos salmebog. Den nye salmebog var forsynet for første gang med numre. Der var hele 414 salmer i den. Og så var den forsynet med:

 

• En liden andægtig Bønne – Bog

 

Varnæs – Salmebogen indeholder 104 salmer, der ikke tidligere var blevet oversat til dansk. Der var kun ganske få ren danske salmer.

 

Præsten fik tilsendt et prøveeksemplar

I Varnæs Kirkes regnskab for 1712 er der opført en udgiftspost på 11 skilling til en ny salmebog tilsendt af superintendenten. Det er sandsynligvis den ”Hoch – Fürstliche”, der er blevet tilsendt Ægidius som prøveeksemplar, da udgiften næppe dækker anskaffelsen, men kun tilsendelsen.

I 1712 havde to tyske salmebøger set dagens lys i de gottorpske lande. Mange steder i Tønder, Løgumkloster og Højer sang man med tyske salmebøger til dansk gudstjeneste.

 

Alt skulle godkendes

Sådan uden videre kunne man ikke udgive en salmebog. Den skulle først godkendes her og der. Fra gottorpsk side ville man nok helst undvære den kongelige danske kingoske salmebog.

Ægidius havde sin egen holdning til salmesang og salmetekst. Før havde det været sådan at man havde et fast antal af salmer, som man kunne bruge til gudstjeneste. Men alligevel begrænsede udvalget sig til kun en snes stykker. Dertil kom så salmerne til de kirkelige handlinger, dåb, vielse og begravelse.

 

Man sang samtidig på begge sprog

Disse salmer kunne så blive sunget på tysk af den ene del af forsamlingen og så på dansk af den anden del af forsamlingen. På den måde opstod der ingen problemer med at lære menigheden nye tekster eller melodier. De mange, der ikke kunne læse, havde heller ingen problemer med at følge med.

Man kunne ikke uden videre påtvinge en befolkning en salmebog med kun danske, for det meste hovedsagelig ukendte salmer.

 

Måske kunne salmebogen dække hele området?

Sønderjyderne var ikke så begejstret for Kingo som i Kongeriget. Så Varnæs – præsten håbede at hans salmebog kunne komme til at dække hele området.

I 1717 er der i Varnæs Kirkes regnskabsbog fra 1717 en post, der anfører at der er anskaffet 4 tavler til kirken for 2 mark. Nu kunne man på tavlerne se hvilket nummer man skulle synge.

Den værste konkurrent til Varnæs – salmebogen var den Pontoppidanske Sangbog, der udkom i 1740.

Og Brorson kom med en pietistisk dansk salmebog.

 

Det gik ikke for Fætter Enevold

I 1731 udkom salmebogen med et nyt titelblad på Vajsenhusets Forlag. Det viste sig at være Ægidius fætter Enevold Ewald, der stod bag dette. Han fik en bøde for det. Og desværre så blev bogen forsøgt bremset i København.

Han troede at kunne benytte sin stilling som Vajsenhuspræst til at udgive salmebogen. Men ak, det blev opdaget.

Biskop Worm havde klaget til over bogen til Christian den Sjette. Han mente at adskillige salmer var forvanskede og skriftstridige. Ewald forsøgte at forklare at det var fordi den var skrevet under krigens tid.

 

Et tillæg fra Tønder

I 1743 blev der trykt en udgave hos Claus Kiesbuy i Tønder med 123 selvstændige salmer på 248 sider. Måske mente man at salmebogen manglede noget. På titelbladet blev der nævnt noget om

 

• Opvækkelige og Opbyggelige Evangeliske Salmer.

 

Måske var der nogle, der savnede nogle flere pietistiske sange?

 

Den blev ikke populær i Tønder By

Men den blev dog udsendt i det område, som den var tiltænkt. Bogen blev også kaldt Flensborg – salmebogen, for der var her den blev trykt. Den blev optrykt flere gange sidst i 1765. Den blev brugt i Ullerup til 1871 og i Varnæs til 1882.

Men udbredelsen af bogen stoppede brat ved enklaveområdet mod vest. Bemærkelsesværdigt er det også at bogen ikke vakte genklang i Tønder, til trods for at 2 – 3 udgaver er trykt her.

Reimarus havde været venligt stemt over for den. Den blev ikke benyttet i Tønder Kirke, men den blev brugt i Tønder Landsogn. Således brugte Brorson den i Emmerske bedehus.

Tønder By havde altid været forholdsvis tysksindet, og da Schrader allerede i 1731 udgav den store tysksprogede salmebog, må der være heri, at man skal finde forklaringen på, at Varnæs – Salmebogen ingen landvinding gjorde i Tønder by.

 

160 år i Varnæs Kirke

Men det er godt nok imponerende at man i over 160 år brugte Varnæs – Salmebogen i Varnæs Kirke. Selvfølgelig skyldtes det først og fremmest, at det var en præst fra deres eget sogn.

Ægidius var en overgangsskikkelse. Varnæs – Salmebogen var en stjerne, der forholdsvis hurtig forsvandt igen. Den blev kun synlig på en mindre måde. Alligevel må det siges, at det har været et kæmpe pionerarbejde det som han har gjort.

Pontoppidan optog store dele af denne den første dansksprogede slesvigske salmebog i sin fra 1740. Den er sikkert fremstillet på opfordring af kongen.

Endnu i ”Den Sønderjydske Salmebog” fra 1925 er der bevaret 11 salmer fra Varnæs – Salmebogen, heraf 4 af Ægidius selv. Varnæs – Salmebogen gjorde sig gældende helt op til Norge, hvor mange af dens salmer blev anvendt i forskellige andre salmebøger.

 

 

Kilde:

• Dansk Biografisk Leksikon
• Sønderjysk Månedsskrift
• Sønderjyske Årbøger
• biografileksikon.lex.dk
• da.wikepedia.org
• dengang.dk

 

Hvis du vil vide mere: www.dengang.dk indeholder 1.620 artikler. Under Aabenraa (155 artikler) – Artikler fra området:

• Fra Varnæs til Felsted
• En degn fra Varnæs
• Bryllup i Varnæs
• Kirker – syd for Aabenraa
• Den gamle skole i Felsted
• Felsted – dengang (1)
• Felsted – dengang (2)
• Lundtoft Herred 1848
• Et pottemageri ved Kliplev
• Kliplev Marked
• Bønder – syd for Aabenraa
• Folk – syd for Aabenraa
• Syd for Aabenraa
• Bjolderup, Bolderslev, Snubbe og Urne
• Ahlefeldt og Søgård
• Mysteriet i Ensted
• Hvor ligger Tumbøl?
• Urnehoved – et tingsted syd for Aabenraa
• Mere om urnehoved
• Fra Bjerndrup til Hellevad
• En tolder – familie fra Hærvejen
• Toldsted på Hærvejen

Kirker-præster-Kirkegårde-Åndsliv:

Under Tønder (267 artikler):

• En berømt mand fra Øster Højst
• Et strejftog af Burkal Sogns Historie
• Emmerske Bedehus og Skole
• Brorsons Bogtrykkeri i Tønder
• Brorson – en præst fra Tønder
• Et kloster – 15 km fra Tønder
• Løgumkloster – nordøst for Tønder
• Hostrup, Jejsing og Præsten
• Møgeltønder Kirke
• Præsten fra Daler
• Tønder Kristkirke
• Åndens Folk i Tønder
• Vajsenhuset i Tønder 1-2
• Sygdom og andre lidelser i Tønder

 

Under Højer (75 artikler):

• Den sure præst fra Højer
• Bryllupsskikke i Højer
• Højer Kirke

Under Aabenraa (154 artikler):

• To kirker i Aabenraa
• En pastor fra Rise
• Fra Hjordkær til Rødekro

Under Sønderjylland (188 artikler):

• Flere Præster og Godtfolk i Sønderjylland 1 – 2
• Flere præster og Godtfolk i Sønderjylland (redigeret udgave)
• Indre Mission, Baptister og andre
• Pastoren fra Bylderup Sogn
• En berømt mand fra Hellevad
• Ude mod vest
• Ballum – dengang
• Da Christiansfeld opstod

Under Padborg/Kruså/Bov (61 artikler):

• Ligvognen fra Bov
• Livet omkring Bov Kirke
• Ryd Kloster

Under Nørrebro (290 artikler):

• Genforenet på assistens Kirkegård
• Assistens Kirkegård – 250 år
• Assistens Kirkegård – en oase
• Begravelser på assistens Kirkegård 1887
• Da Gertrud rejste sig fra kisten
• Dramaet i Brorsons Kirke
• Grundtvig på Nørrebro
• Kan du råbe mig Nørrebro op
• Martha – Nørrebro på Nørrebro
• Kejserinde Dagmar på Nørrebro
• Kirker og mennesker på Nørrebro
• Livet på Assistens Kirkegård
• Johannes Kirke
• Under jorden på assistens Kirkegård
• En kirke på Nørrebro (Helligkors Kirke)
• Samuels Kirke – 100 år
• Præster og døden på Nørrebro
• Den gale præst på Ladegården

Under Østerbro (90 artikler):

• Det mærkelige fund i Garnisonskirken
• En engelsk kirke ved Østerbro
• Garnisons Kirkegård
• Krigergraven på Garnisons Kirkegård