En Rytterskole i Brønshøj

Skole fra 1724 til 1932. Bygningen anvendt til mange formål. En platte med Rytterskolen. Militæret blev omorganiseret. Opført efter samme grundplan. Altid i nærheden af kirken. Forældre og præster skulle opdrage til kristendom. Konfirmation indførtes i 1736. Protester mod udgifterne. Brønshøjs præst skrev til Provsten. Biskop balle kom på besøg. En beskrivelse fra 1834. Forandringer på bygningen. En tavle på bygningen

 

Skole fra 1724 til 1932

Brønshøj Museum havde til huse i en af de 240 almueskoler, som Frederik den Fjerde lod opføre i Danmarks tolv rytterdistrikter. Derfor blev de kaldt rytterskoler. Rytterskolen i Brønshøj blev taget i brug i 1724 og fungerede uafbrudt som skole indtil 1932.

Skolen gennemgik flere ombygninger i løbet af 1800-tallet. I 1899 blev der opført en ny skole i Brønshøj. Den bliver i dag kaldt Brønshøj Gamle Skole på Brønshøjvej. Men undervisningen fortsatte i den gamle rytterskole.

 

Bygningen anvendt til mange formål

Siden 1904 blev bygningen også anvendt til distriktsbibliotek. Det fortsatte til 1939, hvorefter bygningen blev anvendt til beboelse. Det var senere tale om at rive rytterskolen ned, da huset var blevet temmelig forfaldent.  Men huset blev reddet og anvendt som hjemmeværnsgård og lager.

Ja bygningerne har også tjent som mandskabslokaler for Københavns Sporveje og depot for Beredskabsafdelingen.

Fra 1986 til 2011 var det hjemsted for Brønshøj Museum

Men ak en stor brand opstod i august 2010 ødelagde en masse. Omkring 100 kvm stråtag blev brandskadet og 150 kvm af museet blev vandskadet som følge af slukningsarbejdet.

Derefter skete en omfattende restaurering.

 

En platte med Rytterskolen

Det er intet tilbage af den oprindelige inddeling. Og tænk engang. Bing og Grøndal fremstillede en platte af Rytterskolen i Brønshøj.

 

Militæret blev omorganiseret

I slutningen af 1600-tallet blev militæret (Rytteriet) omorganiseret, og kongens ejendom, Krongodset blev inddelt i rytterdistrikter.

Ryttergodserne skulle også sørge for at rekruttere soldater fra lokalbefolkningen. Rytterskolerne var med til at få bedre uddannede soldater. Og man kan vel sige at Rytterskolerne var forløberen for vore dages folkeskole.

Københavns rytterdistrikt bestod af 20 sogne. Hvert sogn var et stort ryttergods, og i hvert af dem skulle der oprettes en skole. Hvert rytterdistrikt skulle årligt forsyne et regiment på 700 ryttere med indkvartering og forplejning.

Frederik den Fjerde fandt det nødvendigt, at soldaterne kunne læse og tælle til tyve. I den ånd blev Rytterskolerne opført.

Det blev udtrykkeligt fremhævet at skolerne i deres udseende burde være mere anseelige end almindelige huse.

 

Opført efter samme grundplan

De sidste rytterskoler blev opført i Danmark i 1727. Der blev udstedt instrukser om skolepligt og undervisning samt om lærernes ansættelse og aflønning. Alle skolerne blev opført efter samme grundplan.

Bygningen skulle være 13,2 meter lang og 7,5 meter bred. Fra gulv til loft var der 2,8 meter. Skolerne indeholdt forstue og skolestue. Ja så var det lige et sovekammer og et spisekammer og et køkken til læreren. Og ikke at forglemme en stald til lærerens kreaturer.

 

Opført i nærheden af kirken

I køkkenet var der efter sjællandsk tradition en åben skorsten med ildsted og bageovn. Fra skorstenen blev der også fyret i ler-kakkelovnen som opvarmede både skolestuen og læreboligen.

Flere steder blev de oprindelige tagsten efterhånden skiftet ud med stråtag. Teglstenene blev nemlig knust, når drengene kastede sten på taget.

Skolerne blev for det meste opført lige i nærheden af kirken. Det var normalt præsten, der skulle føre tilsyn med undervisningen. Undervisningen omfattede katekismen og læsning. Mod betaling kunne der også undervises i skrivning og regning.

 

Forældre og præster skulle opdrage til kristendom

I danske Lov havde enevælden i 1683 formuleret det som, at forældre og præster opdrog børnene til kristendom. Den første egentlige bestemmelse om undervisning skete i en fattigordning i 1708, hvori det bestemmes at degnen skulle forstå undervisning for de børn, hvis forældre ikke selv havde råd.

Og så var det i 1702, at Frederik den Fjerde tog initiativ til opførelse af Rytterskolerne. Det var først og fremmest kristendom, som man skulle satse på og så loyalitet mod kongen og fædrelandet.

Nu var det sådan at ryttergodserne kun omfattede en sjettedel af landets områder. Men flere store godsejere støttede initiativet ved at lade bygge skoler på deres godser. Alligevel var der endnu områder på landet, hvor der ingen undervisning fandt sted.

 

Konfirmation indførtes i 1736

Under Christian den Sjette indførtes konfirmation i 1736. Det blev en betingelse for at fæste en gård eller blive gift. Derved måtte de børn, som tidligere var blevet unddraget undervisning af deres forældre gå i skole. Ydermere fulgte enevælden op med den 23. januar 1739 at udstede en forordning om skolerne på landet, der blev læst op fra prædikestolene over hele landet.

 

Protester mod udgifterne

Udgifterne til skoler, lærerlønninger og bøger skulle betalers af alle lokalsamfundets medlemmer fra de øverste til de nederste. Tiltaget faldt imidlertid sammen med en alvorlig økonomisk krise. Dette bevirkede en storm af protester. Den 29. april 1740 måtte kongen ophæve sin forordning med en plakat. I stedet bekendtgjorde Christian den Sjette, at:

 

• Vi allernådigst formode, at Vores gudelige Øjemærke til den opvoksende Ungdoms nøjagtige Undervisning i deres saligheds Kundskab, kan erholdes, uden saadan alt for stor Byrde og Besværing for Jordgodsets Ejere og Besiddere.

 

Kongen gjorde dog også lige godsejerne opmærksom på:

 

• At som de nyder det legemlige af deres Tjenere, de igen vil sørge for deres åndelige og at de derved have at vente den største velsignelse af Gud.

 

Resultatet var imidlertid, at det var vidt forskelligt fra gods til gods hvilken undervisning, der blev givet.

 

Brønshøjs præst skriver til provsten

Det var et problem med børnenes lange skolevej. I en beskrivelse fra 1737 meddelte præsten i Brønshøj, Hieronimus Larsen Aaschou således til provsten:

 

• Hvad Børnene angaar, da er Vejen mellem Skolen og de tillæggende Byer saa lang og om Vinteren saa dyb og besværlig, at det er umuligt for de smaa Børn at komme igennem, de Fattige maa da af Fornødenhed lade deres blive hjemme.

 

• De Formuende træffes ved 2 gange om Dagen at følge dem frem og tilbage. Endelig foraarsager Børnenes Forsømmelse om Sommeren meget til at Frugten af den kongelige Skole ikke er saa stor, som den kunne og burde være, da holdes de tilbage af Forældrene under Paaskud, at de behøver deres Tjeneste og glemmer, hvad de har lært.

 

 

• Det var derfor meget godt, der blev sat en vis Tid, hvor længe de måtte udeblive.

Først en menneskealder senere nedsattes i 1789 ”Den store Skolekommission, hvis arbejde førte til folkeskolelovene af 1806 og 1814.

 

Biskop Balle kommer på besøg

I slutningen af 1700-tallet blev Rytterskolen forsynet med et lille udhus sydvest for bygningen. Og den 24. maj 1805 visiterede selveste Biskop Balle skolen og noterede i visitatsbogen, at:

 

• Brønshøy Skoles Lærer Piilegaard er en duelig, trofast og opbyggelig Mand, som underviser og cateschiserer meget godt. Mange Børn udmærker sig ved deres gode Begreb og meget Færdighed i deres Svar efter Lærerbog og Catechismus.

 

• Adskillige have tilligegjort sielden Fremgang i den Bibelske Historie. Alle flittige Skolegiænger læste fermt i Bog og have lært en Deel Psalmer. Ligeledes er Skrivning i god Gang.

 

 

• Gud velsigne den værdige LærerPiilegaard og belønne ham af sin Miskundheds Fylde til megen Vederqvægelse.

 

En beskrivelse fra 1834

I 1823 skete der en udvidelse af bygningen, og i 1834 beskrives skolen således:

 

• Skolebygningen bestaar af et grundmuret Stuehus opført af Frederik den Fjerde, men senere udvidet med 2 Fag og tækket med Rør, samt et bindingsværks Udhus.

 

• Den har et Tilliggende af en liden Have paa 1 skp. Land, et Vænge paa 2 skp. Land, og en fraliggende Jordlod paa 5 ½ tdr. Land.

 

 

• Skoleholderen lønnes med den saakaldte Degnetrave, der udgør 41 tdr. Byg. De skolesøgende Børns antal er 100, den indbyrdes Undervisning i Gymnastik er indført.

 

Forandringer på bygningen

Skolen gennemgik igen flere ombygninger i løbet af 1800-tallet, og i 1894 blev der opført en vinkelret tilbygning, som vat stråtækt på samme måde som skolen.

Ved gennemførelsen af Brønshøjvej efter 1901 blev der skåret et fag af den vestlige ende af bygningen. I den ny gavl er der indsat vinduer.

 

En tavle på bygningen

På Rytterskolerne blev der ofte over indgangen opsat en sandstenstavle med samme indskrift med Frederik den Fjerde’ s spejlmonogram med en latinsk tekst og nederst et vers på dansk. Da ”Den Gamle Redaktør’ s latin-kendskab ikke er, hvad den har været gengives teksten her kun på dansk:

 

• Denne Skole og 240 andre som denne har VI FREDERIK DEN FJERDE (monogrammet) af Guds Nåde, Konge af Danmark og Norge, de Venders og Gothers etc. I året 1721 ladet opføre i de Distrikter, som af OS er oprettet til at underholde 12 Ryttereskadroner.

 

I Brønshøj blev haven i mange år passet af Rytterskolens Havelaug. Og Rytterskoletavlen er i dag indmuret over døren i højre side på facaden af den oprindelige bygning. Teksten er trukket op med sort farve, så den er forholdsvis letlæselig.

Istandsættelsen blev præmieret af Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse.

 

Kilde:

• Wikipedia
• www.information.dk
• www.forstadsmuseet.dk
• www.thorshoj.dk
• www.arkitekturbilleder.dk
• www.bha.dk

 

Hvis du vil vide mere: www.dengang.dk indeholder 1.566 artikler herunder:

Om Nordvest

• Med tog over Lersøen
• Emdrup – for længe siden
• Langs Frederikssundsvej
• Carlsstad – en svensk by i Brønshøj
• Lersø Ismejeri
• Dengang på Ydre Nørrebro og Lygtekroen
• Utterslev Mose – dengang og nu
• Turen går til Nordvest
• Fra Bellahøj til Husum
• Et rovmord i Utterslev Mose
• Fra Mælkedreng til Pensionist
• Mælkedreng fra Enigheden (NørLiv)
• Valdemar Skrubskider og de andre (NørLiv 17)
• Frederik Eriksen, Karen Spidsmus og alle de andre
• Derude på Lersøen
• Lersø-bøller og Bisser, nok engang
• Lersø – bøller
• Klunsere og kræmmere på Nørrebro (og Nordvest)
• København NV

 

Om Skoler og Undervisning

Under København (170 artikler)

• Sankt Petri skole og Omegn
• Sankt Petri – en skole med fortid
• De stakkels Skolebørn

Under Nørrebro (287 artikler)

• Blågård Seminarium
• Et Seminarium På Nørrebro

Under Tønder (254 artikler)

• Lærer i Burkal
• Vajsenhuset i Tønder 1-2
• Livet på Seminariet i Tønder
• Tønder Seminarium – en del af historien
• Tønder Statsseminariums Historie
• Tønder Statsskole – dengang
• Tønder Statsskole – i slutninger af 1920’erne
• I skole i Tønder
• Den Røde Skole
• Sprogkampen 1851 – 1864
• Emmerske Bedehus og Skole

Under Aabenraa (149 artikler)

• I skole i Aabenraa
• Den Gamle Skole i Felsted
• En degn fra Varnæs
• Skolen dengang i Rise Sogn

Under Højer (72 artikler)

• Emmerlev Skole
• I skole i Højer