En pastor i Rise

Det kan være svært at blive ny præst. Lokalbefolkningen stiller store krav til en. Men hvis man nu slet ikke har begreb om landbrug og håndværk? Pastor Johannes A. Wulff var god til at forkynde biblen. Han holdt nogle gode prædikener. Men han var måske ikke så udadvendt som sin forgænger. Og så havde han ikke et alt for godt forhold til sin bror, den berømte kniplingshandler Wulff fra Brede. Men kan det være rigtigt, at han var gerrig og han har var ”forfalden til drik”? Ja sådan fortalte præstedatteren fra Hjordkær. Han var den sidste dansksindede præst i Rise inden Genforeningen. Han talte dansk derhjemme i præstegården men tysk til pastoren i Hjordkær.

 

Grauer efterlod enke og 10 uforsørgede børn

Vi er denne historie lidt vest for Aabenraa. Og vi er i tidsrummet 1821 – 56.

Hieronimus Grauer, der var født i Hjordkær Præstegård efterlod sig ved sin død enke med 10 uforsørgede børn. Ved enkens død i 1855 var der dog kun 7 af dem i live. Af de fire sønner, var de tre blevet præster. Og kun en af sønnerne var forblevet dansk, ja det var så ham, der ikke blev præst med læge. Og det var Jacob Jürgen Grauer i Aabenraa.

 

Embedseksamen på Gottorp

Grauer’s efterfølger blev i 1821 pastor J.A. Wulff, den første og den sidste dansksindede præst i Rise inden Genforeningen.

Johannes Andreas Wulff var fra Brede. Navnet Wulff havde præstens oldefar, Hans Thygesen eller Tychsen, murer i Tønder, antaget.

J.A. Wulff blev forberedt til latinskolen af pastor Lauterup i Brede. Han var derefter fem år på skole i Husum og studerede fra 1802 – 07 teologi i København. I 1807 var han efter et besøg derhjemme blevet hindret i at vende tilbage ved englændernes blokade af Sjælland. Han fik lov til at aflægge embedseksamen på Gottorp.

I 1856 døde han efter at have været i embedet i Rise i 35 år. I 1815 var han blevet gift med Joachimine Frederikke Strodtmann, hvis far var provst i Haderslev.

 

God til at prædike

Denne pastor Wulff blev rost for sin måde at prædike på og måden at formidle bibelen. Hans problem var, at han ikke havde Erfaring i det borgerlige livs Forretninger. Det havde præsten i Hjordkær, Jep Hansen. Han var foregangsmænd som landburger. Og pastor Kier i Øster Løgum var sit sogns foregangsmand som landbrugskyndig.

 

Lokalbefolkningen mente at han var list ”stjampet”

Den lokale befolkning synes godt nok, at Wulff var blevet stjampet. I finere sprog hedder det hypokondri.

Det fortælles, at han midt under en prædiken om søndagen, pludselig havde råbt:

• Jeg har nok hørt, at der er nogen, der har noget imod mig! Han træde nu frem!

Efter en pause, hvor ingen var trådt frem:

• Nå, der kom nok ingen

 

Forholdet til broderen ikke for godt

Forholdet mellem præsten i Rise og hans broder, den berømte kniplingshandler Jens Wulff i Bredebro, som vi tidligere har berettet om, ikke havde været særlig hjerteligt. I sine dagbøger omtaler Jens Wulff et besøg af Broder Præst i 1848. Han blev her betegnet som mere sær og Tvær som før.

 

Hvorfor spurgte han ikke til apotekeren?

Jens Wulff mener, at broderens familie vil have det suurt med ham og at Dagens Begivenheder saa meget indvirker paa hans vanskelige Humeur. Men det undrede Jens Wulff, at der ikke blev spurgt til apoteker Nagel fra Højer, der var blevet arresteret af Slesvig – Holstenerne. Apotekeren var Jens Wulff’s svigersøn.

 

Præstedatteren fra Hjordkær brød sig ikke om ham

Skal man beskrive præsten fra Rise, kan man også dukke ned i Amalie Nielsen’s erindringer. Hun var datter af Jep Hansen, præsten fra Hjordkær:

• Min Fader var Rationalist, men ikke saaledes som Wulff Og Paulsen (provsten fra Aabenraa), der ingen Ting troede.

Et andet sted, skrev præstedatteren, at Paulsen, Wulff og andre:

• Ikke brød sig en smule om Kristendommen, men kun tænkte på deres egen verdslige Fordeel.

Om præstefolkene i Rise siger hun, at de var meget rige og meget gerrige.

 

Dansk i hjemmet, tysk til pastoren i Hjordkær

De lokale var ikke klar over, at Wulff malede og digtede og heller ikke, at han var forfalden til drik.

Ifølge Amalie Nielsen har Wulff talt dansk i hjemmet, men tysk med præsten i Hjordkær. Fra og med 1851 er kirkebogen her ført på dansk.

 

I nøden kender man sine venner

Ifølge et rygte, blev præsten fra Hjordkær advaret af en Slesvig – Holstensk officer og begav sig på flugt nordpå. Ved denne lejlighed ville han låne penge i Præstegården i Rise. Men her fik han et dundrende nej. I stedet henvendte han sig til Slesvig – Holsteneren, Wohlenberg i Rødekro, der gerne ville låne ham penge.

• I nøden skal man kende sine venner

Ja sådan skulle Jep Hansen, præsten fra Hjordkær have udtalt.

 

Pastoren var utilfreds med ny fattiglov

I 1841 var der kommet en ny fattiglov. Wulff skriver, at det kun er til skade for sognet. Siden 1838 var udgifterne til fattigvæsenet steget stærkt år for år. Det skyldtes blandt andet en tyfus – epidemi. Wulff formulerede det som Pflanzschule der Armuth.

Når fremmede småfolk flyttede til sognet, hvad ingen kunne hindre dem i, sender de efter kort tid deres børn ud at tigge i stedet for at sende dem i kirke. Børnene skulle, mente præsten, tages fra dem og sendes i pleje hos gode kristelige mennesker.

Præsten havde selv dårlige erfaringer. Han havde foræret en af sine klæder til en drukkenbolt under løfte om, at vedkommende skulle gå i kirke. Men han var aldrig dukket op. Og som præsten så kan fortælle:

• I forgårs kunne jeg så begrave ham.

 

Pastoren var ikke nærig

At pastor Wulff skulle være plaget af gerrighed, er nok ikke helt rigtig. Således forærede han og hans kone et orgel til kirken. Ligeledes har de foræret et alterklæde, samt et klæde til prædikestolen.

I 1840 var kirken blevet sat i stand. Det havde kostet 1.200 rd. Dette beløb blev hovedsagelig betalt ved salg af præstegårdsskoven.

 

Kilde: Se

• Litteratur Aabenraa
• Sønderjyske Årsskrifter
• Sønderjyske Månedsskrifter

Hvis du vil vide mere: Om præster, kirker og Åndsliv:

Tønder:

• Brorsons Bogtrykkeri i Tønder
• Brorson – en præst fra Tønder
• Et kloster – 15 km fra Tønder
• Løgumkloster – nordøst for Tønder
• Hostrup, Jejsing og Præsten
• Møgeltønder Kirke
• Præsten fra Daler
• Tønder Kristkirke
• Åndens Folk i Tønder
• Vajsenhuset i Tønder
• Sygdom og andre lidelser i Tønder

Højer:

• Bryllupsskikke i Tønder
• Højer Kirke

Padborg/Kruså/Bov:

• Ligvognen fra Frøslev
• Livet omkring Bov Kirke
• Ryd Kloster

Aabenraa:

• Kirker syd for Aabenraa
• Mysteriet i Ensted
• To kirker i Aabenraa

Sønderjylland:

• Flere præster og Godtfolk i Sønderjylland
• Indre Mission, Baptister og andre
• Pastoren fra Bylderup Sogn
• Præster og andet Godtfolk i Sønderjylland
• Ude mod Vest
• Ballum – dengang
• Da Christiansfeld opstod

Nørrebro:

• Genforenet på Assistens Kirkegård
• Assistens Kirkegård – 250 år
• Assistens Kirkegård – en oase
• Begravelser på Assistens Kirkegård 1887
• Da Gertrud rejste sig fra kisten
• Dramaet i Brorsons Kirke
• Grundtvig på Nørrebro
• Kan du råbe mig Nørrebro op
• Martha – hjemmet på Nørrebro
• Kejserinde Dagmar på Nørrebro
• Kirker og Mennesker på Nørrebro
• Livet på Assistens Kirkegård
• Johannes Kirke
• Under jorden på Assistens Kirkegård
• En kirke på Nørrebro (Helligånds Kirke)
• Samuels Kirke – 100 år

Østerbro:

• Det mærkelige fund i Garnisonskirken
• En engelsk kirke ved Østerbro
• Garnisons Kirkegård og mange flere

 

Hvis du vil vide mere: Om ting relateret til artiklen:      

• Tønder – egnen 1814 – 1848
• Tønder – egnen 1848 – 1858 (2)
• Apotekeren fra Højer

Hvis du vil vide mere: Om det omtalte lokalområde:

• Fra Hjordkær til Rødekro
• Fra Bjerndrup til Hellevad
• En Tolder – familie på Hærvejen
• Toldsted på Hærvejen
• En berømt mand fra Hellevad