En Nazi-lejr i Rejsby

DNSAP oprettede bl.a. Nazi-lejre i Øster Løgum og Rejsby og 7 andre steder i Danmark. Man forsøgte at gøre sig uafhængig af moderpartiet. Men man måtte godt videreuddanne sig i Tyskland. Som lev i en kommende omvæltning i Danmark. Man rekvirerede førere. Pigerne fik en lidt anden uddannelse. Arbejderanstalten havde en opdragende funktion En begejstret reportage fra Rejsby. Lejren skulle udvides. En enkelt forplejning. Dagligdagen i lejren. Man ville omvende 30 pct. af ikke – nazister. Om aftenen – kammeratligt samvær. Nazisterne var ikke velset i Rejsby. Lejren blev efter besættelsen brugt til lejr for tyske soldater, der skulle fjerne miner på Forlandet. Intern splittelse i DNSAP lukkede lejrene. Werner Best ville ikke hjælpe økonomisk

 

Nazi-lejre i Øster Løgum og Rejsby

Ja hvem skulle tro det, at der i Rejsby lå en Nazi – lejr. I Øster Løgum lå der sandelig også en.

• Lejren i Hellebæk blev kaldt Palæet – det blev senere lavet om til førerskole for partiet
• Ravnehus var en førerskole ved Hareskoven
• Cimbrerhytten LAT/1 blev også brugt af NSU (Nationalsocialistisk Ungdom) til bl.a. sommerlejr.
• LAT/2 i Rejsby blev for mændene en af de førende lejre. DNSAP/LAT fik gården stillet til rådighed at partimedlem (Familien Boldt)
• LAT/3 i Øster Løgum blev startet forår 1942 og rømmet igen i april 1943.
• LAT/4 ”Stenalt” herregård ved Randers var ejet af godsejer Blach. Lejren blev nedlagt juni 1943.

Desuden var der tre kvindelejre.

 

Man forsøgte at gøre sig uafhængig af moderpartiet

Lejren i Rejsby blev etableret i vinteren 1941/1942. Det var en særlig afdeling under DNSAP ved navn Landarbejdertjenesten forkortet LAT, der stod for dette. Ideen og modellen kom fra tyske Reichsarbeiterdienst RAD.

Man forsøgte dog at lægge stor afstand til det tyske parti og dets arbejdertjeneste. Man påpegede at det var tale om en dansk model. Der kom heller aldrig en styring fra moderpartiet i Tyskland på trods af at man fik store økonomiske tilskud.

 

Man måtte dog godt videreuddanne sig i Tyskland

Men en del rejste på opfordring fra DNSAP til Aussendienst ved RAD i Tyskland. Man havde planer om at få danskere uddannet ved RAD for herefter at komme til Danmark og udbygge den danske arbejdertjeneste med en føreruddannelsesskole i Hellebæk.

I begyndelsen var det frivillig for de unge tyskere, men da krigen startede, var det tvungen. Her skulle de unge arbejde med deres lands opbygning. De arbejde hos bønderne, arbejdede med dræning, plantning og andre former for landvinding.

 

Som led i en omvæltning

I Danmark blev Landsarbejdertjenesten proklameret i det naizistiske dagblad ”Fædrelandet”, som et stort anlagt værk. Det var et væsentligt led i nazisternes planer for samfundets indretning, når de overtog styret i Danmark.

Arbejdet skulle lige som i Tyskland foregå i lejre. Her skulle de unge gå i uniform. De fik kost og logi, redskaber og et mindre beløb i lommepenge.

 

Man rekvirerede førere

Lejrene var åbne var alle nazister mellem 18 til 25 år. Men der har dog også været 16-årige i lejren og folk midt i 40erne. Herfra ville man rekruttere førere til videre opstigning i systemet. De unge blev lovet videreuddannelse i Tyskland. Ved siden af det praktiske arbejde var der undervisning i historie, nazistisk samfundslære og økonomi.

 

Pigerne fik en lidt anden uddannelse

For pigernes vedkommende var der også undervisning i husgerning, barnepleje, sundhedslære og andet, som vordende husmødre kunne have gavn af.  Pigerne skulle ”lære husmoderens og moderens gerning.

Ellers var det gymnastik, idræt og militærlignende sport som spadeeksercits. Regeringen havde indført forbud mod våbenbesiddelse og brug af uniform. Derfor anvendte man blankpudsede spader som redskab under eksercitsen og når de unge marcherede i kolonner.

 

Arbejdstjenesten var en opdragende skoling

Ideen i Rejsby var at man skulle samarbejde med Det danske Hedeselskab, forestå mergel – og tørvegravning, plantning af skovområdet samt dræningsarbejde.

Arbejdstjenesten var en opdragende og karakteruddannende skoling for et lands ungdom. Det skulle være vejen frem til at skabe et større, Et rigere og lykkeligere Danmark.

Disciplinen var hård.

 

En begejstrende reportage fra Rejsby

I ”Fædrelandet” den 14. august 1942 kan vi læse følgende begejstrede skildring af Rejsby – lejren:

• Da LAT sidste efterår flyttede ind, var der køer og heste på ejendommen, så var det meget at lave om, inden det var en lejr med plads til 24 arbejdsmænd, og vi er endnu ikke helt færdige.
• Hvor møddingen lå, ligger der nu en smuk grøn græsplæne med to flagstænger, en til LAT’ s flag og en til Dannebrog. Hvor kostalden og laden var, er det nu en hyggelig spisesal, hvis vægge er dekoreret af lejrens kok, der tillige er maler, og så er der bygget et temmelig stort stykke til, hvor der skal være belægningsstue samt infirmeri.
• Når det hele bliver færdig, bliver det en hyggelig lejr med gode belægningsstuer og to hyggelige opholdsrum foruden spisesalen.
• Til lejren hører ca. ½ tdr. land jord, som vi dyrker med kartofler og grøntsager til eget brug.
• Arbejde har vi nok af. Foruden arbejdet med forandringen, nybyggeriet og pasningen af jorden har vore arbejdsmænd også hjulpet til med markarbejde på gårde i omegnen, hvor vi bl.a. har lavet noget så moderne som at luge en majsmark.

 

Lejren skulle udvides  

Meningen var at lejren senere skulle udbygges til 300 mand. I artiklen fortælles også, at det er nok at tage fat på. Lejren ligger kun 3 km fra havet, hvorfra der kan indvindes store arealer fortælles det.

 

En enkelt forplejning

Forplejningen i lejrene var enkel. Solid morgenmad med havregrød, rugbrød og en enkelt skive sigtebrød til erstatningskaffen eventuelt med en formiddagsmadpakke. Til middag var der to retter, solid borgerlig kost, som rationeringsmærkerne nu kunne strække til. Til aftensmad levninger fra middagen, pålæg til brødet og eventuelt aften – ”kaffe”.

Arbejdet var ofte hårdt legemligt arbejde. I ”Fædrelandet” er der en opfordring til at sende de rationeringsmærker, man kunne undvære til LAT. Særlig brødmærkerne var man glade for.

 

Dagligdagen i lejren

Man stod tidligt op, afhængigt af årstiden, vaskede sig i koldt – heller ikke noget, der adskilte sig fra, hvad andre også var vant til. Så var der en frisk løbetur inden morgenmaden. Efter at der var appel med flaghejsning. Det var med Dannebrog og LAT’ s egen flag som var en spade med hagekorsemblem omkranset af grangrene.

Hver dag var det et nyt tema, man beskæftigede sig med set gennem nazisternes øjne. Derefter marcherede arbejdsmændene under raske sange til arbejdet. Dette foregik i militærkolonne og med militær anstand.

Efter middagsmaden og et kort hvil var der tid til sport. Det spillede en stor rolle i nazisternes ungdomsopdragelse. I Rejsby var der en håndboldbane. Det fortælles at egnens ungdom deltog. Om det hermed var de unge NSU’ er vides ikke.

Deltagelsen i lejrene omfattede frit ophold, fri kost, frit arbejdstøj og en mindre løn på 5 kr. hver tiende dag.

 

Man ville omvende 30 pct. ikke-nazister

Der var undervisning i nationalsocialismens ideer, danmarkshistorie, dansk og regning. Et af LAT’ s erklærede mål var at omvende ca. 30 pct. ikke-nazister iflg. Fædrelandet.

Som i alle militære tjenester skulle påklædning og udrustning være i orden, og det kunne en del af fritiden gå med. Hvis det glippede med at opfylde kravene til orden og renlighed kunne man få sin orlov inddraget eller på anden måde blive straffet af den foresatte eller af kammeraterne.

 

Om aftenen – kammeratligt samvær

Om aftenen var der kammeratligt samvær. Man hørte radio, sang og kunne læse ide bøger, der var til rådighed. ”Fædrelandet” bragte opfordringer til sine læsere om at sende bøger til LAT. Fremmede foredragsholdere blev indbudt ligesom man indbød gæster fra de lokale DNSAP – afdelinger.

Lederen af lejren var en alsidig herre. Han havde ”lært slagterfaget”, været officer i artilleriet og arbejdet i Organisation Todt. Man deltog i lokale nazistiske møder. Således marcherede man i dårligt vejr 10 km til Frifelt Kro for at deltage i et møde i marts 1942.

 

Nazisterne var ikke velset i Rejsby

Men det var absolut ikke velset at de deltog i egnens ikke-nazistiske arrangementer. Det fortælles at ungdomsforeningen holdt bal på hotellet. Så kom folkene fra nazi-lejren og ville ind med spader og det hele.

Det satte formanden sig imod. Det var ved at komme til håndgribeligheder, og de unge mænd rendte efter folkene fra nazi-lejren. Helt nede ved lejr-porten blev de så enige om, at feltmesteren og formanden for ungdomsforeningen skulle slås for at få det hele afgjort. Formanden vandt.

 

Lejren brugt til tyske soldater, der skulle fjerne miner

Efterhånden som visionerne om Landsarbejdertjenesten blegnede, blev meddelelserne fra de forskellige lejre færre. LAT – Bladet udkom med 12 numre, inden det gik ind, Bladet eksisterede kun et år.

I august 1944 fortælles det ellers, at LAT ville arrangere en lejr for unge piger i Rejsby. De skulle hjælpe omegnens bønder i høsttiden. Om dette nogensinde blev til noget, vides ikke.

Efter besættelsen blev lejren brugt som kvarter for det kommando af tyske soldater, der skulle rense forlandet for miner. Fem unge piger fra et nabosogn fraterniserede med dem. Det kostede dem en bøde.

 

Intern splittelse i DNSAP

Således sluttede et projekt, der var iværksat under paroler som:

• Arbejdstjeneste som ærestjeneste
• Arbejde avler glæde

Der kom efterhånden intern splittelse i DNSAP. Resultatet blev at Arbejds- Tjenesten blev adskilt fra partiet.

Den danske Landarbejdertjeneste LAT senere AT blev opløst den 18.juni 1944. Der var ikke flere penge eller personale til at opretholde tjenesten. Partiet havde ikke flere penge og havde frasagt sig økonomisk støtte fra tysk side.

 

Werner Best ville ikke hjælpe økonomisk

Dr. Best var åbenbart ikke indstillet på at hjælpe DNSAP. Splid og opløsning prægede efterhånden partiet, da Frits Clausen ikke slog igennem ved valget i marts 1943.

Under retsopgøret blev ingen dømt ved kun at have deltaget i LAT, men det gjorde de hvis de efterfølgende havde deltaget i tysk militærtjeneste eller Frikorps Danmark.

 

 

 

Kilde:

• dengang.dk – diverse artikler
• Sønderjysk Månedsskrift
• Fædrelandet

 

www.dengang.dk indeholder 2.155 artikler

• Under Besættelsestiden (Før/Under/Efter) finder du 427 artikler
• Under Tønder finder du 365 artikler
• Under Sønderjylland finder du 265 artikler
• Under Aabenraa finder du 223 artikler

 

 

• Frits, Nazister og et kartotek
• Frits Clausen og Danskheden
• Da Frits Clausen kom til middag
• Frits Clausen – den tredje historie
• Frits som sprællemand og med trillebør
• Frits Clausen – lægen fra Aabenraa
• De danske nazister
• Nazister i Tønder
• Fædre åd druer – af Claus Bryld
• Bovrup – Kartoteket
• Gadevold i 1930erne
• Er Wilfred Petersen en nazist, der ikke helt er glemt?
• De dødsdømte fra Tønder
• Da Nazismen kom til Sønderjylland
• I Nazismens skygge
• Folketingsvalget 1939
• De forsvundne Nazi-dokumenter
• Nazistisk Ungdomsarbejde i Sønderjylland
• Var Konservativ Ungdom nazister? Og mange flere