Vi skal høre historien om Højer Mølle, men vi tager også på en rundtur i selve møllen, og finder ud af, hvordan den fungerede. På et tidspunkt var der mange møller i området. Det gik i en periode meget godt for Nørremølle. Men det gik dog ned ad bakke. En af møllerne blev indkaldt som vidne i en sag om kvaksalveri. Og så er Højer Mølle blevet renoveret flere gange.

 

Imponeret af højden

Da jeg som barn gik rundt i Højer og kom forbi møllen, var jeg meget imponeret af den. Den er imponerende høj, hvis nok Nordens største af sin art.

 

Et link til siden

For et par år siden fik jeg en mail fra Turistforeningen. De spurgte, om de måtte citere fra min hjemmeside i forbindelse med en udstilling i møllen. Det måtte de gerne, hvis de lavede en link til denne side fra deres.

 

Og det var det sandelig mange turister, der benyttede sig af hver dag. Det var jo smart, man kunne servicerer  områdets turister. Men en dag var det slut, linket var forsvundet.

 

Men nu er det hvis på tide, at vi får noget at vide, om det flotte bygningsværk midt i Tønder. Vi skal både høre om historien, og hvordan man brugte møllen.

 

Sønderjylland var toneangivende

Sønderjylland var toneangivende m.h.t. møllebyggeri. Det startede allerede med at cistercienserne i Løgumkloster opførte en mølle omkring år 1200.

 

Op vesteregnen er der også dateret andre møller, Jejsing 1272, Visby 1278, Skærbæk 1544, Brøns 1579, Tønder 1598.

 

Ingen penge til vedligeholdelse

Blandt stubmøllerne skal også nævnes Møgeltønders fra 1742. Familien Kaufmann opførte en i Sønderborg i 1785. Den blev i 1865 flyttet til Saksborg. Og denne blev i 1934 overtaget af Tønder Museum. Men allerede 15 år  efter måtte man opgive det foretagende, da der ikke var midler til vedligeholdelsen.

 

I 1950 blev der i museet opstillet et 90 cm højt brudstykke af den 70×70 cm svære stub, med Christian den Syvendes monogram.

 

En ny mølle – type

Afløseren af stubmøllen blev den hollandske vindmølle, hvor kun hatten (kappen) med vingernes aksel er bevægelig for vingernes omdrejning mod vinden. Opfindelsen går tilbage til 1573 og må tilskrives Leif Andriesz van Moerbeke.

 

Tilbage til 1569

Første gang, man hørte om stubmøllen i Højer var i 1569. Forpagterens navn blev omtalt som Paul Müller. I 1594 nævnet en Jürgen Müller, det kunne have været hans søn.

Denne Müller skulle angivelig have givet amtmand Otto von Qualen ”25 thaler for at få møllen i Højer” Han havde før haft møllen i Lindholm i forpagtning, men den havde von Qualen givet en anden som gave.

 

Forpagtet på livstid

Møllen var en såkaldt arvefæstemølle. Den blev forpagtet på livstid. Hver gang, der tiltrådte en ny forpagter eller en ny fyrste, skulle der ud over den årlige afgift betales et fast beløb. Forpagtningsafgiften blev i 1500 – tallet betalt i korn, senere i penge.

 

Herreds – mølle

I 1707 blev en møllepagt indgået mellem den fungerende hertug Christian August og Wulf Wulfsen fra Højer . Møllen blev overdraget med arveafgift på 339 rigsdaler og 30 skilling. Det årlige bidrag for benyttelse af møllen var 125 rigsdaler.

I overenskomsten kunne man læse, at møllen ikke alene måtte bruges af mølleren fra slægt til slægt, men også af de tilknyttede møllegæster fra sognet, måtte benytte den. Men de skulle så lige betale mølleafgift inden.

 

Men dem der søgte fremmede møller, og dermed unddrog, det der påhvilede dem, skulle straffes. Når man fik fat i dem, fik deres korn konfiskeret.

Hvis der skete skade på møllen, måtte mølleren selv udbedre dem. Men herskabet ville dog udbedre en vis form for støtte såfremt skaden var sket i tilfælde af lynnedslag, oversvømmelse eller stormskade.

 

Med denne kontrakt var Højer Mølle ikke alene sogne – mølle men herreds – mølle. Dermed var man i alle sogne, der tilhørte Højer herred forpligtet til at lade sit korn male her. Det drejede sig om sognene Emmerlev, Hjerpsted, Skast og Ballum. Men det lader til, at man allerede i Ballum havde fået deres egen mølle.

En ansøgning fra de møllesøgende i Emmerlev, Hjerpsted og Skast om fritagelse for mølletvangen mod betaling af en bestemt sum til mølleforpagteren i Højer, blev afslået.

 

Enken overtog rettighederne

I 1773, da Wulfsen døde blev rettighederne overdraget til enken. Denne gang var det dog ikke hertugen, der skrev under. Han var sat ud af spillet i 1721. Kontrakten var enslydende med kontrakten fra 1707 og underskrevet af den danske konge Christian den Sjette.

 

Stor komkurrence

Wulf Wulfsen jun. ansøgte i 1748 om tilladelse hos Frederik den Femte om at indrette et pilleværk og en grønmølle. Grunden til at han søgte var, at hans indtægter var dalende, fordi der ude i Frederikskogen og omegn fandtes tre lignende møller på adelig grund. En af disse møller har angiveligt været Kogsbøl Mølle. Deres beliggenhed var kun en kvart mil fra hans egne møllegæster.

Kongen gav ham tilladelsen mod en årlig afgift på 8 rigsdaler.

 

Inkaldt til Birkeretten

Denne møller, Wulfsen var indkaldt til Birkeretten i Højer den 15. november 1749 som vidne i forbindelse med en sag om en kvaksalver. Det var bager, Christian Sibber Feddersen i Højer, der skulle kureres for døvhed.

Angivelig skulle en omløber med soldatertøj have hældt noget væske ind i øret på bageren, der døde 14 dage efter behandlingen.

 

Offentlig auktion

Fra 1810 til 1817 hed forpagteren Jens Bojsen.

 

Wolf Møller overtog i 1819 grynmøllen mod en arveafgift på 16 rigsdaler. Frederik den Sjette stadfæster kontrakten mod erlæggelse af 250 rigsdaler.

 

Rådsherre Wolf Møller stillede i 1826 møllen til offentlig auktion. For en sum af 3.700 rigsdaler blev den overtaget af Peter Todsen, Mejerholm ved Tønder. Desuden overtog Todsen et beboelseshus på 19 fag, en lade på 7 fag samt en have og et stykke tilkøbt havejord.  Pagtsummen blev sat til 133 rigsdaler.

 

Todsens fætter, Andreas overtog allerede tre år efter det hele for den samme sum.

 

Overtog Nørremølle

Frederik den Syvende stadfæstede i 1853, at Carl Emil Roll måtte drive pilleværk og grynmølle.

I 1856 købte Roll grynmøllen på mellemdiget i Frederikskogen af godsejer Hinrich Thor Straten, Lütjenhorn for 5.333 rigsdaler. Pagtsummen var 202 rigsdaler. Thor Straten havde haft denne siden 1832.

 

En anden stubmølle havde stået i Gammel Frederikskog fra 1739. Den blev nedlagt i 1853. Denne mølle stod i nærheden af den gamle kogssluse, og blev kendt som Nørremølle. I et gammel skrift hedder det:

 

       Anno 1738 og 1739 blev en ny grynmølle bygget ved Rudbøl og Frederikskog. Interessenterne er hr. Balthasar Schmidt og hr. Jürgen Kröger, borgere og handelsfolk i Tønder og hr. Peter Petersen, der bor i Tønder

 

Det var selvfølgelig en hollandsk mølle og en grynmølle. Størstedelen af dens produkter blev udført til Norge.

 

Storhed og fald

Og møllebygningen blev indrettet som kro. Det havde hvis været en god forretning. I 1760 havde mølleren ikke mindre end tre møllersvende og to piger. Møller Nisz Dethleffsen døde i 1765.

Men det blev ikke ved med at gå godt. Omkring år 1800 ejedes møllen af rådmand Matthias Wind Björn som gik konkurs med møllen. Den blev overtaget af kaptajn Levsen fra Før.

 

Den nuværende mølle

Carl Emil Roll indgik i 1857 en handel med Rosina Rehr, og købte for 700 rigsdaler en grund. På den grund opførte han den mølle, som vi kender i dag.

Vest for byen havde stået den gamle stubmølle fra 1500 – tallet.

 

Der findes ca. 5 – 6 forskellige hovedtyper. Den i Højer er den ottekantede platformsmølle. Det er den hyppigst forekommende kornmølle.

 

Kortvarig opblomstring

Med ophævelsen af mølletvangen og med næringsfrihedsloven kom der gang i møllebyggeriet fra 1. januar 1862. I mere end 200 år har det været et privilegeret erhverv. Men det blev dog kun tale om en kortvarig opblomstring. Dampmaskinen var allerede i brug omkring år 1800. Den første el – mølle var i brug i 1913.

 

Protest – møde

Møllerne i Slesvig – Holsten samledes i 1870 til et møde i Rendsborg og protesterede mod næringsfrihedslovens liberalisering af erhvervsret.

I 1871 fik Roll bekræftet de efterhånden begrænsede rettigheder af den kongelige prøjsiske regering i Slesvig.

 

 

I familie – eje

I 1887 blev Ottilde Roll anført som ejer af Højer Mølle.

Carl Emil Roll (2), som var søn stod som ejer i tidsrummet 1893 – 1930. Han ejede også Kogsbøl Mølle, som hørte til Søndergårde.

 

Derfra og til 1948 var det Carl Emil Roll (3), der stod som ejer.

 

Fra 1948 – 1974 var det Bernhard Roll og Jacob Schmidt, der var registeret som ejere.

 

En fond til bevarelse af møllen

Efterhånden forfaldt møllen mere og mere. Den stod til nedrivning. Selv Nationalmuseets mølleudvalg havde næppe kunnet redde den, hvis ikke en kreds af aktive Højer – borgere havde grebet ind. De dannede den 3. januar 1974 Fonden til Højer Mølles Bevarelse.

Initiativet blev bakket op af den lokale sparekasse og bankerne i Tønder. Nationalmuseet bidrog med uundværlig hjælp.

 

Efter et halvt års forløb blev de fra skibsredder A.P. Møller og hustru Chastine Mc – Kinney Møller Fond givet tilsagn om, at fonden ville yde det af Nationalmuseets mølleekspert anslåede beløb til møllens restaurering.

 

De første udstillinger

I januar 1975 modtog fonden skødet på møllen. Man gik straks i gang med istandsættelsen, der stod på i to år.

I november 1976 opsattes møllevingerne, og i juni 1977 åbnedes de to første udstillinger i pakhuset.

Den egentlige udvidelse fandt sted to måneder senere. Ved den lejlighed modtog fondens energiske formand, boghandler Tage Bundgaard, Højer nøglen til møllen af skibsreder Mærsk Mc Kinney Møller, hvis fond havde investeret et stort beløb i projektet.

 

Lige det, Højer havde brug for

Med et tilskud fra Højer Kommune fik man også erhvervet møllens kornmagasin. På den måde kunne man sikre et marskmuseum. De sidste to mølleejere skænkede generøst møllefonden 10.000 kr.

 

I løbet af 1978 konserveredes møllen indvendigt og kornmagasinet blev istandsat. De to første sæsoner havde man et overvældende besøg af turister og lejrskoler. Bygningsværkerne var lige det, Højer havde brug for.

 

I 1992 blev museet omkring møllen en filial af Tønder Museum. Med den store sønderjyske museumsfusion i 2005 fik museet sit nuværende navn.

 

Endnu en renovering

I efteråret 2004 fandt man frem til, at det var nødvendigt atter engang at sætte møllen i stand. Højer Mølle var blevet meget beskadiget efter en orkan i december 1999. Igen var det A.P. Møller Fonden, der bevilligede et stort beløb.

 

I 2009 kom der atter en bevilling fra fonden. Det betød, at Museum Sønderjylland nu kunne overtage mølleboligen. Møllerens bolig er fra 1857. Men den var ikke fredet ligesom selve møllebygningen og andre bygninger.

 

Velkommen til en rundvisning

Højer Mølle fra 1857 er 22 meter høj. Og for mølle – nørder må vi hellere oplyse, at det er en såkaldt svikhollænder. Den er med omgang og overtræk, det vil sige at kværnerne er anbragt under stjernehjulet, med omvendt bådformet hat, lrisloft, mezzaninloft, kværnlæoft, broloft, butik og kælder. Imponerende er det, at den er i hele 7 etager.

 

Vi prøver at gå en tur rundt i møllen, velkommen til:

 

1.       kælder: Delt i to rum med svagt hvælvet loft, 4,5 x 9 m. Fra 1012, da man indførte dampkraft, anvendtes den til opbevaring af kul. Det må have været upraktisk og anstrengende via den smalle trappe, at slæbe kullene til det nu nedlagte maskinhus.

 

2.       Stueetagen: Den har en østlig og vestlig indgang. I dette rum var møllens butik. Den er forsøgt bevaret og anvendes som billetkontor for museet. Helt indtil 1972 solgtes fra butikken mel, gryn og forskellig slags foder. Det nygotiske støbejernsvindue er baggrund for en gammel vægt og en kollektion af jernlodder. Disken med de forskellige melskuffer er bevaret sammen med pengekassen. Der er også bevaret bundspor, det vil sige et aksel – leje bestående af en med bly i en jernskål indsmeltet messingdåse med en kobber – femøre og en aksel, som de findes i møllekværnene på 2. etage.

 

Den øvrige del af stueetagen er indrettet som møllemuseum, hvor mølleriets betydning belyses. En melsigte fra 1847 er fremstillet af fåreskind og enkelte redskaber fra møllen sammen med mølleprivilegier kan beskues.

Fra stueetagens sydside er der indgang til den i 1899 opførte pakhusbygning, hvor man tidligere modtog korn til formaling.

 

3.       Broloftet: Blandt de svære loftsbjælker er indsat en brugt bjælke fra møllen i Nørremølle, der var bygget i 1739.

 

Der findes også en bjælke en mølle, der lå 900 meter fra den nuværende beliggende stubmølle. Denne mølle kan spores tilbage til 1569. Den måtte genopføres efter den store stormflod i 1634. Den blev nedrevet i 1853, lige før vores nuværende mølle blev opført.

På broloftet var anbragt melsigten og en rensemaskine. Ved det store svinghjul kan iagttages de forskellige maskestørrelser i melsigterne. I 1920 gik man over til anvendelse af en dieselmotor, når vindkraften svigtede. Dampkraft har som nævnt været anvendt fra 1912. Først brugte man dog en såkaldt damplokomobil. Dampmaskinen kom senere. Den stod i et nu nedrevet maskinhus med høj skorsten. Fra 1940 elektromotor, som efter at vingerne blæste af i 1942, var den eneste drivkraft. Denne energiform blev brugt ind til mølleriets ophør i 1972.

 

Fra broloftet er adgang til førsteetagen på den omtalte pakhusbygning. Også denne har været brugt til mange ting. Efter den faretruende stormflod 3. januar 1976 har man konstrueret en fotoudstilling om denne begivenhed, som er blevet vist her.

 

4.       Kværnloftet: Trælemmerne i gulvet dækker over de åbninger mølleren benyttede, når han trak korn op og ned i møllen. Når møllens kværne med en fart af hen ved 70 km i timen var i gang, kunne man ikke selv med råben komme i kontakt med hinanden, men måtte med hejseværkets reb give signal fra stueetagen og opefter. Et ryk i rebet betød, at en sæk skulle til vejrs.

 

Foruden en valsemaskine fra Flensborg er der fire kværne med hver to møllesten. Deres kolossale vægt forklarer nødvendigheden af det meget svære tømmer. Den nordligste kværn benævnes  franskeren, fordi den anvendtes til formaling af mel, der brugtes til menneskeføde, altså til finere brød.

 

Kranen med de buede gribetænder anvendtes, mår møllestenene skulle skærpes.Det foregik ved hjælp af en pighammer. Under dette arbejde var møllens vinger naturligvis sat i pausestilling.

Denne proces foregik fire gange om året. En sådan pighammer, hvor hovedet som på oldtidsøkser er indsat i selve skaftet er bevaret i møllen. Møllestenenes indbyrdes afstand, som er bestemmende for kornets finhedsgrad, reguleres ved hver kværn ved hjælp af et træhåndtag.

 

Til hver kværn hører en kasse til det umalede korn som via en bevægelig klap løber ned i et rysteapparat som regulerer det videre til øjet. Gennem træsluser glider så endelig det malede korn ned i godt fastspændte sække.

Franskeren kunne angiveligt male hen ved 1.200 pund korn i timen. En el – dreven slagmølle klarer flere tons. Intet under derfor at den klassiske mølle er blevet et museumsstykke.

 

Højers sidste møller havde ofte en arbejdsdag på 14 timer og kunne først i 1973 tillade sig at holde ferie.

 

Den nævnte valsemaskine, der en lang tid brugtes til havre, viste sig ueffektiv og gik hurtig ud af brug.

 

Platformen

Udgangen til Platformen sker fra denne etage. Omgangen (på hollandsk: Stelling) var nødvendig på de høje møller, hvor hat og vinger ikke kunne indstilles fra jorden. Ved hjælp af et drejeværk (krøjeværket) drejes her den 17 – 18 tons tunge bådformede hat, så vingerne kan drejes op mod vinden. Med en bådshage sættes vingerne i sving herfra.

 

Vingerne er ca. 22 – 23 meter. De er fremstillet af Douglasfyr fra Langesø på Fyn. Det var CF – Kolonnen fra Haderslev udførte det ikke helt normale arbejde med at sætte dem op. Vingerne har træklapper som sættes på eller fjernes efter behov.

 

Galleriet

Galleriet er ca. 9 meter over jordoverfladen med en udsigt til 7 kirkesogne:

       mod vest, Vadehavet, diget fra 1861 og Højer Sluse

       mod syd: Kiers Gård, Østershuset og det tidligere Højer Tæppefabrik, samt Ny og Gl. Frederikskog

       mod øst: Højer Kirke, kornsilo og mølleri, møllerboligen og kornmagasinet fra 1904

       mod nord: Digeskolen, bagved hvilken den gamle stubmølle lå, ungdomsskolen og den tyske privatskole. Videre kan herfra set strandhotellet ved Emmerlev Klev. Det er der, vi har tilbragt så mange fornøjelige timer.

 

På galleriet kan man nærmere iagttage møllens nye beklædning af egespåner. De er fremstillede på Nationalmuseets værksted i Lumby på Fyn. Der er anvendt 30.000, som er fastgjort med kobbersøm. Også tagrenderne er af kobber fordi dette metal ikke angribes af egespånernes syre.

 

5.       Stjernehjulsloftet eller mezzaninloftet rummer som navnet angiver det store hjul som overfører kræfterne til kværnhjulene. Tapperne er fremstillet af rødbøg. Ved placeringen over kværnene har møllen således som anført overtræk

 

6.       Lorisloftet har formentlig rummet hejseværket til kornsækkene. Det mærkelige ord synes afledt af det plattyske løjeri og det hollandske luierij som kommer fra verbet luien (at hejse). Som en romansk granitsøjle behersker den jernbundne lodrette egeakse som forbinder stjernehjulet med hathjulets overførselshjul. Aksen har den fornemme betegnelse: kongevelle.

 

7.       Hatloftet er den sidste etage på det imponerende bygningsværk. Her foregår via det store hathjul den direkte transmission af vingekraften til den øvrige møllemekanisme. Under hathjulets akse er persebummen (persen) den vigtigste træbremse placeret. Den løftes og sænkes, alt efter som møllen skal fungere.

 

Hathjulets akse hviler i en såkaldt katsten som reducerer den voldsomme varme, der opstår, når vingerne er i gang. Her skal der smøres både morgen og aften, og når møllen bruges. Pulveriseret katsten lugter angivelig af kat. Deraf navnet.

 

Transmissionen fra kongevelle til hathjul sker via den såkaldte kabunkel, et kronhjul af høj håndværksmæssig kvalitet, hvad jo almindeligvis gælder for det eksklusive møllebyggehverv.

 

Overdelen, hatten, krøjes (drejes) ved hjælp af jernhjul på en skinne, der følger hatloftets gulv. Det foregår som nævnt fra omgangen, men når møllen var i funktion, måtte mølleren flere gange daglig op ad trapperne for at sikre sig at alt fungerede.

 

Et besøg værd

Kære læsere, så fik vi hele historien og et besøg i selve møllen. Ja vi fik også indblik i, hvordan Højer Mølle fungerede – dengang.

Det vil da kun glæde den gamle redaktør, hvis du nu har lyst til at aflægger møllen et besøg.

 

I museumsbutikken sælges diverse souvenirs, postkort og litteratur. Du kan også købe kaffe sodavand, is og slik. Og fra den super flotte møllehave kan du købe blomster – og plantefrø. Haven skal se ud, som en have så ud ved århundredeskiftet omkring år 1900.

 

Skov – og Naturstyrelsen har naturskole i Møllegården.

En masse udstillinger kan du finde i bygningerne. Og mon ikke den gamle redaktør her, skulle tage af sted for at aflægge Højer Lokalhistoriske Forening et besøg? De holder også til her.

 

Kilde:

Litteratur Højer

Niels Meyn, Loft: Danske Møller (Erhvervsforlaget 1934)

Linow, Lampe: Møller på Als (1966)

Stüdje: Mühlen in Schleswig – Holstein (1968)

 

Hvis du vil vide mere: Om møller – læs:

En vandmølle i Tønder (under Tønder)

Kobbermøllen ved Krusaa (under Padborg/Krusaa/Bov)

Jagtvejens Mølle (under Nørrebro)

Ølunds Mølle (under Nørrebro)

 

I artiklerne om Løjt, kan du læse om Nymølle.

I flere artikler om Østerbro, er Svanemøllen nævnt

I artikler om Christianshavn, er der nævnt møller

I artikler om Flensborg er nogle af byens første møller nævnt