En læge på Nørrebro

Nonnernes hospital. Et moderne hospital. Man fik smør på. Kommunen købte ikke ”gamle” hospitaler. Præsten i Skt. Johannes Kirken protesterede. Rustvognen kørte i pendulfart til Assistens Kirkegård. Hospitalet bygget i pavillons bygninger. Ansat af Sygekassen. Kronisk syge kunne ikke blive medlem af sygekassen. Lægerne vogtede over deres område. Arbejdstid: 24 timer – også om søndagen. Nu fik lægen sandelig rindende vand. Under ”Den Spanske Syge”, Fra cykel til lukket vogn. Ikke let at blive syg på 4. – 5. sal. Apotek Ægirsgade/Nannasgade – de første med el. Ældre læger kunne ikke komme i pensionsordning. Mange flere læger var blevet ansat. Stor Polio-epidemi. Respekten for folk i hvide kitler havde aldrig været større. Lægeforbrug størst i de laveste indkøbsgrupper. Ikke engang etagevask kunne foretages. TV’ et blev ikke engang slukket under besøg. Brugskunst. Når patienter var sengeliggende.

 

Nonnernes hospital

De katolske Sankt Joseph søstre åbnede den 1. juli 1875 et hospital med 20 senge. Den blev senere udvidet til 400 senge. Hospitalet blev stiftet dels ved frivillige bidrag til dels med større prioritetslån.

Man optog patienter fra enhver trosform. Behandling på ene stuer kostede 4-6 kr. Hospitalet havde fem afdelinger. På hver afdeling var der ansat en overlæge, 6 reservelæger og to assistenter. I 1904 blev der behandlet 2.401 patienter på hospitalet.

 

Et moderne hospital

Man sagde om nonnernes hospital at det var uhyre moderne og tiltrak de nye lærer. Speciallæger, der ikke kunne få deres patienter indlagt. Indlagde dem her. men i de fleste tilfælde skulle de selv betale. I begyndelsen var der dog ingen hjalp at hente fra stat og kommune.

I midten af 1950erne købte man og indrettede Schous Papirfabrikker til hospital. Røntgenafdelingen blev udvidet. En nyt moderne operationsafdeling blev bygget. Et moderne laboratorium blev bl.a. udvidet.

 

Man fik smør på

Man sagde tidligt i hospitalernes historie:

• På Kommunehospitalet fik man margarine på brødet
• Men på Skt. Joseph fik man smør på brødet

 

Kommunen køber ikke ”gamle” hospitaler  

Det kom bag på hospitalets 800 ansatte at kommunen ikke ville overtage. Hospitalsborgmester Alsing Andersen sagde det på denne uelegante måde:

• Københavns Kommune køber ikke gamle hospitaler, vi bygger nye hospitaler og river de gamle ned.

Det flotte hospital lukkede i 1979. I 2005 lukkede stedet også som plejehjem.

 

Præsten i Skt. Johannes Kirken protesterede

Her på Blegdamsvej blev Blegdamshospitalet opført i 1879. Det var ikke lige populært alle steder. Således klagede pastoren i Skt. Johannes kirken. Han ville ikke haves sådan et hospital liggende i naboskabet.

 

Rustvognen kørte i pendulfart til Assistens Kirkegården

Den sidste koleraepidemi havde København i juni 1853. Man brugte den traditionelle behandling åreladning, lavement og opkastning, hvilket kun forværrede situationen. Rustvognen kørte i pendulfart til Assistents Kirkegård. I oktober 1853 var der anmeldt 7.219 tilfælde, hvoraf 4.737 havde dødelig udgang.

 

Hospitalet bygget i pavillonbygninger

Dette gav anledning til et opgør med tidligere tiders dårlige vandforsyning kloakering og hygiejne. Men hospitalet holdt næsten 100 år. Grunden tilhørte krigsministeriet. Hospitalet bestod af en række pavillon-bygninger.

For at berolige pastoren og andre flyttede hospitalsborgmesteren ud i området. Og der blev rejst et stort hegn.

 

Ansat af sygekasse

Læge Christens begyndte i 1905 og fortsatte i 52 år. Sygdom tvang ham til at gå på pension. Må vi præsentere Sophus Christens.

I det tidsrum havde Nørrebro forandret sig meget.

I 1896 tog han ind på medicinstudiet. I 1903 aflagde han lægeprøve.

Hvis man dengang ville være rigtig læge, skulle man ansættes af en sygekasse. De var suveræne og bestemte mange ting. Og det var antallet af læger samt praksisområdet. København bestod af 80 små sygekasser med hver deres bestyrelse. Det var frivillige og ulønnede uden nogen som helst indsigt i lægegerningen.

 

Kronisk syge kunne ikke blive medlem af sygekasse

Som almindelig borger skulle man fremlægge en lægeattest. Man optog ikke kronisk syge som patienter. Og så kostede sådan en attest 1 kr. i honorar.

 

Lægerne vogtede over deres område

Det var god tone, at Københavns Lægeforening ikke blandede sig, men man orienterede dog den lokale sygekasse. Christens skrev til lægernes formand. Denne svarede på ”den ærede forespørgsel”, at foreningen ikke havde noget at indvende mod ansættelsen.

Christens fik tildelt et område, der ikke omfattede ret mange patienter. Lægerne vogtede over deres område, som godt kunne overlappe. Det var ikke usædvanligt at gå på strandhugst blandt naboområdets patienter. Vores hovedperson havde 550 patienter fra sygekassen Alderstrøst. Hans praksis var ikke ligefrem blomstrende.

 

Arbejdstid: 24 timer – også om søndagen

Arbejdsdagen var døgnets 24 timer – alle ugens syv dage hele året. Eneste undtagelse var årets fire største helligdage. Om søndagen var der konsultation mellem 8 og 9- Det var som regel mændene der sukkede op ”efter besøg hos barberen”. Konerne havde nok at gøre derhjemme.

Det var som regel ligegyldige ting som ønsket om mere medicin. Dette var en pestilens for mange. En læge kom af med patienterne om søndagen ved at han bad folk om at smide tøjet. Og så fik de ellers en grundig undersøgelse. Og sådan en grundig gennemgang tog tid. Sidste patient gik først langt ud på eftermiddagen. Lægens grundighed rygtedes i kvarteret. Og så skulle der ellers skrives recept.

Det endte så med at folk fra medicinalindustrien løb ham på dørene.

 

Slut om søndagen, men nu også om aftenen

I 1916 blev søndagskonsultationerne afskaffet. Men til gengæld skulle sygekasselægerne holde en ugentlig aftenkonsultation. Det var for de medlemmer, der arbejdede i dagtimerne.

I 1908 rykkede dr. Christens ud i en større lejlighed i Nansensgade 18. Her fik man sandelig også installeret en telefon. I 1914 flyttede Christens til Nørrebrogade 184. Flytningen blev besværliggjort, da der ikke kunne skaffes heste til trækning af flyttekasser. Første verdenskrig var begyndt og de danske og neutrale heste var solgt til tysk krigstjeneste.

 

Nu med rindende vand

Det nye lejemål bestod af en femværelses bolig på anden sal. Konsultationsstuen havde vaske og undskyldnings-kumme med afløb, Jo der var indlagt rindende varmt. En kakkelovn sørgede for opvarmningen.

Trods fremgangen måtte hæge Christens supplere indtægten som natlæge ved Røde Kors. Det kostede 4 kr., hvis det var unødvendigt at rekvirere lægen.

Fra sygekassen fik Dr. Christens et årshonorar for hvert medlem over 15 år og 6 kr. for hver er familie. Tog man på besøg for en kollega fik man 2 kr. Det samme fik man for At skrive en dødsattest. Fødselshjælp og abortbehandling i egen hjem blev takseret med 10 kr.

 

Under ”Den Spanske Syge”

I 1918 under influenzaepidemien ”Den Spanske Syge” har lægerne været på hårdt arbejde for deres penge. 60 sygebesøg var ikke ualmindeligt på en almindelig dag. Dertil kom den almindelige konsultationer. Dertil kom de mange dokumenter, der skulle udstedes. Og så var der varer og deriblandt medicin, som ikke kunne skaffes.

I en ejendom var samtlige syv familiemedlemmer syge. Her skulle der udfyldes 12 forskellige dokumenter. Her flottede Røde Kors sig og forhøjede honoraret med hele 10 pct.

De københavnske hospitaler havde meget travlt. Antallet af ramte lå på 18.000 – 19.000

 

Fra cykel til lukket automobil

Ofte foregik sygehusbesøg på cykel. Lægetasker og instrumenter til fødselshjælp befandt sig på bagsædet. Senere blev cyklen udskiftet med en motorcykel: Og senere med en lukket bil. Der var dog stadig kollegaer, der tog på sygehusbesøg på hestevogn.

 

Ikke let at blive syg på 4. – 5. sal

Klientellet var dengang overvejende sporvejsfunktionærer, fabriks – og kommunalarbejdere, håndværkere, mindre handlende og alderstyende. Mange havde endnu retirader i gården. Så var det ikke let at være syg på 4.-5. sal. De fleste var to værelses lejligheder.

 

Apoteket ved Ægirsgade, de første, der fik el.

Trappelyset kom fra en gaslampe, der blev slukket kl. 22 Her måtte lægen finde vej. Den første, der fik elektricitet her på Nørrebro, var Apoteket på hjørnet af Ægirsgade og Nanasgade.

 

Ældre medlemmer kunne ikke komme i pensionsordning

Da lægernes organisation foreslog sygekassen en pensionsordning, blev de afvist. De herrer havde aldersrentekontoen. Først i 1946 blev Lægernes Pensionskasse oprettet. Der blev ikke stillet helbredskrav til medlemskab. Ældre læger kunne dog ikke blive medlemmer. Og som Christens sagde:

• Selv for læger, der engang var midaldrende, blev pensionen alt for lille – det kollegiale afløstes af udtalte forretningsprincipper.

 

Mange flere læger var blevet ansat

I 1952 blev 2.700 børn og unge ramt af Polio. De blev indlagt på Blegdamsvejens Hospital

Sophus Christens måtte fortsætte til han var 79-årig. En sygdom i 1957 tvang ham til at stoppe.

Da han begyndte som læge ved sygekassen ”Alderstrøst” var der syv læger og et apotek i bydelen.

52 år senere, var der 17 læger og fem apoteker.

 

Stor Polio – epidemi

Fa 1940 blev alle smitsomme patienter sendt på Blegdamsvejens Hospital. 2.700 blev indlagt med polio i 1952. 348 døde, fordi åndedrætssorganerne blev lammede. De 315 kunne ikke selv trække luften men måtte have hjælp. Det var netop herfor indførelse af respiratorbehandling til bekæmpelse af åndedrætslammelse.

Samtlige skolebørn i 1956 gik tilbudt Poliovaccine.

 

Respekten for folk i de hvide kitler havde aldrig været større

Vi kunne også have nævnt De Keltiske anstalter på Nørrebro. Her gik det også folk rundt i hvide kitler. Og filosofien var, at hvis man ikke tilpasse sig samfundet blev man sendt til en ø, og først efter et kirurgisk indgreb fik man lov til at forlade øen.

Respekten for folk i de hvide kitler havde aldrig været større.

 

Vi kunne have nævnt andre

Så kunne vi selvfølgelig have nævnt ”Almindeligt Hospital” og Balders Hospital. Eller at man blev nødt til at indrette et hospital på Ladegården, fordi ingen andre hospitaler i Københavns – området ville modtage Ladegårds-lemmer.

 

Lægeforbrug størst i de laveste indkøbsgrupper

Jens Hilden har i bogen Nørrebro Historier – fra fedmadder til fædregrupper fortalt om sine oplevelser som 68´er læger på Nørrebro. Han beskriver bl.a., hvordan det så ud i et Nørrebro – hjem dengang.

Man havde fundet ud af at gennemsnitlige lægeforbrug var langt højere i de lave indkomstgrupper. Det skyldtes ikke mindst folk på overførselsindkomster. Det gennemsnitlige forbrug hos de førtidspensionerede var tre gange højere end blandt de erhvervsaktive.

 

Rent håndklæde lå parat

Dengang var der ingen dørtelefon. Man gik direkte ind fra gaden. Over for hoveddøren var et lille toilet eventuelt med en lille håndvask og med terrazzogulv uden afløb. Over håndvaskens kant lå et rent håndklæde med sæbe oven på. Man skulle huske at vaske hænder, når man gik – ellers var man ikke en rigtig læge.

 

Ikke engang etagevask kunne foretages

Rummet var så lille at der ikke engang kunne foretages etagebades. Da der senere kom bruseniche, kom den til at stå i soveværelset. Ved siden af toilettet var der en dør til det smalle køkken, hvor der først i rummet var et komfur, gasmåleren og aftrækket ovenover. Herefter køkkenbord med vitrineskab ovre til højre. Henne ved eller under vinduet, er vaskeri med en kold – og varmtvands forenet med et blandingsbatteri af gummi. 90 pct. havde affaldsposen siddende under vasken.

 

TV blev ikke slukket under besøg

Til højre for indgangsdøren stod en lilleentre – kommode med spejlet over. Efter kommoden kom døren til spisestuen. På bordet lå hjemmeplejens journal. Nej fjernsynet blev ikke altid slukket, når lægen var op besøg.

 

Brugskunst

Over sofaen hang sofastykket som er et smukt naturbillede. Til højre hang den gæve søulk i sydvest eller den grædende napolitanerdreng. Fiduskunst – overhovedet ikke – det var brugskunst.

 

Når patienten var sengeliggende

Hvis patienten var sengeliggende, var soveværelset ved siden af køkkenet. Her måtte man kante sig ind imellem sengen og et stort klædeskab. I soveværelset var der et ganske søvnigt lys i loftet. Ved sengen var der en ganske lille natlampe. Over sengen hang Sikker Hansens billede af oldtidskvinden, der maler korn.

 

Kilde:

• dengang.dk – diverse artikler
• ugeskriftet.dk (Klaus Larsen)
• Nørrebro Historier – Fra Fedtemadder til Fædregrupper.

 

Hvis du vil vide mere:

• dengang.dk indeholder 2.252 artikler
• Under Nørrebro finder du 339 artikler
• Under København finder du 218 artikler

 

• Epidemi på Nørrebro
• Sinker- og Halvidioter på Nørrebro
• Nørrebro Bespisningsforening i begyndelsen
• Da det lugtede på Nørrebro
• Nørrebro 1840 – 1857
• Sjællandsgades Bad (NørLiv21)
• Kolera på Nørrebro 1853
• Blegdamshospitalet på Nørrebro
• De Kellerske anstalter på Nørrebro
• Den sidste badeanstalt
• Et hospital på Nørrebro (Skt. Joseph)
• Pest på Nørrebro
• Et epidemihospital på Nørrebro
• Den store kloak på Nørrebro

 

• Urenligheder i drikkevandet og hygiejnen i København
• Drikkevand til København
• København var en megen skiden by
• Det var trangt i København
• Vesterbro 1840 – 1857
• Kommunehospitalet i begyndelsen
• Bispebjerg hospital – dengang
• Bispebjerg Hospital -under besættelsen
• Pustervig og Fattigvæsnet
• Da det lugtede i København oHosp  hhh
• Røverhistorier fra lægekunsten
• Pest i København – Og mange flere historier