En Kogforening i Aabenraa

Foreningen bestod i 123 år. Aabenraa havde masser af fattige. Man forsøgte at hjælpe dem. Præstekonen startede i 1862. Der var kun hjælp til ”værdig trængende. Alle var lige trods nationale spændinger. Hvad fik de at spise. Man fik pakker i stedet for mad til jul – Byens erhvervsliv bidrog.  Fra 1968 gik man over til pengegaver. Der var storopbakning fra borgerne i byen. Vi kigger lige på Gunderoth Stiftelsen. Og så var pastor Leth foregangsmand.

 

Forening bestod i 123 år

Tænk engang, der har eksisteret en Kogforening i Aabenraa i over 100 år.

Man havde ingen vedtægter. Den eksisterede fra 1862 til udgangen af 1985. Det var bestemt ikke en almindelig forening. Den sidste uddeling skete i 1985. Da var foreningens allersidste indestående blevet brugt.

 

Den sociale udvikling blev forbedret

Den sociale udvikling var i tidens løb blevet forbedret så meget, at det ikke mere var behov for foreningen. Ophævelsen af foreningen skete selvfølgelig med stor vemod.

Man holdt ikke på foreningen for traditionens skyld. Til det sidste holdt man fast på foreningens grundlag. Og det var netop derfor foreningen blev oprettet.

 

Aabenraa havde masser af fattige

Da foreningen blev startet, havde Aabenraa ca. 5.400 indbyggere. Det var skibsfart, skibsbyggeri, håndværk og handel, der dominerede. Mange af byens indbyggere kunne betegnes som ”tyende”. Disse måtte ernære sig ved forekommende arbejde. De udførte det tungeste og mest beskidte arbejde. Under denne gruppe kunne man henføre matroser, tjenestepiger m.m.

De var dem som ikke havde mulighed for at spare til alderdommen eller havde overskud til at kunne klare sygdom og ulykker.

Brændevin var ofte de fattiges trøst. Og den førte til yderligere elendighed, fattigdom nød og elendighed. Brændevinen var også udbredt i Aabenraa. De sociale forhold dengang kan vi nok ikke forholde os til i dag.

En stor del af Aabenraas befolkning boede sammen med store børneflokke i små primitive og uhumske lejligheder. Der var lokum i gården. Og den gruppe mennesker havde brug for føde, klæder, anden bolig, varme og helbred.

 

Ud af pengeudlånernes klør

Man forsøgte at få tyende og søfolk til at spare op til alderdommen. Man forsøgte også at få den lille håndværker ud af pengeudlånernes klør. Man forsøgte at få ham i arbejde. Og omsorgen for de fattige, syge og ældres ve og vel startede fra byens præstegård.

 

Præstekonen startede

Dengang var det naturligt at man diskuterede social nød med ”Byens fru nr. 2 ” – efter borgmester-fruen.

Margrethe Regina Leth var rektordatter fra Ribe. Hun fandt det tvingende nødvendigt at afbøde den værste nød. Den akutte nød skulle lindres.  Hendes tanker om at danne en forening fandt gehør hos en kreds af damer. Formålet var at

• Yde god nærende mad til trængende gamle og syge

Den 1. marts 1862 blev der indkaldt til sammenkomst i Günderoths Stiftelse.

 

Hjælp til ”værdig trængende”

Præstefruens tanke var at de, der tilsluttede sig ”Kvindeforeningen”, som var den betegnelsen, der lige faldt fru Leth ind, var at de så vidt muligt skulle koge og uddele maden.

Man skulle være ”værdig trængende” for at komme i betragtning. Man kiggede ikke på, hvilken politisk holdning som de trængende havde.

 

De nationale spændinger

Man skulle tro at dette var en selvfølgelighed. Men det var tiden efter treårs – krigen. I tidligere artikler har vi fokuseret på de nationale spændinger i byen. I hele foreningens eksistens har man ikke gjort forskel på dette.

 

Hvad skulle de spise?

Man var også straks enige om menuens sammensætning. Til de syge havde man to forskellige måltider:

• Kødsuppe (Frisksup) – med mel – og kødboller samt ris og rosiner
• Frikadeller med stuvede kartofler og sødsuppe også med rosiner.

De to måltider skulle koges hver uge på skift af to medlemmer, der hver skulle tilberede fem portioner.

Det var foreningens formand, fru Leth, som gennem sygeplejerskerne og sin mand, sognepræsten holdt sig ajour med, hvem af byens syge, der var berettiget til madportioner.  På grundlag af dette blev der udfærdiget en liste.

Den enkelte skulle selv sørge for at maden blev afhentet. Men husmoderen skulle give besked om dato og klokkeslæt for afhentningen. På den måde blev der skabt en personlig kontakt.

Udover de to retter blev der henstillet til at man fremstillede såkaldt ”gammelmad” til en ældre, fattig medborger.

 

Pakker til jul – i stedet for mad

Fra 1950 og indtil 1968 uddeltes der pakker til jul i stedet for færdigtilberedt mad.  Pakken kunne indeholde kaffe, ris, smør, en mørbrad, en pølse, et stykke ost og en pose mel. Det var alt sammen noget, der kunne bruges til jul. Tingene var foræret af byens forretningsdrivende.

 

Fra 1968 var det pengegaver

Efter 1968 gik foreningen over til at yde pengegaver.  Mens man havde kunnet uddele 300 – 400 pakker, rakte foreningens økonomiske formåen kun til en snes modtagere. Man fik penge af de renter, der var på bank – og sparekassebøgerne. Ja så havde foreningen arvet nogle obligationer, der også kastede penge af sig – Dette beløb var cirka 3.000 kr. årligt.

Kogeforeningen afholdt indtil 1976 en sommerfest og en vinterfest. Sidstnævnte var på Hellig-tre-kongers-dag. Festen blev afholdt på Missionshotellet eller på Folkehjem.

Sommerfesten afholdt man normalt på ”Sommerlyst” ved Lindsnakke. Det var ofte forbundet med en tur i ”det blå”.

 

Stor opbakning

Der var opbakning fra byens borgere til foreningen på forskellig måde. Mange Aabenraa – borger blev gennem tiden hjulpet af Kogeforeningen.  Og foreningens idealer blev fulgt i de mange år.

 

Gunderoth – stiftelsen

I artiklen nævner vi Gunderoth – stiftelsen. Det var Sophia von Saldern og Heinrich von Gunderoth, der giftede sig. Deres ægteskab forblev barnløst. De var meget velhavende og oprettede stiftelsen i Aabenraa.

 

Pastor Leth var en foregangsmand

Det ser ud til Hr. og fru Leth er fraflyttet Aabenraa året efter oprettelsen af Kogeforeningen. Andreas Leth samlede altid en store skare til hans prædikener. Han sluttede sig til Grundtvig og gik for ”præstefrihed”. Et resultat af hans arbejde førte til et stort møde i Askov i 1881. Han var med til at oprette Kirkeligt Samfund. Han lavede også et tillæg til Pontoppidans salmebog – beregnet til de sønderjyske menigheder.

Kilde:

• Litteratur Aabenraa
• Sprogforeningens Almanak
• Ingeborg Refslund Thomsen: Kogeforeningen i Aabenraa gennem 100 år
• dengang.dk – diverse kilder
• lex.dk

Hvis du vil vide mere:

• dengang.dk indeholder 1.786 artikler
• Under Aabenraa finder du 170 artikler
• Aabenraas fattige
• Når man blev syg i Aabenraa
• En barakunge fra Aabenraa
• Husvild i Aabenraa
• At være fattig