A.W. Neuber havde mange talenter. Han udgav mange medicinske afhandlinger. Og så forsøgte han at skabe et kurbad i Aabenraa. Kongen var med på den. Men det blev en fiasko. Han blev taget i snyd, og fik frataget sin Fysikus – stilling. En bøn til kongen hjalp ikke. Han vendte nu det danske ryggen, og blev en af de krasse forkæmper for et samlet Slesvig – Holsten med tysk sprog. Og de ledende købmænd, skibsreddere og velhavende håndværkere i byen støttede ham.

 

Kvik, kreativ og intelligent

Han var blandt den Slesvig – Holstenske bevægelse, en anset mand. Han var ophavsmand til en af de mest populære slagsange. Han var agtet og æret af ligesindede. Hans navn var August Wilhelm Neuber. Han blev født lige uden for Magdeburg. I 1805 kom han på universitetet i Kiel. Her studerede han medicin lige som sin bror. Neuber var kvik, kreativ og intelligent. Han kom hos Fritz og Julie Reventlow på Emkendorf. Og dette sted var vel arnestedet for den nationale vækkelse inden for hertugdømmernes tyskhed.

Neuber søgte den ledige stilling som fysikus i Eckernförde. Men han blev forbigået. Man mente ikke, at han havde tilstrækkelig praktisk erfaring som læge. Han nedsatte sig derefter som praktiserende læge i Lütjenburg. I 1810 havde han fået dansk indfødsret. Derfor var det intet i vejen for, at han i 1811 kunne søge stillingen som Fysikus for Aabenraa by og Aabenraa og Løgumkloster amter.

 

Fysikus med tvangstanker

Hans forgænger i Aabenraa, Friedrich Hinrich Wiggers havde siden 1805 søgt at få sin afsked med pension bevilget. Men det var sparetider. Og Wiggers måtte vel til tider vel nærmest betragtes som sindssyg. Han havde fået den tvangstanke, at folk i Aabenraa havde rottet sig for at få ham forgiftet med arsenik. Og pensionen fik han da også først bevilliget, da han havde
forladt byen og embedet i panikagtig flugt.

 

En god modtagelse

Under disse vilkår tog byens befolkning godt imod den nye fysikus. Og denne faldt hurtig til i de ledende kredse, det vil sige i byens tysk – kultiverede top med borgmester Bendix Schow i spidsen.

Neuber havde fået sin ynglings-professor som svigerfar. Og nu forsøgte han også at omsætte dennes ideer i praksis. En af dem, var badning. Regelmæssig badning var til gavn for den menneskelige sundhed. I tiden omkring århundredeskiftet var der indrettet søbade-steder. Og denne tanke greb Neuber. I 1814 lod han for egen regning en badepavillon rejse ved Skibbroen.

 

En grund ved Lindsnakke

Men vores kreative fysikus ville noget mere. Gennem borgmester Schow lykkedes det at få byens magistrat gjort interesseret i planen. I 1818 antog dette en mere fast form, efter at Frederik den Sjette i sommerens løb under et besøg hos amtmand von Stemann havde været på selve åstedet. Byen havde en passende grund ved Lindsnakke. Den var blevet stillet til rådighed. Den lokale bygmester, Peter Callesen blev bedt om, at udarbejde et overslag på et selskabshus. Neuber kunne derefter afsende sin ansøgning til regeringen om støtte til projektet, der af magistraten blev anbefalet på det varmeste.

 

Penge fra kongen

Trods landets dårlige finansielle situation lykkedes det Neuber at få kongen til at sende 2.000 rigsbank daler. Dette var at betragte som regeringens bidrag til projektets udførelse. Det
var ellers meningen, at det var Kiel, der skulle have støtten. For de havde planer om det samme. Men det har sikkert været Neubert´s fortjeneste, at pengene havnede i Aabenraa. Han havde udførligt skildret virkeliggørelsen af sin plan. Han roste Aabenraa’ s milde klima, som følge af de skovklædte bakkers værn mod nordenvinden. Omegnens enestående naturskønheder, for eksempel udsigten over Aabenraa Fjord visse steder fra Løjt Land kunne sammenlignes med synet af Neapels Golf ! Stedet var således særdeles egnet til at modtage kurgæster.

 

Brevet til kongen

Og det som nok har tiltalt majestæten var Neuber’s brev:

• Aabenraa ligger omtrent i det danske monarkis midte og er derfor særdeles velegnet til at være badested for hele riget. Man taler her både dansk og tysk, og sæder og levevis nærmer sig i nogle familier mere det danske, i andre mere det tyske, så at hverken monarkiets danske eller tyske indbyggere vil føle sig fremmede i Aabenraa. Heller ikke kender man her her til den ubehagelige spænding, som i en rum tid har hersket mellem en del af de egentlige danskere og Slesvig – Holstenerne. Af den grund kunne søbadet som en fælles samlingsplads for alle dannede fra Danmark og hertugdømmerne vinde en højere politisk – sædelig betydning og blive et bekvemt middel til at nærme de adskilte gemytter til hinanden og skabe venskab imellem dem og derved omsider hjælpe med til at udjævne den for staten så fordærvelige tvedragt. Thi tyskere og danskere er hinanden for nært beslægtede og for hjertelige og brave til, at de ikke oprigtigt skulle elske og agte hverandre og vise sig kærlige og gode imod hverandre, når de mange fordomme, som mange af dem gensidigt nærer, bliver spredt ved et fortroligt bekendtskab.

 

Ikke nok besøgende

Neuber mente, at der i forbindelse med badeetablissementet blev lavet gymnastiksale, travbaner, pladser til boldspil, ja måske endda et akademi, der kunne være et forum for dyster i åndens verden, hvor kunstnere og videnskabsmænd hver på sit felt skulle kæmpe for at vinde laurbærkransen.

Hans tanker om Aabenraa som kursted blev mildest talt en fiasko, fordi besøget svigtede. Det opførte selskabshus Frederikslyst (Friedrichslust) blev nedbrudt i 1826. Byggematerialet
blev anvendt til bygning af Aabenraas rådhus. Dette stod klar til indvielse på dronning Maries og prinsesse Carolines fælles fødselsdag den 28. oktober 1830. Sin badepavillon ved havnen videreførte Neuber dog helt til 1838.

 

Medicinske afhandlinger

Neuber fortsatte med at udgive forskellige medicinske afhandlinger. Da koleraen i 1831 nærmede sig de danske strande, gav han jævnlig oplysninger om den i den hjemlige presse, for eksempel i Aabenraas første nyhedsblad Allgemeines Wochenblatt. Endda metrologiske observationer skrev Neuber også afhandlinger over. I Allgemienes Wochenblatt skrev Neuber også et hyldestdigt til kongen i anledning af hans fødselsdag.  Men snart skulle tingene ændre sig i Aabenraa.

 

Ikke rent mel i posen

I løbet af 1833 blev der foretaget en undersøgelse af forholdene omkring de årlige landmilitær sessioner. Det havde åbenbart været den praksis, at de sessions pligtige mod en passande godtgørelse til sessionslægen skaffede sig en attest på, at være uegnet til militærtjeneste. Heller ikke Neuber havde rent mel i posen. Sagen blev skruet op i et unødvendigt højt plan. Måske
skyldtes dette, at Frederik den Sjette elskede uniformer og soldater. Og sådan noget måtte, der ikke pilles ved.

 

Neuber blev dømt

Kongen så med meget alvorlige øjne på sagen. Neuber havde fået den kendte overrets-advokat dr. Balemann i Kiel, som sin forsvarer. Men intet hjalp. Den 5. februar 1835 blev Neuber frakendt sit fysiokratembede  og idømtes en bøde på 400 rigsbankdaler. Dette hindrede ham dog ikke i fortsat, at være praktiserende læge i Aabenraa. Heller ikke et bønskrift til kongen vedlagt 7 fordelagtige udtalelser til fordel for ham, hjalp. Et allersidste bønskrift fra 1836 hjalp.

 

Hans ære var krænket

Neubers ære var krænket. Som Frederik Fischer engang skrev. Hans Selbstgefühl var på det alvorligste blevet krænket. Han hadede fra nu af, alt hvad der var dansk. Siden 1837 var Georg Schow, søn af den forrige, blevet borgmester i byen. Neuber forsøgte at påvirke denne i et negativ syn på alt, hvad der var dansk.

 

En slags hævn?

Neuber boede nu  i borgmesterens hus i Slotsgade. Det var en meget krads Slesvig – Holstener som nu opstod, måske som en slags hævn mod kongen, der ikke ville benåde ham. Frederik
Fischer kaldte ham ellers:

• en meget dannet og lærd mand og som digter ikke ubekendt.

I et andet skrift på min hylde,” Da Sønderjylland vaagnede”, blev han ellers kaldt et skabet får.

 

Intet tysk blad

Sagen kom frem, da Allgemeines Wochenblatt måtte lukke. De liberalistiske tanker var efterhånden blevet for meget. Og da var det så, at Frederik Fischer startede sit blad i Aabenraa. Borgmester Schow var ikke begejstret for et dansksindet blad. Det skulle hellere være et tysksproget blad, og ingen ringere end Neuber kunne lede dette. Kun han besad den dannelse og den livlige opfattelse og ypperlige fremstillingsevne, der skulle til.

Kancelliet afslog imidlertid, med den begrundelse, at det ville give nye stridigheder i Aabenraa. Neubers følelser for regeringen blev ikke bedre af denne afgørelse. Han blev en livlig pennefører mod den voksende danskhed i Aabenraa.

 

Drillerier fra Fischer

Og snart fortalte Neuber, at sønderjyder havde det meget svært med det rigsdanske. Og det kunne Frederik Fischer ikke dy sig for at kommentere i sit blad. Han skrev blandt andet:

• Naturligvis har folk svært ved at forstå dr. Neuber, når han sagde \”Liis\” i stedet for lys og \”inschker\” for ønsker og lignende

Fischer fortsatte med en anekdote fra Neubers første år i Aabenraa. En bonde havde konsuleret ham, da konen lå syg derhjemme og Neuber havde da anbefalet at give
hende Suppe på en “Huhn”. Manden opfattede det, som om Karo skulle ofres, men blev heldigvis i tide klog på doktorens mening med den foreslåede diæt.

 

Neuber fandt Lyna

Da håbet om et tysk blad i Aabenraa måtte skrinlægges blev det tyske blad i Haderslev, Lyna, Neubers særlige tilholdssted. Det var også i dette blad han skrev det opsigtsvækkende digt med Rheinlied som forbillede:

• Sie sollen es nicht haben
• Das heil’ge Land der Schlei

 

Til slut skriver han:

• Der König hat’s geschrieben
• Zun Hertzog drob erwählt
• Se schölln tosammen blieben
• Op ewig ungedeelt

 

I Das Schleilied, som han skrev i 1841 gjorde han det endnu tydeligere:

• Sie sollen es nicht haben
• das Heil’ge Land der Schlei
• Sie sollen es nicht haben
• Das Land so stoltz und frei

 

Hentydninger til Ribe – brevet

Særlig den sidste sætning i digtet er bemærkelsesværdig. Ikke meget er tilbage af de tanker, han gjorde sig, da han skrev til kongen. Den sidste sætning hentyder til Ribe – brevet af 1460. Det varede ikke længe, inden “Schleilied” blev et hit i den Slesvig – Holstenske bevægelse. Og i 1845 blev Neuber endda optaget som passivt medlem i Aabenraa’s Liedertafel.

 

Aabenraa – skibe under andet flag

Den Slesvig Holstenske bevægelse havde stor tilslutning blandt overklassen af købmænd, skibsreddere og velstående håndværkere i Aabenraa. ja man forlangte endda, at flåden fra Aabenraa skulle sejle under det Slesvig – Holstenske flag i stedet for Dannebrog. Endvidere skulle skibsstemplet “Dansk eiendom” ændres til “Schleswigholsteinisches Eigentum”

Da den Slesvig – Holstenske opstand brød ud den 24. marts 1848 blev den provisoriske regering straks anerkendt af borgmester og byråd i Aabenraa. Men småborgerne, skibstømrerne
og de menige søfolk i Aabenraa ville beholde den danske konge og helstaten. Neuber’s hustru døde i 1841, og det betød, at han holdt sig mere i baggrunden. Den følsomme mand med så mange talenter, blev grebet af de nationalpolitiske idealer. Hans afhandlinger lever stadig.

Ved en større forsamling i 1847 i Kiel, følte han sig ved synet af Dannebrog kaldet til at skåle for det Slesvig – Holstenske flag. Neuber døde som en skuffet mand i 1849.

 

Aabenraa atter dansk

Efter det Slesvig – Holstenske nederlag i 1850 fik byen dansk borgmester og byråd. Det danske sprog blev indført i forvaltningen, kirken og skolen.

 

Kilde: 

• Litteratur Aabenraa

Hvis du vil vide mere: 

• www.dengang.dk indeholder 1.783 artikler. heraf 169 artikler fra Aabenraa:
• Aabenraa 1800 – 1850
• Mennesker i Aabenraa
• Rådhuset i Aabenraa
• Sømandsslægten Fischer fra Aabenraa

Redigeret 9.10.2021