Aabenraa har fostret mange berømte og berygtede personer. Men det er næppe mange, der husker Wulf Schmidt fra Lindsnakkevej 31. Han reddede med sine handlinger mange fra døden under Anden Verdenskrig. Men det var det ikke meget, der tydede på, da han voksede op i Aabenraa. Wulf søgte dengang i ly for far hos mormor på Skovbølgaard. Da sandheden kom frem mange år efter krigen, var der dele af familien, der tog afstand fra ham. Inden da var han blevet dekoreret af tyskerne med Jernkorset. Man opfattede ham der, som mesterspion.
Berømte og berygtede personer fra Aabenraa
Hvem skulle tro det?
En af de mest succesfulde dobbeltagenter under Anden verdenskrig kom fra Aabenraa. Han var født under navnet Wulf Schmidt, men under krigen figurerede han under en masse andre navne, Leonard, agent 3725 m.m. Men mest kendt blev han under navnet Tate.
Wulf blev født i 1911 i en by som også opfostrede Fritz Clausen og Vestberlins senere borgmester, Ernst Reuter. I 2010 kunne borgerne læse en artikel om ham i Aabenraa Ugeavis, men ellers er der ingen, der kender ham.
Moderen født Helene Bruhn
Faderen var af tysk afstamning, og hed William Schmidt. Han var en velrenommeret advokat i byen. Moderen var dansk og datter af en gårdejerfamilie. Hun hed Helene og født Bruhn.
En streng og prøjsisk far
Familien både på Lindsnakkevej 3, og Wulf var nummer fire i en søskendeflok. Wulf var lille, spinkel og mørk, modsat sine søskende, som var store og blonde.
Faderen var typisk preussisk i sin opdragelse, og det fik Wulf at mærke, da moderen allerede døde, da han var 8 år gammel. Faderen var streng og krævende.
Wulf gik i skole i både Aabenraa og Flensborg. Sommerferien blev tilbragt på Skovbølgård hos morfar og mormor.
Ville ikke være landbrugselev
Faderen bestemte, at sønnen skulle være landbrugselev, men det viste sig, at det hvis ikke var noget for ham. Han blev derefter sendt på ride – og hestevognskøreskole i Eutin. Der tilbragte han i seks måneder, og det bekom ham vel. Han elskede heste
Wulf – en god soldat
I 1931 blev han indkaldt for at aftjene sin værnepligt. Det skete hos Gardehusarregimentet , 2. Dragonregiment i København. Han blev sendt på officersskole, og snart fandt man ud af, at han var bedre end sin kammerater. Han var stolt, at noget nu lykkedes for ham. Men faderen bestemte, at her skulle han ikke fortsætte.
Årsagen var, at storebror, Kai gjorde karriere i tyske Luftwaffe. Kai endte som major, og troede, at broderen havde været en succesfuld tysk agent i England.
Wulf fortalte aldrig broderen sandheden.
En tur til Argentina
I 1933 var faderen flyttet til Berlin og havde giftet sig igen.
Efter at Wulf forlod den danske hær, skaffede faderen ham et job, som sælger af landbrugsmaskiner syd for Berlin. Men det job havde han kun i et par dage. Så hørte han om en hestehandler i Aabenraa, der skulle have fragtet nogle ungdyr til Argentina. Så i juni 1933 tog Wulf til Argentina – langt væk fra faderen, og fik efterfølgende job hos en dansker, derude
Opsparede penge til læge
I 1936 fik han blindtarmsbetændelse eller måske var det mavesår. De opsparede penge blev brugt til en operation. Han arbejdsgiver betalte en rejse til Europa, hvor han så kunne komme til kræfter.
I Berlin overtalte faderen ham til at læse til agronomi på Universitetet i Berlin. Men under et besøg hos mormor, erfarede han, at et tysk firma søgte personale til en bananplantage i Cameroun.
Medlem af naziparti
Kravet var dog, at han blev medlem af det danske nazistparti. Det havde Wulf ikke noget imod. Han nærmest beundrede det.
Han vendte i 1938 hjem fra Cameroun. Han hørte, at sin tidligere arbejdsgiver i Argentina søgte folk, men han kunne ikke få visum.
Penge beslaglagt
Wulf Schmidt nævnes i en rapport skrevet af politiet i Aabenraa den 10. november 1938. Han deltog i en tysk nazimarch fra byens tyske privatskole til teatret.
I januar 1939 dukker han op i Hamburg hos Afrikanischer Frucht Compagnie for at vende tilbage til Cameroun.
Men det kneb med at få udbetalt løn, så han vendte igen hjemad. Den 13. marts 1940 ankom han til Hamburg. Han havde 8.000 Reichsmark til gode. Men den tyske regering havde beslaglagt pengene. Det hjalp ikke at vise dansk pas.
Spionage mod Danmark
På et hotel mødte Wulf folk fra Abwehr. Det første job var at spionere mod Danmark. Han blev smuglet over grænsen, hvilket kunne synes mærkelig, da Danmark i forvejen var besat af tyskerne. Han skulle finde ud af, hvilke fabrikker, der
- havde omstillet fra civil produktion til militært materiel
- at kortlægge, hvilke danske firmaer, der havde kontakt med England før 9. april
- at finde de skibe, der var i engelsk tjeneste
- at få kontakt til danske søfolk, og få dem til at fortælle, hvad de havde set.
Samarbejde mod en af Sønderjyllands største bedragere
De tyske myndigheder samarbejdede med en af Sønderjyllands største bedragere og smugler, Julius Jacobsen. Denne var også medlem af NSDAP – N. Og denne Julius kaldet Max fik Wulf smuglet over grænsen.
Wulf fik ikke meget ud af sin første aktioner i København. På Skovbølgård fik han således afleveret sin første rapport.
Politiet kendte udmærket til denne Julius, men foretog sig intet efter ordre fra de tyske myndigheder.
Første mission i England
Det blev bestemt, at Wulf skulle fortsætte sin mission i England. Men først skulle han uddanne sig i Hamburg. Her lærte han bl.a. morse – alfabetet.
Hans første opgave var at undersøge forhindringer for flylandinger , placeringer og størrelser af luftværnsbatterier, lokaliseringer af nye flyvepladser og placering af brændstofs depoter.
Meldingerne skulle sendes til Tyskland om natten mellem 00 og 02.
Han havde falske identitetspapirer med, der viste, at han hed Harry Williamson.
Wulf arresteret
Selv om Wulf var meget dygtig til engelsk, så vakte hans accent dog mistanke. Og ret hurtig blev han dog også arresteret af det lokale hjemmeværn. Hans makker, svenskeren Gösta Caroli havde under et forhør af englænderne også røbet, at han skulle komme.
Under MI 5`s vinger
Fra engelsk side var afhøringer nøje koordineret. Intet var overladt til tilfældighederne. Og ved det første forhør fik de tyske agenter, at vide, at deres svar var afgørende for, om de skulle henrettes eller ikke. Wulf blev da også mishandlet af en engelsk befalingsmand, der dog senere blev fyret for overgrebet.
Det vides da også, at 17 agenter blev henrettet under krigen. Camp 020 var legendarisk i den engelske krigshistorie. Den var heller ikke på Røde Kors liste, så egentlig kunne det engelske MI 5 gøre, hvad det passede dem. To gange under krigen blev lejren bombet. Dette afstedkom så, at man byggede et reserveinstitution Camp 020R.
Aske på skrivebordet
I tyske aviser og radio var England blevet fremstillet som en døende nation, men den forklaring troede Wulf ikke på. Under forhørende startede han med en dækhistorie. Men den købte englænderne ikke. Efter et døgn, valgte Wulf, at samarbejde.
Han fortalte også om sin dominerende far, der havde aske af sin afdøde mor stående på skrivebordet i en beholder. Wulf vidste således ikke, hvor hans mors urne var begravet.
Man brugte dobbeltagenter
Psykiateren dr. Harold Dearden overværede afhøringer. Han fandt ud af, at oprigtigvenlighed og venskab var noget der kunne genvinde hans tillid. MI 5 lagde vægt på tre kriterier for at en agent kunne hverves:
- Agenten skulle være fanget straks efter ankomsten.
- Agenten måtte ikke have nået at kommunikere med tyskerne.
- Arrestationen måtte ikke være kendt i offentligheden.
Dobbeltagent Harry Hate
Wulf Schmidt opfyldte alle betingelser, og blev hurtig hvervet som dobbeltagent. Forhørsteamet syntes, at Wulf mindede om den engelske komiker, Harry Tate. Derfor kom vores hovedperson til at hedde dette.
Hurtigt fandt man frem til de ting, Wulf havde ned, da han sprang ud i faldskærm. Man fandt også sender/modtager/batterier samt den vigtige chifreringsskive med instruktioner.
Der var en del problemer med sender, Wulf havde med. Radiorøret måtte udskiftes og antennen var helt utilstrækkelig. Efter adskillige forsøg lykkedes det at få et brugbart signal ud af senderen.
Vidste tyskerne besked?
Det engelske system med at hverve agenter, blev kaldt Double Cross. Den største vellykkede misinformation, som organisationen stod for, var omkring Overlord, landgangen i Normandiet.
Men andre historikere mener, at tyskerne var informeret om denne hændelse. Gennem læk i den franske del af SOE havde 26 franske modstandsgrupper fået instruktioner i at forberede sabotager i forbindelse ned landgangen.
Sådanne instruktioner var ikke givet til hollandske og belgiske modstandsgrupper, hvilket ville være tilfældet, hvis Pas de Calais havde været invasionsområdet.
Wulf´s opgaver
Den såkaldte Blitz ramte englænderne hårdt. I 57 nætter i træk, ja andre mener, at det var 76 nætter i træk bombede tyskerne, England. Bombningen stod på i tidsrummet fra cirka 7. september 1940 til 10. maj 1941. Der omkom cirka 43.000 englændere, heraf halvdelen i London.
Tyskerne havde planer om, at invadere England. Det var den såkaldte Operation Seelöve.
Det var i dette lys, Wulf skulle rapportere hjem til Tyskland. Hans hovedopgaver i begyndelsen var
- Effekten af bombningerne
- Moralen og almenvældet i hæren
- Evakueringen af civilbefolkningen
- Forhindringerne i nærheden af lufthavnene
- Hvor der var luftværn, og hvilke kaliber de havde
Dekoreret med Jernkorset
I årets sidste tre måneder fik han sendt 38 rapporter. Og tyskerne åbenbart tilfredse med hans vildledende rapporter. Han blev tildelt Jernkorset af anden grad. Og for at kunne opnå den hæder fik han tysk statsborgerskab.
Senere fik han også Jernkorset af første grad.
Følte, at han var i fængsel
Englænderne ville have mere udnytte ham, og opgraderede ham fra low grade til high grade agent.
Men Wulf følte det til tider som et fængsel og konstant overvåget. det kneb også med, at få tiden til at gå.
Abwehr syntes uorganiseret
Den tyske invasion kom aldrig, for det lykkedes aldrig at sætte RAF – det engelske luftvåben ud af spillet.
Abwehr havde aldrig lært deres agenter, hvordan de skulle agere under et forhør. I grunden var det også mærkelig, at de aldrig fandt ud af, at stort set alle deres agenter var blevet taget i England. Canaris og Abwehr faldt da også sammen, fordi det i virkeligheden var en ineffektiv og uorganiseret organisation, styret af inkompetente ledere i et korrupt miljø, hvor egen prestige kom først.
Sicherheitsdienst (SD) tog over.
Mormor dør
I 1942 fik Wulf stillet spørgsmål omkring svævefly til transport af soldater. Han fik også spørgsmål om vagtmandskabet på de nærliggende flybaser. Den 19. februar fik han desværre meddelelsen om, at hans kære mormor på Skovbølgård var død. Tyskerne ville have hans tilladelse til at hjælpe med bodelingen. Han fik at vide, at hun var død den 3. februar. Han bad om, at der ville blive sendt en krans.
Et rigtigt arbejde som fotograf
I 1943 kunne Wulf sende informationer uden at dette blev checket af MI 5. Han fik også et rigtigt arbejde ved siden af, som fotograf uden hele tiden, at blive overvåget. Han havde meddelt tyskerne, at han nu kun sendte en gang om ugen.
Betænkeligheder hos MI 5
I foråret 1943 besluttede Churchill og Roosevelt, at der skulle foretages en invasion over den Engelske Kanal. Man spekulerede i MI 5, om man skulle bruge Wulf til at fortælle om skinaktioner i den forbindelse. I juli skulle Wulf rapportere om militærøvelser i Wales. Men det bekymrede MI 6, at tyskerne ikke mere brugte Wulf til specifikke informationer omkring troppetransporter m.m. Inden for de sidste seks måneder, havde det kun været to henvendelser, der havde været interessante for MI 5. Bekymringerne varede hen til efteråret 1943.
Bekymringerne stoppede, da tyskerne gav Wulf en ny kode.
Rapporteringer om V1 og V2 – bomber
I foråret 1944 rapporterede Wulf om V1 og V2 – bombernes effektivitet. Men i Berlin var man nu ikke så sikker på, om man kunne stole på Wulf, men man fortsatte dog med at bruge ham hele krigen igennem.
Selv om Wulf syntes, at det var kedeligt, at sende vejrmeldinger, så lagde man fra Berlin stor vægt på disse. Tyskerne sendte også vejrskibe op til Grønland, men de blev efterhånden sænket af de allierede. Vejrskibet Lauenburg indeholdt et værdifuldt bytte, nemlig en Enigma – maskine.
Eisenhower kommer på besøg
I begyndelsen af 1944 gjorde Wulf et scoop, som imponerede tyskerne. Tidlig om morgenen den 15. januar fik tyskerne en meddelelse fra ham:
Erfarer, at Eisenhower ankommer til England den 16. januar.
Endvidere kunne Wulf rapportere, at der var et stigende antal amerikanske soldater i England.
Under Operation Tiger, en landgangsøvelse i Devon på Englands sydkyst, angreb tyske u – både. Herved blev 749 amerikanske soldater dræbt.
Misinformation gennem fem kanaler
Wulf blev brugt i Fortitude South. Den skulle få tyskerne til at tro, at landgangen i Normandiet kun var en skindmanøvre, og at den store invasion skulle komme senere i Pas se Calais – omådet, hvor Den engelske kanal var smallest. Fra begyndelsen var det tænkt at misinformationen skulle gå gennem fem kanaler:
- Fysisk misinformation. Man brugte oppustelige fly og tanks af træ
- Simuleret radiokommunikation, som skulle forstærke billedet af fiktive militære enheder.
- At fremstå i offentligheden som en gedigen stab.
- Kontrollere læk af informationer gennem diplomatiske kanaler via neutrale lande til tyskerne
- Gøre brug af dobbeltagenterne i Double Cross – organisationen til at sende falske informationer til tyskernes efterretningstjeneste.
Misinformation om Norges besættelse
Fra engelsk side brugte man Wulf, men indtrykket var, at militærledelsen ikke havde helt den tiltro til ham, som man havde forventet.
Wulf blev i stedet tilknyttet Fortitude North, der skulle få tyskerne til at tro, at englænderne ville besætte Norge.
Den 25. marts 1944 kunne Wulf derfor meddele, at den engelske ambassadør i Sverige var til konsultationer i London. Hitler troede fuldt og fast på engelsk invasion i Norge.
Rapporter fra det sydlige England
I april 1944 var Wulf flyttet til det sydøstlige England. Han fik at vide, at han skulle indsamle oplysninger om troppekoncentrationer. Han fik sin fiktive sender med. Den var koblet til via et kabel, inden det hele gik i æteren. Det skete af hensyn til, hvis tyskerne ville pejle ham. Alle dobbeltagenter kunne berette om en øvelse, der havde Pas de Calais som mål. At det kun var tale om en fiktiv øvelse, blev der ikke nævnt noget om.
Wulf berettede om overfyldte tog og mindst 20.000 canadiske soldater. Endvidere berettede Wulf om store grupper af engelske, canadiske og amerikanske troppeforlægninger i skovene i det sydøstlige Kent.
100 landgangsbåde var samlet på østkysten. Ja det var der virkelig, men de var oppustelige.
En hilsen til Der Führer
Der var livlig aktivitet fra Wulf’s side. Han berettede om den ene troppeforlægning efter den anden. Han fortalte også, at han havde lært en jernbanefunktionær at kende, og denne havde vist ham nogle hemmelige dokumenter, der viste at en masse tropper var på vej syd på. Det mærkelig var bare, at man i Tyskland ikke stillede spørgsmålstegn ved denne jernbanemand.
Den 21. september 1944 sendte Wulf eller som han blev kaldt fra engelsk side – Tate sin meddelelse nummer 1.000. Han brugte anledningen til at sende en hilsen til Der Führer.
Falske minerings – rapporter
I 1944 blev Wulf også brugt til at sende falske meldinger om mineringen omkring Færøerne og Irland. De fremgår dog af, at u – båds ledelsen i Tyskland var blevet skeptiske over for Wulf’s rapportering, da man fandt ud af, at de ikke alle sammen var korrekte. Men Wulf’s rapporter var indirekte årsag til nedsænkning af adskillige tyske u – både.
Frygt for landgang i Danmark
I begyndelsen af 1945 var der bekymringer hos tyskerne om en landgang i det nordlige Tyskland eller i Danmark. Wulf blev spurgt om han kunne rapportere fra områderne Bristol, Reading, Southhampton og muligvis Humber – området.
Den 2. maj 1945 kom den sidste besked fra tyskerne. De fortalte Wulf, at de havde overdraget værdier til hans søster, og at de havde destrueret farlige papirer, der kunne belaste ham.
Han fungerede længst
Tate eller Wulf fra Aabenraa var den agent, der fungerede længst under Anden Verdenskrig. Fra engelsk side turde man ikke, at sende ham til Danmark. Man var bange for, at han ville blive anklaget for nazistisk virksomhed.
Han havde fået engelsk statsborgerskab under navnet Harry Williamson. I 1946 blev han gift med Irene Esther Mytton. Irene fødte en datter, Helena.
Et dårligt ægteskab
Datteren har hævdet, at det det var et arrangeret ægteskab. Allerede under krigen havde de forlovet sig. Det var et meget ulykkeligt ægteskab. Irene havde drømt om egen frisørsalon, men det blev det ikke til. Hun var underlagt tavshed og overvågning på ordre af Officiel Secrets Act.
Harry, Tate eller Wulf kom til at arbejde som fotograf for Watford Observer og som freelancer for den væsentlig større Daily Mirror.
Skilsmissen blev en realitet i 1952. Irene døde i en alder af 52 år i 1974.
Mødte broderen efter ti år
Datteren kom til at have en ulykkelig relation til ham. De fik aldrig et nært forhold. Og Harry, Tate eller Wulf kom aldrig til at trives i England.
Det varede længe inden han vendte tilbage til Hamburg. Først efter 10 år mødte han sin bror Kai, som havde haft en karriere i Luftwaffe.
Sporet til Watford
I begyndelsen af 1960erne blev han sporet til Watford. Datteren og barnebarnet fik lejlighed til at kigge i hans notesbog. Den var fyldt med mange detaljer og kodeord.
En af Harrys kammerater havde lært ham, at bruge en computer. Og han gik i gang med at skrive en biografi om sine oplevelser som dobbeltagent, men nogle floppy – disks er forsvundet under mystiske omstændigheder.
Wulf døde i 1992
To år før sin død fik Wulf konstateret cancer i strubehovedet og et halvt år senere også lungecancer. I sommeren 1992 fik han en stor hjerneblødning. Han klarede sig med hjemmehjælp og en mindre ombygning i hjemmet. Men efter endnu en hjerneblødning blev han indlagt på Watford General Hospital.
MI 5 havde bedt datteren om at flytte ind i hans hus.
Den 19. oktober 1992 døde Harry, Tate eller Wulf næsten 81 år gammel. Der var nekrologer i flere af de store aviser. I sit testamente havde han skrevet, at han ønskede at blive brændt, og at asken skulle spredes, samt at der ikke skulle være nogen gravsted over ham.
Ikke velset i alle dele af familien
Mange journalister har i tidens løb været interesseret i at skrive om Harry, Tate eller Wulf. Det har bestemt ikke været let. Barnebarnet har forsøgt, at føre slægtsbog. Men Wulf var i dele af familien ikke særlig velset efter at sandheden om ham, var kommet frem.
Et bemærkelsesværdigt liv var slut. En glemt person fra Aabenraa som stort set ingen kan huske. Hans liv var fuld af dybe og dramatiske intriger, som efterlod dybe spor. Med sit arbejde for de allierede reddede han adskillige menneskers liv og bidrog til at nedbryde et ondskabsfuldt og perverteret regime.
Kilde:
- Simon Olsson, Tommy Jonason: Tate, dansk – tysk dobbeltagent under Anden Verdenskrig, Nyt Nordisk Forlag 2011
- Se desuden:
- Besættelsestidens Litteratur A – L
- Besættelsestidens litteratur M – Å
Hvis du vil vide mere:
- På www.dengang.dk og FB – gruppen Dengang findes 118 artikler fra Besættelsestiden
- På FB – gruppen Dengang findes en opdateret liste over artikler fra Besættelsestiden.