En degn fra Ballum

Lærer og degn i 60 år. Skoleholder. Først ”Søndre Våbenhus senere Tinghuset. Der var ikke plads til ”Germaniseringsanstalt”. Kaysen forlangte nøjagtig svar. Provsten fra Døstrup meget tilfreds. Biskop Møller mente, at det var ”fortrinlig vejledning i kristendomskundskab” Balles lærebog var omfangsrig. Kold havde lagt balle på hylden. ”Indbyrdes undervisning” var det nu ikke alle, der brød sig om. Biskop mente, at Kaysen var en udmærket lærer. Kongen var på besøg på skolen. ”Skal du modsige din lærer” Afslutning med samme ordlyd, hvert år. ”Unge Kaysen” hjalp far i 13 år. Og sønnen blev mærkelig nok ikke faderens efterfølger.  Ulrik Kaysen ville ikke aflægge ed. En mindesten for gamle Kaysen i Visby.

 

Lærer og degn i 60 år

Han var lærer og degn i 60 år i Ballum. Jo, Knud Kaysen var en af egnens mest kendte og ansete lærere. Han var ud af en kendt lærerslægt. Vi har nævnt slægten i tidligere artikler. Oldefaderen var degn i Skast, bedstefaderen i Hjerpsted. Selv fik han tre sønner, der blev lærere. Nikolai i Daler, Christian i Emmerlev og Ulrik i Visby.

Knuds far var styrmand og boede i Emmerlev Sogn. Ja det var på Vrågård. Her blev Knud Kaysen født i 1775. Kaysen lagde også navn til begrebet ”Degnefennen”. Men det kan vi komme tilbage til i en senere artikel.

 

Skoleholder

Lærerne kaldtes dengang skoleholdere. De fleste havde ikke fået nogen videre uddannelse. Kaysen havde taget eksamen fra Tønder Seminarium, der officielt blev oprettet i 1786. Da havde seminariet endnu ikke egen bygning og egne lærere.  I de første 15 år dimitteredes i alt kun 52. Kaysen tog eksamen 1798,

Som du kan læse at vores artikler om Tønder Statsseminarium så sad eleverne sammen med børnene i barneskolen, hvor deres undervisning blev ledet af førstelæreren med bistand af de øvrige lærere. Desuden havde de nogle timer hos latinskolens rektor. Fremfor alt øvedes de i at katekisere. Dette blev anset for det vigtigste. Skolesproget var tysk. De unge mennesker, der skulle undervise på dansksprogede skoler, fik ingen undervisning i dansk. Man henviste disse til at høre den danske froprædiken.

 

Først Søndre Våbenhus enere Tinghuset

I 25 år underviste Kaysen børnene i kirkens nu længst forsvundne søndre våbenhus. I 1825 blev Tinghuset, et godt og rummeligt hus, taget i brug som skole. Og dette hus står der endnu. Som sådan har det gjort tjeneste i over hundrede år.

 

Der var ikke plads til ”Germaniseringsanstalt”

Sidst i 1880erne blev der efter højere ordre opført en cementeret brandgavl om indgangsdøren. Skoleforstanderskabet lod ved den lejlighed male ordet ”Skole” over døren. Men ak et dansk ord kunne ikke få lov til at blive stående. Det blev derfor overkalket. Der kom ikke noget i stedet for.

Som det stod i Flensborg Avis. så var grunden til dette, at der ikke var plads til det lange

• Germaniseringsanstalt

Cirka 30 år efter, på ”Genforeningsdagen” stod der sandelig igen ”Skole”. Kalken var regnet af.

 

Kaysen forlangte nøjagtig svar

I den første tid har Kaysen vist kun undervist i kristendomskundskab, læsning, skrivning og regning. Med skoleloven fra 1814, om ikke før kom der nye fag til. I katekationens kunst var Kaysen en mester og forlangte som det hør og bør sig, nøjagtig svar på sine spørgsmål. Han accepterede ikke at børnene svarede ”Johannes”. Nej de skulle sige ”apostlen Johannes” eller ”Johannes den Døber”.

 

Provsten fra Døstrup var meget tilfreds

Provst Koch fra Døstrup var sandelig tilfreds. I 1846 skriver han efter en visitats i Vesterende – Ballum Skole:

• Med megen interesse visiterede jeg i dag Vesterende skole. Børnene læser meget godt., de flestes skrift er god, nogles endog mg, tavleregning er særdeles god, de i hovedregning givne opgaver blev løste med megen færdighed. Flertallet af børnene svarede med forstand og færdighed. Flertallet af børnene med forstand og færdighed af lærebogen og bibelhistorien, de synger i almindelighed godt. I gymnastik og geografi fandt jeg børnene meget godt underviste, og de har godt begyndt med fædrelandshistorie. En del af børnene skriver temmelig ortografisk rigtig.

 

Biskop Møller mente, at det var fortrinlig vejledning i kristendomskundskab

Biskop Tage Møller skriver herefter en visitats at:

• børnene har fået en fortrinlig vejledning i kristendomskundskab

 

Balles lærebog var omfangsrig

Skolens vigtigste bøger var Balles omfangsrige lærebog og læsebogen. Stort flere har de hvis ikke haft. Tidens bedste læsebog, Hjorts ”Børneven” brugte man ikke.

 

Kold havde lagt Balle på hylden

Balles lærebog blev omhyggelig gennemgået og lært udenad. I Forballum traf Kaysen Christen Kold, der havde lagt Balle på hylden. Han havde store planer om en reformation af børneskolen. Kaysen skulle have sagt:

• Det er farligt at gabe mod en ovns munding.

 

”Indbyrdes Undervisning” var det ikke alle der brød sig om

Den praktiske Kaysen hentede stof til retskrivning fra læsebogen, aviserne og private forretningsbreve. Han brugte især meget at lade børnene referere fra religionstimerne. Børne brugte endnu penne af gåsefjer. Skriften er kønnere end med fyldepen.

”Indbyrdes undervisning” blev efter Frederik den Sjettes ivrige tilskyndelse indført i de fleste af landets skoler. Nogle mente, at den voldte meget ulejlighed og forstyrrede undervisningen.

Det var et par englændere, der havde fået den ide, at mange børn i forskellige aldre kunne undervises samlet, hvis de større børn under lærerens kontrol underviste de mindre. Som en løbeild bredte metoden sig til mange lande. Det militære præg tiltalte kongen. Han så hvis også en kærkommen lejlighed til at spare.

Lærerne var ikke glade for de nye ”hundekunster”. Børn egner sig ikke til lærere, og det hele apparat, der stilledes til afbenyttelse – stave-, læse-, regne-, m.m. lavet af folk, som ingen dorstand havde på undervisning. Metoden afgik da også ved en blid og rolig død efter at have skabt ravage i en snes år.

 

Biskop mente, at Kaysen var en ganske udmærket lærer

Biskop Jørgen Hansen, der var præst i Ballum i 1827 – 32 skriver i sine erindringer:

• Kaysen var en ganske udmærket lærer, der uden just af den indbyrdes undervisning at vente al velsignelse, tog sagen praktisk.

 

Kongen var på besøg på skolen

I 1832 fik Vesterende-Ballum Skole fornemt besøg. Det var af Frederik den Sjette. Kongen fandt behag i Kaysens undervisning, heftede dannebrogsmændenes hæderstegn på hans bryst og udnævnte hans skole til ”Normalskole”. Og det var en betegnelse for en skole, hvor man kunne få vejledning i den indbyrdes undervisnings metoders rette brug.

 

Skal du modsige din lærer

Det var mange år, Kaysen blev ved med at undervise, efter at havde overskredet, hvad vi vil kalde for aldersgrænsen. Det var nu ikke altid at børnene tog hans værdighed alvorlig. En dreng havde lyst til at gengive en straffescene, som de havde været vidne til i skolen. Han tog fat i en mindre elev og gjorde forberedelser. Den lille gjorde indvending men fik til svar:

• Skal du modsige din lærer, skal du trodse din lærer!

 

Afslutning med samme ordlyd

En takketale som Kaysen plejede at holde til børnene efter en veloverstået eksamen, havde i årenes løb fået omtrent samme ordlyd, så de større ventede efter slutningen:

• Det er en glæde for eder selv, eders forældre, eders lærer, præsten, provsten, biskoppen, den hele menighed.

 

”Unge Kaysen” hjalp far i 13 år

Da den gamle var 71 år, fik han sin søn, Ulrik, der havde taget eksamen fra Lyngby seminarium til medhjælper. Børnene kom til at holde meget af ”unge Kaysen”, som de kaldte ham.

Hans undervisning var mere barnlig og han havde ikke en tamp, et stykke reb med knuder i baglommen Hans Jefsen Christensens mor sagde:

• Det var nok, når han så på os

Skulle en straffes tog Kaysen, kæmpe som han var, drengen i kraven og holdt ham ud i stiv arm.

 

Sønnen blev mærkelig nok ikke faderens efterfølger

Det var mærkeligt, at han ikke fik embedet efter sin far. Han var trods alt hans fars medhjælper i 13 år. Han fik et mindre embede i Visby. Hans far tog da sin afsked og flyttede til Visby, hvor han døde året efter i 1861.

 

Ulrik Kaysen ville ikke aflægge ed

Som så mange andre danske lærere kunne Ulrik Kaysen ikke aflægge ed i1867. Han ville ikke aflægge troskabsed til den prøjsiske konge. Han fik derfor sin afsked men blev boende i Visby som driftsbestyrer af Lø Herreds Brandforsikring. Her døde han i 1894 og blev begravet på Visby Kirkegård ved siden af sin far.

 

En mindesten for gamle Kaysen i Visby

På begge grave har elever og venner rejst mindesten. På gravmælet over den gamle står:

 

• KNUD KAYSEN

Født i Emmerlev sogn den 3. november 1775,

Kom til Ballum den 3. september 1800 som degn og skolelærer,

Afgik fra embedet i Ballum i januar 1860,

Død i Visby den 27. marts 1861

 

Du var den nidkjære Lærer herneden

Gud lønne dig derfor i Evigheden.

Det aldrig glemmes, men dagene rinde,

dybt i vort Hjerte, der lever dit Minde.

Minde fra hans Disciple

 

 

Kilde:

• dengang.dk – diverse artikler
• Sønderjysk Månedsskrift
• Eskildsen m.m. Tønder Seminariums Festskrift 1936
• Nygaard: Kristen Kold
• Ottosen: Vor Folkeskole
• Feddersen Jensen: Visby Sognekrønike

 

Hvis du vil vide mere:

• dengang.dk indeholder 2.025 artikler
• Under Sønderjylland finder du 249 artikler
• Under Tønder finder du 327 artikler

 

• Ballum
• Ballum for 191 år siden
• Færgefart mellem Ballum og Rømø 1-2
• Da Birthe fra Ballum forsøgte selvmord
• Da Ballum næsten fik en havn
• Klager over præsten i Ballum
• Aggi – en sønderjysk pige (b)
• Mellem Højer og Ballum
• Ballum – dengang
• Jagten på Mærsk – familien
• Langs Brede Å

 

• Visby
• Visby – den næste tur
• Visby Kirke og et par præster
• En kvindehøjskole i Visby
• En præstefamilie i Visby
• Visby – nord for Tønder
• Trøjborg Slot – nord for Tønder
• Bondeslægten fra Trøjborg 1-2
• Trøjborg – den fjerde historie

 

• Under Tønder finder du ca. 10 artikler om Tønder Statsseminarium