Tænk, i Jægersborggade boede Dagmar, der efterhånden havde 25 spædbørn på sin samvittighed. Hun tjente penge som plejemor. Børnene blev myrdet efterhånden som hun fik nye kunder. Hun myrdede dem, når han var i rus, kvalte dem med en snor og brændte dem i en kakkelovn. Men så en dag fortrød en af mødrene og ville have sit barn tilbage. Men da var det allerede myrdet. Et par af mordene skete også over på Assistens Kirkegård.

 

Hvem skulle tro det?

Hvem skulle tro, at der i det i dag mondæne Jægersborggade engang boede en massemorder.

 

Måske 25 spædbørn

I perioden fra 1911 – 1920 tog Dagmar Overby livet af cirka 25 spædbørn. Ufatteligt, at ingen fattede mistanke, før det langt for sent.

Det var tiden inden plejeloven og inden folkeregistreringen. Dagmar havde frit spil.

 

Hun brændte dem i kakkelovnen

Hun kvalte børnene og derefter brændte hun dem i kakkelovnen. Det var i hvert fald hendes foretrukne løsning.

Men mindst en dræbte hun også på Assistens Kirkgården. Hun smed et et barnelig i latrinen. Andre berettede om, at hun skar halsen over på et barn, og lagde det i en grav på kirkegården.

Men mindst tre barnemord begik hun i Jægersborggade. Hendes eget barn og hendes ynglings – plejebarn blev passet af marskandiser Petersen, mens hun begik mordene.

 

Tyvetøsen

Som barn havde hun det ikke let. Hun blev kaldt for Tyvetøsen. Hendes første eget barn døde – en naturlig død. Hun blev igen gravid uden for ægteskabet, og giftede sig med en, der var meget ældre end hende selv. Han kunne jo passende tro, at være far til barnet, mente Dagmar.

 

Flere forhold fulgte. En far ville ikke anerkende sig faderskabet, så det måtte ryddes af vejen. Barnet blev lagt i en lade, og heldigvis fundet i live.

 

I Jægersborggade fra 1916

I 1915 ankom hun til hovedstaden og etablerede en slikbutik i Holmbladsgade. Hun blev forelsket i Svendsen, som var bud for en af slikvare – leverandørerne.

På grund af sygdom måtte han give afkald på butikken. I 1916 flyttede hun så ind i Jægersborggade.

Hun annoncerede i avisen efter plejebørn. Det gik fint. Masser af penge blev tjent.

 

Horeunger

Horeunger, som man kaldte børn født uden for ægteskab havde ingen rettigheder. Mange ulykkelige unge piger blev gravide uden for ægteskab. Datidens moral var indskrænket og ofte ville faderen ikke vedkendes barnet. Han betalte sig fra det. Dette blev Dagmars lykke eller ulykke – om man vil.

 

Lillebror har det godt

Som regel skrev hun et kort til moderen, lige efter, at hun havde begået mordene – Lillebror eller Lillesøster har det godt.

Det skete også, at hun mødte mødrene til de børn, hun havde myrdet, når hun gik tur med barnevognen. Det var så et andet barn, moderen så måtte kigge på nede i barnevognen.

 

I begyndelsen gemte hun ligene i en kuffert og begravede dem i udkanten af København – på Amager eller Bispebjerg.

 

Æter er dejlig afslappende

Dagmar fandt ud af, at æter gav en dejlig afslappende virkning på sig selv. Det var ofte under disse rus, hun begik mordene. Hun kvalte børnene med en snor, og gemte dem i den tids køleskab. Det skete også at hun glemte ligene. Så fandt hun ud af, at det mest effektive var at brænde ligene i kakkelovnen.

 

Hun boede også en kort overgang i Landemærket, Adelgade, Ryesgade og på Engahavevej. En af ligene havde hun med i en kuffert, da hun besøgte familien i Århus. Et af plejebørnene var Angelo. Han blev efter mange år faktisk afleveret til moderen igen.

 

En mor til et af børnene blev dog mistænksom, men Dagmar skaffede både falsk lægeattest og falske begravelsespapirer på det barn, som hun havde myrdet.

 

Hun stjal høns

I 1918 befandt Dagmar Overby sig omkring Århus. Hun blev idømt 11 måneder på forbedringsanstalt for at stjæle høns. Hendes barn og plejebørn blev fjernet og anbragt på børnehjem. Efter at have afsonet sin straf, blev hun aktiv i Kirkens Korshær.

Efter et stykke tid fortsatte hendes ugerninger.

 

Men det fik en brat ende. En ulykkelig mor fortrød, at have givet Dagmar Overby sit barn i pleje, og ville have det igen. Barnet var myrdet, og moderen gik til politiet.

 

Da politiet efterforskede sagen, fandt de knoglerester i kakkelovnen, flere sæt børnetøj i skufferne og et glemt indtørret lig på loftet.

 

Hun er defekt og uærlig

Kort før hendes dom, blev Dagmar Overby mentalundersøgt. Professor Wimmer gav følgende karakteristik:

Hun er ikke lidende af hysteri eller tvangstanker. I moralsk henseende er hun defekt, uærlig, seksuelt uregelmæssig og med trang til at lade andre tage skylden, for det hun har begået. Det er mulighed for, at brugen af narkotiske midler har svækket hende i moralsk henseende.

 

Man kan tilføje, at hun var ualmindelig godt begavet og lærenem. Hun havde et frygteligt temperament og sind.

 

Kun dømt for 8 mord

Hvor mange børn hun egentlig dræbte i Jægersborggade og på Assistens Kirkegården har man ikke tal på. Faktisk blev hun kun dømt for 8 mord.

Hun skulle henrettes ved halshugning, guillotine eller økse. Og det skulle ske offentlig. Men den 15. januar 1921 blev dommen omstødt til tugthusarbejde på livstid.

 

Lovgivningen blev lavet om

Dagmar Overby kunne slet ikke affinde sig med at være indespærret. Mentalt blev hun helt afsporet. Hun måtte senere overføres til Skt. Hans i Roskilde. Har døde hun 6. maj 1929.

 

Hvorledes kunne dette lade sig gøre? Var mødrene, der overlod Dagmar børnene for ligeglade? Samfundet kunne ikke tolerere uønskede børn født uden for ægteskabet. De var og blev uønskede.

 

Efter sagen blev lovgivningen på en række punkter lavet om m.h.t. adoption, plejeforhold samt registrering.

 

Kilde: Se

• Litteratur Nørrebro

 

Du kan læse mere om Dagmar Overby på www.dengang.dk