En barakunge fra Aabenraa

Det var ikke det mest fashionable sted at bo i Aabenraa, her i ”Æ Steenbarakke” men det var trods alt bedre end i ”Æ Træbarakke”. Det var bygget i en meget dårlig kvalitet. Man havde ”Lokum i Gården”. Og så skulle man dele vaskehuset med hele 50 beboere. Her kom natrenovationen om dagen efter ”Æ Skiespand” Her gik en bæk, hvor der var noget grønt og noget sort stads. Der skulle man ikke falde ned i. I voldgraven til slottet, der nærmest var en sø, var der masser af fisk. Jo den gang var der skam masser af originaler i Aabenraa. Der var også marchmusik på Langebro. Hos tyskerne ude i Sønderskov kunne man bytte sig til en kikkert. Og så skulle man gå i skole i en konfektionsfabrik.

 

Æ Steenbarakke

Husene på Langebro var ikke egentlige husvildeboliger. Det var ikke boliger man fik anvist, hvis man ikke havde noget at bo i. men det var noget af det mest usle, som man kunne bo i dengang i Aabenraa.

Der var tre huse med fire lejligheder i hver. I forlængelse heraf, adskilt fra disse af en bæk lå yderligere tre huse af samme type på adressen bag Møllen. I nogle af husene kom der aldrig en solstråle ind ad vinduerne. Der var knaphed på brændsel. Og specielt i de hårde vintre under krigen, hvor der var mangel på brændsel, var det koldt og klamt.

 

Finere end ”Æ Træbarakke”

Husene gik under betegnelsen: ” Æ Steenbarakke”. Det var ikke den mest fashionable adresse, som man kunne ønske sig. Dog var de lidt finere end de ”rigtige” barakker ”Æ træbarakke”, der lå syd for byen.

Disse var bygget af kommunen som egentlige husvildebygninger, altså til mennesker, der absolut ikke havde andre muligheder. I samme klasse fandtes ”Bakkehusene”. Det havde dog absolut ingen lighed med ”Bakkehuset” i København at gøre.

De lå ved bakken ved Vandrehjemmet og var bygget af træ.

 

Bygget i dårlig kvalitet

Husene på Langebro var også bygget af kommunen og lejen var rimelig – 21 kr. Men alligevel svarede det til lidt under halvdelen var en tømrersvend fik i ugeløn.

Det var simpelthen et byggeri, der var bygget i dårlig kvalitet. Nogle blev syge af at bo her især børn.

Husene var bygget af tegl i en ubestemmelig grågul farve. De havde krybekælder. Og taget bestod af tjæret pap. Der var et enormt fælles loftsrum. De fire soveværelser lå op ad hinanden i husets midte. Mellem væggene i lejlighederne var der kun opsat normale skillevægge.

Når man kom ind i lejligheden, altså i køkkenet, havde man i hjørnet til venstre for sig et lille bord belagt med voksdug. Her stod to gasblus. Gasmåleren hang på væggen i forstuen sammen med elmåleren. Gas blev betalt ved at fodre måleren med gasmønter, der blev købt hos købmand Høffner i Sønderport. Al energi var ellers rationeret under krigen.

 

”Kach i æ Kaffe”

Der skulle nu ikke så mange pinde til før komfuret kunne skabe lidt varme i køkkenet. Der plejede moderen at have morgenmaden parat. Som regel gik man havregrød. Det fyldte godt og var billigt. Om sommeren kunne den bestå af rå havregryn med mælk. Somme tider bestod morgenmaden af ”kach i æ kaffe”, Det var nu ikke kaffe, men ”Richs” eller ”Danmarks”, hvori der blev puttet stykker af franskbrød i og sukker, hvorefter der blev moset rundt i det med en teske.

I hjørnet modsat komfuret befandt lejlighedens eneste tekniske installation sig. Det var en koldtvandshane over en støbejernsvask. Under vinduet stod et spisebord med langsiden mod væggen.

Stuen var domineret af et mørkpoleret spisebord med seks tilhørende stole. Det var hyggeligt i den stue om vinteren. Kakkelovnen gav god varme. Og det var hyggeligt at sidde foran den og kigge på flammerne bag marieglasset.

 

En radio med antenne og jordledning

Lejlighedens eneste ekstravagance var en TO-R radio, Den stod på et lille bord mellem vinduerne. Den havde en flot skala med et magisk øje. Den var forsynet med en udvendig antenne, der gik over til naboens hus. Så var der en jordledning, der bestod af en ledning gennem vinduet til en metalplade i jorden.

Her kunne mas så høre Pressens radioavis, Middagskoncerten fra Vivex, hørespil og børnetime. Og det var den karakteristiske susende og hylende lyd, når man skulle høre nyhederne fra BBC

 

Lokum i gården

Almindelig vask foregik ved køkkenvasken. I skolen var man sikret brusebad et par eller tre gange om ugen. Men der var ikke toilet i lejligheden. Der var i bogstaveligste forstand ”Lokum i gården”.

Aftrædelsesmuligheder, vaskerum og plads til opbevaring (pulterum) var for de tre huse placeret i to rødmalede udhuse. Hver lejlighed havde sit private lokum. Vaskerummene var beboerne fælles om. Her var trækar, vaskebrætter, en vridemaskine og en enorm gruekedel.

Man kan undre sig over at to vaskerum var nok til de ca. 50 mennesker, der levede i de tre huse. En del af vasken, herunder blevask foregik dog i køkkenerne.

 

”Æ skiespand”

Det var en speciel stemning over det der ”das”. Det kunne godt være en kold fornøjelse. Dørene sluttede ikke tæt, og der kunne godt være sne på brættet. Hængslet kunne løftes, når man skulle tisse.

En gang om ugen skulle man skifte ”æ skiespand”. Man skelnede normalt imellem dag- og nat renovation. Dog ikke på Langebro. Her foregik udskiftningen i fuldt dagslys. Lugten var nu ikke være end at mændene kunne sidde på vognen og spise deres klemmer.

Dagrenovationen blev kørt på ”Æ Losse” mens lokumstønderne blev kørt til ”æ Abfuhr”, hvor ”det tynde” blev skilt fra ”det tykke”. Førstnævnte blev kørt på marker, akkurat som gylle nu om stunder, mens sidstnævnte blev forarbejdet til en meget kraftig kompost, man kunne købe.

Mellem de to udhuse var der lavet et beskyttelsesrum. Man kan så diskutere, hvor meget det kunne beskytte. Det var lavet af træ. Det havde dobbelte kraftige plankevægge, der kunne holde den egentlige beskyttelse på plads, 40 – 50 cm sand, der var placeret mellem loftet og taget.

Der var små haver omkring husene.

 

En bæk med sort og grøn stads

Langebro var dengang en smal asfalteret vej uden fortove. Der var græs mellem vejen og havehækkene på den anden side var der en smal stribe græs og en morrebæk. Denne bæk indeholdt klumper af noget sort og grønt stads. Så det at falde ned i bækken skulle man helst undgå. Afløb fra toiletter kunne i hvert fald udelukkes. Den har sikkert været forurenet, mn det var svært at sige af hvad. Køkkenvaskens afløb kunne godt være ført igennem denne.

 

Her var masser af fisk

Mod øst på den anden side af bækken var der en stor mark, hvor der om sommeren græssede køer. Og der var udsyn til et stykke af ”æ Sønneskassé”, der dengang stort set var ubebygget.

I Sønderport lå bager Skovs bageri og butik. Og Brundlund Slot var dengang amtmandsbolig for Kresten Refslund Thomsen. Omkring slottet var der en voldgrav, der havde dimensioner som en egentlig sø. I søen var der fisk, karper og sudere. Det siges også, at der var nogle store gedder.

 

Originaler i Aabenraa

Lige i nærheden boede enkefrue Nissine Rasmussen med sine voksne børn. De blev kaldt Zitte eller Sitte. De var mærkelige.  De blev kaldt Zitte – bøh. De blev også kaldt Skjeern Zitte og det er en hentydning til at de ikke særlig ofte vaskede sig.

Og når vi nu er ved øgenavne. Så var det på den tid, at Lange Hannes, Tumbe Frantz, Anton mæ æ hach og Tulle Møllemand huserede i Aabenraa. Jo og så var det jo også æ Hornmine, æ Schwumpukkel, General Schmidt og hans søn, Løjtnant Schmidt og Smukke Hansen, der var politibetjent.

 

Marchmusik på Langebro

Under besættelsen var der masser af lavtflyvende krigsfly. Her var pansrede mandskabsvogne. Og der var også marchmusik hen ad Langebro, midt på gaden og syngende i fire geledder, med stålhjelm og karabin, med bajonet i bæltet og gasmaskehylsteret i en rem over skulderen.

Der var også de danske frivillige, de såkaldte zeitfreiwilligen. De sang og marcherede også. De var ofte i gymnastiktøj, det vil sige en hvid undertrøje og sorte korte bukser. Og de sang ”Wir fahren gegen England”.

Ofte fløj amerikanske og engelske flyvere ganske lavt over Aabenraa og Sønderjylland på vej til bombetogter i Flensborg og Hamborg.

Da amerikanerne kom. havde de cigaretter med til de voksne og tyggegummi (Wrigley’s) til børnene

 

Man kunne bytte sig til en kikkert

De tyske soldater havde kvarterer forskellige steder. De blev efterhånden smidt ud af deres kvarterer. En tid boede de i telte i Sønderskov, inden det gik syd på. Der kom Aabenraa – knægtene ofte. Man kunne altid bytte sig til noget spændende. Således kunne en kikkert erhverves for brød og fedt.

Der var også mange tyske flygtninge i Aabenraa. De blev indkvarteret på skolerne. Og efter besættelsen blev mange samlet i en stor lejr på Loddenhøj.

Tobak var en mangelvare. Derfor var det genstand for sortbørshandel. Man skulle være 15 år for at få tildelt en ration. Men kvaliteten var meget ringe. Det var også et cigaretmærke, der hed Powhattan. Det gik under navnet ”Puhattan”.  Alle kiggede efter skodder på gaden.

 

I skole i en konfektionsfabrik

Konfektionsfabrikken KOFA i Nygade blev indrettet til skole. Der var nu ikke meget tid afsat til dette, men der var mange, der skulle bruge de samme lokaler.

Og dengang læste man ”Tykke Niels Skolehistorier, Tarzan – bøger og så J.F. Coopers bøger om Læderstrømpe, Den sidste Mohikaner m.m.

 

Restriktioner op til 1950’erne

Der var stadig rationering, den fortsatte faktisk op i 1950’erne. Kaffe var noget af det sidste, der var pålagt restriktioner. Ja appelsiner og bananer kendte børne knap nok.

Modsat var det med smør og margarine. Det vil sige under krigen kendte man ikke margarine.  Man brugte fedt til at stege med. Og smørret blev strakt til at blive blandet med noget der hed ”Mixum”.

Den margarine, der kom efter besættelsen, hed Solo. Og den smagte forfærdeligt. Nogle kaldte den for ”negerfedt”. Ja det udtryk må man ikke bruge i dag. Nogle påstod også, at man blandede hvalolie i margarinen.

Ja og så kunne man i stedet for kaffe drikke erstatning, Richs eller Danmark.

Dengang blev der spist masser af fisk. Fiskehandler Hanstein kom en gang om ugen på sin ladcykel. Han havde en klokke med og råbte op: ”Sild, torsk, skrubbe, hiesige /lokalt fangede makreller).  Der blev mest spist sild, de var også de billigste.

Ja så fik man også Kålrabigrød. Det er kogte kålrabi som moses sammen med kartofler og serveres med røgede flæsketerninger.

Mælk blev også leveret til døren af mælkemanden fra en hestetrukken mælkevogn. Og denne mælkemand solgte også ost.

Og oppe i Hjelm Skov var der et areal, der i pinsen blev brugt til Tivoli. Der var karruseller, luftgynger, dødsdrum og alskens anden gøgl.

 

 

Kilde:

• dengang.dk
• Manfred Federau: Oplevelser som Barakunge i Aabenraa 1938 til 1948
• Fred Vilhelm Schmidt: Fra de røde Barakker

 

Hvis du vil vide mere:

• dengang.dk indeholder 1.667 artikler heraf 157 artikler fra Aabenraa og Omegn herunder:
• Husvild i Aabenraa
• Originaler fra det gamle Aabenraa
• Brundlund Slot
• Gader og veje i Aabenraa